Saadan lever Mennesker i Efteraaret 1928! (Efterskrift til Politivennen)

 Hvem vil skaffe en nødstedt Moder og hendes 5 Børn en lille Lejlighed i Byen?

Lysthuset i Husum, hvor Efteraarsstorme og Regnen har frit Spil overfor de ulykkelige Beboere.

Under et Besøg i det yderste Husum i Gaar fik vi henledt Opmærksomheden paa et Forhold, der raaher til Himlen. I et lille faldefærdigt Lysthus paa Hjørnet af Kildeløbet og Vesterløkken boer en forladt Hustru med sine 5 mindreaarige Børn, 3 Piger og 2 Drenge indenfor Alderen 6-14 Aar.

Da vi i den sivende Efteraarsregn ad de opkørte og moradsagtige Veje naaede frem til Stedet og saa det lille Hjem ligge foran os, var der virkelig et Øjeblik, hvor man tog sig til Hovedet og indvendte overfor sig selv: Dette er umuligt! Saaledes faar ingen Moder med 5 Børn Lov til at bo i vor humane Tid med Boligtilsyn og alt dertil hørende?

Desværre er Sandheden, hvorom ogsaa Fotografens Plade taler sit tydelige og brutale Sprog: Hun faar Lov lil del!

Huset er i sin Tid opført af en "Selvbygger". Materialet er Slaggeplader med store, løse Mellemrum, der flere Steder er blevet til aabne Huller. I Huset findes ikke et Rum uden saadanne Mindelser af Tidens skarpe Tand, hvorigennem Blæst og Kulde huserer, og naar vi yderligere af Selvsyn tilføjer, at Regnen i hver af de to smaa Værelser, i Køkken og Forstue, drypper ned, endda det er med et mildt Ord uforsvarligt, naar Børnene faar Lov til at gaa flere Steder, vil man forstaa, at Vinteren i Møde under saadanne Forhold. 

Inde i den største Stue, hvor Sengene efter Omstændigheder flyttes omkring for at undgaa Regndryppene, sidder Moderen, Fru Helga Hansen Dagen lang ved sin Symaskine og arbejder feberagtigt for at holde Hjemmet oven Vande, hvilket i dette Tilfælde uhyggeligt nok kan forstaas haade i bogstavelig og overført Betydning ... Saa længe Kræfterne slaar til, gaar det nogenlunde, men Fru Hansen, som er svagelig efter alvorlige Operationer, ser med den sorteste Bekymring Fremtiden i Møde - mindre af Hensyn til sig selv, men hvorledes vil Skæbnen forme sig for Børnene, som endnu har deres Sundhed i Behold og trods de smaa Kaar er pæne og velholdte.

Boligtilsynet har været alarmeret. Det har set paa Lysthuset, men ikke ment at kunne gøre noget for den forladte Moder og Børnene, før Husets Ejer, en Murermester i Husurn, lader dem sætte paa Gaden, d. v. s. ud i Moradset. Og det kvier han sig naturligvis ved, selv om han ikke har set Husleje siden Marts Maaned i Aar.

Selv sidder han daarligt i det og har ikke Raad til at give Huset den ret kosthare Hovedreparation, som tiltrænges.

Først naar Kongens Foged har været i Virksomhed, vil Autoriteterne kunne træde til og aabne Moder og Børn Adgang til en af de kommunale Husvildeharakker.

Saaledes staar Sagerne altsaa, at Fru Hansen næsten maa ønske at blive sat paa Gaden. Forandringen kan i hvert Fald ikke blive til det værre!

Findes der ikke en varmhjertet Husvært, der vil tage Affære og stille en lille Lejlighed til Raadighed for den nødstedte Moder og de 5 pæne og velopdragne Børn? Han skal ikke gøre det gratis. Fru Hansen kan betale en mindre Husleje.

Den Husvært, som her træder hurtigt til, vil gøre en god Gerning. Henvendelse kan ske direkte til Fru Hansen, Vesterløkken 29, eller til "Aftenbladet"s Redaktion. En eller anden Husmoder, som maaske har lidt Syarbejde at tilbyde, er ligeledes velkommen.

(Aftenbladet 31. oktober 1928).

Gendarmbedrifter i Husum. (Efterskrift til Politivennen)

Landsbyen Husum - ca 5/4 Mil fra København ad Frederikssundsvejen - var i Søndags Aftes i et frygteligt Oprør, som var sat smukt i Scene af de blaa Ordensvogtere

I Husums nærmeste Omegn foregaar Arbejdet paa en Del af den Bahnson'ske Front, og der er altsaa her boiat en større Del Fæstningsarbejdere, med hvem Gendarmerne kan finde krigersk Underholdning i ledige Timer.

Begivenheden fra i Søndags skildres nu saaledes af forskelligt Folk i Byen:

Søndag Aften havde en større Del Fortarbejdere samlet sig i et paa en Sidevej liggende lille Skovanlæg, som i umindelige Tider har været et fredlyst Sted. Arbejderne, der ikke har megen Underholdning i deres Færd for Livssagen, sad her og morede sig ved Sang og Harmonikaspil. Nu er det imidlertid en Kendsgerning, at det Husum Højre, som glædes baade ved Forterne og Fortarbejdernes Stillinger, er grumme kede af Arbejderne selv, fordi der med dem er kommen lidt friskere Pust i den konservative By. Af den Grund fandt saa en Højre Mælkeforpagter paa at melde Fortarbejdernes Søndagslystighed til Gendarmerne, og disse kom da ogsaa straks til Stede i Kraft af deres paatrængende Nødvendighed.

Gendarm Mortensen lagde for, idet han to Gange opfordrede Forsamlingen til at gaa og tredie Gang drog sin Klinge til Slag. Derefter opstod nu et Skænderi, som endte med, at flere blev slaaede af Sablerne og endnu flere noterede.

De to Gendarmer var nu i deres Element, og for at være Herrer over Situationen sendte de Bud til nærmeste Gendarmstation i Utterslev, hvorfra snart en Forstærkning paa 4 Mand ankom. Byen blev nu formelig erklæret i Belejringstilstand. Ingen maatte passere Vejen og ingen staa udenfor Husene. Forskellige Personer, der var aldeles udenfor Affæren fra Skovanlæget, blev ramte af Slag. En Røgter, som kom fredelig henad Sidevejen, blev først puffet, stødt og dernæst slaaet med Sablen, saa han endnu bærer Mærker deraf paa sin ene Arm. En anden Arbejdsmand, fhv. Politibetjent Risgaard, som vilde afværge yderligere Molest for Røgteren, blev anholdt og ført henad Vejen. Da han udenfor Smedien forlangte at faa Lov til at gaa, blev han pryglet i den Grad, at hans Skrig kunde høres i lang Afstand. Senere skal den samme Pryglescene have gentaget sig udfor Husum Mølle.

En Mand, som i 30 Aar har boet i Husum By, blev det forbudt at opholde sig paa sin egen Grund ud til Vejen. En Arbejdsmand, som stod paa sin Gaardsplads og saa paa Opløbet, blev af en Gendarm anmodet om at gaa ind i Huset. Da han beskedent udtalte, at han dog nok maatte have Lov at staa paa sit eget, blev han stemplet som storsnudet og noteret i Gendarmens Lommebog.

Der var i øvrigt ikke faa, som blev skrevne. Tallet opgives til over 10. En Arbejdsmand havde til Mælkeforpagteren, der anmeldte Fortarbejderne, sagt: "Din Tosse, hvad Pokker vil Du have Ulejlighed med at hente Gendarmerne!" Han blev skrevet. To unge Piger blev noterede ved Anlæget. Den ene havde, efter at Gendarm Mortensen havde gjort Brug af Sabelen, sagt: "Smid ham i Grøften!" Hun blev straks attraperet og hendes Veninde noteret som Vidne.

Fire af Fortarbejderne er anholdte og sendt til Nordre Birks Arresthus. Den ene af disse, Jens Brix, skal have begaaet den Forbrydelse at foreslaa sine Kammerater at give Gendarmerne et Hurra. En anden, Marius Andersen, havde, da en af Gendarmerne med sin Sabel vilde staa en Vejfarende, gjort et Kontraangreb paa Gendarmen ved Hjælp af et Skovleskaft.

I Gaar var en Arbejdsmand Kühl, om slet ikke var til Stede under den første Skærmydsel, i Forhør i Nordre Birk. Han var sigtet for Mandag Aften at have foreslaaet sine Kammerater at jage Gendarmerne ud af Byen. Foreløbig blev ban dog fri for videre Tiltale i denne Sag.

Endnu i Tirsdags Aftes var Byen i en Slags Belejringstilstand, og ridende Gendarmer jog hen ad Vejene.

Lovet være Bahnsons Gendarmer! Danmark føler sig stolt over de store Minder fra Brønderslev, Aars, Varde, Brøndbyvester, Vangede, Husum osv.

(Social-Demokraten 31. maj 1889).

Ukendt fotograf: Frederikssundsvej 317. Drenge på gaden. Ca. 1900. Fotoet er taget fra Husum landsby og mod vest. Bag toppen af bakken ligger fæstningen. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Ønsker i Anledning af Ildebranden i Husum.

Ved den ildebrand som opstod mandag den 3. i denne måned i Husum, skulle undertegnede møde, og vi indfandt os derfor ved sprøjtehuset kl. 8. Omtrent en halv time derefter fik det forsamlede mandskab tilladelse at gå hjem da ilden var udenfor distriktet. Men kl. 12 samme nat blev der slået alarm til udrykning med sprøjterne som da kom til ilden i Husum omtrent kl. halvto med 1/3 af mandskabet og forblev der til kl. 1 om eftermiddagen.

"Vi indfandt os ved sprøjtehuset kl. 8. Kl. 12 samme nat blev der slået alarm til udrykning med sprøjterne som da kom til ilden i Husum omtrent kl. halvto med 1/3 af mandskabet og forblev der til kl. 1 om eftermiddagen." (Sprøjtehus fra landsbyen Kirke-Såby på Sjælland ca. 1850. Frilandsmuseet. Eget foto, 2015).  

Imidlertid var mandskabet blevet tørstigt og trængte til forfriskning. De søgte altså hen til sognefogeden for mod betaling at få noget brød og brændevin. Men denne mand var så god at sætte en kande mudret vand og et glas for dem, hvoraf de da hver nød omtrent ½ pægl til at styrke sig på og fik intet mere.

I denne anledning kan vi ikke undlade at ønske at det i sådanne tilfælde måtte være sognefogeden tilladt eller pålagt som pligt at overlade nødvendige levnedsmidler til tørstige folk der ved nattetid kommer dem til assistance og ikke kan føre noget med sig.

Niels Hansen           Peter Andersen
Assistent                  Strålemester

(Politivennen nr. 411. Løverdagen den 15de November 1823, s. 6650-6651)

Redacteurens Anmærkning

Siden 1764 var bondebyer blevet pålagt at have en fælles brandsprøjte. Fra 1792 skulle landsbyen desuden udpege en brandfoged med ansvar for brandsprøjter og andet slukningsmateriel. Brandsprøjten fra Frilandsmuseet som formentlig ligner den fra Husum, var hestetrukken og havde et stort kar på hjul med en pumpe og en slange. 

Husum havde 1787 17 gårde og 22 husmands- og inderstehuse (202 personer), 1845 17 gårde og 40 huse (339 personer). (Historiske Meddelelser om København, 1936).

En pægl svarer til ca. 1/4 liter.

Advarsel til dem der vaxinere.

For omtrent 2 år siden lod jeg 5 børn vaccinere af en kirurg fra København efter hvis forsikring vaccinationen var tilbørlig slået an. Ikke desto mindre har de 4 af disse mine børn i denne tid haft de almindelige børnekopper, hvorved et af disse døde. Langt fra at bekendtgøre dette for at formindske tilliden til den så gavnlige vaccination ønsker jeg kun at de ansvarlige læger og kirurger altid, som vel næppe her er sket, ville forsikre sig om at vaccinationen er rigtig slået an, da sådan fejltagelse både er sørgelig for enkelt mand, og tillige at fordomsfulde mennesker måske vil lægge hindringer i vejen for andre for en så gavnlig opfindelses almene udbredelse.

Den 16. september 1808
E. Rasmussen
Sognefoged i Husum ved København

(Politivennen nr. 542, 17. september 1808, s. 8706)

Uorden i Brønshøj

(Efter indsendt)

Nogle bønder fra Husum by i Brønshøj Sogn, Københavns Amt har for skik at når de kommer tilbage fra København med deres møglæs, hvad enten der er dårligt eller godt føre, aflæsser deres vogne midt på gaden i Brønshøj, tæt ved den nye landevej.

Der ligger så altid 6-7 forskellige møgdynger, som vel tilhører lige så mange ejere. Disse ofte blandet med den ildelugtende urenlighed, som ligeledes af ovennævnte husumbeboere føres hertil fra sukkerhusene i staden, udsender en kvælende dunst og en pestagtig stank, der må være ikke så lidt modbydelig for de omkringværende boliger og deres beboere, fx præstegården, skolen, kroen med flere gårde og huse. For slet ikke at tale om at det vand, der løber fra dem, fordærver den nyligt anlagte landevej gennem byen.

Anmelderen, mener at det altid er en uskik at henlægge skarn i så stor mængde og så slemt et indhold, som noget heraf sandelig er, på et offentlig sted, bare pga. magelighed, for at spare en fjerdingvej. Han udtrykker det håb at disse møddinger bliver afhentet af deres ejere. De ville vel, som alt andet skarn, lugte forfærdeligt, når der da skulle røres i dem. Men - den trøst at det engang fik ende, og at - de aldrig kom der mere - ville være en sand velgerning for de af Brønshøj bys beboere, der endnu kunne og ville bruge den første og tredje sans: Synet og lugten til noget bedre end møddinger. For enhver bør jo passe på sin ejendom.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 327, 28. juli 1804, s. 5209)