Oprør i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn, den 8de December

Løverdagen den 25de f. Maaned afholdtes Forhør i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, paa den ved Placaten af 31te August 1813 befalede Maade, i Anledning af en imellem Tugthuusfangerne aftalt, men opdaget Plan, at sætte sig i Frihed ved Udbrud næste Søndag Morgen, og under Forhøret Oplystes saadanne Omstændigheder mod nogle af bemeldte Fanger, at Directeuren for ovennævnte Straffeanstalt lod disse belægge med Arrest. Saasnart de andre Fanger, som hele Eftermiddagen havde viist sig urolige, erfarede dette, søgte de at tiltvinge sig deres Kammeraters Løsladelse af Arresten, ved til sædvanlig Sengetid, at modsætte sig deres Foresattes gjentagne Befalinger om, at gaae op paa Sovelofterne, og ved at samle sig paa den store Tugthuussal, hvor de udstødte Vinduer, nedbrøde Kakkelovne og Skillerumsvægge, søndersloge Bænke, Rokke m.m. og spærrede med disse Ting Indgangen. Directeuren, som imidlertid havde reqvireret militair Assistance, søgte ved endnu engang at bringe Fangerne med det Gode til Rolighed; men baade mod ham og mod Commandoet, som fulgte ham, kastedes Stene og Stykker af de sønderslagne Redskaber, da han selv blev truffen for Brystet, hvorhos Oprørerne truede med at ville sætte Ild paa Bygningen, naar ikke de Arresterede gaves frie, og raabte ud af Vinduerne til Rasphuusfangerne i disses Aflukker om Medvirkning. Ved Indgangens Spærring hindredes de fleste af Commandoet fra at affyre deres skarpladte Geværer, saa at kun eet Skud traf en Fange, og saarede ham i Laaret, da de øvrige vedbleve at trodse, indtil nogle Planker foranstaltedes opbrudte fra Loftet; dette bevægede de oprørske Fanger, som saae, at igjennem Aabningen kunde skydes ned paa dem, til at overgive sig.
Efter det Kongelige danske Cancellies allerunderdanigste Andrag, grundet paa Nødvendigheden med Kraft at dæmpe denne oprørske Aand, som kunde have de farligste Følger for Kjøbenhavns og dens Indvaaneres Sikkerhed, befalede Hs. Majestæt Kongen under 26de f. M. Generalauditeur og Deputeret i det Kongel General-Commissariats-Collegium Bornemann Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Høiesteretsassessor Engelhardt og Politidirecteuren Justitsraad Hvidberg, at sammentræde i en Commission og uden Ophold efter den meest summariske Procesform, og saaledes, som ved den militaire Lovgivning i Henseende til Standretter er fastsat, at undersøge og paakjende denne Sag, da Dommen før Afsigelsen skulde forsynes med Kongelig Resolution.
Forhøret begyndtes strax, og Indholdet af den ved Commissionen næste Dags Formiddag affattede Dom er følgende: Tugthuusfangerne Hans Jensen Næsbye og Johan Heinrich Hamp ere ved de i Straffeanstalten ansatte Betjenters beedigede Rapporter, jevnførte med bemeldte tvende Fangers egne og Medskyldiges Udsigende, overbeviiste, at have paa egne og de øvrige Fangers Vegne ført Ordet under de tumultariske Optrin, ja endog efter Commandoets Ankomst erklæret de Arresteredes Løsladelse, som det eneste Vilkaar for de øvrige Fangers Rolighed. Efter bemeldte Omstændigheder, og deels paa Grund af, at Fangernes Opsætsighed mod deres Foresatte har været udviist under en Sammenrottelse, og ledsaget med Fare for disses Personer, deels med Hensyn saavel til almindelige Straffegrundsætninger, som i Særdeleshed til dem, hvorpaa Placaten af 31te August 1813 er bygget, og i Betragtning af de nævnte tvende Forbryderes Stilling, samt de paa dem allerede anvendte Straffe, tilkjendes dem at have deres Liv forbrudt. Derimod have fem andre Fanger vel deeltaget i Næsbyes og Hamps Handlinger; men i mindre Grad, og de bør desaarsag ikkun straffes saaledes: Rasphuusfangen Peder Hansen eller Rasmussen (hvis Alder er ikke fuldt 17 Aar) med 27 Slag med Kat i een Dag og med tvende Aars Arbeide i Rasphuset efter at have udstaaet den ham ved Dom af 13de December f. A. tilkjendte Straf af trende Aars Arbeide sammesteds; endelig: Rasphuusfangen Jens Nicolaisen Hagemann, samt Tugthuusfangerne Gottfried Bøhmstedt, Jens Olsen Klein og Peter Obel Nielsen, hver med Kat i to Dage, 27 Slag hver Dag.
Commissionsdommen blev strax efter dens Affattelse allerunderdanigst refereret for Hs. Majestæt Kongen i det geheime Statsraad, og forsynet med allerhøieste Stadfæstelse, da Commissionen tillige befaledes, at foranstlate bemeldt Dom publiceret og uopholdeligen exeqveret; hvilken Kongel. Befaling samme Eftermiddag opfyldtes i Henseende til Næsbyes og Hamps Henrettelse, og de øvrige fem Fangers Katning første Dag, ligesom ogsaa Katningens Gjentagelse udførtes næste Dag paa de fire dertil Dømte. Sagen mod de Fanger, hvis Løsladelse af den dem paalagte Arrest de øvrige Fanger vilde tiltvinge sig, er bleven behandlet efter den i Placaten af 31te Aug. 1813 indeholdte Forskrivt.

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 14. december 1815

Blandede Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

H. M. Kongen af Danmark besøger i Wien uafbrudt alle Forvaltnings- og Videnskabelighedsanstalter, og værdiger dem sin fortrinlige Opmærksomhed. Den 5te Novbr. besøgte han i Selskab med sin Svoger Hertugen af Holsteen-Beck, sine Adjutanter og Andre, det Keis. Kongel. Kniplingsmanufactur. H. M. undersøgte denne Industrieanstalt med den, denne høje Monark egne Videlyst indtil den mindste Omstændighed, og tilkjendegav sammes Forstander, de 4re Søstre Vandencruyee, Sit allerhøieste Velbehag.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 94
Tirsdagen den 22 November 1814
Spalte 1502

Endelig kunne fredstraktaten mellem Frederik 6. og kejseren af Rusland, 16. november 1814 bringes i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, lørdag den 10. December 1814, spalte 1575-1578

Forlangt Indrykkelse. (Efterskrift til Politivennen)

Formiddagen den 10de October tildrog sig følgende sørgelige Begivenhed paa Vesterbro. En stor brun Hund kommer op i Gaarden fra Haugen, der løber ned mod Stranden. Den foer ind i Hundehuset og anfaldt Lænkehunden; men slap den, for at hævne sig paa en Pige, der vilde frelse den Lænkebundne, skambider hende i Armen, og forfølger hende op ad Trappen til Værelserne. Her beed den Øjnene ud paa en skaaren Puddel; og havde ødelagt et uskyldigt barn paa 1½ Aar, hvis dette ikke, Øieblikket iforveien var kommet ind i Værelset. Den bidte Pige kom strax ud paa Hospitalet, hvor hun siges blandt 50 Hundebidte Patienter at skulle være den ynkeligst tilredte. - Hunden foer siden ned, for at søndergnave sit Bytte i Hundehuset. Man skjød nu efter den, men den foer ud paa Gaden; og hvad videre Ulykke den siden har gjort, derom er ikke engang dens Ejermand, som boer her paa Broen, vidende.

Man ønsker ved denne Leilighed at gjøre opmærksom paa en i disse Dage udkommen lille Piece, der sælges i den gyldendalse Boglade, og som indeholder Forsigtigheds- og Forholdsregler i Henseende til gale Hunde og den af deres Bid hos Mennesker opstaaende skrækkelige Sygdom. 

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 83
Tirsdagen den 17 October 1815
Spalte 1302-1303

Berigtigelse

Den i Kjøbenhavns Skilderie No. 83 og i dagen No. 249 ommeldte farlige Hund, kan man nu, til Beroligelse for Publicum melde, er omtrent et Par Mile fra Staden dræbt, og ført hertil for at synes. Ogsaa maa man i samme Henseende, og for at forebygge Misforstaaelse, den i nysnævnte Blade anførte Omstændighed, at den af Hunden bidte Pige sagdes at være blandt 50 hundebidte Patienter den ynkeligst tilredte, saaledes forstaaes, at de, med et rundt Tal angivne ere successive, og ikke paa eengang, helbredte; thi, til Beroligelse kan ydermere dette tjene, at kun 12 Personer, deels paa Hospitalet og deels i Byen, ere for nærværende Tid under Cuur; hvilke alle formodes at blive gjenbragte til forrige Førlighed.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1335

Hr. R. Fenger, Præst ved vor Frelsers Kirke i Kjøbenhavn, meddeler i Statstidenden Raad for gale Hundes Bid. "Endskiøndt jeg ikke selv er Læge", siger Hr. Pastoren: "anseer jeg det dog for Pligt, at bekjendtgjøre: at jeg i min første Ungdom har seet 2de Mennesker, der vare bidte af gale Hunde, at være blevne helbredte, blot derved, at Saaret strax blev godt udrenset, og forbundet med sort Theriac (Theriaca Andromachi), en Salve som under dette Navn blev kjøbt paa Apotheket. Ingen af disse Mennesker, blandt hvilke den ene var mig nærpaarørende, fik nogensinde  Vandskye; ikkun den sidste følt undertiden en Iisnen i Tænderne, som han kunde stille ved at bide i Træe; men at Hundene virkelig vare gale kjendtes deraf, af de beed andre Hunde, der fik samme Sygdom, af hvilke een, der stod i Lænke og havde Hvalpe, endog aad sine egne Unger. Maatte nogen af mine Medmennesker, ved at følge dette uskyldige Raad, reddes fra denne græsselige Sygdom, vilde det indelig glæde mig."

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1339-1340

Uro ved den brittiske gesandts bolig. (Efterskrift til Politivennen)

Kiøbenhavn, den 31te August.

Efter anstillet Forhør over de Personer, der ved Politiet bleve arresteret i næst forrige Maaned i Norges Gade blandt Mængden, der havde forsamlet sig af Nysgierrighed udenfor den af den Kongel. Storbrittanniske Gesandt beboede Gaard, da samme i Anledning af de allierede Hæres Seier i Frankrig var illumineret, fordi de formodedes at have giort sig skyldige i den der stedfundne Uorden, ere 2de, nemlig Fasting og Schiødt, blevne af Politieretten dømte til at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, hvorved den Tid, de, medens Sagen blev forhandlet for Retten, tilbragte i Fængsel, er bleven dem tilregnet i Straf.
Soldaten Stubbekiøbing, som ved Vidnernes Udsagn ikke kunde overbevises om at have taget Deel i Opløbet, er af Krigsretten bleven frikiendt, og har indtil Sagens Udfald udholdt en langvarig Arrest.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 7. september 1815.

Fra et maleri af H. G. F. Holm ved vi at den engelske gesandt sir William Wynn boede i Bredgade 30 omkring 1820. Om dette også var tilfældet i 1815, kan ikke verificeres. Senere flyttede gesandtskabet til Bredgade 26.

Et lidet Bidrag til Kjøbenhavns Skilderie, foranlediget ved det i No. 50 af dette Blad Indsendte om Svømmekonsten. (Efterskrift til Politivennen)

(Meddelt)

Indsenderen af det i Skilderiet No. 50 indrykkede Stykke om Svømmekunsten har neppe, da han skrev det, tænkt paa det ved Langebroe saa beqvemme Svømmested: Køkkenkurven. Dog kunde vel ogsaa dette Sted trænge til adskillige Forbedringer, ved hvilke der kunde blive næsten fuldkomment; thi gives der vel noget Sted ved Kjøbenhavn, hvor Vandet har friere løb end her? eller hvor Lejligheden bedre forener sig for Badere og Svømmere? uden i de tæt derved liggende Badehuse; men disse ere baade kostbare og vanskelige at bekomme, formedelst den Mængde, de besøges af, og desuden er Vandet ikke her saa friskt, da det alt er længere ude mod Broen. Lejligheden til selv at hjelpe sig op af Vandet er paa Køkkenkurven meget god, og naar det forøgedes med een, to eller vel endog tre saadanne Flaader, som den Garderne samme steds have, hvorpaa man kunde lægge sit Tøi, og hvorfra man kunde gaae eller springe ud, skulde vist denne Indretning ikke mangle dem, der vilde betale f. Ex. 4 Rb$ ved indgangen, for at erstatte den Bekostning lidt efter lidt, som Udlægningen af disse Flaader kunde foraarsage, især naar een eller to af Flaaderne forsynedes med smaa Kamre, hvorfor kunde f. Ex. betales 8 Rb$. Dette vilde tillige hæve en Deel af de Spectakler der af den simplere Klasse foraarsages der, da dette Slags Mennesker altid kan finde Svømmested ved at gaae tilbunds efter en Skilling paa Toldboden. Denne Indretning kunde enten Langebroes Bommand paatage sig, som har de andre Badehuse, eller Bekostningen og siden Indtægten gjennem et af Collegierne (Admiralitetet synes bedst at kunne bestride det, saasom det har adskillige gamle Flaader, som ikke bruges mere paa Holmen) kunde blive kongelig. At den vilde glæde mange, er Indsenderen overbevist om.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 55. Tirsdagen den 11 Juli 1815)

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn d. 7 Juli. I Anledning af de hertil ankomne Efterretninger om de af de allierede Armeer vundne betydelige Seire, hvorved alle Staters Rolighed paa ny kan ansees at være befæstet, lode samtlige herværende fremmede Gesandre i Aftes deres Vaaninger paa det smagfuldeste illuminere; ved denne Leilighed var især udenfor den engelske Gesandts Bolig sammenstimlet endeel Pøbel, som raabte og støiede paa en høist uanstændig Maade, hvilket foranledigede Politiet til at arrestere tre eller fire af disse Anstiftere af Uorden, som ikke ville undgaae den fortjente Straf. (St. Tid.)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 54
Løverdagen den 8 Juli 1815
Spalte 855

Slaget ved Waterloo, Napoleons definitive nederlag, stod den 18. juni 1815.

Nekrolog over Haagen. (Efterskrift til Politivennen)

I Gaar eftermidags Kl 4½ overgik fra Liv til Død den af Hovedstaden for Virksomhed i Embedsførelse saa høistfortiente Politidirecteur, Etatsraad Haagen, Ridder af Dannebrogen. Det tilkommer Juristerne paa den Afdødes Grav at plante Forglemmigei. Kun tillades det Udgiverne at tilføie, at aldrig har vel nogen Politimester oplevet en saa vanskelig Tidspunkt at være Politimester i, som netop den Afstolede. Af Skaderen selv syntes han bestemt til denne post. Streng Alvor hvilede paa hans Pande, naar det gialdt at straffe Forbryderen; Blidhed og Godmodighed lyste derimod frem deraf, naar det angik Raadførsel, Planer og Undersøgelser Ufortrøden var han bestandigen paa sin Post. Hvilket byrdefuldt Embede varikke hans i 1801 og endnu mere i 1807? Og dog, selv under det rædsomme Bombardement, udmærkede Manden sig bestandig ved Liv, Aands Raskhed og Fyrighed. Fra den tidlige Morgenstund til den sildigste Aftenstund var han uafladeligen paa Færde, for at styre Alt og vaage over Medborgeres Eiendomme. Kongen paaskiønnede hans Fortieneste og udnævnede ham til Ridder af Dannebrrog. Medborgere! Staten har tabt en vigtig, drivtig, retsindet Mand; han vil savnes: skienker den hensovede en taknemmelig og venlig Taare.

Dagen 4. juli 1815.

Gasbelysningen - og blikkenslager Irgens. (Efterskrift til Politivennen).

Ifølge en artikel i Politivennen nr. 162, 6. februar 1819, s. 2609-2612 skulle Irgens have tændt gaslyset i 1816. Det er interessant, idet det strider imod den gængse opfattelse af hvornår det skete. Her nævner sekundærkilder årstal som 1813, 1814 eller 1815. Den første gang jeg har kunnet finde årstallene 1814 og 1815 nævnt, er i en artikel i Fædrelandet 18. marts 1842, altså næsten 30 år efter. Her stod (i uddrag):

Gasbelysning i Kjøbenhavn. --- Det er nemlig ikke mindre end 28 Aar siden, nemlig vinteren 1814 og 1815, at man første Gang her i Staden saae Gasflammer brænde paa offenlig Gade. Det var dengang den dristige Borger, Blikkenslager Irgens, der paa Kjøbmagergade satte en Gaslygte udenfor sit Hus, og til samme Tid indgav allerunderdanigst Forslag til hele Byens Belysning, idet han søgte om Tilladelse til at anlægge sit Gasapparat i Nicolai Vagttaarns underste Deel. Paa den Ansøgning blev, saavidt vides, ikke synderlig reflecteret, i det mindste fik Irgens intet andet Svar, end at Kongen i en Audients fraraadede ham en saa stor Entreprise under de daværende Conjuncturer, men lovede dog nærmere at tage Sagen under overveielser. To Aar senere, 1817, fik imidlertid ikke Irgens, men Admiral Bardenfleth, Overauditeur Bille og Professor Ørsted Privilegium paa at oplyse en Deel af Byen med Gas, men paa Anlægget begyndtes aldrig. Irgens, som, uagtet han var den Første, der gjorde Forslag, saaledes saae sig skuffet i sit Haab, søgte, da det givne Privilegium løb paa Kulgas, at holde sig nogenlunde skadeløs ved at begjære Privilegium paa 10 Aar til Anlæg af Olie-Gas-Apparater; men han fik kun Privilegium paa 3 Aar, og det endda med den Indskrænkning, kun at anvende det i det Smaa til enkelte Familiers eller Selskabers Behov, hvilket naturligvis var omtrent det Samme som et Afslag. Desuagtet arbeidede denne ufortrødne Mand frem og anlagde en Deel Gasapparater, saasom i Selskabet "Thalias" Locale i 1818, i det chemiske Øvelses-Laboratorium 1819; Havne-Fyr i Danzig 1823; i Christiania Universitets Forelæsnings-Locale i 1822; Havne-Fyr i Malmø 1823; i Hjorteapotheket 1826; i polytechniske Anstalt 1828; paa Høiskolen 1830, og senest, 1841, i Etatsraad Waagepetersens Gaard.

Problemet med Fædrelandets artikel er at den ikke kan bekræftes af samtidige kilder i Mediestream 1813-1815. Det forplumres ydermere af at Historiske Meddelelser om København, 1834, s. 222-223 omtaler at det var i 1813:

...Allerede i 1813 (havde) en Blikkenslager Johs. Irgens paa Købmagergade Nr. 1 faaet arrangeret et lille privat Gasværk i sin Bagsue, saaledes at han om Aftenen kunde skilte med to veritable Gaslygter ud til gaden; men det fremkaldte et saa mægtigt tilløb, at Politimester Hvidberg lod det forbyde (!). 

Den oplysning har forfatteren til artiklen (Krohn) fra Kraks Tidstavler og Køb. Gasværker 1857-1932, s. 44. Altså senere kilder. Den oplysning kan ikke være rigtig, idet politimester Hvidberg først tiltrådte 25. august 1815, og altså ikke kan have forbudt det 2 år før han tiltrådte sin stilling som politimester.

Overfor dette står følgende. Jeg har forsøgt at anbringe oplysningerne/kilderne i kronologisk orden. 

1813
Efter blikkenslager Henning Irgens' død i 1811, var hans nevø, blikkenslager Johannes Irgens (1785-1863) rejst fra Stockholm til København for at overtage virksomheden. Den 9. april 1813 var han flyttet til Købmagergade, ifølge Adresseavisen fra denne dato:

En fattig Karl ved det jydske Regiment er frastiaalet et Sølv-Lommeuhr med 2 Kasser, kiendelig derved, at een Sølv Enesteskilling er fastloddet for en Aabning inden i den inderste Kasse. For Opdagelsen deraf loves en god Douceur af Blikkenslager Irgens paa store Kiøbmagergade.

Han blev rosende omtalt i Statstidende, 30. august 1813 ved en årlig udstilling af Selskabet for indenlandsk Kunstflid i Kongens Klub, Østergade 14:

De lakerede Arbeider af Blikkenslagerne Rames og den yngre Irgens og Dohlmann, der forener høi Skjønhed med sielden Billighed i Prisen.

1814
I Kiøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger 5. november 1814 måtte han udsende et dementi om en formodet ildebrand i et værksted han havde i en kælder under Christiansborg Kirke:

De Velyndere, som i Anledning af den opdigtede Ildebrand sidstafvigte 30te October i mit Værksted (en brandfri Kjælder under det afbrændte Slots Kirkebygning, som af Hans Excellence Hr. Overhofmarechal Hauch var mig overladt til der at forfærdige bøiede Glasfoutteraler til Taffeluhrene), havet anonyme Breve tilsendt mig Bidrag, som Erstatning for den mig derved tilføiede Skade, takkes forbindtligt for deres derved yttrede Velvillie imod mig. - Men, da ingen Ildsvaade fandt Sted, endnu mindre nogen Fare af Ild i en opmuret Ovn, i en brandfri Kjælder, var at befrygte, hverken for Slottet eller Byen (undtagen man vilde antage, at selve Stenene maatte brænde), og jeg saaledes ikke har lidt nogen Skade, uden hvad deni Kjælderen nedtrængende Folkemængde har foraarsaget ved mine Glassers Sønderbrækning; saa vilde det være urigtigt handlet af mig, at modtage velgjørende Bidrag. Jeg maa derfor ærbødigst anmode de ærede indsendere af Bidragene, behageligen at lade samme afhente, imod at opgive Brevenes Indhold og de indsluttede Summer, og da tillige imodtage min mundtlige Taksigelse for deres ædelmodige Velvillie. - Hvor, der iøvrigt foraarsagede Klemtningen med lokkerne den Aften, veed jeg endnu ikke med Vished; men at hverken Taarnvægterren kunde see nogen Ild, eller Vand behøvedes eller brugtes, endnu mindre Sprøite - ligesom jeg ei heller i nogen Henseende har misbrugt den mig givne Tilladelse - det er Sandhed. Ikke desto mindre har dog denne foregivne Ildebrand og den derved opvakte Alteration foraarsaget at den høie Commission angaaende Slottets Opførelse har befalet mig, uopholdeligen at udflytte mit Værktøi og nedbryde mine Ovne i ommældte Kjælder, hvorved altsaa den Næringsgreen er spærret, da jeg, som en ny Begynder, ei har Evne til at skaffe mig et saadant Locale, saa sikkert og saa tjenligt til det ovennævnte Brug. Paa Grund heraf nødsages jeg til, at frasige mig alle de Bestillinger, som ere gjorte hos mig, af Uhrfoutteraler, vonvexe Uhrglas etc., samt tilkjendegive de Herrer Uhrmagere og Glashandlere, som jeg hidindtil har barbeidet for, at jeg for Eftertiden ikke kan forsyne dem med Arbeid af den Natur, - hvilket altsaa herefter maae forskrives fra Udlandet. J. Irgens. Blikkenslagermester.

1814/15
Ifølge "Kommissionen af 24/12 1824 angående gasbelysningens indførelse i København" på Starbas fik Irgens i vinteren 1814-15 bevilling til at anbringe en gadelygte uden for sin ejendom i Købmagergade. 

I vinteren 1814-15 fik blikkenslagermester Irgens bevilling til at anbringe en gadelygte uden for sin ejendom i Købmagergade, og derefter blev han ved med at lave små gasapparater til belysning af enkelte bygninger. 

Om han opsatte dem, beretter historien imidlertid ikke noget om, og jeg har ikke kunnet verificere at han skulle have gjort det. Til gengæld ser det ud til at Irgens opgav at satse på glas, for i Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 27. oktober 1815 kunne man læse at han afhændede grunde i Køge:

Løverdagen den 2den December næstkommende, om Formiddagen Kl. 10 Slet, bliver paa Raadstuen i Kiøge, efter Requisition fra Kammer-Advocaten paa den Kongelige Finantskasse-Directions Vegne, foretaget offentlig Auction over en Blikkenslager Johannes Irgens i Kiøbenhavn tilhørende, og paa Kiøge Fænnedige ved Aaen beliggende Grund til et Glasværks Opførelse, med derpaa værende murede Ovn, endeel Kampestene, et Brædeskuur og et Plankeværk, samt hernæst adskillige Bygnings-Materialer, bestaaende af Bielker, Løsholter, Stolper, Planker og Bræder, samt noget Jern med videre; alt efter de Conditioner, hvilke forinden kunde faaes til Eftersyn paa Kammer-Advocatens Comptoir i Kiøbenhavn i Dronningens Tværgade No. 361, samt hos Procurator Bruun i Haarløv, paa hvilke begge Steder en trykt Fortegnelse over Bygnings-Materialerne om nogen Tid vil være at erholde. 

1816
Irgens' farbror var uddannet blikkenslager i England og havde her set gasindustrien. At Johannes Irgens var opfindsom, fremgik af Fyens Stifts kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissementstidende, 28. maj 1816:

Industrie og Oeconomie. Til Konstflids-Selskabet er fra Hr. Blikkenslager Irgens indsendt en Puster til at dræbe Insekter i Haver, efter engelsk Opfindelse. Den vil blive prøvet, og Udfaldet bekjendtgjort.

I juni 1816 opsatte han nogle udenfor sin butik i Købmagergade, ifølge "Aarhuus Stifts Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Tidender, som forsendes med Brevposten". Her kunne man den 4. juni 1816 kunne man læse:

Blikkenslager Irgens har i Aftes fornyet sit Forsøg med Gasbelysningen udenfor sit Værksted paa store Kiøbmagergade og har været meget heldig dermed. Belysningens af 2 smaae Lamper var saa klar og udbredte sine Straaler saa lang en Strækning, at man letteligen vil skjønne den oeconomiske Fordeel af denne Opfindelse. Man ønsker ham Held til dette Foretagende, som vist vil finde Opmuntring.

Det lys havde han tændt i hvert fald et halvt års tid, ifølge "Avis for ti Kjøbstæder", indtil 21. december 1816:

Blikkenslager Irgens i Kiøbenhavn, har udenfor sin Boutik giort Forsøg med Gaslamper, hvormed som bekiendt nu hele London oplyses, nogle syntes godt om denne Oplysning, andre ikke; men den er ikke siden bleven almindelig indført; maaskee man ikke forstaaer sig saa godt paa denne Oplysnings Maade; maaske Steenkullene ere for dyre, i Kiøbenhavn maae man hente sin Gade-Oplsyning fra Iishaveet, London lader sin opgrave af Jorden.

1817/1818
Christian Ludvig Colding havde 1817/18 ladet et værelse oplyse ved gas. Hos Det dramatiske Selskab Thalia i Christen Bernikows Stræde (nr 1, hjørnet til Østergade, også kaldet "Vildmanden"), havde Irgens i 1818 installeret gaslys.

1818
Fyens Stifts Kongelige allene ... meddelte den 31. august at Mechanicus Friis og Blikkenslager Irgens havde passeret Storebælt fra Sjælland til Fyn. Irgens fremstillede 1818 argandiske eller arganske brændere (patenteret af Francois Pierre Aime Argand i 1784). Det var en olielampe med rørformet væge og afløstes af petroleumslampen i 1850erne. Se fx Adresseavisen 19. september 1818:

Da de til Boutiqvers, Comptoirers og Værksteders fortrinlige Belysning saameget anbefalende arganske Lamper, igjen efter den senere og forbedrede Indretning, begynde at faae Tiltro og Ynde, saa anbefaler Undertegnede sig med forskjellige Sorter deraf til de meest billige Priser. J. Irgens. Blikkenslager, boende paa store Kjøbmagergade Nr. 23.

1819
I 1819 fik Irgens ifølge "Kongelige rescripter, resolutioner og collegialbreve for Danmark og Norge, Del 7,Bind 7" af 12. januar 1819 lov til at forevise gasbelysning:

Kanc Skr. (til Politiderekteuren i Kjøbenhavn), hvori Samme tilskrives, at det kan tillades Blikkenslagermester Irgens i en Tid af tre Maaneder imod Betaling at forevise en gasbelysning, dog at deraf svares sædvanlig Afgift til Fattigvæsenet, ligesom og at Politiet forud underrettes om Tiden, naar, og Stedet, hvor Gasbelysningen forevises *).

*) Koll. Tid. for 1819 Side 55.

Og i juli samme år fik han bevilling til at "afhænde" (dvs sælge) apparaterne. 

21 Juli. Kgl. Bevilling, hvorved Blikkenslagermester Irgens af Kjøbenhavn forundes Eneret til i tre Aar at afhænde til Enhver, som til Brug for enkelte Huse eller Familier maatte attrae det, Apparater til Gasudvikling af Tran, Olie og fidtaftige Materier **)

**) Koll. Tid. for 1819 Side 536, Jvfr. næstforegaaende Bevilling.

Nu havde andre i mellemtiden fået øjnene op for gassen. Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 15. januar 1819:

I Kjøbenhavn er nu gjort en heldig Begyndelse med Gasbelysning, under Hr. Auditeur Steen Billes Bestyrelse, i Hr. Grosserer Hambroes Gaard paa Kongens Nytorv. Apparatet er anbragt i Kjelderen, hvorfra Gassen ledes igjennem Rør op til Trappegangen, som meget skjønt oplyses derved. Den brænder saa klart, som Flammen af det bedste Voxlys. Ligeledes har Hr. Blikkenslager Irgens, som allerede tilforn har beskæftiget sig med Gasbelysnings-Forsøg, gjort en Indretning i sit Huus, hvorved han med Gas oplyser et Værelse. Med det Apparat Hr. Irgens har, vindes af mindre end 3/4 Pd. almindeligt Steenkul over 3 Cubikfod Gas, som fylder Gassamleren. Med dette Qvantum underholdes en Gasflamme i 4½ time; altsaa fortæres i hver Time 4 Kubiktommer. Ogsaa har denne vor dristige Landsmand tilveiebragt Gas, som brænder saare klart og skjønt, af Tørv, Affald af Læder fra Garverier og Skomagerværkstæder samt af Knokler.

Og H. C. Ørsted og Steen Andersen Bille arbejdede med offentlig gasbelysning. I 1819 installeret i H. C. Ørsteds stue i Nørregade. I "Fyens Stifts ... Adresse-Avis" kunne man den 3. august 1819 læse at myndighederne havde bevilliget gasbelysning til at anlægge et gasapparat til at forsyne beboerne på Kongens Nytorv, Østergade, Højbro Plads, Købmagergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nygade, Gammeltorv, Frederiksberggade og Vestergade med sidegader. Heri stod præciseret hvordan rørene skulle lægges og gener forebygges. Ved samme lejlighed fik blikkenslager Irgens eneret til i 3 år til ... 

Enhver, som til Brug for enkelte Huse eller Familier maatte attraae det, at afhænde Apparater til Gasudvikling af Tran, Olie og fidtagtige Materier.

Den skotsk-vestindiske plantageejer og forretningsmand Christopher McCoy fik i august tilladelse til at installere gas i sit palæ i Bredgade, mod at han samtidig oplyste de kongelige gemakker. Det varede dog ikke længere end et par dage pga utætte gasledninger. Dagen kunne 31. juli 1820 berette: 

Kiøbenhavn, den 31te Juli. Den Indretning til at oplyse Pladsen mellem palaierne paa Amalienborg og nogle Gader i Nærheden med Gas, som Grosserer Mac Evoy efter hans allerunderdanigste Tilbud har foranstaltet, er nu færdig, og Gassen har, for at giøre Forsøg med denne Oplysningsmaade, allerede flere Gange været tændt. I enhver af de dertil anskaffede smagfulde Lygter ere 3 til 9 saa klare og stærke Flammer, at man i 7 til 8 Skridts Afstand kan see at læse i en trykt Bog.

Den 6. juli 1825 var der indgået en kontrakt med W. Elliot hvor det blev tilladt Det Forenede Almindelige Gas-Kompagnie i London at oprette et gasbelysningsetablissement i København mod at det inden 31. juli 1847 forpligtede sig til at oplyse København. Kompagniet fik også lov til at anlægge gasværker. Selskabet mente at de ca. 2.000 tranlygter kunne erstattes af ca 800 gaslygter. Kontrakten er underskrevet af H. C. Ørsted, Bentley, Mundt, Bræstrup, J. Hammerich og E,. Busch. Den 33 sider lange kontrakt på dansk og engelsk på Københavns Hovedbibliotek (idnr 4 494 086 8).

Men det britiske firma sprang fra aftalen, og i stedet blev det fortsat Irgens som stod for gassen, bl.a. i en håndfuld københavnske borgerhjem og nogle fyrtårne. I 1843 installerede J. og L. Salomonsen gasbelysning i deres bomuldsvæveri Vimmelskaftet, og successen med at lade folk arbejde døgnet rundt blev udført på andre fabrikker. Fra 1846 fulgte forlystelsesetablissementer som Casino, Hippodromen i Nørregade og Alhambra.

Johannes Irgens (1959). Litografi fra Det Kongelige Bibliotek.

Man måtte vente til 1857 før københavn fik gasbelysning med opførelsen af Vestre Gasværk. 1800 gaslygter tændtes til erstatning for de 1600 gamle tranlygter. Og det først efter at det med held var blevet anlagt i Odense i 1853. Irgens var da blevet gammel, og skrev i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 28. oktober 1856:

Gasledning. Ifølge Opfordring af flere af mine Velyndere og Kunder om at paatage mid Gasledning i Huse til Boutiker, Billarder, Restaurationer o. s. v., tillader jeg mig at bekjendtgjøre, at jeg nu i mit 74de Aar er for gammel til selv af befatte mig dermed, hvorimod min Søn, Johannes Irgens, som i de 2 sidste Aar med Dygtighed har forestaaet mmit Værksted og i 3 Aar forud har freqventeret den polytechniske Læreanstalts Værksteder og Tegnestuer, i enhver Henseende paa mine Vegne paatager sig Udførelsen deraf for dem, der ønske det, ihvorvel han hverken kan eller vil fremhæve sin Dygtighed med en mangeaarig practisk Erfaring i Gasfaget. Derimod kan han støtte sig paa min Veiledning, grundet paa min mangeaarige virkelig practiske Erfaring, da jeg, ifølge mit Privilegium, har anlagt 15 større og mindre Gasapparater i offentlige og private Bygninger og Boliger. Min Søn, der for Tiden er paa en Reise til London og andre Steder, ventes hjem i Løbet af 8 a 12 Uger, som er meer end tidligt nok, da Gasanlæget heri Staden ikke vil være fuldendt forinden 1 a 2 Aar.

Men Irgens søn, Johannes (f. 1827) fik ikke opgaven med Københavns første gasværk, Vestre Gasværk. Gaden Gasværksvej på Vesterbro førte derned. Først i 1882 forsvandt de gamle tranlygter helt. Da var elektrisk belysning allerede blevet afprøvet året før,og i 1892 oplystes Københavns gader for første gang med elektrisk lys.

I mellemtiden kunne man læse opsigtsvækkende artikler om ulykker, som fx  i Kjøbenhavnsposten, 7. december 1827: 

Man har efterretning fra Hamborg om et Vanheld, der for ikke længe siden er indtruffet ved Gasbelysningen i Gjæstgivergaarden Bellvedere. Det fortælles i et hertil indløbet Brev paa følgende Maase: "Under Reengjørelsen af Gasometret i benævnte Auberge, kom der pludselig Ild i Rummet, og det stod i lys Lue. Den ulykkelige, til hvem Arbeidet var overdraget, stod i den yderste Fare for at blivelevende brændt; den i Nærheden værende Mekanikus, som skulde have Tilsyn med Indretningen, ilede til, og fik ham ud af Luerne; men denne forbrændte derved sin Arm, og begge styrtede ved Uforsigtighed i en Aabning af 9 til 10 Fods Dybde, som brugtes til Olies Opbevaring. Olien antændtes, og begges Klæder kom i Brand. Med megen Aandsnærværelse kastede den nævnte Mekanikus Vand paa Karlen, og søgte selv hen til Alsteren, for at slukke Ilden i sine Klæder. Begge ere imidlertid blevne stærkt forbrændte, især Karlen, der sikkert vilde have tilsat Livet, hvis han ei saa hurtigt havde faaet Hjelp."

Hambroes gård eksisterer ikke længere. Den blev revet ned i 1893-94 og på pladsen står nu Magasin.

Steen Andersen Bille må være den velhavende mand som samme år købte Danmarks første dampskib Caledonia i England. Det ankom til København i slutningen af maj. Bille havde i 1816 ansøgt om privilegium til dampskibsfærgefart mellem København og Kiel.

Rig slave. (Efterskrift til Politivennen)

Forrige Aar døde i Rendsborg i Slaveriet en uærlig Slave, som i 30 Aar han havde tilbragt i denne Tilstand, havde erhvervet en rede Formue af 6000 Rdlr. S. H. K ved - Smaaehandel. Han forstod at drage Nytte af sine Medslavers Bisysler, vidste at drive sin liden Handel med Fordel, og havde endnu bedre lært den Konst, at holde paa sin Gevinst. Saaledes retfærdiggjorte han Ordsproget: "Ved Sparsomhed bliver Man riig". Men ligesaa fuldt bekræftede han Sandheden: "De, som ville være rige, falde i Strikker og Snarer". Da han i den senere Tid, uagtet al sin Forsigtighed, gjorde et uafvendeligt Tab af sin halve Formue, hængte han sig i Fortvivlelse. For et begaaet Drab skal han have været dømt til Slaveriet. Hans Efterladenskab var forfalden; men vor milde Regjering afstod paa gjort Forestilling de 4800 Rbd. S., som det bestod af, til Selvmorderens Broder, der har et Embede ved Toldvæsenet.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 19. juni 1815.

Frederik 6. som østrigsk chef. (Efterskrift til Politivennen)

Wien 5te og 7de May.

Hs. M. Kongen af Danmark vil d. 15 D. forlade Wien og begive sig til sine Stater. (Efter andre Tidender ventes Hs. M. til Leiptzig d. 18de og til Altona den 21de May) Hs. M. Keiseren har udnævnt Hs. M. Kongen af Danmark til chef for Infanteriregimentet Reisky. Kongen har derfor og viist sig i den Østerrigske Uniform og er i i Besynderlighed lagt Mærke til, som en god Rytter.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 22. maj 1815.

Frederik den VIs Hjemkomst fra Congressen i Wien, 1815. Tegningen er fri fantasi, idet kunstneren er P. Klæstrup, (1820-1882). Det kongelige Bibliotek.

Lyststeder sælges. (Efterskrift til Politivennen)

Under Krigen havde en Deel Folk faaet saa mange Penge, at de ikke vidste, hvorledes de skulle anvende dem, og en Følge heraf var, at de anskaffede sig Lyststeder. Men ligesom Tidsomstændighederne lære dem, at bruge deres Penge "ei blot til Lyst", saa skille de sig ved deres Lyststeder Nu have næsten alle saa ganske tabt al Lyst til Lyststeder, at der næsten hver Ugedag er en eller anden sjællands Villa til Auction. I Adresseavisen anmældes ikke færre end 7

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 1. maj 1815.

Napoleons udsending afvist. (Efterskrift til Politivennen)

København, den 21de April.

Paa forlangende af Hr.Marquis de Bonnay, Hs. allerchristeligste Majestæts herværende Gesandt, indrykkes følgende.

Meddeelte Artikel:

"Den 16de d. M. ankom en fransk Coureer, affærdiget fra Paris den 30te Marts af Hr. Caulincourt,  Bonapartes Minister, der til Staden, medbringende en Paquet, adresseret til Hr. de Bonnay, fransk Minister i Danmark, i Kiøbenhavn, Marquis de Bonnay, Hs. allerchristeligste Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hs. Majestæt Kongen af Danmark, fornærmet over, at Undergivne af en Høvding for Oprørere, turde vove at henvende sig til ham, har tilbagesendt Paquetten, uden at værdige at aabne den, og Coureren , som ikke var overdraget noget Ærende til den danske eller svenske Regiering, reiste Dagen efter tilbage til Hamburg.
Hr. de Cabre, Secretair ved den franske legation, har havt særegne Bevæggrunde til at aabne den Paquet med hans Adresse, som overbragtes af samme Coureer; men han har strax sendt hvad den indeholdt til Grev Jaucourt, Hs. Majestæt Ludvig den 18des Minister, som midlertidig har Portefeuillen for udenlandske Sager."
Denne Coureer er den samme, som i Statstidenden No. 31 under Artikelen Brüssel den 8de April er bleven ommeldt. Han var expederet den 30te f. M. fra Paris til Stockholm, over Haag og Kiøbenhavn og forsynet med et Pas, hvilket saavel af Statssecretairen Baron Nagel, som af Fæstningen Bentheims Commandant var viseret.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 27. april 1815.

Slagterboder på Nikolaj Plads. (Efterskrift til Politivennen)

Slagterboderne paa Amagertorv ere i Onsdags blevne henflytteede til Nicolai Kirke, hvorved Torvet nu har faaet en fri Udsigt. Pladsen omkring Kirken har faaet et ganske forandret Udseende, og Veien igjennem Kirkegaarden fra Viingaardsstræde til Lille Kongensgade kan betragtes som en ny Gade. Man er nu i Færd med at nedrive Hovedindgangen ud til Vingaardsstræde, over hvilken Aarstallet 1624 findes,og som er prydet med mange Zirater og adskillige Steenbilleder.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 5. januar 1815

Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. (Efterskrift til Politivennen).

J. J. Dampe blev 29. december 1812 adjunkt ved den lærde skole i Slagelse. Den 14. januar 1813 blev den daværende vikar rektor Thomas Christian Withusen udnævnt til rektor, og Paul Arnesen til overlærer sammesteds. Den officielle indvielse ved biskop Münter fandt sted 26. maj 1813. 

Den 31-rige københavnske bogtrykker Peter Magnus købte en brugt bogtrykkerpresse fra det nedbrændte Sorø Akademis bibliotek. Helsingør havde lokalavis, og det skulle Slagelse også have. Som redaktør ansatte han J. J. Dampe. Det første nummer udkom 3. januar 1815 (nummeret i Dampes fraværelse redigeret af overlærer Arnesen). Bladet indeholdt mest udenlandske nyheder. Det indenlandske var hovedsagelig taget fra andre aviser. Samt lokale annoncer. Der var også enkelte små historier, anekdoter o. lign. Lokalt stof var kun sporadisk.

I Nykøbing på Falster er arresteret en tiggerpige. Hun skal være 23 år gammel og endnu ikke konfirmeret. Men skal dog have ladet sig besvangre. Hun er dømt til 2 års tugthusarbejde. (Mar. Av.)

Slagterboderne på Amagertorv i København er i onsdags blevet henflyttet til Nikolaj Kirke, hvorved torvet nu har fået en fri udsigt. Pladsen omkring kirken har fået et ganske forandret udseende, og vejen forbi kirkegården fra Vingårdsstræde til Lille Kongensgade kan betragtes som en ny gade. Man er nu i færd med at nedrive hovedindgangen ud til Vingårdsstræde, over hvilken årstallet 1624 findes, og som er prydet med mange zirater og adskillige stenbilleder. - Ved denne lejlighed må anmelderen anmærke at med en ikke betydelige bekostning kunne i den nu tilbagestående facade af kirken indrettes en sal hvortil der næppe ville findes mage i København, og som ved mange lejligheder og til forskelligt brug kunne benyttes. Således kunne den fx bruges til en almindelig auktionssal som hovedstaden højlig trænger til, et almindeligt møbelmagasin etc. Der er ingen tvivl om at jo Nikolaj Menighed som nok er en af de største og rigeste i København, villigt ville påtage sig ved frivillig sammenskud, de til denne indretning medgående omkostninger, når det måtte blive dem tilladt at have nyte og brug deraf. (Kbhvn Sk.)

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 3. januar 1815).

Slagelse Købstads fattigvæsen.

Herved bekendtgøres på fattigkommissionens vegne: at enhver familie i byen som har det nødigt, kan lade sine børn så snart de er 8 år gamle, gå på arbejdsanstalt i fattighuset hvor de for at spinde på skotrok, får et brød hver uge på 7 pd. foruden nogle skillinger og desuden fri skolegang den halve dag. Når et barn kan spinde, får det straks sit brød. Når dette kan spinde først efter 14 dages forløb. Fattigvæsenet kan uddele denne understøttelse uden tab. Men større understøttelse kan ikke gives børnene, når forældrene ikke arbejder selv til fattigvæsnets fordel. Fattigkommissionen føler sig overbevist om at byens indbyggere er enige med dem i: at det er langt klogere at understøtte byens såre virksommme politimesters bestræbelser for at hindre alt fordærveligt tiggeri, ved ikke at give sådanne børn, som tigger i smug, nogen almisse end at give dem den, og derved afholder dem fra at bestille noget og fra skolegang. Alle børn som vil spinde på arbejdsanstalten, kan melde sig hos undertegnede der også altid er villig til at give enhver byens indbygger som vil tale med ham derom, forklaring over hvorledes det går til med fattigvæsnets bestyrelse, og at skaffe enhver nødlidende hjælp efter lovens bud og fattigvæsnets regler, sås snart man vil anmelde for ham at der er nogen som lider mangel. Det er en herlig sag nor alle folk i en by hjælpes ad, og når alle vil det gode, så kan der komme noget ud deraf.

Slagelse, den 6. januar 1815.

Bastholm. 

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 7. januar 1815).

Mærkelige processer.

Den bekendte justitsdag, anlagt mod pottemagersvendene Hybeneth og Dahlstrøm samt pottemager Bergstrøm i anledning af den på fajancefabrikken ved Antvorskov, i nærheden af Slagelse, natten mellem den 10. og 11. marts 1812 anlagte ild, er under 28. december f. å. pådømt i Højesteret ved hvilken allernådigste dom Hybeneth blev dømt til at halshugges og lægges på stejle og hjul, Dahlstrøm til 3 års rasphusarbejde, og Bergstrøm frikendt mod at deltage i sagens omkostninger. Denne dom har dronningen med hensyn til Hybeneth allernådigst formildet således at han hensættes i tugthuset på livstid, og begge disse malefikanter er nu afsendt her fra arresterne til de respektive straffeinstitutter.

Af disse personer har Ove Dahlstrøm siddet i Slagelse Arresthus fra 6. juli 1813 til 11. januar 1815, og Claus Abraham Hybeneth fra 29. marts 1813 til 8. januar 1815.

I Fyn og Nørrejylland er kyskheden omtrent ens. HVert ottende barn af dem der fødes begge steder, er uægte. Dog har man i fjor været mere kysk i den ene part af Aalborg end i den anden. For i Frue Sogn i Aalborg har blot hvert 10. barn været uægte. 

Retssagen er udførligt beskrevet i Nyt Juridisk Arkiv, bind 10-12,side 109-127.

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 14. januar 1815).

I februar (nr. 15) lagde Dampe sig ud med læsere: I en kort notits sammenlignede han (formodentlig humoristisk ment) Slagelses damer med papegøjer. Det blev taget ilde op. 

Blandede efterretninger.

Et af de sidste SKilderier har en afhandling om kroskilte og om navne på kroer og enkelte steder. I København er Løven, Svanen (den hvide), Hjorten osv. til huse. Krebshuset roses fordi det svarer bedre til sit navn de fleste andre steder. Her ved Slagelse har vi ikke synderlig mange mærkværdige navne, med mindre det skulle være Papegøjen som formodentlig er opkaldt efter de mange damer der spadserer der forbi til skoven om sommeren.

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 28. februar 1815).

Spørgsmål

Hvor kan Slagelse Avis tillade sig en så uvittig, grov og i alle henseender urigtig sarkasme mod Slagelse damer som den i nr. 15 indførte?

Svar:

Hvorfor skulle det seksbenede dyr ikke bide på sin vis, hvert dyr må følge sin instinkt og det er synd at forlange nogen skal fornægte hin bekendte natur. 

R. I det sidste lyver han (eftersom det første allerede er drøftet). Slagelse Avis hylder vel den ærværdige satire, moralens søster og uundværlige hjælperinde, men den har også lige så ofte rost, rost med varme, ja entusiasme ænd som fortjente det. Til narrene har den derimod bid til rede, og til den nærværende - desuden megen tak for dette bidrag. - Men lad os nu høre den anden skørte-ridder!

N. Han er mærkværdig derved at han ikke kan stave rigtig *). Forresten kalder han dig en han-papegøje og en gabmundet, næsvis, ubetænksom, meningsløst plapprende, utålelige våsende ubeskeden pluddermads.

R. Ha, ha, ha! Det kalder man at tage munden fuld. Han er formodentlig af et hidsigt temperament, eller også han har betinget sig hos mad. X. et kys for hvert skældsord.

N. Han lyser efter dig for at få fat på dig og stække dine vinger.

R. Det synes underligt da jeg dog står til rede for ham hver dag. - Lad os nu høre da:

Efterlyses.

En hanpapegøje. - Den er at kende på sin gabmundede, næsvise, ubetænksomme og meningsløse plapren, sine stribede ben, lysegrå hale, mørkegrå ryg og vinter, rødt bryst og smudsig hvid hals, sort hoved. Hvem som måtte træffe på den, anmodes om at opgive det i Slagelse Avis, da man ked af dens utålelige stødende vås, ønsker at stække dens vinger, og således at befri sine medborgere for denne pluddermads' ubeskedne sludren.

R. Da denne mands stil synes at høre til det lavere slags, eftersom almuen som bekendt plejer at hente sine vittigheder af udvortes ting, som dragat, skabning osv., hvilke ellers den komiske mose forsmår, så erindrer jeg mig herved en formaning af min bogtrykker, også at indrette noget for almuen. Der synes mog ved dette stykke at være vel sørget for den lavere klasse. Måske forfatteren deraf kunne formås til at lade sig engagere til også for eftertiden at besørge en sådan artikel i bladet.

*) test. fx. Vinger, Nyk. osv. 

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 21. februar 1815).

Indtil slutningen af maj, nr. 43 optræder Dampe som redaktør, men fra 3. juni 1815 forsvinder Dampes navn som redaktør, og fra nr. 47, 13. juni optræder "pastor og ridder Bastholm" som redaktør - hvilket han fortsatte med helt indtil 1837. Dampe efterfulgtes af sognepræsten ved Sct. Mikkels Kirke, Hans Bastholm.

(Indrykket med vedkommendes tilladelse).

Som et interessant bidrag til fortællingen om de hengivenhedsudtryk hvormed Slagelse By ledsagede den elskede landsfader på hans gennemrejse den 1. juni, leveres følgende: Efter at han var blevet modtaget ved indgangen til byen med sang, efter at denne sang var overrakt ham, efter at han af unge piger havde modtaget overflødighedshorn, efter at han ved sin bortrejse havde modtaget det sidste lev vel, er endnu et undersåtligt hengivet hjerte som ikke har fuldelig udgydet sine følelser. En dannerkvinde lader sig se, endnu smykket i frestens dragt, med blottet hoved, hurtig nærmer hun sig og rækker ham en buket med et digt hvis digterinde hun selv er. Han griver det, idet han farer forbi, og læser det straks, efter øjenvidners udsagn, med vennehuld opmærksomhed. Med il svæver hun bort, ligesom hun kom. Således følges en fader på vej af sine børn, der trængte sig om ham. Enhver ofrer ham sit, og de kappes om hvem der i sin gave kan tilrække ham det sidste lev vel, den sidste kærminde til en ihukommelse om de børn han på dette sted har. Sådanne træk er følelsens sande, ubedragelige tegn og udvælder af hjertets inderste, held, trefold held, den fyrste der modtager dem!

Verset var følgende:
Dannerkonge fra dit sæde
se til sonners, døtres glæde.
Længe du jo savnet var!
O! men atter dig vi har.
Håbet bragte du til Norden,
Frederik! fra denne dag,
Da du talte Danmarks sag, 
kært og varmt som kærlig fader.
O! gid sildig du forlader
elskede Frederik dit folk!
Læben svagt er hjertets tolk.
Frederiks og Marias held
Det er dannerfolkets vel.

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 13. juni 1815).

Fra mit arbejde på Nøragergård er natten mellem den 10. og 11. d. m. bortgået min læredrng Steffen Olsen Holm, født i Sundby Vester på Amager. Hans far er fortiden skolelærer i Bjerre ved Kalundborg, Svallerup Sogn. Drengen er 15 år gammel. Ved hans bortgang var han iført i blå trøje og bukser, en blåstribet hvergarns vest og en halvgammel hat på hovedet. Han er før af lemmer og fyldig af ansigt. Undertegnede beder alle resp. øvrigheder, samt alle og enhver som bemeldte læredreng måtte forekomme, at anholde ham og give mig hans opholdssted til kende for at blive afhentet, og de deraf flydende omkostninger skal til takke betales af

Slagelse den 12. juni 1815

Peitz. Snedkermester.

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 10. juni 1815).

Indenlandske mærkværdigheder.

(Til dels af offentlige blade,)

Vejrliget i maj  måned var meget fordelagtigt for naturen og til dels behageligt for menneskene, da det bragte rigelig regn med sig, uagtet de nordlige vinde var de herskende. Dog fandt idelige afvekslinger sted i vindene, de blæste heftig og førte den 18.-20. storme med sig fra nordvest. 14 gange gav luften regn. Det tegner til et frugtbart år, og især vintersæden står upperligt. I begyndelsen af måneden var der mange dejlige forårsdage, men i den sidste del af den herskede kolde og tørrende vinde. - Frugttræerne lover ikke nogen rig høst. - Uhyre sværm af oldenborrer fortærede de beskærmende blade, især blommetræernes, og myriader af larver stikkelsbærrenes, hvis blomster desuden bortfrøs i deres første udspring. Hvor megen årsag har mennesket ikke til at takke forsynet: at ikke markens afgrøde, men blot havens forlystelser er anvist disse utallige af dets medskabninger til underholdning. Hvilke påmindelser om at vores hele tilværelse blot beror på et vink fra almagten. Det forrige års maj var langt koldere, naturen dengang langt tidligere i sin udvikling end i år. Imens årstiden kalder landmanden til sine vante beskæftigelser, og købstadsmanden synes at misunde ham, at det er blevet hans lod at arbejde under den dejlige naturs omgivelser, grunder patrioten på hvorledes by- og huslivets vindskibelighed kan befordres ved siden af landlivets. For statens vel beror på at de begge jævnsidig blomstrer ved hianden, og at ingen af dem hæver sig på den andens bekostning. Turde disse linjers forfatter opløfte sin beskedne stemme uden at befrygte misforståelse og miskendelse, da ville han tilråde at man ville skrive mindre, men handle mere - begynd planmæssigt, begyndt sammenhængende, begynd allevegne, begynd med det små og gå langsomt frem til det store, når landets kunstflid skal ophjælpes. - Der er nyligt spurgt i en offentlig tidende; Kan landet ikke frembringe lige så godt papir af alle sorter og i den mængde som behøves, og for samme køb som der haves udenlands? - Mon man ikke kunne svare derpå: - jo, når man vil det alvorlig. Nemlig ved det simple middel at enhver familie takseres for efter sin størrelse og for sin næringsvejs beskaffenhed at levere en vis kvantitet klude eller papirstumper for en bestemt betaling. Da ville hvert menneske omhyggelig gemme hver linnedtrevle, hvor papirstrimmel, som nu overgives til kakkelovnen eller til møddingen. Den ene families overskud ville afhjælpe den andens mangel. En lille indtægtskilde ville åbnes for hvert hus, og en stor kapital erhverves for sten. En velgørende tvang er bedre end en ubenyttet frihed. En købmand Verte i Paris har nylig opfundet en maskine til at forfærdige papir af 46 tommers bredde og af en umådelig længde. - Et fremskridt i vores landindustri, som krigen har haft til følge er, at landmanden nu producerer langt mere hør end tilforn, selv hampens dyrkning kommer uformærket mere i gang. En fordelagtig industrigren i landet som i den senere tid er tilkommet, er den fintmalede sennep som hr. Holmblad i København og købmand Sødring i Aalborg nu fabrikerer ligeså god som den engelske og for fire gange bedre køb. Man ser ikke heller nu at engelsk sennep sælges ved børsauktioner, og man regner at der spares årlig 20.000 rigsbankdaler, som gik ud af landet for engelsk sennep. 

---

Agerdyrkningens og vindskibelighedens tilvækst ledsages af folkemængdens. Patrioten har derfor altid sine øjne henvendt på denne, for deraf på en sikker måde at slutte sig til disse, og som aldrig kan vildlede når man kun ikke ser landet opfyldt med tiggere. Udskiftningen og den deraf følgende bedre opdyrkning af de hidtil forsømte udmarker har befordret folkemængdens tilvækst på landet overmåde meget. Vil det lykkes i Danmark at ophjælpe industrien lige så meget som agerdyrkningen, så vil købstædernes folkemængde i samme grad tiltage. At holde en rigtig ligevægt heri og det således at folkemængdens formerelse og almindelige velstands befordring forbindes med hinanden, er et stort problem for regeringskunsten at opløse. Udbreder tiggeriet sig i et land, så er det et bevis på at enten folkemængden tilvokser for stærkt i forhold til landets produktion, eller at de nødvendige foranstaltninger mangler til at beskæftige et lands indbyggere. Embedsmændene må indsende så mange årlige indbretninger. Hvorfor er det dem ikke pålagt at indsende en årlig indberetning om hvad der hindrer eller befordrer den almindelige velstand og velbefindende i hver egn? Ville sådanne indbretninger ikke foranledige utallige nyttige påmindelser og råd, tømte af erfaringens ubedragelige kilde? Ville de ikke i forbindelse med hinanden udgøre lærerige træk hvoraf et almindelig maleri over folkets velgående og lidelser kunne årlig fremstilles for landsfaderens blikke.

---

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 17. juni 1815).

Det dramatiske selskab i Slagelse har den 30. juni åbnet det nye, rummelige, meget smagfuldt og bekvemt indrettede teater i den for al offentlig fornøjelse så virksomme købmand Kjerulfs gård på Bredegade med en prolog som blev fremsagt af rektorinde Withusen, med stykket Renzikoff og Dolgorucki og med en epilog fremsagt af jomfru Blumenthal der havde hensyn til festens hensigt, hvilket var at indsamle gaver til de husarme. Det indkomne er ikke ubetydeligt og dets beløb skal blive bekendtgjort når alle udgifter er fratrukket. En smagfuld gruppe der omgav et brændende alter, forbandt sig ved teatrets indvielse med den kunstnerindes tale som fremsagde prologen, og som ved sit foredrag røbede den stamme hvorfra hun er udpsrunget. Og alle menneskevenners varme taksigelser ledsagede hendes, de spillende personer, epilogens fremsigerskes og dens og prologens fortjente og tealentfulde forfatters, hr. overlærer Arnesens forenede bestræbelser for at  forbinde medborgeres moro og de trængendes understøttelse med hinanden. Og man må beklage at dette ugeblads ringe omfang og øvrige bestemmelse ikke tillader at optage disse digteriske arbejder.

(Indsendt).

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 4. juli 1815).

Lars Jensen Marchel der skal være murermester af profession, og som i sidstafvigte faste, i selskab med en bonde hvis navn er Niels Johansen, fik logi hos Jacob Jensen i Ringted, og der da af nævnte Niels Johansen blev frastjålet en skjorte m.m., hvorfor denne nu er arresteret og sat under tiltale, anmodes om ufortævet at opgive sit nuværende opholdssted for undertegnede som befalet aktor imod tiltalte. Ligeledes anmodes enhver som kan give oplysning om nævnte Lars Jensen Merchels nuværende opholdssted, og i særdeleshed vedkommende rettens betjent under hvis jurisdiktion han måtte opholde sig, derom behageligst snarest muligt at meddele mig underretning.

Slagelse den 2. juli 1815.

Baadh.

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 4. juli 1815).

10. februar 1816 blev Dampe afskediget i nåde efter ansøgning. Bl.a. som følge af sin journalistik. Pegede det frem mod hans senere skæbne? Det er svært at afgøre, men her er et lille udvalg af artikler fra avisen.