Formiddagen den 10de October tildrog sig følgende sørgelige Begivenhed paa Vesterbro. En stor brun Hund kommer op i Gaarden fra Haugen, der løber ned mod Stranden. Den foer ind i Hundehuset og anfaldt Lænkehunden; men slap den, for at hævne sig paa en Pige, der vilde frelse den Lænkebundne, skambider hende i Armen, og forfølger hende op ad Trappen til Værelserne. Her beed den Øjnene ud paa en skaaren Puddel; og havde ødelagt et uskyldigt barn paa 1½ Aar, hvis dette ikke, Øieblikket iforveien var kommet ind i Værelset. Den bidte Pige kom strax ud paa Hospitalet, hvor hun siges blandt 50 Hundebidte Patienter at skulle være den ynkeligst tilredte. - Hunden foer siden ned, for at søndergnave sit Bytte i Hundehuset. Man skjød nu efter den, men den foer ud paa Gaden; og hvad videre Ulykke den siden har gjort, derom er ikke engang dens Ejermand, som boer her paa Broen, vidende.
Man ønsker ved denne Leilighed at gjøre opmærksom paa en i disse Dage udkommen lille Piece, der sælges i den gyldendalse Boglade, og som indeholder Forsigtigheds- og Forholdsregler i Henseende til gale Hunde og den af deres Bid hos Mennesker opstaaende skrækkelige Sygdom.
Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 83
Tirsdagen den 17 October 1815
Spalte 1302-1303
Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1335
Hr. R. Fenger, Præst ved vor Frelsers Kirke i Kjøbenhavn, meddeler i Statstidenden Raad for gale Hundes Bid. "Endskiøndt jeg ikke selv er Læge", siger Hr. Pastoren: "anseer jeg det dog for Pligt, at bekjendtgjøre: at jeg i min første Ungdom har seet 2de Mennesker, der vare bidte af gale Hunde, at være blevne helbredte, blot derved, at Saaret strax blev godt udrenset, og forbundet med sort Theriac (Theriaca Andromachi), en Salve som under dette Navn blev kjøbt paa Apotheket. Ingen af disse Mennesker, blandt hvilke den ene var mig nærpaarørende, fik nogensinde Vandskye; ikkun den sidste følt undertiden en Iisnen i Tænderne, som han kunde stille ved at bide i Træe; men at Hundene virkelig vare gale kjendtes deraf, af de beed andre Hunde, der fik samme Sygdom, af hvilke een, der stod i Lænke og havde Hvalpe, endog aad sine egne Unger. Maatte nogen af mine Medmennesker, ved at følge dette uskyldige Raad, reddes fra denne græsselige Sygdom, vilde det indelig glæde mig."
Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1339-1340
Man ønsker ved denne Leilighed at gjøre opmærksom paa en i disse Dage udkommen lille Piece, der sælges i den gyldendalse Boglade, og som indeholder Forsigtigheds- og Forholdsregler i Henseende til gale Hunde og den af deres Bid hos Mennesker opstaaende skrækkelige Sygdom.
Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 83
Tirsdagen den 17 October 1815
Spalte 1302-1303
Berigtigelse
Den i Kjøbenhavns Skilderie No. 83 og i dagen No. 249 ommeldte farlige Hund, kan man nu, til Beroligelse for Publicum melde, er omtrent et Par Mile fra Staden dræbt, og ført hertil for at synes. Ogsaa maa man i samme Henseende, og for at forebygge Misforstaaelse, den i nysnævnte Blade anførte Omstændighed, at den af Hunden bidte Pige sagdes at være blandt 50 hundebidte Patienter den ynkeligst tilredte, saaledes forstaaes, at de, med et rundt Tal angivne ere successive, og ikke paa eengang, helbredte; thi, til Beroligelse kan ydermere dette tjene, at kun 12 Personer, deels paa Hospitalet og deels i Byen, ere for nærværende Tid under Cuur; hvilke alle formodes at blive gjenbragte til forrige Førlighed.Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1335
Hr. R. Fenger, Præst ved vor Frelsers Kirke i Kjøbenhavn, meddeler i Statstidenden Raad for gale Hundes Bid. "Endskiøndt jeg ikke selv er Læge", siger Hr. Pastoren: "anseer jeg det dog for Pligt, at bekjendtgjøre: at jeg i min første Ungdom har seet 2de Mennesker, der vare bidte af gale Hunde, at være blevne helbredte, blot derved, at Saaret strax blev godt udrenset, og forbundet med sort Theriac (Theriaca Andromachi), en Salve som under dette Navn blev kjøbt paa Apotheket. Ingen af disse Mennesker, blandt hvilke den ene var mig nærpaarørende, fik nogensinde Vandskye; ikkun den sidste følt undertiden en Iisnen i Tænderne, som han kunde stille ved at bide i Træe; men at Hundene virkelig vare gale kjendtes deraf, af de beed andre Hunde, der fik samme Sygdom, af hvilke een, der stod i Lænke og havde Hvalpe, endog aad sine egne Unger. Maatte nogen af mine Medmennesker, ved at følge dette uskyldige Raad, reddes fra denne græsselige Sygdom, vilde det indelig glæde mig."
Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1339-1340
Ingen kommentarer:
Send en kommentar