Kiøbenhavn, den 31te August.
Efter anstillet Forhør over de Personer, der ved Politiet bleve arresteret i næst forrige Maaned i Norges Gade blandt Mængden, der havde forsamlet sig af Nysgierrighed udenfor den af den Kongel. Storbrittanniske Gesandt beboede Gaard, da samme i Anledning af de allierede Hæres Seier i Frankrig var illumineret, fordi de formodedes at have giort sig skyldige i den der stedfundne Uorden, ere 2de, nemlig Fasting og Schiødt, blevne af Politieretten dømte til at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, hvorved den Tid, de, medens Sagen blev forhandlet for Retten, tilbragte i Fængsel, er bleven dem tilregnet i Straf.Soldaten Stubbekiøbing, som ved Vidnernes Udsagn ikke kunde overbevises om at have taget Deel i Opløbet, er af Krigsretten bleven frikiendt, og har indtil Sagens Udfald udholdt en langvarig Arrest.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 7. september 1815.
Fra et maleri af H. G. F. Holm ved vi at den engelske gesandt sir William Wynn boede i Bredgade 30 omkring 1820. Om dette også var tilfældet i 1815, kan ikke verificeres. Senere flyttede gesandtskabet til Bredgade 26.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar