Annonce. (Efterskrift til Politivennen)

I ovennævnte Boutik anbefaler Undertegnede sit Udsalg, som i disse Dage er blevet forsynet med et særdeles godt og smukt Udvalg af Bronce, Allabastes og Palisandertræes 14 Dages Taffeluhre, samt endeel smukke Lommeuhre, for hvis Godhed indestaaes. E. Groot. Norgesgaden (Bredgaden) 202.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. september 1843)

Bredgade eller Norgesgade 202 blev til Bredgade 7 i 1877, men i 1900 henlagt til 205 og herefter delt i 4 forskellige matrikler

Tyveri. (Efterskrift til Politivennen)

Ved et i forrige Uge hos Uhrmager Groot i Bredgaden gjennem Vinduet til hans Værksted gjort Indbrud blev denne Mand frastjaalen 27 Stkr. Guld- og Sølvuhre. Skjøndt Ophavsmanden til dette Tyveri ei endnu er bleven opdagen, har Hr. Groot dog kort efter, ved en særegen Hændelse, erholdt sine Uhre tilbage. En af de følgende Aftener blev nemlig en Politiofficiant, der paa Veien fra Østerport ind i Staden passerede Esplanaden, opmærksom paa, at en Person et Sted mellem Træerne var travlt beskjæftiget, men da han mærkede, at Nogen nærmede sig, skyndsomt tog Flugten. Dette vakte Officiantens Mistanke, han gik hen til Stedet, fandt Jorden paa det nævnte Sted løs og Spor af at den havde været opkastet, og ved nøiere Undersøgelse fandtes samtlige 27 Uhre der nedgravede. Den mistænkte Person, som rimeligviis i behørig Distance havde iagttaget hvad der var skeet, vogtede sig naturligviis vel for siden at søge Tyvekosterne.

(Kjøbenhavnsposten 5. april 1836)

Fælles Urtid. (Efterskrift til Politivennen)

Den Forskeel i Uhrenes Gang, som i Kiøbstæderne i Provindserne ikke sielden finder Sted, har hidtil giort det vanskeligt med den behørige Nøiagtighed at controllere, hvorvidt Posternes Befordring blev udført i anordnet og befalet Tid. For at afhelpe denne Mangel, har Generalpostdirectionen med Hans Majestæts dertil givne allernaadigte Bemyndigelse, overdraget en sagkyndig Mand at bereise de forskiellige Hovedpostrouter i landet, for ved at opdrage Middagslinien enten paa Raadhuset eller Kierken i enhver Kiøbsted, at bevirke den fornødne Eensformighed i Uhrenes gang paa de forskiellige Stationer, hvilken Foranstaltning saaledes ikke allene vil være til Gavn for Postvæsenet, men og forskaffe vedkommende Kiøbsteder den Fordeel, at deres Uhre altid kunne vise det Klokkeslæt, som et efter Middeltid stillet Uhr bør angive.

Dagen, 14. august 1820.

Uhre. (Efterskrift til Politivennen)

4 Uhrmagere i Aalborg, advare vidtløftigen i Aalborg Avis No. 19 Ukyndige imod adskillige selvgjorte Uhrmagere eller Fuskere og Uhrfordærvere og nævner nogle af dem, saasom: I Aalborg forrige Muursvend, nu Marchandiser J. Kunts, Thomas Gjørtler i Hasseris; Skolemester Terp i Hvorup og hans Hr. Søn, en Skriverkarl. Frabedende sig videre Gjensvar og Avisfeider, raade de Fuskerne til at blive ved deres Læst - Det er underligt, at Enhver, Soldater endog iberegnede, der ej er slet og ret Bonde, endelig skal have et Uhr i Lommen, der ofte tager ligesaa stor Skade ved Stød og Uforsigtighed, som ved Uhrmageren eller Fuskeren - og endnu underligere er det, at der endda saamange af dem kunde gaae. Denne Overdaadighedsartikel er nu i vore Tider heller ikke af de mindst kostbare. (Udgiveren).

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 12. marts 1812)

Een af de Qvasi-Uhhrmagere i Aalborg, Joh. Kursch, har taget til Gjenmæle imod Uhrmagerne, og raader dem tilsidst: ei at befatte sig med Litteraturen, da deres Avertissment overbevisere om megen Tomhed i Naturen.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 16. marts 1812)

Bornholmer-Uhre. (Efterskrift til Politivennen)

Man veed at Stueuhre alt i lang Tid har været et fordelagtigt Udførsels Fabrikat for Bornholm. For endnu mere at forædle denne Flid, har Byskriver Barchlev sammested, med berømmelig Iver og ved Forskud bidraget til at der nu ogsaa gjøres Taffeluhre. Tolv Stykker ere forevist Landhusholdningsselskabet, og af det befundne at gaae rigtigt, og at kunne sættes i Ligning med de saakaldede Viener Taffeluhre. Det har derfor ogsaa belønnet den Uhrmager, Hr. Barchlev har betjent sig af, med den anden Gulmedallie.

(Dagen 26. august 1805)

Men de glade nyheder blev dog allerede året efter i  noget nedtonet:

Hr Byfoged Wiborg beretter i et Avertissment angaaende Taffel-Uhrmageriet i Rønne, at dette endnu er i sin spæde Barndom; at ingen endnu kan bestemme om det nogenlunde vil blive til noget, som fortjener offentlig opmærksomhed, og at der for nærværende Tid paa hele Bornholm ikke findes mere end een Uhrmager - den unge Hr. Funk - som vedholdende sysselsætter sig med denne Konst. Det saakaldte Ottedagsuhrmagerie, som tilforn satte 10 til 12000 Rdlr aarligen i Circulation i Byen, og hvorved en Snees Huusfædre har erhværvet Brød for sig og Familie, er nu saaledes gaaet tilbage, at Byen nu tæller blandt sine Almissemedlemmer Mænd, som den tilforn talte blandt sine virksomme, velhavende og gode Borgere. - I de statistiske Efterretninger, som Hr. Byfogden arbeider paa, skulle ogsaa indeholdes Efterretninger om det Bornholmske Uhrmageries Opkomst, Fremgang og Skjebne.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 92, 29. august 1806, spalte 1463)

 Om Uhrmageriet paa Bornholm). Ved kgl. Resolution af 6 Maj 1795 blev besluttet, at Uhrmager J. W. Armand antoges mod 200 Rd aarligen i to Aar til at hjelpe de bornholmske Uhrmagere med Undervisnig og Vejledning til en rigtig Theori og bedre Arbejdsmaade af alle slags Uhre, men især for det første til Forbedring og større Fuldkommenhed af dete Slags Uhre, hvori de alt havde bragt det videst. Ved kgl. Resolutioner af 22 Febr 1797, 30 April 1800 og 22 Des. 1802 behagede det Kongen at forlænge Tiden til Udløbet af 1804. Ivrig udrettede Hr. Armand det ovenfor ommældte, saa at Ottedagsuhrmageriet er Aar for Aar tiltaget, som ses af følgende Liste over de udførte Uhre.

(Dagen berettede den 22. september 1806)

Her fulgte en tabel 1801-1804 som viser at eksporten især gik indenrigs, men også nogle til Lybeck og Tyskland. Artiklen fortsætter: 

Men senere fik Hr. Armand Ordre fra Kollegiet, at bestræbe sig for, ved Siden af hin ældre bekjendte Kunst, at indføre en ny Gren, nemlig Taffeluhrmageriet. Amtmændene paa Bornholm viste denne fremspirende Næringsgren al mulig Ømhed. Det kgl Oek. og Kommerse Kolliegium viste samme den mest opmuntrende Opmærksomhed, og Hr. Armands første Lærling heri, R. Sonne, har fåeet kgl. Opmuntring, samt L. Funk, erholdet en Præmie af landhusholdnings Selskabet. De Personer, som nu, da dette skrives, ere sysselsatte med Taffeluhrmageri, ere foruden Hr. Armand selv [følger en liste med 7 personer, samt hvor urene er solgt] 

Byfoged Wiborg har nu offentlig søgt at gjendrive hvad der har været sagt angaaende Ottedagsuhrmageriets store Flor i Rønne paa Bornholm. Han har bekjendtgjort Attester fra to Skippere, der bestandig have handlet med Stueuhre, og fra 3 i Rønne bosatte Uhrmagere. Derved godtgjøres, at Ottedagsuhrmageriet er i en beklagelig Tilstand. Begge Skipperne bevidne, at de og flere have i Kjøbenhavn og andre Steder maattet sælge Bornholmske Uhre til ringere Priis end tilforn, og at et ikke ubetydeligt Antal har maattet staae fra Reise til Reise, og endnu ikke er afsat. De forsikkre, at mange Uhrmagere i Rønne ville, naar denne slette Afsætning vedbliver, gaae overstyr og blive fattige. De 3 Uhrmagere bevidne, at Uhrmageriet i Rønne er i saa elendig en Forfatning, at det ikke kan skaffe dem, der give sig af dermed, Brød, men at disse inden kort Tids Forløb ville blive det Offentlige til Byrde.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 1, 18. oktober 1806, spalte 30)

Mangel paa Smør i Ousted Kro.

I disse dage har en rejsende som ved midnatstid kom til Osted Kro, været så uheldig ikke kan kunne få nogen slags varm drik som dog i den rå årstid er så nødvendig og gavnlig for sundheden, især når man har rejst hele aftenen og halvdelen af natten, og som det uden tvivl påligger gæstgiverne at skaffe de rejsende til hvilken som helst tid af dagen det forlanges. Ikke engang en kop te var at få, uagtet gentagne anmodninger til en af tjenestepigerne som først satte kedlen over ilden da man havde ventet en halv time og ikke længere kunne vente med at stige på vognen. Dog ikke nok med det. Husets uformuenhed var så stor at man ikke var i stand til at få et par stykker smørrebrød, fordi pigen ikke var i besiddelse af så meget smør som behøvedes til det. Man måtte altså tage til takke med tørt brød. 

Lignende uregelmæssigheder som findes i andre kroer ved Roskildevejen, anbefales også til vedkommende autoritets opmærksomhed, fx mangel på nogenlunde rigtige ure der ofte afviger et kvarter, ja en halv time fra hovedstadens. I Krebshuset var klokken onsdag middag næppe kvart i tolv i gæstestuen, mens den allerede var halv et i gæstestuen, hvilket sidste var det rette. På offentlige steder især hvor kvarterer eller halve timer fra eller til ofte er af største vigtighed for en rejsende, er det højst nødvendigt at urene viser nogenlunde nøjagtigt, for når de laver aprilsnar med folk i november måned er det bedre at de er helt væk. 

(Politivennen nr. 933, Løverdagen, den 16de November, 1833. Side 774-776)  

Anmodning til Værgerne for Frederiks tydske Kirke paa Christianshavn.

Det på Christianskirken anbragte ur svarer aldeles ikke til hensigten, da det endog i en temmelig kort afstand, selv for gode øjne, ikke er muligt at skelne hvad klokken er. Årsagen hertil ligger især i skivens højst skidenfærdige og forslidte udvortes, og disse egenskaber er i høj grad til stede på den mod laboratoriet vendende side, fra hvilken endog de nærmest boende ikke er i stand til at erfare klokkeslættet.

Man tør derfor forvente at nævnte kirkes værger ville drage omsorg for at få de her udpegede mangler afhjulpet så at urværket i det hele kan svare til dets bestemmelse.

(Politivennen nr. 597. Løverdagen den 9de Juni 1827, s. 357).

Kirkeuhret i Lundforlund

For 3 år siden førtes i dette blad anke over at kirkeuret i Lundforlund i over 2 år ikke havde været i gang. Denne klage havde til følge at uret blev sat i gang og gik en eneste dag, da amtsprovsten var der i byen. Men siden efter har det bestandig stået. Det lader til at vedkommende, under hvis opsyn kirken med tilhørende ligger, ikke ved at der eksisterer en anordning for at urene på landsbykirkerne skal vedligeholdes.

(Politivennen nr. 458. Løverdagen den 9de October 1824, s. 9195-9196)

Gammelt og Nyt.

Når man betragter gamle tårnurskiver der i længere end 20 til 30 år har trodset elementers påvirkning, og sammenligner disse med de nye på Nicolaj vagttårn, synes det virkelig påfaldende at disse i et så kort tidsrum har forandret sig så betydeligt. I særdeleshed synes mellempartierne på en af disse skiver at have megen lighed med den i farve så ubestandige kamæleon. For først var det en kort tid blåt, siden violet og nu ligner det næsten helt den ubestandige kalkfarve med hvilken den hele ellers skønne bygning er overstrøget. Man bør imidlertid nære det håb at den kunstforstandige maler ved sin muligvis dybe indsigt i den tekniske kemi har sørget for at dette parti med den oplivende vårs komme atter genvinder sin oprindelige blå farve. Og i dette tilfælde har dette tillige den fordel at vi ved sammes anskuelse mindes om hvad jøden så sandt siger i Heibergs indtog: "Hvor skæbnen er omskiftelig".

" På Nicolaj vagttårns urskive synes mellempartierne på en af disse skiver at have megen lighed med det i farve så ubestandige kamæleon. For først var det en kort tid blåt, siden violet og nu ligner det næsten ganske den ubestandige kalkfarve med hvilken den hele ellers skønne bygning er overstrøget. (Kun tårnet stod der på Politivennens tid. Dengang tilsyneladende overkalket. Hvor kirkebygningen nu er, var der slagterboder. Eget foto, 2015)

Man vil slet intet sige om guldet på tal og visere. For dette ædle metal tildeles desværre enhver kun meget sparsomt i disse tider. Og hvorfor skulle så just den gamle helgens urskiver nyde større forrettigheder i dette kapitel.

(Politivennen nr. 371. Løverdagen den 8de Februari 1823, s. 6010-6011).

Forundring over Viserne paa Frelsers Kirketaarn.

På en for publikum aldeles ubegribelig måde må de ansvarlige vide antagelig undskyldning for at urviserne på Vor Frelser Kirketårn på Christianshavn ikke i et tidsrum af  mere end 6 måneder, har opfyldt deres hensigtsmæssige pligt, for vel eksisterer de på skiven, men drejes hid og did uvilkårligt, ligesom de kunne være underkastede vindens indflydelse i stedet for at styres af et vel organiseret urværk til hvis vedligeholdelse denne kirkes indtægter  når deraf som altid må formodes indtil det modsatte er bevist, sker vedbørlig anvendelse, absolut må være fuldkommen tilstrækkelige.

(Politivennen nr. 330. Løverdagen den 27de April 1822, s. 5294-5295).

Hvad er Klokken i Lundforlund?

Uret på Lundforlund kirke mellem Slagelse og Korsør har i over 2 år ikke været i gang og viseren har bestandig vist et og samme klokkeslæt. Det var at ønske at kirkens ejer ville bekoste en reparation på samme og få det til at gå. For landmanden som i almindelighed retter sig efter solen eller solskiven, kan i mørke og tågede dage ikke få at vide hvad klokken er. Anmelderen tror også at der såvidt han erindrer gives en forordning som lyder: at urene på de kirketårne der ligger ved eller i nærheden af en landevej, skal holdes i behørig stand.

(Politivennen nr. 302. Løverdagen den 13de October 1821, s. 4863).

Redacteurens Anmærkning

I Politivennen nr. 458. Løverdagen den 9de October 1824, s. 9195-9196, står at uret stadig ikke er kommet helt i orden

Kirkehistorikere kan gå på jagt efter forordningen. I stedet vil jeg henvise til en historie fra Ørsted Kirke ved Randers om et kirkeur.

Om Nicolaj Taarnuhr.

Publikum kan vist ikke andet end hjertelig takke vedkommende for den smukke ombygning af Nicolaj Tårns ruiner og med erkendtlighed bemærke den sande nytte af at der bliver et urværk som har urskriver til alle 4 sider. Hvilket bliver et sandt gode for embedsmænd der skal indrette deres forretninger efter klokkeslættet og for mange andre. - Men man tillader følgende bemærkninger og deraf følgende ønske og bøn. - Uden at indlade sig på smagens vegne som er så meget ulige om skiverne er smagfulde og passende til bygningen eller ej, har de efter anmelderens uforgribelige mening en betydelig mangel. Man formoder at urværket foruden timevisere også får såkaldte minutvisere der da som en selvfølge viser ½ time og kvarterer. Men til at skelne kvarterer og minutter er denne skive aldeles ikke indrettet. Derved kan opstå urigtighed for benytterne der ønsker at vide hvad klokken er. Højst ønskeligt var det at den samme urmager blev antaget til at stille og passe Nikolaj ur der passer hovedvagtens ur som man kan sige hele byen retter sig efter, eller at det blev befalet at disse skulle konfereres med hverandre, eftersom man siger at det ikke altid er tilfældet at Holmens og Garnisons Kirkes ure så ganske ske stemmer sammen, hvilket let foranlediger forvirring.

(Politivennen nr. 299. Løverdagen den 22de September 1821, s. 4815-4817) 

Om Uhret paa Reformert Kirke.

Da uret i den Reformerte Kirke sidste vinter og denne sommer har alle de fejl et ur kan have, nemlig: at det til dels viser galt, til dels går urigtigt og endelig i hele nætter og dage står ganske stille, så var det at ønske såfremt det ikke kan blive sat i tilbørlig stand, at skiven aldeles blev borttaget og klokken befriet for hammer, ligesom den er det for knebel, for ellers er og bliver det et sandt 1. aprilsnummer, især for de familier der bor i nærheden, hvoriblandt just indsenderen heraf befinder sig.

(Politivennen No. 240, Løverdagen den 5te August 1820, side 3879)

Uhret i Trinitatis Kirke.

(Indsendt)

En mand der betids var gået fra sit hjem for i søndag eftermiddag den 28. januar at høre den agtværdige hr. doktor. Münster prædike, blev forundret over at han var på prædikestolen, skønt der nylig var ringet sammen. Hvilket erfaredes at have sin grund i at uret inde i kirken gik næsten 10 minutter hurtigere end stadens kirketårneure og hovedvagtsuret. Sikkert vil kirkens virksomme værge der så meget har bidraget til kirkens forskønnelse, sørge for orden i denne henseende.

(Politivennen nr. 4, Løverdagen den 10. februari 1816, s. 58)

Opfordring til Københavns Urmagere

(Efter indsendt)

København lider i denne tid en sand mangel på kundskab om hvad klokken er. Urværker er dels brændte, dels ødelagte. Og var ikke hovedvagtens og Helligånds Kirkes ure, ville menigmand være meget uvidende om tiden. Københavns urmagere, hvilke for det meste bor i stueetagen, ville derfor gøre sig den største del af Københavns indbyggere taknemmelige, om de i deres vinduer ville hensætte et taffelur, som altid viste tiden rigtig. Sådant er desuden en måde som følges af mange andre stæders urmagere, der bruger intet andet skilt end dette.

(Politivennen nr. 504, 26. december 1807, s. 8099-8100) 

På uret på den Reformerte Kirke i Gothersgade står der 1731. Om indsenderen ikke regnede dette for noget, om det var i stykker eller der var andre grunde til ikke at nævne dette ur, det ved vi ikke.

Om Holmens Kirke

(Efter tilsendt).

Holberg har allerede for så lang tid siden i et af sine skæmtedigte anført som en umulighed: "At før skal Holmens klokke med andre byens klokker lige gå". Men da det vel næppe er for at lade vores forevigede landsmænd beholde ret at denne kirkes urværk endnu i vores tid som oftest er i det mindste en halv time før eller efter de andre kirkers, så kunne det vel nu være tid til at afvænne det med en uorden hvorved det næsten i et århundrede har udmærket sig.

(Politivennen nr. 383, 24.august 1805, side 6091)

Uordner

2) De som passerer vejen fra Ballerup til Slagslunde rådes til at sætte deres vogn i Ballerup hvis den er bredere end en almindelig bondevogn, da de ellers risikerer at brække arme og ben. Indsenderen væltede ikke mindre end 4 gange med en gig på denne korte vej og måtte til sidst stå af for at gå resten af vejen.

3) Den viser på Frue Tårn som vender ud til Gammeltorv, har i lang tid været upålidelig. Den drejer sig for langsomt.

4) Fra en af de sidste gårde på Østergade nær Kongens Nytorv på solsiden lader det som om man udpumpede sit vandhus, både på grund af den stank som nabolaget lider under, og på synet i renden fra gården tværs over fortovet. Så slem som en sådan uorden er til alle tider, så meget desto mere er den kritisabel på dette sted af gaden, der lider utroligt af en fiskebløders vand der i nærheden.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 323, 30. juni 1804, s. s. 5147)

Et Ønske om Indretning til Tidens Bestemmelse.

Skønt mange familier ugentlig lader deres stue- og taffelure stille ved en urmager, så må man dog tit og ofte erfare at disse ure skønt de samme formiddag er blevet stillet, differer 5, 10 ja flere minutter efter det, et par timer derefter på det astronomiske tårn udsatte flag. Det var at ønske at denne uoverensstemmelse for fremtiden kunne forebygges. Måske kunne det ske ifald et ur overensstemmende med flaget var at se i opgangen til Rundetårn. Der kunne da urmagerne daglig stille deres ure.

(Politivennen. Hefte 23, Nr. 296, 14. december 1803, s. 4713-4714)