Man veed at Stueuhre alt i lang Tid har været et fordelagtigt Udførsels Fabrikat for Bornholm. For endnu mere at forædle denne Flid, har Byskriver Barchlev sammested, med berømmelig Iver og ved Forskud bidraget til at der nu ogsaa gjøres Taffeluhre. Tolv Stykker ere forevist Landhusholdningsselskabet, og af det befundne at gaae rigtigt, og at kunne sættes i Ligning med de saakaldede Viener Taffeluhre. Det har derfor ogsaa belønnet den Uhrmager, Hr. Barchlev har betjent sig af, med den anden Gulmedallie.
(Dagen 26. august 1805)
Men de glade nyheder blev dog allerede året efter i noget nedtonet:
Hr Byfoged Wiborg beretter i et Avertissment angaaende Taffel-Uhrmageriet i Rønne, at dette endnu er i sin spæde Barndom; at ingen endnu kan bestemme om det nogenlunde vil blive til noget, som fortjener offentlig opmærksomhed, og at der for nærværende Tid paa hele Bornholm ikke findes mere end een Uhrmager - den unge Hr. Funk - som vedholdende sysselsætter sig med denne Konst. Det saakaldte Ottedagsuhrmagerie, som tilforn satte 10 til 12000 Rdlr aarligen i Circulation i Byen, og hvorved en Snees Huusfædre har erhværvet Brød for sig og Familie, er nu saaledes gaaet tilbage, at Byen nu tæller blandt sine Almissemedlemmer Mænd, som den tilforn talte blandt sine virksomme, velhavende og gode Borgere. - I de statistiske Efterretninger, som Hr. Byfogden arbeider paa, skulle ogsaa indeholdes Efterretninger om det Bornholmske Uhrmageries Opkomst, Fremgang og Skjebne.
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 92, 29. august 1806, spalte 1463)
Om Uhrmageriet paa Bornholm). Ved kgl. Resolution af 6 Maj 1795 blev besluttet, at Uhrmager J. W. Armand antoges mod 200 Rd aarligen i to Aar til at hjelpe de bornholmske Uhrmagere med Undervisnig og Vejledning til en rigtig Theori og bedre Arbejdsmaade af alle slags Uhre, men især for det første til Forbedring og større Fuldkommenhed af dete Slags Uhre, hvori de alt havde bragt det videst. Ved kgl. Resolutioner af 22 Febr 1797, 30 April 1800 og 22 Des. 1802 behagede det Kongen at forlænge Tiden til Udløbet af 1804. Ivrig udrettede Hr. Armand det ovenfor ommældte, saa at Ottedagsuhrmageriet er Aar for Aar tiltaget, som ses af følgende Liste over de udførte Uhre.
(Dagen berettede den 22. september 1806)
Her fulgte en tabel 1801-1804 som viser at eksporten især gik indenrigs, men også nogle til Lybeck og Tyskland. Artiklen fortsætter:
Men senere fik Hr. Armand Ordre fra Kollegiet, at bestræbe sig for, ved Siden af hin ældre bekjendte Kunst, at indføre en ny Gren, nemlig Taffeluhrmageriet. Amtmændene paa Bornholm viste denne fremspirende Næringsgren al mulig Ømhed. Det kgl Oek. og Kommerse Kolliegium viste samme den mest opmuntrende Opmærksomhed, og Hr. Armands første Lærling heri, R. Sonne, har fåeet kgl. Opmuntring, samt L. Funk, erholdet en Præmie af landhusholdnings Selskabet. De Personer, som nu, da dette skrives, ere sysselsatte med Taffeluhrmageri, ere foruden Hr. Armand selv [følger en liste med 7 personer, samt hvor urene er solgt]
Byfoged Wiborg har nu offentlig søgt at gjendrive hvad der har været sagt angaaende Ottedagsuhrmageriets store Flor i Rønne paa Bornholm. Han har bekjendtgjort Attester fra to Skippere, der bestandig have handlet med Stueuhre, og fra 3 i Rønne bosatte Uhrmagere. Derved godtgjøres, at Ottedagsuhrmageriet er i en beklagelig Tilstand. Begge Skipperne bevidne, at de og flere have i Kjøbenhavn og andre Steder maattet sælge Bornholmske Uhre til ringere Priis end tilforn, og at et ikke ubetydeligt Antal har maattet staae fra Reise til Reise, og endnu ikke er afsat. De forsikkre, at mange Uhrmagere i Rønne ville, naar denne slette Afsætning vedbliver, gaae overstyr og blive fattige. De 3 Uhrmagere bevidne, at Uhrmageriet i Rønne er i saa elendig en Forfatning, at det ikke kan skaffe dem, der give sig af dermed, Brød, men at disse inden kort Tids Forløb ville blive det Offentlige til Byrde.
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 1, 18. oktober 1806, spalte 30)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar