Arbejderliv. En Syg i Smuds og Pjalter. (Efterskrift til Politivennen)

Af Husbeboerne i Nr. 78 i Ny Stormgade, lige for Kvægtorvet, blev vi gjort opmærksom paa, at der i Ejendommens Kvistetage bor en fattig Familie, Arbejdsmand Hans Nielsen med sin syge og sengeliggende Hustru og 4 Børn i Alderen fra 1 Aar til 10 Aar. Familien er nedsunket i den usleste Elendighed og Nød og lever i Smuds og Pjalter.

Vi gik derop. Da vi aabnede Døren, slog en kvælende Atmosfære os i Møde fra det skidne, stinkende Værelse, hvor den syge Kone ligger. Vi ser mellem Aar og Dag paa vore Besøg hos Fattige mange ulykkelige Forhold, men vi har hidtil ikke været Vidne til noget lignende. Lejligheden bestaar af 2 smaa Kvistkamre. I det forreste fandtes en gammel Fyrretræs Kommode og en Pakkasse. I det andet stod den Syges og Børnenes Seng og et Bord - det et hele Møblementet. Ikke saa meget som en Stol at sidde paa! Den syge Kone laa i noget fedtet, skident Sengetøj, der ikke yder hende tilstrækkelig Varme, Børnene maa om Natten hvile i Klude og Halm, og Manden bar intet andel Natteleje end nogle Sække paa Gulvet.

Og midt i disse triste Omgivelser stod de 4 stakkels Børn, forsømte og skidne i den Grad, at deres Krop, Ansigt og Linned var som malet over med Sod og gammelt Smuds ...

Den syge Kone fortalte os sin sørgelige Historie. Familien kom hertil fra Landet, hvor de ikke kunde klare sig, for at søge Arbejde her i Byen, og Manden var saa ogsaa heldig at erholde Beskæftigelse paa Magistratens Stenplads til en Dagløn af 1 Kr. 65 Øre. Med denne knappe Fortjeneste kneb det svært, særlig da Børnene blev syge. Men værre blev det, da Konen for 3½ Maaned siden blev angrebet af en hæslig Gigtfeber, der siden har holdt hende paa Sygelejet. Den tilkaldte Læge opskrev forskellig Medicin og Pulvere, der beløb sig til 1 Kr. 55 Øre, men da Medicinen blev opbrugt hver anden Dag og altsaa skulde fornyes, kunde Daglønnen, 1 Kr. 65 Øre, ikke strække til. De maatte renoncere paa Medicinen for ikke at sulte ihjel.

For en Maaneds Tid siden fik Manden det Tordenbudskab, at han var afskediget tilligemed 15 af frue Kammerater. Sommerens travle Tid var forbi, og han stod nu arbejdsløs. Det lykkedes ham vel af og til at skaffe sig en Dags Arbejde hist og her, men ofte havde de ikke en Bid Brød. Stadig laa Konen syg og hjælpeløs.

Saa for en Uges Tid siden fik han Plads hos en Kulhandler. Lønnen er 5 Kr. om Ugen og Kosten. Arbejdstiden er fra Kl. 6 Morgen til Kl. 9 Aften. Manden kan altsaa ikke nu sige, at han er arbejdsløs, men dog lider Familien Mangel. Naar der trækkes 2 Kr. 25 Øre fra til Huslejen, saa er der til Rest 2 Kr. 75 Øre eller ca. 39 Øre pr. Dag. For dette Beløb skal Konen og de 4 Børn klare sig - det bliver knapt 8 Øre til hver. De kan spise et halvt Rugbrød om Dagen, det er 38 Øre, saa er der kun 1 Øre til Rest til alt det øvrige. En enkelt Dag stryger de den halve Brødration, og for det derved sparede Beløb laver den 10 aarige Dreng saa "Middagsmad", der bestaar af kogte Kartofler og lidt smeltet Fedt. Det lille 1-Aars Barn blev straks ved Moderens Sygdom, altsaa knapt 9 Maaneder gammel, taget fra Brystet, og har siden maattet undvære Mælk! . . .

Altsaa Rugbrød og Vand - det er Kosten baade for den Syge, for Børnene og for den lille Stakkel, der ved denne mangelfulde Ernæring bliver et sikkert Bytte for engelsk Syge, Kirtler osv., og dets bleggustne, udtærede Udseende fortalte ogsaa tydeligt nok om hvilke Savn det maa lide.

Konen har under sit Sygeleje været saa angrebet, at hun ikke har kunnet røre Hænderne, der svulmede op. Hun sendte atter Bud til Lægen, og fik den Besked, at hun blot skulde vedblive med den gamle Medicin. En blodig Ironi! Rescepten lyder paa en Æske med 6 Pulvere til 90 Øre (der bruges 3 Pulvere om Dagen), og en Flaske Mikstur til 65 Øre, der begge Dele kun strækker til til 2 Dage - men hvor skulde de Penge komme fra? . . .

Nu har vi saa ofte i "Social-Demokraten" beskrevet Forholdene hos de Syge, vi har besøgt og som i de fattige Hjem lider Nød og Mangel. Ogsaa Lægerne ser selvfølgeligt en Mængde af den Slags Tilfælde - men de tier! Eller har man nogen Sinde hørt, at en Læge har taget Ordet gennem Pressen for at gøre Offenligheden bekendt med, at blandt hans Klienter findes der ulykkelige, som henligger uden Forplejning, uden Tilsyn i usle Hjem og uden Penge til at anskaffe sig blot den nødvendige Medicin?

Har nogen hørt Lægerne udføre en saadan Kærlighedsgærning - for vi har ikke! . . .

Enhver Kvinde maa kunne forestille sig den Syges Tilstand efter i 14 Uger at have ligget til Sengs uden Renlighed, Tilsyn eller Pleje. I den Tid er Lejligheden ikke rengjort og Børnene ikke vasket - Linned til at skifte har de jo ikke. De kommer om Morgenen skiden ud af Halmen og kryber om Aftenen endnu mere skiden i den igen. I dette lange Tiderum har ikke et Vindue været aabnet, og i den indelukkede, kvalme og usunde Atmosfære har de saa mindste Børn stadig maatte opholde sig - ikke én Dag har de været ude i den friske Luft . . .

Paa vore Forespørgsler hos Ejendommens Beboere om Familien fik vi meget tilfredsstillende Oplysninger. Konen havde før sin Sygdom været proper og holdt baade Hus og Børn rene, og Manden var arbejdssom og ædruelig, og Beboerne erklærede, at det vilde være en Velgærning mod Familien, og navnlig mod de smaa Børn, om nogen vilde hjælpe dem. - - -

Enhver, der føler Interesse for de ulykkelige og lidende, kan i Ny Stormgade 78 lære at kende et sørgeligt Billede af Arbejderliv.

(Social-Demokraten 26. september 1891).

Ny Stormgade skiftede i 1897 navn til Sønder Boulevard.

Mangel paa Inscriptioner.

Med sand fornøjelse så indsenderen for nogen tid siden den smagfuldt ordnede fuglesamling i det naturhistoriske museum i Stormgade, men savnede derved navnene på de fleste fugle som menes at burde findes anbragt såvel på latin som dansk.

Et lignende savn finder sted i billedgalleriet på Christiansborg Slot. Hvis der under hvert maleri var bemærket mesterens navn og genstandens betydning, ville beskueren betragte det med større nydelse og nytte. Eller hvis i ethvert værelse fandtes nogle tabeller over de i samme værende malerier lig det indsenderen så i det ene værelse, indeholdende de nyere stykker, ville det medføre stor behagelighed for de besøgende, ifald det blev dem tilladt at benytte disse tabeller.

Vel er katalogen en sikker vejleder, men det er ikke enhvers sag måske kun for brug en enkelt gang at betale samme med flere rigsdaler ligesom eftersynet i samme ikke heller er så bekvemt som på den her omtalte måde.

(Politivennen nr. 819, Løverdagen den 10de September 1831, s. 638-639)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 825, 22. oktober 1831, s. 732-733.

Drengestreger.

I tider hvori der holdes strengt over at børn holdes til skolegang, da der i skolerne selv læres så meget og så mangehånde videnskaber frem for i forrige tider, synes det underligt, ja vel endog beklageligt, at man i nogle skoler eller institutter forsømmer, eller ikke er heldig i, at indprente eleverne en anstændig og sømmelig adfærd på gaden når de går til eller fra skolen. Således har en del skoledrenge i nogen tid fundet på at lave optøjer foran i Grønnegade ved Gothersgade hvorved de særdeles foruroliger og driller kælderbeboerne der ønsker at have ro ved deres arbejde. Det samme har været tilfældet i Stormgade. Man anser det for upassende selv at gå på jagt efter disse drenge, men holder det for rigtigere ved denne bekendtgørelse at gøre vedkommende skolers foresatte opmærksomme på en så styg uorden med anmodning om at de alvorligt ville stræbe at hæmme den.

(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 7005-7006)

Spørgsmål om Hernhuttermenigheden i Byen

Er de der ikke hører til dette religionsparti, forment adgang til at overvære den religiøse forsamling i Stormgade? Jeg er så meget mere tilbøjelig til at drage denne almindelige sags pålidelighed i tvivl da jeg selv i en tysk hernhutterkoloni har deltaget i deres aftenandagt uden at mærke det mindste tegn på uvillige, ja end ikke til forundring derover, som om en fremmed var noget usædvanligt.

Ingen religiøs forsamling, som staten beskytter, bør holdes inden for lukkede døre. For det vækker grundet mistanke om dens tendens. Kristus advarer jo selv (Matt. 24, 26) mod konventikler.

Jeg forventer svar fra menigheden lærer, i samme blad hvor det blev lagt frem.

Det ville overhovedet være godt om man kendte noget til den københavnske hernhuttermenigheds forfatning, personale osv. Intet samfund der består i og ved kristendommens ånd - sandheden ånd! - skyr publicitet, tværtimod søger det.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 279, [27]. august 1803, s. 4437)

Redacteurens Anmærkning

Brødremenighedens hus lå i Stormgade siden 1783. Det forsvandt da hele den ene side af Stormgade blev revet ned i 1931 for at give plads til Nationalmuseet. Brødremenighedens medlemmer var især utilfredse med de statskirkelige præsters gridskhed. Grundlaget for det forsvandt med grundloven og siden sygnede Brødremenigheden hen. Menigheden blev dog først opløst i 1923.

Forskrifter hos Boghandler Pelt - en Advarsel til Publikum

Hr. Boghandler Pelt bekendtgjorde i Addresseavisen nr. 169 d. å. at engelske og danske forskrifter var at købe hos ham for 1 mark. Jeg som flere sendte min mark hen for at få disse forskrifter, som jeg formodede var stukne af en berømt kobberstikker. Men tænk sig min forundring da jeg for min mark fik et halvt ark papir bemalet med nogle skæve linjer af en stymperagtig skrift, som jeg, ved at sammenholde den med breve af hr. Pelts egen håndskrift fandt højst rimelig at være hans. Jeg betænker mig ikke på at kalde dette et væmmeligt og en boghandler højst uværdigt kneb at lokke folk, ved en mørk og ufuldstændig bekendtgørelse, til at jage et bud hen i en udkant af byen for at købe en ting for sin gode mark, der ikke er en pibe tobak værd. Og i sandhed, når hr. Pelt nok engang indrykker dette avertissement uden at tilføje disse ord: Skrevne med en mådelig hånd, er det efter min mening politiets pligt at revse ham. En prøve af dette nydelige skønskriverprodukt er henlagt til enhvers beskuelse hos udgiveren af Politivennen.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 63, den 6 Juli 1799, s 1001-1002)

Redakteurens Anmærkning

Ifølge Addresseavisen boede Pelt på hjørnet af Stormgade nr. 289. Dvs på det hjørne ved Frederiksholms Kanal hvor senere Nationalmuseet udvidede. Ejendommen eksisterer således ikke længere.