Med sand fornøjelse så indsenderen for nogen tid siden den smagfuldt ordnede fuglesamling i det naturhistoriske museum i Stormgade, men savnede derved navnene på de fleste fugle som menes at burde findes anbragt såvel på latin som dansk.
Et lignende savn finder sted i billedgalleriet på Christiansborg Slot. Hvis der under hvert maleri var bemærket mesterens navn og genstandens betydning, ville beskueren betragte det med større nydelse og nytte. Eller hvis i ethvert værelse fandtes nogle tabeller over de i samme værende malerier lig det indsenderen så i det ene værelse, indeholdende de nyere stykker, ville det medføre stor behagelighed for de besøgende, ifald det blev dem tilladt at benytte disse tabeller.
Vel er katalogen en sikker vejleder, men det er ikke enhvers sag måske kun for brug en enkelt gang at betale samme med flere rigsdaler ligesom eftersynet i samme ikke heller er så bekvemt som på den her omtalte måde.
(Politivennen nr. 819, Løverdagen den 10de September 1831, s. 638-639)
Redacteurens Anmærkning.
Artiklen besvares i Politivennen nr. 825, 22. oktober 1831, s. 732-733.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar