De nye store Olietanks. (Efterskrift til Politivennen)

Forneden ser man Dunkraftene, som løfte Tank'en. I Hjørnet: Den sidste Mand forlader "Skuden".

Ude paa den yderste Spids i Nordhavnen bygger man for Tiden en Række store Olietanke til Opbevaring af den nu saa stærkt benyttede Brændselsolie. De store Staalbeholdere bygges af Firmaet Saabye og Lerche, og Arbejdet ledes af Ingeniør C. Bolderup.

Ved et Besøg i Havnen fik vi Lejlighed til at se, hvorledes Bygningen af disse Oliebeholdere foregaar, og vi konstaterede med en vis Forbavselse, at der bygges oppe fra og nedefter. Først samles den mægtige Tagkonstruktion, der mest af alt minder om Kuplen i et Cirkus, og denne anbringes paa 20 Dunkrafte; den første Pladerække nittes paa og stemmes efter, hvorpaa det hele med en Haandkraft hæves tilstrækkelig højt til at næste Pladerække kan tilføjes. Forud for dette Arbejde er selve Bunden anbragt paa sit Sand- og Betonunderlag, og naar sidste Pladerække er hængt paa, nittes dennes nederste Kant sammen med Bunden, og Beholderen staar færdig. Sidste Gang, der løftes, er det en Jernkonstruktion paa over 100 Tons, der skrues i Vejret, og man forstaar at dette Afsnit af Arbejdet foretages med en vis Spænding. Hver Mand er anbragt ved sin Dunkraft, og inde i det uhyre Rum, der Timer forud genlød af Luftværktøjets Rasen, er nu dødsstille. En kort og skarp Kommando sætter samtlige Sving i Bevægelse, og Tomme for Tomme gaar Jemkolossen til Vejrs, indtil den rette Højde er naaet. Tilbage er nu Sammenføjningen med Bundkonstruktionen og den derpaa følgende Vandprøve, der skal vise, om Beholderen er tæt.

Allerede nu staar 5 Beholdere færdige i Størrelser, der varierer fra 3000 til 5000 Kubikmeters Rumfang, og Bunden er lagt til den foreløbig største Cisterne, der endnu er bygget i Danmark. Denne bliver paa 8700 Kubikmeter, der svarer til 9,000,000 Liter og giver et godt Billede af, hvor megen Olie, der anvendes i den moderne Industri.

(Klokken 5 (København) 28. juli 1921).

Kjøbenhavns Storhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Havnen flytter sine Grænsepæle.

Nye Anlæg til et Beløb af ca. 40. Mill. Kr.

Kjøbenhavns Havn har fra sin Grænse mod Nord udfor Scherfigsvej til sin Grænse mod Syd en Udstrækning af 13 Kilometer eller nær op mod 2 Mil medens den Del af Havnen, som begrænses af Bølgebryderne mod Nord og Slusedæmningen i Kallebodstrand mod Syd, er 8 Kilometer eller godt 1 Mil.

Havnen har, som Byen er vokset, flyttet sine Grænsepæle dels mod Nord dels mod Syd, og Udvidelserne har til Tider været store, men ingensinde saa store paa een Gang og i Løbet af saa faa Aar som de Udvidelser, der er planlagt og gennemført under og efter Verdenskrigen.

En moderne Havn kræver ikke blot betydelige Vandarealer med dybt Vand, men ogsaa udstrakte Landarealer til Spor og Gadeanlæg, Lagerbygninger, Oplagspladser og Fabriker. Begge disse Opgaver har Havneadministrationen løst eller er i Færd med at løse, hvorved der skabes rige Muligheder for Handelens Trivsel og Industriens Udvikling.

Vi skal i det følgende i store Træk give vore Læsere en Oversigt over de storstilede Arbejder, der er udfort og de meget betydelige Anlæg, som endnu er under Udførelse.

Havnens Udvidelse foregaar som bekendt dels mod Nord, dels mod Syd.

Udvidelserne mod Nord.

Frihavnen. - Redmolen. - Kalkbrænderihavnen. - Det nye Trafikbassin og Skudehavnen.

Frihavnens Landomraade er under Verdenskrigen blevet udvidet med 28 Tdr. Land eller med ca. en Trediedel af den ædre Frihavns Areal, og der er blevet anlagt et nyt stort Bassin, Kronelobsbassinet, med 30 danske Fods Vanddybde.

Dernæst er der tilvejebragt et ca. 5 Td. Land stort Landareal, den saakaldte Redmole med tilhørende Kajanlæg og foretaget en Uddybning og Udvidelse af Kalkbrænderihavnen, ligeledes i Forbindelse med Landvindinger. Store Kuldampere losser nu deres kostbare Last ved Kalkbrænderihavnens Kajer, hvor de tilstødende Arealer er udlagt til Kulimport Firmaer, medens Brændselsolien fra Tankdamperne oplagres paa Redmolens Terræn, hvor forskellige Oliefirmaer har eller er i Færd med at opføre Tanke, hele Redmolen er beslaglagt i dette Øjemed, med Undtagelse af Spidsen, hvor Store Nordiske Telegrafselskab har opført en Kabel-Depotbygning.

Under Udførelse.

Umiddelbart nord for Frihavnen er et endnu større og dybere Havnebassin end Kroneløbsbassinet under Udførelse. Det nye Bassin, med tilhørende Havnearealer, anlægges paa den Plads, hvor den saakaldte "Sundkrog" laa. I Forbindelse med dette Anlæg, paa hvis Fuldførelse der arbejdes Dag og Nat, er der allerede gennemført en Uddybning ude fra Sundets dybe Farvand ind til Bassinet og opført en Bølgebryder til Dækning af Indsejlingen. Det nye Trafikbassin, som endnu ikke har faaet Navn, faar 32 Fods Vanddybde, og det kan saaledes optage de største Dampere, som befarer Verdenshavene.

Et andet nyt Arbejde i Nordhavnen, der ligeledes paabegyndtes for et Aarstid siden, og som nu snart er færdigt, er Anlæget af den saakaldte "Skudehavn", "Sundkrogens" Afløser. "Skudehavnen" indrammes af et Dækværk med tilstødende Landarealer, som omslutter et Vandareal af ca. 32 Tdr. Lands Størrelse og med 14 Fods Vanddybde. Dette nye Havnebassin er særlig bestemt til Opankring af mindre Fartøjer og de tilstødende Landarealer er tænkt anvendt til Baadebyggerier, Fiskepladser, Sejl- og Rosportsforeninger, ogsaa Badeanstalter vil kunne faa Plads her.

Vi vender os derefter til

Havneudvidelserne mod Syd.

Det nye Industricentrum.

Udvidelserne i den sydlige Del af Havnen er ikke mindre imponerende end Udvidelserne nordpaa - tvertimod. 

Mens Havneadministrationen ved Udvidelse i "Nordhavnen" fortrinsvis har den oversøiske Trafiks Udvikling for Øje, tager Udvidelserne i "Sydhavnen" Sigte paa at skabe en Havn særlig til Anvendelse for Industrien, som her vil kunne erhverve Grunde paa rimelige Betingelser med Adgang til Bolværk ved saa betydelige Vanddybder, indtil 24 Fod, at selv Skibe, der gaar i oversøisk Fart, kan lægge til direkte ved Bolværkerne.

Udvidelserne i Sydhavnen deler sig om tre større Arbejder: Landvindingen ved Islands Brygge, Kajanlæget ved Enghave Brygge og Anlæget af Teglværkshavnen og Teglholmen.

Islands Brygge, der hidtil stoppede op ved Soyakagefabriken, er blevet forlænget ca. 2200 Fod mod Syd og Farvandet udfor den nye Kajmur, som er bygget, er uddybet til 24 Fod og de flade Vandarealer bagved ind mod Hærens Skydebaner er indvundne til Landdannelse. Det nye Landareal, paa hvilket man er i Færd med at anlægge Gader, udgør ca. 30 Tdr. Land, hvoraf Størstedelen er solgt til "Ø. K."

Det andet store Arbejde - Kajanlæget ved Enghave Brygge - omfatter Bygningen af en Kaj af ca. 1000 Fods Længde med 20 Fod dybt Sejlløb og Opfyldning af et bagved liggende Areal paa ca. 10 Tdr. Land. En Del af den nye Kaj er bestemt for Kullosning til Kommunens nye Elektricitetsværk - "H. C. Ørsted-Værket" - som ligger paa det til Kajen stødende Terræn.

Det tredie store Arbejde, som er udført i Sydhavnen, er Anlæget af Teglværkshavnen og Teglholmen.

Vi befinder os her paa Frederiksholms Teglværkers tidligere Arealer i Nærheden af Slusedæmningen.

Den nye Teglværkshavn, hvis Størrelse er ca. 20 Tdr. Land, er skabt paa Frederiksholms Teglværks gamle Lergrav, som i Løbet af et Par Aar er blevet omdannet til et Havnebassin mod 22 Fods Vand dybde, og de bagved liggende store Arealer er opfyldt til Brug for Industrien. Endvidere er der ved Opfyldning lige ud for Teglværkshavnen fremstillet en Ø - "Teglholmen" - der har en Størrelse som 6 Gange Kongens Nytorv og en samlet Vandfront af 6000 Fod, hvoraf foreløbig ca. Halvdelen er forsynet med Bolværk.

Den nye Ø, som i Løbet af et Par Aar er dukket op i Kallebodstrand, er ved en fast Bro sat i Forbindelse med Vejnettet paa Frederiksholms Jorder, hvorfra man enten ad Enghavevej eller Vasbygade naar ind til Byen.

Som man vil se, er der i Havnens sydlige Del tilvejebragt mægtige Arealer til Brug for Industrien. Store Anlæg er allerede, trods de vanskelige Tider, paa amerikansk Maner skudt op derude, saaledes Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft med 4 Tørdokker. Det nye Skibsværft "Baltica" har ligeledes sine Beddinger og Værksteder henide, og flere andre industrielle Virksomheder har sikret sig Arealer.

Paa selve "Teglholmen" har "Burmeister & Wain" købt Grund til Opførelse af en ny stor Værkstedsbygning, der vil komme til at dække over et Areal af 1½ Td. Land. Komplekset bliver cirkelrundt og faar en Højde, der naar Rundetaarn, en anden Ejendommelighed ved dette Bygningsværk bliver, at der anlægges et Sejlløb fra Havnen midt ind i Bygningen.

--- Ogsaa Dele af den gamle Havn har i Krigsaarene været under Forvandlingens Lov. "Gammel Dok" er bleven nedlagt og opfyldt for at give Plads til nye Bygningskomplekser, og de gamle krogede Bolværker paa lav Vanddybde er bleven afløst af nye Bolværker af Jernbeton paa 24 Fods Vanddybde.

Der er ogsaa foretaget en Uddybning ved Christiansholms tidligere Areal - "Christiansholms Ø" - der er købt af "A/S Baltic Cotton Co.", som for Tiden er i Færd med at rejse nye Bygninger, der skal huse de Lagre af Bomuld, som vi tidligere har maattet hente fra Hamborg og Bremen.

Som det vil fremgaa af denne vor Oversigt over Udvidelsesarbejderne i Havnen har der været arbejdet og arbejdes fremdeles mod fuld Kraft af Havnens Administration paa at gøre Kjøbenhavns Havn saa konkurrencedygtig som muligt. Naar Havnedirektør Th. Borg og Havnebygmester Loren i Løbet af næste Fornar og Sommer staar ved Afslutningen af de Arbejder, som for Tiden er under Udførelse, vil Havnens samlede Bolværksstrækninger være forøgede med ca. 6000 Meter eller nær op mod 1 dansk Mil, og det til Havnen hørende Landareal med 142 Tdr. Land, men der vil da ogsaa være anvendt et Beløb af 40 Mill. Kr.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 31. august 1920.)

Kort fra 1920 som viser Nordhavnens udstrækning på daværende tidspunkt. I Svanemøllebugten ses badeanstalten Helgoland markant ud i vandet. Kortet viser også Stadsingeniørens forslag af 18. juni 1921 til opfyldning ved Nordhavn. Kbhbilleder.

Frihavns-Udvidelsen ved Aarhusgade. (Efterskrift til Politivennen)

De store Kajarbejder ved Redmolen. Bolværket støbes.

Det er en Række omfattende og meget interessante Arbejder, der af Havnevæsenet for Tiden foretages paa den saakaldte Redmole, der Nord for Frihavnen vil komme til at strække sig et godt Stykke ned ad Badeanstalten "Helgoland" til.

Der hersker herude hver Dag en umaadelig Travlhed, navnlig med Anlægget af Redmolen, der bygges efter en ganske aparte, vistnok ikke før benyttet Metode med Nedsænkning af mægtige Jern betonkasser fyldte med Sand.

Først, støbes "Kassen", der kan være indtil 15 Meter lang, af Jernbeton, hvorpaa den slæbes han til det Sted, hvor den skal anbringes i Rækken. Naar den er bugseret paa Plads, fyldes den Hulrum, der er inddelt i Afdelinger, med Sand, indtil den er saa ballastet, at den synker tilbunds.

Herefter mures disse Kasser til med Mursten, og ovenover disse lægges der store Granitblokke, uaaledes som man kender disse fra enhver Kaj-Kantning.

Dette omfattende Arbejde. der gaar meget hurtigt fra Haanden og er særlig solidt, er taget i Entreprise af det kendte Ingeniørfirma N. C. Monberg, der tillige har arbejdet ved Frederiksholms Havneanlægget.

Men skønt Arbejdet allerede er saa vidt fremskredet, vil der dog gaa endnu lange Tider, før det kan ventes tilendebragt.

En af de store Jernbeton-Kasser, der danner Fundamentet for Kajen, bugseres paa Plads.

(Folkets Avis (København) 1. november 1918).

Det nye Havneanlæg ved København. (Efterskrift til Politivennen)

Det har længe været paatænkt at udvide baade Frihavnen og den øvrige Havn, og nu har Krigen med den stærke Opgang i Skibstrafikken paa København gjort Udvidelsen øjeblikkelig nødvendig. De fleste vil have lagt Mærke til, at Skibe fra oversøiske Pladser ofte kunde ligge ved Bøjer ude i Bassinerne eller endog ude i Yderhavnen og vente adskillige Dage paa at komme til Kaj. Denne Mangel paa Kajplads ved dybt Vand gjorde Fragtomkostningerne dyrere, og man blev derfor Havne- og Frihavne-Bestyrelsen enig om, at der maatte handles hurtigt.

Udvidelsen blev besluttet iværksat strax, og den kom følgelig til at forme sig som en Opfyldning og Uddybning alene mod Nord. Man købte det gamle Kalkbrænderifort, hvis militære Betydning forlængst var reduceret, og blev derved i Stand til at inddrage Kalkbrænderihavnen og det omliggende Land- og Vandareal i Projektet.

Nordhavnen, som hidtil havde været en Slags Reserve- og Oplagshavn, blev inddraget i selve Frihavnsanlægget, hvorimod det lille Appendix, der hedder Redhavnen, vil blive afsondret fra Frihavnen ved et Toldgitter og forbeholdt Indlandstrafikken. Det store Terræn, som strækker sig sig om Nordhavnen og forbi Kalkbrænderihavnen, inddrages under Frihavnen, og her skaffes endnu et stort Bassin med tilhørende Plads for Pakhuse, Kajer, Told- og Expeditionsbygninger.

Frihavnens Forøgelse bliver en Trediedel af dens nuværende Vand- og Landareal og omfatter altsaa to store, nye Bassiner: Nordhavnen og det nye Frihavnsbassin, Nordhavnens Bassin har en Længde af ca 400 Meter og en Bredde af ca. 180 Meter. Det nye Frihavnsbassin faar en Bredde af 120 Meter og en Længde af 600 Meter. Den samlede Kajlængde i dette Bassin er over 1000 Meter. Dybden bliver 9,5 Meter eller 28½ Fod, saaledes at selv de største, oversøiske Lastdampere kan flyde ind.

Det samlede Jordarbejde for denne Havneudvidelse andrager 900,000 Kubikmeter og udføres af N. C. Monberg.

Kajmuren er ligeledes et enestaaende stort Arbejde efter danske Forhold. Efter at den nødvendige Uddybning har fundet Sted lægges ved Hjælp af Dykkere et 30 Centimeter tykt Lag Singels paa det Sted, hvor Kajmurene skal rejses. Ovenpaa dette Iag sænkes mægtige Jernbetonkasser, ca. 50 Meter lange og nederst ca. 7 Meter brede. Højden af Kassen er ca. 10 Meter. Efter at være bragt paa Plads støbes Kasserne sammen, og man har saaledes en solid og hurtigt voxende Kajmur. For at ikke Fylden indenfor Kajmuren skal suges ud i Bassinet ved Skibskruernes og Strømmens Arbejde, lægges der over Bassinbunden foran Kajmuren et "Glacis" af Betonsække.

Da den gamle Kalkbrænderihavn indkapsles af de nye Havneanlæg, skabes der mod Nord et smalt Indløb til den.

Endelig bliver der Øst for den lille Redhavn det ofte omtalte Anlæg for Brændselsolier, et selvstændigt og isoleret Anlæg.

Hele Udvidelsen, der bliver færdig dels i Aar dels i 1917, koster 5 Mill. Kr. 

(Nationaltidende 16. februar 1916).

Oplagte Dampere i Havnen udfor Larsens Plads. (Efterskrift til Politivennen)

Da Krigs-Uvejret brød løs og for hen over Lande og Have, slog det Døren i for mange fredelige Erhverv. Europa dukkede sig under dets Storm-Stød og laa lammet og skrækslaaet. Først og stærkest af alt blev maaske den fredelige Skibsfart ramt, de krigsførende Magter beslaglagde og opbragte hinandens Skibe, og selv for de neutrale blev det vanskeligt at klare sig. Betegnende og malende var de hjemvendte Skipperes korte Forklaringer: "Østersøen som blæst ren for Fartøjer" - eller: "Ikke Damperrøg at se i Nordsøen".

Skibene søgte Havn. Enten var der ikke noget at sejle med eller ingen Steder at sejle hen, eller det var for risikabelt eller altfor uforholdsmæssigt bekosteligt. Der var Vanskeligheder med Folkene, Udførselsforbud osv. Der var nok til at skræmme og holde tilbage. Efterretninger om Ulykker, forvoldte ved de lumske og hæslige Søminer, begyndte at strømme ind. Det var ved at blive meget alvorlige Tider for vor Skibsfart, og kun den Del af den, der er beskæftiget i den frie Fragtfart eller paa de lange Ruter i oversøiske Farvande kunde føle sig nogenlunde sikker.

I den første Halvdel af August kom vor Havn og Red til at se mærkelig ud. Standset var det farende Træk af Dampere og Sejlere ude i Sundet. Men ved Bolværk og Kajer, i Redhavnen og Indrehavnen og Gasværkshavnen klumpede Fartøjerne sig sammen. Skrog mod Skrog, Skorstene og Master krydsende hinanden i forvirret Filter. Det var malerisk nok, det fyldte godt nok i Havnene. Men det var alligevel et trist Syn, et Billede paa Stilstand og Uvirksomhed. Et Skib, der er lagt op, der ligger med kolde Kedler eller nøgne Ræer, virker altid dødt og forsagt.

Nu er det heldigvis ikke saa galt, som det har været. Der ligger endnu en Del sovende sorte og mønnierøde Skrog i vore Havne, men mange er dog komne paa Gled. Der blev lukket op for Kuludførselen fra England. vor Landbrugseksport blev trods alle Vanskeligheder og forbigaaende Standsninger opretholdt, og nu turde den nye statsgaranterede Forsikring af Skibe samt Varer imod Krigsfare tilsøs, der er under Opsejling, snart skaffe vor Skibsfart saadanne Kaar, at den i alt Fald kan ride Stormen af.

Af ovenstaaende Billede (fra Kjøbenhavns Indrehavn, set fra Løbet ind imod Larsens Plads og Blaa Pakhus) vil det ses, at der endnu er oplagt Tonnage her i Havnen.

Fra Kvæsthusbroen ser man ogsaa ved Pælene i Havnen en hel Del af Det forenede Dampskibsselskabs Skibe ligge uvirksomme; Selskabet har for Tiden nogle og fyrretyve Skibe oplagte her, hovedsagelig fordi Farten paa Rusland og paa den tyske Østersøkyst, Ruter som Riga, Antwerpen, Stettiner-Ruten osv., er gaaede istaa. lalt kan man regne, at i disse Dage en Flaade paa 65-75 Dampere og henimod en Snes Sejlskibe ligger oplagte her. I Nordhavnen ligger 5 Dampere, ved Langelinie 18-19, ved Pælene i Havnen 5-6, ved Kvæsthusbroen en Snes Stykker, i Gasværkshavnen 12-15. Men Tallene skifter fra Dag til Dag - heldigvis hovedsagelig med Tendens til at gaa nedad.

- Det er galt nok med alle de tomme og oplagte Skibe i Havnen; værre er det med dem, der er oplagte for stedse, dem, der er puttede i David Jones locker, sendte tilbunds af Helvedesmaskinerne. Men forhaabentlig kan vi inden altfor længe skimte i Kimmingen det Skær, der varsler fri Sejlads og Bud efter Skibsrum. Saa bringer vi et nyt Billede - af Skibe med Røg ud af Skorstenene og Skum fra Bougen.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske (Politiske og Avertissementstidende 19. september 1914).

Rekylgeværaffæren 1904/1905, 24. -25. December 1904. (Efterskrift til Politivennen)

Madsens Kuglesprøjter.

"Dannebrog" slaar Retræte.

I Onsdags har Hr. Alberti i "Dannebrog" meget stolt over, at Koncejlspræsident Deuntzer havde gjort Skridt til Undersøgelse af Rekylriffel Affæren forinden Sagen rejstes fra socialdemokratisk Side. -

Vi oplyste i Torsdags, at Hr. Deuntzers Løfte om en Undersøgelse blev fremkaldt af Socialdemokraterne i Finansudvalget. I Gaar tier "Dannebrog" ganske hertil.

I Onsdags fortalte "Dannebrog" hæsblæsende og uden Foranledning dertil fra vor Side, at Krigsminister Madsen ikke sad i Ledelsen og ikke en Gang var Aktionær i Rekylriffelsyndikatet. Vi bad da i Torsdags Bladet oplyse, paa hvilke Vilkaar Hr. Madsen havde overdraget sin Opfindelse til Syndikatet, og om han fik Procenter af Salget. Men "Dannebrog", der selv har fremdraget den privatøkonomiske Side af Sagen, svarer i Gaar, at derpaa vil det ikke svare! Madsen, der har "ment at skylde sit Land Nytten af sine Kundskaber og Evner", maa ikke fornærmes blot ved en Omtale af hans økonomiske Forhold til Kuglesprøjterne.

Faktisk er det imidlertid, at Hr. Madsen ikke har forbeholdt sit eget Land denne sin Opfindelse, men overdraget den til et Aktieselskab, der søger at sælge den til Udlandet, ogsaa til Lande, der mulig kunde blive Danmarks Fjender. Dette strider altsaa ikke mod Hr. Madsens Opfattelse af de Pligter, som Patriotismen paalægger en god Borger. Ved Siden heraf bliver Spørgsmaalet, om Madsen tjener paa Salget, jo ganske underordnet. "Nationaltidende", som fuldt ud tager Hr. Madsen i Forsvar, finder det i Aftes "naturligt og rimeligt", a t Opfinderen skal have sin Andel i Udbyttet.

Herom er "Dannebrog' altsaa haardnakket tavs. Derimod gaar Bladet varmere ind paa de 43,000 Magasiner, der er under Arbejde, og paastaar, at de netop svarer til 200 Kuglesprøjter. Altsaa - slutter Bladet - er disse ikke en Prøvelevering, der skal efterfølges af en større Bestilling. Hver Soldat skulde saaledes i Følge dette militærkyndige Blad forsynes med 208 Magasiner, d. v. s. med 5200 Patroner. Den stakkels Mand! Vi skal oplyse, at en almindelig krigsudrustet Soldat medfører 120 Patroner til det nuværende hurtigskydende Skyts. En Soldat med Rekylgevær kan højst have 10 Magasiner, hvis han skal kunne røre sig. Til "Dannebrog"s 5200 Patroner kræves der, at hver 2-3 Mand ledsages af en Patronkarre! - Nej, den Omstændighed, at Geværfabriken har sat 43,000 Magasiner i Arbejde og stillet f. Eks. Müllers Fabrik paa Godthaabsvejen Dele til endnu to Gange saa mange i Udsigt, tyder absolut paa, at Geværfabriken har forberedt sig til en betydelig Levering.

"Dannebrog" gaar derpaa løseligt ind paa Spørgsmaalene om det russiske Kaliber og den russiske Prøvepatron. Bladet har spurgt Rustmester Bjarnow, som fortalte, at han netop havde endt en omhyggelig Maaling af Patronerne, og denne sagde :

"En Undersøgelse af de Patroner, som af Rekylgevær-Selskabet er leverede Værkstederne, og hvorover Geværpiben er konstrueret, har givet det Resultat, at Normalkaliberet i et Geværløb, hvori disse Projektiler skulde give en tilfredsstillende Skydning, ikke maa være over 7,53 mm." Hertil er kun den Ting at bemærke, at Hr. Bjarnov i Onsdags dags til "Vort Land" udtalte, at de bestilte rekylrifler fik en Kaliber paa 7,6 mm., der ganske vist var det russiske, men ogsaa et Par andre Staters! At Hr. Bjarnov skulde behove en omhyggelig Undersøgelse for at finde Kaliberets Størrelse, lyder for latterligt. Det er selvfølgelig det første, han som Fabrikens tekniske Leder spørger efter når han faar Bestillingen. Hans første Forklaring (til "Vort Land") er en Tilstaaelse. Hans Dagen efter ændrede Forklaring overfor "Dannebrog" gælder til Vandsbeck. Han skulde have været lige saa klog som Løjtnant Schouboe, der nægtede at opgive Kaliberets Størrelse. Men nu har han røbet Sandheden.

Kaliberet 7,6 - efter den paa Geværfabriken anvendte Maalemethode - lader ingen Kyndig i Tvivl om, at det er russisk Arbejde, der gøres.

Endelig anfører "Dannebrog" Løjtnant Schouboes Paastand, at det ene Tegn paa den af os gengivne Prøvepatron er "en Cirkel med en Pil igennem" og "findes paa alle de engelske Kolonitroppers Vaaben".

Men det er kun i Hr. Schouboes Fantasi, at "Cirklen med Pilen igennem" har hjemme. Paa vor Tegning findes der ikke Spor af Pil, men derimod det af alle der kender en Smule til det russiske Alfabet velkendte Bogstavtegn for F. 

Ja, mere har "Dannebrog" ikke at svare paa vore graverende Afsløringer.

Som vi Gaar sluttede med at anføre et Højreblads Forlangende om klar officiel Besked, skal vi i Dag citere et Venstreblads Ord. "Kallundborg Dagblad" skriver:

"Hele Landets Presse paa ganske faa Undtagelser nær omtaler Sagen og tager Standpunkt for og imod "Socialdemokraten"s Afsløringer. Men Krigsministeren holder sig tilbage - udover at han erklærer, at skønt han ikke bestemt ved, hvor Geværerne skal hen, skal han nok passe paam at de ikke kommer nogen krigsførende Magt i Hænde. 

Men der er det særegne ved denne Sag, at det er Statens Geværfabrik, om laver de omstridte Geværer, og derfor vilde bestemtere Erklæringer være paa sin Plads."

Endnu en Gang: Lad os snart faa en under Ansvar afgiven Redegørelse.

(Social-Demokraten 24. december 1904).

Holger Damgaard: Dansk Rekylriffel Syndikat, 1915. Frihavnen. Det Kongelige Bibliotek, fri af ophavsret.

Ali Nouri udtaler sig.

De foreløbige Resultater af vor Kamp for Danmarks Neutralitet.

Tyske Blade - "Vorwärts", "Berliner Tageblatt" osv. - omtaler udførligt den danske Rekylriffel Affære. "Vorwärts" betragter den som et Vidnesbyrd om, at det officielle Danmark gør samme Lakajtjeneste overfor Rusland, som vort tyske Broderorgan saa ofte har paatalt for det officielle Tysklands Vedkommende.

"Preussische Correspondenz" har interviewet den Mand, som gav os de første Meddelelser angaaende Riffel sagen, fhv. Generalkonsul Ali Nouri Bey (Albert Nording), som udtalte følgende:

Rekylriflerne er ikke Geværer af sædvanlig Art, men Maskingeværer der kan affyre 250-300 Skud Minuttet og efter mange militære Fag mænds Dom er Hotchkiss- og Maximgeværet langt overlegne. Det er en Kendsgærning, at saadanne Rekylrifler - foreløbig i et Antal af 200 - er tilvirkede for den russiske Regering i København, og vel at mærke ikke i Rekylselskabets Fabrik i Frihavnen, der kun beskæftiger et ringe Antal Arbejdere og kun kan fremstille mindre Dele af Vaabnet, men i Statens Geværfabrik. Dette kom for Dagen paa følgende Maade:

En Ven af mig, en bekendt tysk Forretningsmand, lod i Oktober gennem mig forhøre, om Rekylselskabet vilde være i Stand til inden en bestemt Frist at levere indtil 2000 saadanne Vaaben. Selskabet erklærede ag i bestemte Udtryk rede hertil. Et Prøvegevær blev gennem mig tilstillet den nævnte tyske Forretningsmand, Det havde Kaliberet 7 Millimeter.

Da han nu henvendte sig til den formodede Kunde - Rusland - for at bringe Forretningen i endelig Stand og foreviste Prøvegeværet, blev det aabenbart. at det danske Selskab allerede i længere Tid havde staaet i Forbindelse med Rusland. Det betød for ham, at hans Forretning ikke blev til noget. Han havde selvfølgelig ikke haft Anelse om, at Selskabet stod i Forbindelse med Rusland. Da han afsluttede den foreløbige Handel med selskabet, forsikrede man ham udtrykkelig om det modsatte; Selskabet meddelte ham den Gang, at det var i Gang med at tilvirke 200 Rekylrifler

Om Portugal. De nærmere Underøgelser, som han anstillede, viste imidlertid uigendrivelig, at disse 200 Rekylrrfler ikke var bestemt for Portugal, men for Rusland.

For kun at anføre et Bevis: Kaliberet af de i Statens Fabrik tilvirkede Rekylrifler var 7,63 mm., der netop er det russiske og ikke er indført af nogen anden Stat.

Efter at det saaledes var bleven klart, at det danske Selskab efter købmandsmæssige Begreber ikke havde opført sig ganske fair, ansaa vi os for berettigede til at gøre Selskabet en Streg i Regningen. Saa meget mere, som vi ansaa disse Vaabens Fremstilling i Statens Fabrik for utilladelig og antog, at Selskabet førte de danske Myndigheder bag Lyset lige saa vel som os. Vi havde som sagt fra først af ingen Anelse om dette Neutralitetsbrud, men erfarede først ved vore Undersøgelser, at Selskabet overhovedet ikke selv kunde fremstille Rekylriflerne, men maatte have Statens Fabrik til Hjælp.

Altsaa for at give Selskabet en Huskeseddel og tillige for at rense os selv for al Mistanke for Delagtighed aabenlyst Neutralitetsbrud, talte jeg med en dansk Ven om, hvad der var at gøre. Vi enedes om at forelægge Sagen for en dansk Parlamentariker, der ansaa det for det ene Rette at drage Sagen frem Rigsdagen.

Saa vidt Ali Nouris Meddelelser til det tyske Blad. De er ikke uden Interesse, men paa den anden Side undlader han at omtale den interessanteste Episode i Affæren, nemlig Grunden til, at han i Løbet af Fredag Aften den 16. December pludselig stiftede Mening, nægtede at udlevere sine Beviser, anmodede om Tavshed og derpaa afrejste til Tyskland.

Naar man nu sammenholder Ali Nouris Fremstilling med Premierløjtnant Schouboes, faar man et temmelig tydeligt Billede af hele Sagen. Og her vil navnlig den Dato, som Hr. Schouboe nævnte som den Dag, da Forhandlingerne med Ali Nouri og hans tyske Ven (Heise Dresden) strandede, nemlig den 13. December, være af Interesse.

Samme Dag havde en socialdemokratisk FolkethingSmand fremdraget Sagen i Finansudvalget i Krigsminister Madsens Nærværelse. Hr. Schouboe paastaar, at han sit saadanne Oplysninger om de to Herrer - der tidligere var anbefalet dem "af Folk, som de havde absolut Tiltro til" - at han "resolut afbrød alle Forhandlinger."

Langt sandsynligere er det, at Krigsministeren, som Følge af Sagens Omtale i Finansudvalget, har advaret Rekylselskabet mod at afslutte Handelen om de 2000 Rifler.

Her har vi altsaa den første gavnlige Virkning af Socialdemokratiets Indgriben.

Men Krigsministeren talte ikke til Udenrigsministeren om Sagen.

Først om Torsdagen blev Hr. Deuntzer ad anden Vej bekendt med den og lovede en Undersøgelse. Fabrikationen af Rekylrifler paa Statens Geværfabrik fortsattes med forceret II. Det drejede sig jo - har Rustmester Bjarnov sagt  - "om en Fortjeneste for Danmark paa 300,000 Kroner. Først da "Social Demokraten" drog Sagen frem for Offenligheden, afgav Hr. Madsen det Løfte, at intet Gevær skulde blive udført, uden at der først var skaffet fuld Garanti for, at det ikke kom nogen krigsførende Magt i Hænde.

Dette er det andet Resultat af vor Indgriben.

Det tredie bør være, at de, der enten har overtraadt vore Neutralitetspligter eller vist en utilladelig Letsindighed, drages til Ansvar. Først da staar Danmark fuldstændig renset Udlandets Øjne. Det drejer sig her ikke blot om det fjærne Japan, skønt det af mange Grunde vilde være uklogt at paadrage os denne nye Stormagts Uvillie, men Japan har en Allieret, som er vor Nabo og som er Danmarks Hovedkunde, nemlig England.

Det burde være vor Regering højeste Grad magtpaaliggende, at vort Land ikke i Englands Øjne faar mindste Skin af Russervenlighed, Hr. Alberti.

(Social-Demokraten 24. december 1904).

Falder Madsen?

Zahle nægter at forsvare ham.

Vilh. Lassen gentager Jens Busks Ord: Vi er bleven snydt og narret.

En Korrespondent til flere Provinsblade skriver i Torsdags under foranstaaende Overskrifter følgende:

Gud og Hvermand ved, at Krigsminister Madsens Sager staar grumme daarligt. Flertallet af Venstrereformpartiet ønsker ham fjærnet snarest mulig, og en ikke ringe Del er parat til at styrte ham straks.

Efter hvad vi erfarer, var Hr. Madsen Stridens Genstand ved et Møde, som Venstrereformpartiets Finansudvalgsmedlemmener afholdt for et Par Dage siden, og det kom her til et saare bevæget Optrin. Hr. Zahle rejste sig nemlig og erklærede, at nu nedlagde han sit Hværv som Ordfører for det militære Budget. Han vilde og kunde ikke længere forsvare Hr. Madsen.

Dette afstedkom, som rimeligt er, stor Forvirring, der yderligere steg, da Vilh. Lassen erklærede, at nu gjorde han Jens Busks Ord til sine: Vi er bleven snydt og narret. Ogsaa Anders Nielsen udtalte sin Misfornøjelse med Hr. Madsen.

Mødets Resultat blev, efter en længere Forhandling, at Zahle beholdt Ordførerskabet, men uden Forpligtelse til at forsvare Krigsministeren. En ganske mærkelig Situation, som de Radikale haaber vil føre til Madsens Fald ved Finanslovens 2. Behandling, straks efter Nytaar.

Folkethingsmand Lilleberg skriver i sit Blad "Frederiksborg Amts Avis":

"Sagen maa klares fuldtud for alle rette Vedkommende - og der maa drages fornøden Omsorg for, at Geværfabriken i alt Fald ikke paatager sig nogen Art af Levering, som der klæber det mindste, om ikke just mistænkelige, saa dog uoplyste ved. Vi nærer ingen Tvivl om, at Regering og Rigsdag - her i første Række repræsenteret af Folkethingets Finansudvalg - uden Tøven vil vide at tabe de Ændringer i Geværfabrikens Forretningsgang, der maatte vise sig nødvendige i saa Henseende.-

*

"Politiken" siger i den Anledning:

"Hvad er dette for en Tone overfor en Mand, som det hidtil har været en Forbrydelse at kritisere? Thi det er jo Krigsministeren, Bemærkningerne rammer! Det er ham, der personlig har givet Tilladets« til en Leverance, ved hvilken der i Følge hans egen Erklæring klæber noget uoplyst. Og nu mener Hr. Berg altsaa, at det i den Anledning kan være nødvendigt at skabe Ændringer i Geværfabrikens Forretningsgang. Ovenikøbet uden Tøven! Hr. Berg, der ellers anbefaler Taalmodighed og atter Taalmodighed som Middel mod alle politiske Sygdomme, har pludselig saa travlt, at han, endnu er Sagen er klaret fuldtud, kræver fornøden Omsorg og Ændringer uden Tøven! Det er den skinbarligste Uro!

Selv de mest Tillidsfulde maa virkelig blive betænkelige, naar nu ogsaa de Bergske Blade begynder med Tvivl og Mistænkeliggørelse. Skulde der være noget i Vejen? Forberedes der noget uhyggeligt og rystende som Folkethinget kun undgaar Synet af, fordi det i Stilhed er rejst hjem?-

*

Der fortælles i Rigsdagstidende:

Da Konseilspræsidenten i Finansudvalget fik Underretning om det grove Neutralitetsbrud, udbrød han: "Den Mand, der har forbrudt sig, skal ikke dø i Synden!"

Hold nu Ord, Hr. Deuntzer!

(Social-Demokraten 25. december 1904).

Kuglesprøjte-Skandalen

Trods vor og en stor Del af den øvrige Presses gentagne Opfordringer har det ikke været muligt at saa Krigsminister Madsen og Justitsminister Alberti til at udtale sig om Kuglesprøjterne.

Vi skal derfor i Dag fremsætte en ny Oplysning, som maaske kan faa d'Hrr. til at sige noget.

Vi meddeler hermed, at store Partier af Tilbehør til Rekylgeværerne er afgaaede til Ildlandet.

Alt det, som har været gjort færdigt, er allerede gaaet fra København '

For ikke at sætte vore tungnemme Autoriteter i nogen unødig Forlegenhed, skal vi give dem alle fornødne Oplysninger.

Varerne er afgaaede før 3 Uger siden, for 14 Dage siden og forrige Lørdag.

Afgangssted: Frihavnen.

Adresse: Hamborg.

Med Dampskibene: "Maja" og "Viking".

Afsendere: Dansk Rekylriffelsyndikat.

Til dette Spørgsmaal skal vi vende tilbage i en følgende Artikel.

(Social-Demokraten 25. december 1904).

Rekylgeværaffæren 1904/1905, 23. December 1904. (Efterskrift til Politivennen)

Krigsministerens Kuglesprøjter.

Endnu ingen officiel Forklaring.

Mærkelige Udtalelser af Løjnt. Schouboe og Rustmester Bjarnov.

Ny Interviews af Krigsministeren.

Hvad Departementschef Meyer mener.

Trods det stærke Krav, ogsaa fra Venstre- og Højreblade, om en officiel Forklaring i Rekylriffel-Affæren, bragte Dagen i Gaar endnu ingen saadan.

Derimod er Krigsminister Madsens første Erklæring (til "København" i Tirsdags) allerede fuldstændig gennemhullet. Hr. Madsen udtalte:

"Det er rigtigt, at der for Tiden laves Rekyl-Rifler paa Geværfabriken. Et Parti af disse Rekylrifler er bestemt til Portugal. Riffelsyndikatets Formand Grosserer Søren Jensen har imidlertid erklæret, at han ikke ved, hvor Vaabnene skal hen. Og i Gaar bringer baade "Politiken" og "Vort Land" Interviews af Syndikatets Direktør Premierløjtnant Schouboe, der ligeledes udtaler, at han ikke kender Bestemmelsesstedet. Krigsministerens og "Dannebrog"s Portugal-Historie er dermed ude af Verden.

I et Interview til Venstrepressens Provinskorrespondent i Forgaars udtaler Hr. Madsen:

"Vi har hørt noget om, at Geværerne er bestemte til Portugal; men om det er Regeringen eller et privat Firma, der har bestilt dem, ved vi ikke."

Dette er allerede et slemt Tilbagetog. Og hvilken Letsindighed røber ikke en saadan Udtalelse fra Krigsvæsnets øverste Chef i en saa alvorlig Sag. Hr. Madsen har "hørt noget om Portugal". Et saadant Forlydende og en Erklæring fra det private Selskab om, at Riflerne ikke skal til en krigsførende Magt - en Erklæring fra Mænd, der nu udtaler, at de slet ikke kender Bestemmelsesstedet - har været Hr. Madsen nok!

. Hvorledes Hr. Madsens bekendte "Dementier" bliver til, fremgaar meget morsomt af hans Udtalelser til den sanime Korrespondent.

"Jeg har først læst Historien for et Øjeblik siden, sagde Ministeren. Jeg har naturligvis straks iværksat en Undersøgelse, og der vil fremkomme et Dementi"

"For et Øjeblik siden" erfarede Ministeren Sagen (gennem "Social-Demokraten"), han lod straks iværksætte en Undersøgelse, der altsaa kun kan have varet "et Øjeblik". Alligevel ved han, at der "vil fremkomme et Dementi"! - Det kom om Aftenen gennem Ritzaus Bureau, men var ikke underskrevet og blev da ogsaa samtidigt ødelagt ved Grosserer Jensens Erklæring.

Efter vor Artikel i Onsdags om det russiske Kaliber og den russiske Prøvepatron har Hr. Madsen ladet sig underkaste

et tredie Interview,

nemlig af "Kristeligt Dagblad' Han udtaler her:

"Først nu, da der af "Social- Demokraten" fremsattes Paastand om, at Geværerne er bestemte til ad Omveje at gaa til Rusland, har man i Krigsministeriet fundet Anledning til dels at indlede en Undersøgelse og dels at forbyde Udleveringen, førend denne Undersøgelse er endt. At standse Fabrikationen har man derimod ikke fundet Anledning til, thi "Social-Demokraten"s saakaldte "Beviser er alt andet end fyldestgørende, og navnlig er det galt, naar det paastaas, at Geværer af samme Kaliber som de bestilte, nemlig 7,6 Millimeter, kun bruges i Rusland. 

De bruges nemlig ogsaa i flere sydamerikanske Stater, hvad der i nærværende Tilfælde, da Talen er om Portugal, er ret væsenligt.

Den af "Social-Demokraten" omtalte Patron behøver ikke at være russisk, den kan f. Eks. ogsaa være bulgarisk."

Her indrømmer Krigsministeren, at Kaliberet er det russiske, og at Prøvepatronen ligeledes kan være russisk. Men - tilføjer han - bruges også af "flere sydamerikanske Stater", og Patronen kan ogsaa være bulgarisk.

Hans Letsindighed fremtræder i et stadig grellere Lys. Efter hans sidste indrømmelse havde der dog været den allerstørste Anledning til Mistanke og til at anstille en Undersøgelse, inden han af Pressen blev tvunget dertil. Hans første Tanke, naar han hørte Tale om en Bestilling af hans eget Gevær paa Statens Fabrik, maatte være: til hvilken Magt? Og som Militær vilde han først fæste sin Opmærksomhed paa Kalibret. Saa snart det var opgivet, vilde han tvinges til at mistænke Rusland - Portugal, der har Kalibret 8 Millimeter, vilde straks være udelukket - , og al Sandsynlighed vilde tale for, at det ikke var en eller anden sydamerikansk Stat, der i Øjeblikket satte Danmarks Geværfabrik i forceret Virksomhed, men langt snarere Rusland. Patronen vilde, efter hans egen Indrømmelse, fordele hans Mistanke mellem Rusland og Bulgarien. Men da dette sidste Land - i Følge Hærens Haandbog - bruger et Kaliber af 8 Millimeter, vilde Hr. Madsens Mistanke altsaa udelukkende falde paa Rusland!

Hr. Madsen har glatvæk, uden fjærneste Undersøgelse, uden at bruge de lettest tilgængelige Midler til at skaffe sig Underretning, givet det Privatselskab, som har overtaget hans Opfindelse, Tilladelse til - under Krigsforhold - at sætte den Statsfabrik, hvis Chef han er, i forceret Virksomhed med Fremstilling af hans Opfindelse!

Han har gjort det efter "en Erklæring" om, at Riflerne ikke skulde leveres til en krigsførende Magt, fra Folk, der nu tilstaar, at de ikke aner, hvor de skal hen. De kender kun den tyske Agent, som har forhandlet med dem om Leverancen.

Madsens Departementschef,

Oberst Meyer, udtaler sig i Aftes til "Nationaltidende" og gør først den interessante Meddelse, at Vaabnets særlige Karakter "vanskelig - eller endog umuliggør dets Fabrikation andet Steds Landet end paa Geværfabriken".

Der er altsaa sil Udnyttelse af Krigsminister Madsens Opfindelse dannet et Aktieselskab, som kun kan effektuere eventuelle Bestillinger ved Hjælp af Statens Geværfabrik! Et højst mærkværdigt Forhold, der paakalder Rigsdagens og særlig Finansudvalgets levende Opmærksomhed.

Om den danske Stats Nevtralitetspligter udtaler Oberst Meyer sig saaledes:

"Regeringen skal kun paase, at intet af disse Vaaben afskibes eller bortsendes til nogen af de vaabenførende Magter, og Syndikatet har ved Bestillingen garanteret dette. De omtalte Vaaben er bestemt til en Modtager i Tyskland. Men selvfølgelig ophører den danske Stats Garanti for dem i det Øjeblik, de passerer et andet nevtralt Lands Grænse. Fra dette Øjeblik bliver det, som i det her nævnte Tilfælde, Tysklands Sag at paase, at de ikke fra Tyskland gaar sil nogen af de krigsførende Magter. Andet og mere kan ikke nogen Regering gøre."

En saa slap Opfattelse af vor Pligt som nevtral Stat har altsaa hidtil været den raadende i Krigsministeriet. Vi behøver næppe at gøre opmærksom paa dens Udholdbarhed. Justitsministeren vil bedre end nogen anden være klar derover. Han har - hvor det f. Eks. gjaldt Japan - haft en ganske anderledes striks Opfattelse af Nevtralitetspligten, en Opfattelse, som hans særlige Organ understregede skarpt under Skagen-Affæren i Sommer.

Nu har "Social-Demokraten" mattet indskærpe Krigsministeriet en saadan Opfattelse, og det har for saa vidt hjulpet, som Hr. Madsen nu har afgivet den Erklæring, at intet Gevær vil blive udført, "før der er skaffet fuld Garanti for, at det ikke kommer nogen af de to krigsførende Magter i Hænde."

Alberti og Neutraliteten.

Man forstaar, at Hr. Albertis "Dannebrog" i Gaar er ganske mat, og det samme galder "København", der tilsyneladende helt opgiver Madsen og kun tænker paa at redde Alberti.

Bladet fortæller, at Alberti i Anledning af Pretzsens Omtale - midt i November - af en større Sadelmagerleverance den 30. November indledte Undersøgelser angaaende dens Forhold til vor Neutralitetslov. Derfor - skriver Bladet - er det ikke Klausens Forespørgsel i Finansudvalget forrige Tirsdag, der har faaet Regeringen i Bevægelse.

Bladet blander med Vilje den private Sadelmagerleverance og Statens Geværfabrikalion sammen. Det var Statsfabrikens Tilvirkning af Rekylrifler under højst mistænkelige Oliistandigheder, der fremkaldte Klausens Intervention, og først da lovede Hr. Deuntzer at anstille en Undersøgelse. Alligevel fortsattes Fabrikationen, og først da "Social -Demokraten" fremdrog Sagen for Offenligheden, lovede Krigsministeren, at ingen af hans Kuglesprøjter skulde blive udført, før der var skaffet fuld Garanti.

Hr. Alberti har altsaa ingensomhelst Fortjeneste af denne Sag. Han har Ansvaret for, at selve den danske Stat saa længe har kunnet tilvirke Krigsvaaben under mistænkelige Omstændigheder, uden at den danske Justits - der var saa paapasselig overfor Japan - har foretaget det allermindste.

Schouboe og Bjarnov.

Rekylriffel-Syndikatets Direktør Løjtnant Schouboe paastaar i Gaar, at det Brev, hvoraf Ali Nouri foreviste os en fotografisk Kopi, og hvori Søren Jensen havde tilskrevet Hesse i Dresden med Løfte om to Procents Provision til Nouri, maa være falsk. Men til "Vort Land" fortæller Hr. Schouboe følgende:

"Han (Ali Nouri) og Agent Hesse kom til os og fortalte, at de kunde afsætte en Del Vaaben i Tyskland. De spurgte dernæst, om Syndikatet vilde antage dem som Agenter og overlade dem Provisionen. Vi slog til og paalagde dem at ordne Forretningen. Paa Forespørgsel erklærede vi at kunne levere et Par Tusinde Rifler i et Aar. Vi gav dem Frist til at ordne Forretningen til den 15de December."

Hr. Schouboe siger videre, at han og Syndikatet indlod sig med Ali Nouri og Hesse, "fordi de var introduceret af Folk, som vi absolut havde Tillid til." Det vilde være meget interessant at erfare Navnene paa disse Folk. Hr. Schouboe forklarer endelig, at Handelen gik i Stykker i sidste Øjeblik (den 14. December), fordi de to Agenter "blev fornærmede" over, at der tilstodes dem for kort Frist. Her behøves absolut en klarere og bedre Forklaring. Men efter Hr. Schouboes Indrømmelse af, at Syndikatet paa et vist Tidspunkt havde "slaaet til", er der intetsomhelst, der taler for, at Søren Jensens Brev til Hesse af 10de November er et Falsum.

Hr. Schouboe benægter til "Politiken" Rigtigheden af vore Oplysninger om Kaliberet, men nægter kedeligt nok samtidigt at sige, hvilket Kaliber Geværfabrikens Rekylrifler da har. Hvorfor skal det være en Hemmelighed.

Rustmester Bjarnow (bedre kendt under hans tidligere Navn Rasmussen) har derimod til "Vort Land" erklæret: "Vi fabrikerer Vaabnene over de danske Piber, som er 7,6 rn. m., men der er to eller tre fremmede Stater, som benytter dette Kaliber. Det er formodenlig Hr. Madsens "sydamerikanske Stater", han sigter til. Men da, som ovenfor nævnt, Patronen efter Hr. Madsens egen Tilstaaelse kun giver Valget mellem Rusland og Bulgarien, var der virkelig al Anledning til at fatte Mistanke. Vi gør i denne Forbindelse opmærksom paa, at den lille Afvigelse paa et Par Hundrededele af en Millimeter, der findes mellem de forskellige Angivelser - Madsen og Chefen for Skydeskolen opgiver det russiske Kaliber til 7,6 Herrens Haandbog til 7,62 og Salmonsens Konversationsleksikon til 7,63 skyldes en forskellig Maaleberegning.

Naar Hr. Bjarnov paastaar, at det ene Tegn paa den russiske Patron ikke er et II (romersk 2-Tal), men "et omvendt U eller V", og derigennem vil godtgøre Unøjagtigheden af vore Oplysninger, saa har han simpelthen misforstaaet os. Det Tegn, som vi gengav, var ikke et romersk 2-Tal, men netop et omvendt U, nemlig, som vi udtrykkelig forklarede: det russiske Bogstav for P (det græske Pi). Han bekræfter altsaa i Virkeligheden vores Oplysning.

[Herefter følger et uddrag af en artikel i "Samfundet" som er gengivet andetsteds i denne serie]

(Social-Demokraten 23. december 1904).

Ukendt fotograf: Geværfabrik, februar 1893. Den lå på Amager. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Kuglesprøjten.

Ovenstaaende bringer vi et Billede af det af Krigsminister Madsen opfundne Rekyl-Gevær, eller, som det paa dansk hedder: "Selvladegevær". Dette Vaaben har, som det fremgaar af Navnet, den Fordel, at det lader sig selv, nemlig paa følgende Maade: Ved Hjælp af det Tilbagestød, som ethvert Skydevaaben giver ved Affyringen, aabnes Laasemekanismen, det tomme Patronhylster kastes bort, en Slagfjeder spændes og en ny Patron glider fra Magasinet ind i Laasemekanismen, der lukkes saaledes, at Geværet bringes i skudfærdig Stand uden at Skytten foretager sig andet end at tage Sigte med Geværet.

Den automatiske Ladning foregaar i Løbet af 1/20 Del Sekund.

Man vil forstaa, hvilken Fordel et saadant Gevær har frem for de tidligere benyttede. Soldaten slipper for Ulæmperne ved Tilbageslaget og Anstrængelse ved en fortsat hurtig Betjening. Det er tillige langt mere morderisk end almindelige Geværer, hvilket ses deraf, at man med et enkeltløbet Rekylgevær kan afgive flere Hundrede skud i Minuttet. Det vil med andre Ord sige, at Betegnelsen Gevær for dette Mordredskab er fuldstændig misvisende. En langt korrektere Betegnelse er Kuglesprøjte. En Mand kan nemlig med et saadant Gevær i Løbet af et Minut nedmeje flere Hundrede Mand.

Geværet er sammensat af 2 Dele, der er forbundne saaledes med hinanden, at den forreste bevægelige Del, der bestaar af Geværpiben med Laasestol og dertil fæstede Laasedele, kan glide tilbage mod den bagerste med Kolben forbundne faste Del af Geværet.

Den værste Fejl. som hæftede ved de hidtil kendte Kuglesprøjter, er den, at Geværløbet paa disse blev varmt under Affyringen. De var ganske vist forsynet med en Vandkølings-Mekanik, men denne forhindrede ikke, at Geværet blev overhedet.

Hr. Madsens største Forbedring bestaar netop i en Omforandring af Afkølingsmetoden. Han har hittet en Vædske, som blandt andet indeholder Glycerin og har den Egenskab at kunne bevare Geværets Normaltemperatur.

Desuden har den opfindsomme Krigsminister formaaet at gøre Rekylmekanismen saa enkel, at en almindelig uddannet Soldat kan betjene den; de før anvendte en gros-Nedslagtnings-apparater krævede større og særlig faguddannet Betjening.

Ved Husarerne bærer en Hest Rekylgeværet, Sadlen og Magasinet. Rytteren, som følger ved Siden af, staar af og kan paa to Minuter gøre Apparatet klar til Skydning. En Mand sigter og svinger Uhyret, der en Gang sat i Fart virker automatisk, og en anden fodrer det.

Sasaledes er Hr. Madsens samfundsnyttige Opfindelse!

(Social-Demokraten 23. december 1904).