Havnen flytter sine Grænsepæle.Nye Anlæg til et Beløb af ca. 40. Mill. Kr.
Kjøbenhavns Havn har fra sin Grænse mod Nord udfor Scherfigsvej til sin Grænse mod Syd en Udstrækning af 13 Kilometer eller nær op mod 2 Mil medens den Del af Havnen, som begrænses af Bølgebryderne mod Nord og Slusedæmningen i Kallebodstrand mod Syd, er 8 Kilometer eller godt 1 Mil.
Havnen har, som Byen er vokset, flyttet sine Grænsepæle dels mod Nord dels mod Syd, og Udvidelserne har til Tider været store, men ingensinde saa store paa een Gang og i Løbet af saa faa Aar som de Udvidelser, der er planlagt og gennemført under og efter Verdenskrigen.
En moderne Havn kræver ikke blot betydelige Vandarealer med dybt Vand, men ogsaa udstrakte Landarealer til Spor og Gadeanlæg, Lagerbygninger, Oplagspladser og Fabriker. Begge disse Opgaver har Havneadministrationen løst eller er i Færd med at løse, hvorved der skabes rige Muligheder for Handelens Trivsel og Industriens Udvikling.
Vi skal i det følgende i store Træk give vore Læsere en Oversigt over de storstilede Arbejder, der er udfort og de meget betydelige Anlæg, som endnu er under Udførelse.
Havnens Udvidelse foregaar som bekendt dels mod Nord, dels mod Syd.
Udvidelserne mod Nord.
Frihavnen. - Redmolen. - Kalkbrænderihavnen. - Det nye Trafikbassin og Skudehavnen.
Frihavnens Landomraade er under Verdenskrigen blevet udvidet med 28 Tdr. Land eller med ca. en Trediedel af den ædre Frihavns Areal, og der er blevet anlagt et nyt stort Bassin, Kronelobsbassinet, med 30 danske Fods Vanddybde.
Dernæst er der tilvejebragt et ca. 5 Td. Land stort Landareal, den saakaldte Redmole med tilhørende Kajanlæg og foretaget en Uddybning og Udvidelse af Kalkbrænderihavnen, ligeledes i Forbindelse med Landvindinger. Store Kuldampere losser nu deres kostbare Last ved Kalkbrænderihavnens Kajer, hvor de tilstødende Arealer er udlagt til Kulimport Firmaer, medens Brændselsolien fra Tankdamperne oplagres paa Redmolens Terræn, hvor forskellige Oliefirmaer har eller er i Færd med at opføre Tanke, hele Redmolen er beslaglagt i dette Øjemed, med Undtagelse af Spidsen, hvor Store Nordiske Telegrafselskab har opført en Kabel-Depotbygning.
Under Udførelse.
Umiddelbart nord for Frihavnen er et endnu større og dybere Havnebassin end Kroneløbsbassinet under Udførelse. Det nye Bassin, med tilhørende Havnearealer, anlægges paa den Plads, hvor den saakaldte "Sundkrog" laa. I Forbindelse med dette Anlæg, paa hvis Fuldførelse der arbejdes Dag og Nat, er der allerede gennemført en Uddybning ude fra Sundets dybe Farvand ind til Bassinet og opført en Bølgebryder til Dækning af Indsejlingen. Det nye Trafikbassin, som endnu ikke har faaet Navn, faar 32 Fods Vanddybde, og det kan saaledes optage de største Dampere, som befarer Verdenshavene.
Et andet nyt Arbejde i Nordhavnen, der ligeledes paabegyndtes for et Aarstid siden, og som nu snart er færdigt, er Anlæget af den saakaldte "Skudehavn", "Sundkrogens" Afløser. "Skudehavnen" indrammes af et Dækværk med tilstødende Landarealer, som omslutter et Vandareal af ca. 32 Tdr. Lands Størrelse og med 14 Fods Vanddybde. Dette nye Havnebassin er særlig bestemt til Opankring af mindre Fartøjer og de tilstødende Landarealer er tænkt anvendt til Baadebyggerier, Fiskepladser, Sejl- og Rosportsforeninger, ogsaa Badeanstalter vil kunne faa Plads her.
Vi vender os derefter til
Havneudvidelserne mod Syd.Det nye Industricentrum.
Udvidelserne i den sydlige Del af Havnen er ikke mindre imponerende end Udvidelserne nordpaa - tvertimod.
Mens Havneadministrationen ved Udvidelse i "Nordhavnen" fortrinsvis har den oversøiske Trafiks Udvikling for Øje, tager Udvidelserne i "Sydhavnen" Sigte paa at skabe en Havn særlig til Anvendelse for Industrien, som her vil kunne erhverve Grunde paa rimelige Betingelser med Adgang til Bolværk ved saa betydelige Vanddybder, indtil 24 Fod, at selv Skibe, der gaar i oversøisk Fart, kan lægge til direkte ved Bolværkerne.
Udvidelserne i Sydhavnen deler sig om tre større Arbejder: Landvindingen ved Islands Brygge, Kajanlæget ved Enghave Brygge og Anlæget af Teglværkshavnen og Teglholmen.
Islands Brygge, der hidtil stoppede op ved Soyakagefabriken, er blevet forlænget ca. 2200 Fod mod Syd og Farvandet udfor den nye Kajmur, som er bygget, er uddybet til 24 Fod og de flade Vandarealer bagved ind mod Hærens Skydebaner er indvundne til Landdannelse. Det nye Landareal, paa hvilket man er i Færd med at anlægge Gader, udgør ca. 30 Tdr. Land, hvoraf Størstedelen er solgt til "Ø. K."
Det andet store Arbejde - Kajanlæget ved Enghave Brygge - omfatter Bygningen af en Kaj af ca. 1000 Fods Længde med 20 Fod dybt Sejlløb og Opfyldning af et bagved liggende Areal paa ca. 10 Tdr. Land. En Del af den nye Kaj er bestemt for Kullosning til Kommunens nye Elektricitetsværk - "H. C. Ørsted-Værket" - som ligger paa det til Kajen stødende Terræn.
Det tredie store Arbejde, som er udført i Sydhavnen, er Anlæget af Teglværkshavnen og Teglholmen.
Vi befinder os her paa Frederiksholms Teglværkers tidligere Arealer i Nærheden af Slusedæmningen.
Den nye Teglværkshavn, hvis Størrelse er ca. 20 Tdr. Land, er skabt paa Frederiksholms Teglværks gamle Lergrav, som i Løbet af et Par Aar er blevet omdannet til et Havnebassin mod 22 Fods Vand dybde, og de bagved liggende store Arealer er opfyldt til Brug for Industrien. Endvidere er der ved Opfyldning lige ud for Teglværkshavnen fremstillet en Ø - "Teglholmen" - der har en Størrelse som 6 Gange Kongens Nytorv og en samlet Vandfront af 6000 Fod, hvoraf foreløbig ca. Halvdelen er forsynet med Bolværk.
Den nye Ø, som i Løbet af et Par Aar er dukket op i Kallebodstrand, er ved en fast Bro sat i Forbindelse med Vejnettet paa Frederiksholms Jorder, hvorfra man enten ad Enghavevej eller Vasbygade naar ind til Byen.
Som man vil se, er der i Havnens sydlige Del tilvejebragt mægtige Arealer til Brug for Industrien. Store Anlæg er allerede, trods de vanskelige Tider, paa amerikansk Maner skudt op derude, saaledes Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft med 4 Tørdokker. Det nye Skibsværft "Baltica" har ligeledes sine Beddinger og Værksteder henide, og flere andre industrielle Virksomheder har sikret sig Arealer.
Paa selve "Teglholmen" har "Burmeister & Wain" købt Grund til Opførelse af en ny stor Værkstedsbygning, der vil komme til at dække over et Areal af 1½ Td. Land. Komplekset bliver cirkelrundt og faar en Højde, der naar Rundetaarn, en anden Ejendommelighed ved dette Bygningsværk bliver, at der anlægges et Sejlløb fra Havnen midt ind i Bygningen.
--- Ogsaa Dele af den gamle Havn har i Krigsaarene været under Forvandlingens Lov. "Gammel Dok" er bleven nedlagt og opfyldt for at give Plads til nye Bygningskomplekser, og de gamle krogede Bolværker paa lav Vanddybde er bleven afløst af nye Bolværker af Jernbeton paa 24 Fods Vanddybde.
Der er ogsaa foretaget en Uddybning ved Christiansholms tidligere Areal - "Christiansholms Ø" - der er købt af "A/S Baltic Cotton Co.", som for Tiden er i Færd med at rejse nye Bygninger, der skal huse de Lagre af Bomuld, som vi tidligere har maattet hente fra Hamborg og Bremen.
Som det vil fremgaa af denne vor Oversigt over Udvidelsesarbejderne i Havnen har der været arbejdet og arbejdes fremdeles mod fuld Kraft af Havnens Administration paa at gøre Kjøbenhavns Havn saa konkurrencedygtig som muligt. Naar Havnedirektør Th. Borg og Havnebygmester Loren i Løbet af næste Fornar og Sommer staar ved Afslutningen af de Arbejder, som for Tiden er under Udførelse, vil Havnens samlede Bolværksstrækninger være forøgede med ca. 6000 Meter eller nær op mod 1 dansk Mil, og det til Havnen hørende Landareal med 142 Tdr. Land, men der vil da ogsaa være anvendt et Beløb af 40 Mill. Kr.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 31. august 1920.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar