Cementfabriken i Aaker er snart færdig til at sættes i Gang. Den er beliggende Syd for Duegaardene l Aaker, lige Nord for søndre Landevej.
Den Cement, der skal tilvirkes her, er den saakaldte Roman-Cement. Ved Brænding af lerholdige Kalksten fremstilles to Slags Cement: den meget anvendte Portland-Cement og Roman-Cementen, der hidtil ikke er meget anvendt her i Landet, men desmere i Udlandet.
Forskellen i Fabrikationsmaaden for disse to Cementarter bestaar bl. a. deri, at Roman-Cementen brændes ved en lavere Temperatur, end Portlandcementen. De væsentlige Bestanddele i begge Slags Cement er Kalk og Ler, som efter Brændingen males fint og blandes omhyggeligt. Fabriken i Aaker, der opføres under Ledelsen af den svenske Ingeniør Hultgren, synes at være et snildt Anlæg, hvori det meste Arbejde foregaar ved Maskinkraft.
Materialet, hvoraf Cementen skal tilvirkes, er den saakaldte Cementsten, som findes paa Duegaardens og Soldatergaards Grund samt i i Limensgaard og flere Steder omkring i Lag paa indtil 14 Fods Mægtighed.
Geologisk tilhører Cementstenen den siluriske Formation og kaldes efter de i Stenen hyppigt forekommende Dyreforsteninger, Ortoceratitex (paa Dansk: Rethorn), Ortoceratitkalk. Ved Brænding giver denne Kalksten, der indeholder 10 - 15 pCt. Ler og er blaalig graa af Farve, hydraulisk Kalk.
I ældre Tid er Stenen anvendt umiddelbart som Bygningssten. Den findes anvendt i Portmurene paa Gamleborg i Almindingen, paa Hammershus og især ved Opførelsen af gamle bornholmske Landsbykirker, hvor Stenen navnlig er anvendt til Dør- og Vinduesindfatninger. Der skal i hin gamle Tid have været 7 forskellige Kalkstensbrud i Gang ved Limensgaard og deromkring Muligvis har man den Gang ogsaa brændt Kalk til Mørtel af denne Kalksten.
Navnens Limensgade og Limensgaard hentyder til denne Kalksten, idet det gamle danske Ord for Kalksten var Limsten.
I nyere Tid er der gjort et Par Forsøg paa at iværksætte en bornholmsk Cementindustri, men uden videre Held. I Rønne byggedes Fabriken "Phønix", og i Pedersker tilvirkedes for 40-50 Aar siden den saakaldte Billegrav-Cement, der eksporteredes over Neje. Men begge Virksomheder døde hen, rimeligvis fordi man ikke rigtig forstod Fabrikationsmaaden. Det har nemlig saa tidt været Bornholmernes Svaghed, at de har arbejdet uden tilstrækkelig teknisk Uddannelse og Indsigt. Derfor og maaske ogsaa paa Grund at manglende Foretagsomhed har ikke Øens Befolkning selv, men Folk andet Steds fra hævet de Rigdomme, der gemmes i vor Jord. Saaledes gik det med Kaolinen ved Rønne, og saaledes vil det ogsaa gaa med Cementen i Aaker.
Et vigtigt Spørgsmaal ved Tilvirkningen og Udførselen af tunge Varer, som Cement, Ler, Sten og deslige, er Transporten. For Cemenfabriken i Aaker frembyder der sig tre Udveje: Transport ad Landevejen til Rønne (ca. 14 km.), Skinnevej til en Station paa Sydbanen eller Udskibning ved Risegaard, hvor der er et primitivt Ladested. Skønt dette Sted kun ligger ca. 1 km fra Fabriken, synes det dog at være opgivet Transporten ad Landevejen med Lastbil har allerede vist fine Ulæmper. Hidtil er kun transporteret Byggematerialer og Kul til Fabriken, men denne Transport her allerede taget haardt paa den letbyggede Landevej. Skal den fortsættes, og endda i meget større Stil, maa Vejen ombygges og gøres stærkere, f. Eks. ved at brolægges. Men derved opstaar det vanskelige Spørgsmaal: Skal Bekostningen ved denne Ombygning lægges paa Amtskommunen eller paa Fabriken? Amtskommunen, som ikke kan vente at faa nogen Indtægt af Cemenstilvirkningen - navnlig ikke, fordi Cementstenslejerne er privat Ejendom - trykker sig naturligvis ved en saa overordentlig Udgift. Og Fabriken? Ja, den vil helst have en Skinnevej op til Sydbanen.
Den Fabriken nærmestliggende Station er Ugle-Enge (ca 3 km i lige Linie). Til Aakirkeby St. er der ca. 5 km. til Lobbæk ca. 4½, og til Nylars ca. 5½ km. Spørgsmaalet om Anlæg af en saadan Skinnevej og om Stedet for dens Tilslutning til Sydbanen rører imidlertid ved saa mangeartede Interesser, at vi ikke paa nærværende Tidspunkt skal komme nærmere ind paa det. Men Spørgsmaalet om en Transportvej fra Fabriken til et Udskibningssted vil - hvis Fabriken kommer til at gaa efter den stort anlagte Plan - snart kræve sin løsning.
K. A. P.
(Bornholms Social-Demokrat 9. august 1920.)
Cementfabrikken i Aaker blev ledet af en svenskfødt ingeniør Hultgreen som havde opført lignende fabrikker i Tyskland gennem 17 år. Kørslen med cement blev behandlet på et amtrådsmåde 13. marts 1920. Bornholms Cementfabrik havde ansøgt om at anlægge et tipvognsspor skrås over Søndre Landevej. Et referat af dette møde findes i Bornholms Tidende, 13. marts 1920. Her blev en grænse på 5000 kg. sat for hvad man ville acceptere på vejen. Cementproduktionens opblomstring på Bornholm skyldtes stigende cementpriser under 1. verdenskrig, og det blev kun en stakket frist på nogle år før det meste lukkede igen. Fabrikken likviderede da også året efter, se senere indslag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar