Et Par Ord til Herr' Kehlet i Anledning af hans smagfuldt indrettede Pavillon ved Gaarden Rosenlund paa Værnedamsveien.

Hr. Kehlet takkes på det forbindtligste for hans sindrige opfindelse med det løbende transparent på Rosenlund, der så simpelt, men tillige hjerteligt, tolker hans agtelse og kærlighed til dannerfolket. Det består nemlig af en kvadrat på hvis ene side disse ord ses skrevet: Velkommen i Rosenlund. På den anden side et brændende hjerte. På den tredje en sol og på det fjerde et tempel. Men tillige advares hr. Kehlet af indsenderen om ikke at lade sin pavillon stå åben for alle og enhver og rådes til ligesom hr. Monigatti at tage 1 mark for entreen for hvilken man da kan få 2 kopper chokolade eller nogen anden forfriskning og hvori betalingen til harmonimusikken var indbefattet. 

For da indsenderen onsdag aften besøgte pavillonen, blev han opmærksom på nogle uopdragne unge mennesker der pralede for hverandre af at de ikke havde begæret noget, men gik her for kommers som de kaldte det, og som latterliggjorde det skønne transparent. Ved at benytte indsenderens advarsel ville sådanne scener undgås. Og andre der for at vederkvæge sig efter dagens arbejde, søgte et behageligt tidsfordriv ved at besøge denne pavillon ville undgå ubehageligt sammenstød med sådanne kåde mennesker. I øvrigt har hr. Kehlet ved dette forlystelsessted der er så behageligt for det offentlige, både lagt smag og høflighed for dagen ved at ende sin bekendtgørelse i Adresseavisen med "at de ærede herrers, men især damers tilfredshed skulle være formålet for hans bestræbelser."

(Politivennen nr. 821, Løverdagen den 24de September 1831, s. 665-667)

P. Klæstrup: Rosenlund.

Redacteurens Anmærkning

Kehlets beværtning Rosenlund (se tegning) fik luftballoner, fyrværkeri, koncerter mm. Han blev en slags foregangsmand for Tivolis initiativtager, Carstensen og for andre, lignende beværtninger. I Adresseavisen kan man fra samme tidsrum finde forskellige annoncer for Kehlets pavillon: 

Onsdagaften den 21de September bliver (om Veiret tillader) i Haugen ved Gaarden Rosenlund ved Værnedamsveien opført Harmonimusik og Haugen oplyst. De i Anledning af Hans Kongelige Høihed Prinds Christian Frederiks høe Fødselsdag anbragte Transparenter blive efter Anmodning igjen at see. Beværtningen med Smørrebrød, Kage, Chocolade, Punsch, Brændeviin, Viin etc. af bedste Qvalitet til de billigste Priser anbefales.Ærbødigst R. T. Kehlet.

Adresseavisen, 20. september 1831. Som antyder lidt af stemningen på det tidspunkt:

I Chocolade-Udsalget

paa Hjørnet af Gothersgaden og store Grønnegade 343 i Stuen, udsælges, foruden alle Sorter Chocolade til Fabrikspriis, tillige, saavel i, som udaf Huset, Chocolade, koppe- pægel- og potteviis, saaledes: en Kop 8 sk., en Pægl 12 sk., en Pot 2 mk. 8 sk.R. T. Kehlet, Chocoladefabriqueur.

Kehlets chokoladeudsalg inden for voldene annonceredes som ovenstående i Adresseavisen 22. september 1831. Adressen var hvor det nuværende Værnedamsvej 5 og Cafe Granola nu ligger.

Til Chokolademageren!

 

"Jeg tror gerne, vor adelstand

Nu ikke længer opta'er det ilde,

At der til Abrahams himmel-gilde

Ansiges stundom uanet mand.

Selv her i verden den sig nedlader

Til at udkøre en svigerfader,

Hvis stamme-træ har ej mindste syn,

Kun ellers bruden er stærk i gryn

Ved min hjemkomst fra udlandet læste jeg for nyligt i Politivennen nr. 757 et stykke fra hr chokoladefabrikant Kehlet, med titlen: Herr Søemand med Trøie, og da dette angår mig, som forfatter af den i Politivennen nr. 752 indførte advarsel, så tillader jeg mig uden videre at indlade mig på indholdet af ovennævnte hans stykke, hvoraf det meste er skaller, og kigge nøjere på for at drøfte dets tomheder for at finde kerne, og det gør jeg ved at beværte hr. chokoladefabrikanten med en lille portion spørgsmål:

1. Da jeg før den skete afvisning som foranledigede min i Politivennen indrykkede advarsel, er blevet beværtet i Deres chokoladeudsalg iklædt sømandsdragt med trøje, så havde De vel dengang ikke endnu modtaget den af Dem påberåbte allerhøjeste befaling?
2. Forlangte jeg mig, hos Dem beværtet med hvad bønder og almuen almindeligvis søger i krohus?
3. Hvorledes kan min trøje have fornærmet Deres honette og agtværdige gæster og mig selv?
4. Har De, højtærede hr. chokolademager noget begreb om hvad ordet almue betyder? Og ved De at skelne mellem almuesmand og en mand af dannelse, eller endog af stand? Tror De at denne forskel ligger i skallen? De tilgiver mig disse spørgsmål. Man har sagt mig at De engang har bidt på en hård nød for at blive en lærd mand. Men at De ikke kunne nå længere end til skallen og derfor hellere valgte at knække skallen af kakaobønner. Hvis dette er sandt, håber jeg at De vil tillade mig at tvivle om at De skulle være aldeles på det rene med disse begreber.
5. Beværter De fremtidigt ingen almuesmand?

Såfremt De måtte finde besvarelsen af disse spørgsmål nødvendig, da skal jeg med fornøjelse besvare alt hvad i denne anledning måtte komme fra Deres hånd og ånd, kun må jeg bede ikke for mange skaller!

(Politivennen nr. 763, Løverdagen den 14de August 1830, s. 518-520)

Annonce for chokolade fra Deichmann, Adresseavisen 7. januar 1837. Flere og flere annoncerede i 1830'erne med chokoladesalg.

Herr Sømand med Trøie. *)

Er De mere end deres klædedragt viser, da tillad at jeg gør Dem opmærksom på: De har ikke behandlet Deres højere indvortes værd med agtelse og delikatesse da skallen ikke svarer til kernen. Hans kongelige majestæts allernådigste specielle befaling af 9. juli 1829, giver mig allernådigst tilladelse til chokoladeudsalg og beværtning og indeholder foruden andre bestemmelser: "Det skal være ham (Kehlet) forment at holde kro for bønder eller andre af almuen under denne bevillingsfortabelse og videre straf som for ulovligt krohold. Hvorefter de vedkommende sig allerunderdanigst har at rette. Forbydende alle og enhver herimod, eftersom foreskrevet står at hindre eller i nogen måde forsalg at gøre, under fortabelse af vor hyldest og nåde."

Et menneske i matrosdragt hører vist til almuen i det udvortes. Jeg har altså hverken fornærmet Dem eller krænket Deres ære. Det passerede hidrører fra den skødesløshed med hvilken de ved deres matrosdragt ikke alene har behandlet Dem selv, men også den ringeagt De med Deres nærværelse viste de mange honette og agtværdige mænd der beærede mit udsalg og beværtning.

R. T. Kehlet.

Efterskrift.: Jeg havde ikke tænkt mig at svare. Men da der for nogle dage siden indfandt sig 19 matrosklædte mennesker i chokoladeudsalget i Gothersgade, så bekendtgøres herved at ingen matros eller anden som tilhører almueklassen, for fremtiden kan vente at blive beværtet der.

*) Se det i Politivennen nr. 752 indførte stykke med titlen: Advarsel 

(Politivennen nr. 757, Løverdagen den 3die Julii 1830, s. 426-427)

Advarsel.

Afvigte mandag indfandt jeg mig i hr. Kehlets chokoladeudsalg i Gothersgade for at søge forfriskning i en kop chokolade. Men blev nægtet samme med den besked: "han skænkede kun for studenter." Jeg kan ikke antage at min påklædning som sømand vel i trøje, men som alle gæsterne så som anstændig, har bevirket denne besynderlige og krænkende afvisning, da jeg oftere i samme klædning har været der og er blevet beværtet for mine styvere.

For at ingen sømand således skal blive afvist af hr. Kehlet lige som jeg, skrives denne advarsel. For det må krænke enhver ærekær mand at blive behandlet således. Især da det hverken i Adressekontorets efterretninger er meldt ud, og heller ikke på nævnte Kehlets butiksdør står det mindste om at han kun beværter studenter.

N. T.

(Politivennen nr. 752, Løverdagen den 29de Mai 1830, s. 349)

"Ingen matros eller anden som tilhører almueklassen, kan for fremtiden vente at blive beværtet." (C. W. Eckersberg: Gående sømand, 1838-40. Statens Museum for Kunst.)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares af Kehlet i Politivennen nr. 756, 3. juli 1830, s. 426-427. Hvortil svares i Politivennen nr. 763, 14. august 1830, s. 518-520. 

Svar paa det, som synes underligt.

Jeg ynder ikke at være deltager i nogen handling eller handel der ikke ligefrem fører redeligheds stempel. Jeg finder det derfor passende i anledning af det i Politivennen nr. 6944 indrykkede stykke angående chokoladeudsalget i Pilestræde nr. 98 at gøre almenheden opmærksom på følgende:

1. Der er i København kun en chokoladefabrikant ved navn Kehlet, og denne er undertegnede Reimer Timotheus Kehlet. Mit udsalg er på hjørnet af Gothersgade og Store Grønnegade nr. 343 i stuen til højre, og min fabrik på gården Rosenlund ved Værnedamsvej.
2. Jeg R. T. Kehlet hverken har, har haft eller vil nogensinde have mindste andel i chokoladeudsalget i Pilestræde nr. 98 i stuen. Da flere har stået i den formening at det var mit udsalg, så berigtiges det herved. Hvorimod jeg skylder de mange der såvel i Gothersgade som på Rosenlund forrige sommer beærede mig med deres besøg, megen tak med forsikring om at jeg altid ved redelig og rimelig adfærd vil stræbe at vinde mine medmenneskers tillid.

Ærbødigst
R. T. Kehlet
Kongelig privilegeret chokoladefabrikant.

(Politivennen nr. 696, Løverdagen den 2den Maj 1829, s. 285-286) 

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er svar på en artikel i nr. 694, 18. april 1829.

Hvorledes skal man forstaae det, som synes underligt?

I Pilestræde nr. 98 i stuen bor en mand ved navn Christian Kehlet. Han har borgerbrev som te- og porcelænshandler. Og desuagtet har der flere gange fra nævnte stue været bekendtgjort følgende i Adresseavisen:

"På chokoladefabrikken i Pilestræde nr. 98 i stuen, sjette hus på venstre hånd fra Østergade, udsælges alle sorter chokolade til billigste priser. Tillige beværtes med fineste vanillechokolade, en kop 8 skilling, en kontorditto 12 skilling, en pot 40 skilling, kaffe, te, punch, toddy, mælkepunch, vin mm. til yderst billige priser.

Da der nu på et sammesteds udhængt skilt står navnet O. J. Kehlet, en herre hvis tilværelse man aldeles omtvivler, så ønsker man at vedkommende ville give oplysning om denne underlige forveksling af navn og næringsbrug.

(Politivennen nr. 694, Løverdagen den 18te April 1829, s. 256)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen blev besvaret af Kehlet i nr. 696, 2. maj 1829.

Pilestræde 98 blev i 1859 til Pilestræde 11. Adressen eksisterer ikke længere, men lå formentlig hvor nu Illum ligger. Rosenlund på Værnedamsvej blev senere indrettet med luftballoner, fyrværkeri og koncerter. Gården er fotograferet i en artikel fra Berlingske Tidende.

Vel dyr Caffe.

Det går stadig som Jeronimus siger i Jean de France 2. akts 4. scene: "Ikke så mari på tehusene. For jeg har mærket her i København at når prisen engang forhøjet, bliver den altid stående, selvom varerne kan fås for den halve del ringere". Da priserne på kaffe og sukker atter nyligt er faldet, venter man imidlertid at den opskruede betaling de herrer konditorer kræver, lempes en smule efter tid og omstændigheder. Vel ved man at deres udgifter er betydelige, såsom til husleje og tidsskrifter. Men når man tilstår dem 100 procent, tror man at disse udgifter mv derved kunne bestrides. At de hidtil har oppebåret 300 procent, mener man uden overdrivelse at kunne statuere. Når man således antager at fx en kop kaffe koster konditorerne 3 skilling og tilstår dem herpå 100 procent eller 6 skilling, vil man være meget ræsonabel 150 procent eller 8 skilling, så ville de sikkert herved i det store hele være fyldestgørende og prisen høj nok i vores pengetrange tider til at udelukke pøbel fra konditorierne. Dette fremsættes herved til nøjere overvejelse for vedkommende og man ser forandring i den berørte henseende i møde.

(Politivennen nr. 677, Løverdagen den 20de December 1828, s. 859-860)

Redacteurens Anmærkning

Henvisningen til Jean de France 2. akt, 4 scene må være et hukommelsessvigt. Kun Arv, Elsebeth og Antonius er med i den scene, og de snakker ikke om tehusene. Udtalelsen stammer derimod fra 3. akt, 4. scene.

Kaffe var et produkt fra kolonierne. Den omtaltes allerede i forbindelse med Ædle handlinger i forbindelse med branden 5. juni 1795, s. 139-140:

Disse Huusvilde havde altsaa Huuslye og Livets nødvendige, ja gode Ophold; men derfor vare nogle iblant dem endnu ikke fornøiede. Det gik endeel iblant disse, som Israels Børn, der vare frelste fra Faren i Ægypten. Da de vare komne i Ørken og havde Livets gode Ophold ved det himmelske Manna, denne føde og velsmagende, samt styrkende Spise; saa knurrede de, og vilde have Græskar, Meloner og Agurker, og det ægyptiske Kiød. Vanen, siger man, er den anden Natur. Da Folket var vandt til Desert, saa vilde de og have det i Ørken. Saaledes gik det og nogle af de inlogerte paa Palaiet. De savnede i deres Beværtning Caffe. Man kan læse herom, endog hvad der er trykt i Adresse-Avisen. Til Caffe vare de vandte, Caffe vilde de have. Morgen og Aften drikke de fleeste Fattige denne Nectar, om de endog skal kaage en heel Pot Vand paa en Bønne. Caffe skal det dog være, og mange vide og at give denne Drik sin fornødne Styrke og Velsmag. De Store, saa kaldte, eller rige Familier, drikke sielden denne Drik, eller i det mindste kuns lidet deraf, da den svækker Nerverne; Men de Fattige, som føle, at den alleneste irriterer deres Nerver, kan nok taale denm, og gierne vil de undvære Brødet og Maden, for at faae denne Drik. Man kan altså undskylde disse, at deres Lyst fordobledes til denne Drik da de følede dens Afsavn. Hans Kongelige Høihed kan det ikke lægges til Last, at han ikke beværtede med Caffe. Havde nogen sagt ham, hvor megen Glæde han havde udbredet iblant sine Giester ved Caffe-Beværtningen? Han havde gandske vist givet dem denne. De drikke kuns lidet af den ...

Enhver er Tyv i sin Næring.

Dette ordsprog synes kun lidt at stemme med nutidens kultur, og man må derfor bringe i forslag i dets sted at betjene sig af et andet, nemlig dette: "Enhver søger sin fordel". Vel kan der siges at man kan søge fordel på en ulovlig måde, men da den tillige også kan søges på en lovlig måde, så er det sidste dog i det mindste mindre stødende end det første, når det anvendes på eller bruges om personer der ved enhver lejlighed er om sig. Det er bekendt nok at der gives mange sådanne, og man vil her fremsætte et par eksempler.

I Politivennen nr. 618 lod hr. Kehlet bekendtgøre at han ifølge en ham tilhændekommen skrivelse var til sinds at åbne et udsalg af chokolade til billig pris. Næppe havde man bemærket at denne handel lykkedes ham særdeles vel, før en anden lod bekendtgøre i Adresseavisen at han på Vesterbro åbnede et lignende udsalg. 

I Politivennen nr. 623 var indført et stykke med titlen: "Ægte jydske Theevandsknægte". Det kan næppe betvivles at indsenderen med dette havde til hensigt at gøre sig lystig over over den måde hvorpå hr. Kehlet bebudede sit udsalg. Men desuagtet så man dog 2 dage efter ikke ringere end 3 avertissementer i avisen i hvilke man underrettes om at man på 3 forskellige steder kunne få de såkaldte ægte jyske tevandsknægte der tillige anprises som en sund, styrkende, nærende og oplivende drik, ret som om der hørte kunst til at blande en snaps cognac eller rum i en kop tevand.

I Handelstidenden nr. 50 for dette år findes en afbildning af og beskrivelse over en kaffebrændingsmaskine, hvori bønnerne under brændingen mister de vandagtige og syrlige dele så at kaffen bliver mere aromatisk velsmagende og desuden vinder i drøjelse.

I bladet Dagen nr. 287 anmeldtes at hr. urtekræmmer Bøtger på hjørnet af Borgergade og Dronningens Tværgade havde anskaffet en sådan maskine, samt at bønner brændt i samme hos ham udsolgtes i større og minde kvantiteter. Straks derpå så man anmeldt i Adresseavisen af kaffebønner brændt i denne ewanske maskine solgtes hos hr. urtekræmmer Arntzen i Lavendelstræde nr. 91.

Anmelderen, en ven af alle nyttige indretninger, henvendte sig til hr. Bøtger for at tage maskinen i øjesyn. Hvilket blev ham tilladt med største beredvillighed. Men da han i samme øjemed henvendte sig til sidstnævnte sted, fik han til svar at man ikke havde maskinen der i huset. Og da han desuagtet ytrede ønske om at anstille en sammenligning mellem begge maskiner, blev det ham betydet at man ikke havde lejlighed til at forevise den, og at så mange var fremkommet med en lignende anmodning.

Da man nu ikke kan indse grunden til denne hemmelighedsfulde nægtelse og det så meget mindre som en udførlig afbildning og beskrivelse over maskinen som ovenfor sagt er offentligt bekendtgjort gennem Handelstidende, så tillader man sig at give hr. Arntzen det råd at lade sin maskine besigtiges af 2 kyndige og bekendte mænd samt offentligt at bekendtgøre disses mening om samme, da de mange som forgæves har ønsket at se samme, ellers let kunne falde på den tanke at en sådan maskine ikke var i hans værge, men at den kun eksisterer i det af ham i avisen indrykkede avertissement.

(Politivennen nr. 624 Løverdagen den  15de December 1827, s. 816-820).

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er et svar på følges op af artikler i Politivennen nr. 618, 3. november 1827, s. 685-686.

Noget om Chocolade.

(Fremsat i følgende brev til undertegnede)

Ikke så få unge mænd især af den studerende klasse ville ønske de nu så meget brugte drikke kaffe og te som fortærer ånd og kraft, ombyttet med den sunde og styrkende chokolade. Men da man ikke selv kan tillave samme og en pris afpasset til flere hundrede procents fortjeneste ikke passer til tærepenge tilmålt efter tarveligheds målestok, så var det at ønske at en dansk mand af de bedste chokoladefabrikanter som er her, ville åbne et udsalg af chokolade hvor enhver kunne drikke sin kop for en pris i overensstemmelse med rimelighed. Han ville derved vinde manges tak og formodentlig tillige gavne sig selv. Hvis hr. chokoladefabrikant Kehlet hvis fabrikat er almindelig velkendt, ville (som gammel student) vise sine yngre kolleger denne forekommenhed, da blev hensigten med det fremsatte ønske just derved i særdeleshed opnået.

København den 16. september 1827
Studiosi

"Om hr. chokoladefabrikant Kehlet hvis fabrikat er almindelig vel bekendt, ville (som gammel student) vise sine yngre kolleger denne forekommenhed, da blev hensigten med det fremsatte ønske just derved i særdeleshed opnået". (Kehlet havde i 1825 åbnet et konditori med udskænkning af chokolade i den lysegrønne bygning til venstre for midten). 

Svar:

Havde den herre Studiosi ytret dette ønske et par måneder før, ville det have været mig mere kærkomment da jeg derved bedre havde set mig i stand til at få et lokale, ikke for langt fra de studerendes gade. Et udsalg af chokolade skal imidlertid om nogle dage blive åbnet og prisen skal blive upåklagelig. Tiden og stedet skal nærmere blive bekendtgjort. Jeg er meget forbundet for den mig viste tiltro som jeg efter evne vil stræbe at fortjene.

København den 25. oktober 1827
Ærbødigst
R. T. Kehlet.

(Politivennen nr. 618 Løverdagen den 3die November 1827, s. 696-698).

Christian Kehlets gravsted på Holmens Kirkegård. (Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen følges op af artiklen i Politivennen nr. 624, 15. december 1827, s. 816-820.

Der hentydes til Christian Kehlet som havde opført en chokoladefabrik. Det er broderen R. T. Kehlet som svarede i ovennævnte indslag og som ofte nævnes som grundlægger af fabrikken i 1813. Han havde et konditori med café på hjørnet af Gothersgade og Store Grønnegade, nuværende Gothersgade 19. Her kunne man få billig chokolade (6-8 skilling mod konkurrenternes 16-20 skilling). 

Af en annonce i Adresseavisen, 18. december 1822 for Kehlets Chokoladeudsalg på hjørnet af St. Jørgensgade og Store Kirkestræde fra fabrikken Rosenlund på Værnedamsvej, kan man se hvad man solgte:

R. T. Kehlets

Chocolade-Udsalg paa Hjørnet af St. Jørgensgade og store Kirkestræde Nr. 58, fra Fabriken Rosenlund paa Værnedamsveien, er forsynet til nedsatte Priser med: Kjøbenhavnsk fiin Chocolade 3 mk. 8 sk. a 4 mk., fiin med Vanille 4 mk. 8 sk., fineste Kryder Nr. 1 5 mk. 8 sk., Nr. 2. 4 mk. 8 sk., uden Kryderi 3 mk., fineste Vanille Nr. 1. 7 mk., Nr. 2. 6 mk., Nr. 3. 5 mk., dobbelt Vanille 3 mk., Sundheds eller bitter 7 mk., bitter med Vanille 8 mk, Bryst, efter en berømt Læges Recept, 6 mk., mod Orm hos Børn 6 mk., smaae Kager a 1, 2, 4, 6 a 8 sk. pr. Pd. 5 mk., WienerVanille 9 mk. I. 9 mk., Nr. 2. 6 mk.; Londoner 4 mk., Vanille Nr. 1. 7 mk., nr. 2. 5 mk.; Spansk 5 mk.; Chinesisk 6 mk.; Pariser Vanille 8 mk., Caneel 3 mk.; tillige sælges fiinmalede Risengryn 14 sk., Riismeel 14 sk., fiin Løvetand 1 mk. 18 sk. Pd.; i Partier og til Udsalg gives Rabat for contant Betaling. Risengyn til Formaling og enhver anden Ting, som ønskes pulveriseret, modtages.

På Politivennens tid kendte man kun til den varme, søde kakaodrik. Først året efter, i 1828 fandt hollænderen Conrad van Houten på at affedte kakao i en skruepresse, og biproduktet, kakaosmør, gjorde det muligt at fremstille chokolade i fast form. Den første plade chokolade blev fremstillet af englænderen Joseph Fry i 1847. I løbet af 1800-t. blev kakaomasse industrielt fremstillet i Danmark, mens den finere chokoladeforarbejdning til konfekt, dessertchokolade og sæsonartikler som påskeæg ofte blev foretaget af mindre, selvstændige sukkerbagere eller konditorer. (Den Store Danske).

Herefter blev en række kendte chokoladefabrikker grundlagt: Deichmann (1831), Brd. Cloetta (1862), Galle & Jessen (1872) og Anthon Berg (1884). Kehlet samarbejdede med Brødrene Cloëtta A/S, indtil Kehlet blev opslugt af Cloëtta. Og begge blev i 1960 købt af finske "Dumle" Fazer-koncern.

Hr. urtekræmmer Bøtger på hjørnet af Borgergade (181) og Dronningens Tværgade er omtalt i Kraks Vejviser for 1828, som J. F. Bøttger. Fra 1859-1945 hed den Borgergade 47/Dronningens Tværgade 33. Den blev så nedlagt og udlagt som gade.

Lavendelstræde 91 er nutidens nr. 19. Huset lå der hvor Sankt Clemenshus ligger i dag ved Rådhuspladsen.