Jeg ynder ikke at være deltager i nogen handling eller handel der ikke ligefrem fører redeligheds stempel. Jeg finder det derfor passende i anledning af det i Politivennen nr. 6944 indrykkede stykke angående chokoladeudsalget i Pilestræde nr. 98 at gøre almenheden opmærksom på følgende:
- Der er i København kun en chokoladefabrikant ved navn Kehlet, og denne er undertegnede Reimer Timotheus Kehlet. Mit udsalg er på hjørnet af Gothersgade og Store Grønnegade nr. 343 i stuen til højre, og min fabrik på gården Rosenlund ved Værnedamsvej.
- Jeg R. T. Kehlet hverken har, har haft eller vil nogensinde have mindste andel i chokoladeudsalget i Pilestræde nr. 98 i stuen. Da flere har stået i den formening at det var mit udsalg, så berigtiges det herved. Hvorimod jeg skylder de mange der såvel i Gothersgade som på Rosenlund forrige sommer beærede mig med deres besøg, megen tak med forsikring om at jeg altid ved redelig og rimelig adfærd vil stræbe at vinde mine medmenneskers tillid.
R. T. Kehlet
Kongelig privilegeret chokoladefabrikant.
(Politivennen nr. 696, Løverdagen den 2den Maj 1829, s. 285-286)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar