Enhver som læser hr. Schmauchs svar på min advarsel i Politivennen nr. 693, må falde på at tro at det jeg har anført for størstedelen var usandhed, ligesom også at jeg var tåbelig nok til at lade mig snyde af enhver ubekendt der udgav sig for en anden, med hvem jeg stod i forhold. Jeg nødes derfor til at bekendtgøre følgende.
Den 17. april tilskrev jeg hr. Schmauch og underrettede ham om den af hans karl, Rasmus, mod mig brugte urigtige fremgangsmåde, hvilken jeg med flere vidner kan bevise, og bad ham at undersøge sagen nøjere samt at lade den afgøre efter lov og ret. I sit svar til mig af 20. april skriver hr. Schmauch. at han har foreholdt sin mælkekusk Rasmus hans dårlige og underfundige handlemåde i hans navn at sælge mig fremmed og dårlig tørv, hvormed jeg var blevet bedraget og at han måtte gøre denne sag god igen ved at affinde sig med mig.
Længere hen tilføjet hr. Schmauch at han foranlediget af den anden omstændighed havde mistanke til karlen. Men da denne om nogle dage skulle forlade hans tjeneste og rejse til sin hjemstavn på Langeland, så var det nok ikke værd at tænke på anden genoprejsning end det ufordelagtige rygte han på grund af denne sag tog med sig, samt at det var både vidtløftigt og meget bekosteligt at føre søgsmål på landet, ihvorvel han ikke kunne nægte at sådanne handlinger alvorligt burde straffes. I mit svar på dette brev tilskrev jeg hr. Schmauch at jeg overlod ganske til ham at afgøre sagen, enten ved lov og ret, eller således at jeg fik en rimelig erstatning for mit tab, hvilket han, nemlig hr. Schmauch, kunne give mig på karlens vegne. Men siden har jeg slet intet hørt fra ham.
Hensigten med min annonce i Politivennen nr. 693 var dels at bevæge hr. Schmauch til at undersøge og afgøre den omhandlede sag, dels også at advare mine medborgere mod sådanne bedragerier. Hvorledes nu hr. Schmauch efter hvad ovenfor er anført, i sit svar i Politivennen nr. 695 kan spille så aldeles fremmed og ubekendt med omstændigheder, overlader jeg til almenheden at bedømme. Ligesom også om det ikke var hr. Schmauchs pligt på en eller anden måde at forskaffe mig erstatning, da jeg havde tilskrevet ham at jeg kunne bevise at hans karl Rasmus havde udøvet denne ulovlige handling imod mig.
Petersen
(Politivennen nr. 696, Løverdagen den 2den Maj 1829, s. 283-285)
Redacteurens Anmærkning
Artikler i denne serie: Nr. 693. 11. april 1829, nr. 694, 18. april 1829 og nr. 696, 2. maj 1829.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar