De Fattiges Boliger. Didrik Badskærs Gang. (Efterskrift til Politivennen)

 De Fattiges Boliger.

Billeder fra det mørkeste København.

Didrik Badskærs Gang

forbinder som bekendt store Regnegade og Grønnegade. Denne "Gang" er en af disse Gader, som Københavnerne fortrinsvis stikker ud, naar de skal nævne noget af det værste, der findes i vor By.

Kort over København 1848 som viser placeringen af Didrik Badskjærs Dang, midt i billedet. Helt til højre Gothersgade, til venstre anes Pilestræde. Parallelgaden er Gammelmønt.

I Virkeligheden er Didrik Badskærs Gang ikke saa slem. Ganske vist er der enkelte Huse, der naar eller vel endog overgåar den Elendighed, vi har truffet paa i Vognmagergadekvarteret. Men dels er den ene Side af Gaden - paa en enkelt Undtagelse nær - slet ikke beboet, dels gaar de tilstødende Gaders Hjørneejendomme saa langt ned i Gaden, at der ikke kan blive Spillerum for al den Raaddenskab, som under andre Forhold her vilde finde en frodig Jordbund.

Hvad der særlig har opelsket og fæstnet den almindelige Mening er vel navnlig selve Gaden, der mere ligner en bred Afløbsrende end en Gade, hvor menneskelige Væsner har opslaaet deres Boliger. Den er saa snæver, at to Vogne næppe vil kunne krydse hinanden uden tillige at benytte de smalle Fortoug. 

Ejerne af Husene bor naturligvis ikke selv dernede. Lejlighederne er dels udlejede til Arbejdere, dels til Handlende, saasom Fiskekoner o. I., og dels til Bordeller af lignende Beskaffenhed og Indhold, som dem, vi hat omtalt fra lille Brøndstræde.

Man finder hernede en ny Art Svalegange, som fører fra Hovedbygningen over til Bagbygningen. Vil man f. Eks. over at besøge de Beboere, som hører til Kvisten af Baghuset til Nr. 8, maa man først gaa op ad Forbygningens Hovedtrappe indtil man er kommet midt imellem 2den og 3dje Sal. Her findes en lille Dør, som aabnes, man gaar nogle Trin op ad en ny Trappe, saa lige ud hen ad Svalegangen, og endelig naar mån til en Slags lugelignende Dør i Taget, der fører ind til "Svalerne" d: Kvistlejlighederne.

Værelserne er smaa og lavloftede og indrettede paa de besynderligste Maader. Inde i selve Stuen kan man finde Spisekammeret, bygget op mod den ene Væg. Tillukket med en tapetseret Dør ligner den mest et Skorstensrør, som gaar igennem Værelset.

Lejlighederne er oftest i meget daarlig Stand, og alle Beboerne klager over, at Ejerne ingen Reparationer vil foretage, - i hvert Fald ikke før Politiet eller Bygningskommissionen tvinger dem dertil.

Vi skal i Dag give vore Læsere et Grundrids af et Køkken der nede fra

Som man ser, kan det ikke godt være mindre, naar et Menneske i det hele taget skal kunne faa Plads derinde.

Atter Stuk, atter usunde og raadne Rønner, som forlængst burde have delt Skæbne med Peder Madsens Gang.

Man maa inderlig beklage de fattige Beboere, som ikke har haft Raad til at vælge sig en anden Bolig, og man maa ynke og føle for de stakkels Børn, som fra den spæde Barndom akklimatiseres med dette Kvarter og bliver fortrolig med den Ryggesløshed og Raahed, som gaar i Svang mellem Gadens Bærme

(København 28. juli 1893).

En alen var 62,7708 cm. Så målene på det viste køkken er altså 1,7 gange 0,78 meter!

Christian Rasmus Neuhaus: Didrik Badskjærs Gang. Forbandt Grønnegade med "store" Regnegade og lå parallel med Gammel Mønt. (1862-1894). Kbhbilleder. Public domain.

Blind Allarm.

Om eftermiddagen den 15. september dette år mellem kl.6 og 7 hørtes såvel i Ballerup som Måløv kirkesogne klokkernes klemten, det sædvanlige signal til ildsvåde. Af den grund ilede folk fra hele egnen hen imod Smørum Nedre og Edelgave, fra hvilken kant en temmelig stærk røg sås stige op. Men hvor forundredes og harmedes man da alt var blind alarm og en røg som blot var forårsaget ved en betydelig del rapshalms afbrænding. Når man nu betænker hvor mange sprøjter, både fra Herlev, Ballerup, Måløv, Jonstrup og flere steder, hvor mange vogne med vandtønder der sattes i bevægelse og den mængde mennesker der forsømte deres arbejde for at komme til hjælp ved den formentlige ildebrand, så kunne vist nok det ønske opstå at sådan afbrænding forud måtte blive bekendtgjort og foretaget til anden tid, hvilket måske også kunne have medhold i lovbestemmelserne desangående. At måtte spilde tiden og løbe som nar i sådanne anledninger, synes at være vel hårdt.Tilmed er følgen heraf den at folk let bliver hjemme en anden gang når ildløs virkelig finder sted. 

(Politivennen nr. 1031, Løverdagen den 3die October 1835, s. 653-654).

Nutidigt landskab ved Smørum Ovre  

Redacteurens Anmærkning

Artiklen blev besvaret i nr. 1032, 10. oktober 1835. Kjøbenhavnsposten indberettede jævnligt om større brande i landsbyer, fx denne fra 24. juli 1834:

Ved en Natten imellem Løverdag og Søndag i Bondebyen Sandberg (imellem Søllerød og Hirschholm, opkommen Ildsvaade ere, i den korte Tid af 1½ Time, 4 Bøndergaarde blevne lagte i Aske.

Der kan have været en grund til den store opstandelse. Året forinden havde en storbrand hærget i Hillerød natten mellem den 10. og 11. maj 1834. Branden er behandlet i et efterskrift. Den medførte at man endelig udstedte forbud mod stråtage i købstæderne. Det blev derfor den sidste storbrand som følge af de brandbare tage.

Bøn fra Didrikbadskjærsgang.

Allerede for 2 år siden blev i nærværende blad gjort opmærksom på den uorden med slagsmål, rædselsskrig osv. der dengang herskede i en kælder i Didrik Badskjærs Gang. Ved politiets kraftige bistand standsedes straks denne uorden, og alle beboerne glædede sig over at have fået ro i gaden. For nyligt omtaltes fra Antonistræde den uorden der forårsagedes ved

- "den mængde tøjter, der står på pinde straks når en Josias fløjter" 

og, inden man vidste et ord deraf, var huset nr. 205 i den ulykkelige Didrik Badskjærs Gang aldeles opfyldt med disse skabninger. Man har således udsigter til de samme uordener som for 2 år siden, så meget mere som ejeren ikke bor i huset selv, og altså ingen kan hæmme de uordener der opstår, når de såkaldte glædespiger der egentlig er sorgens døtre, ville løbe durch.

At en mand blot af interesse kan genere en hel gades beboere, er virkelig hårdt. For hvilken honnet kone eller pige vil vove at åbne et vindue eller blot opholde sig i nærheden, når hun risikerer af forbigående at sættes i sammenligning med de ulykkelige faldne af hendes køn. Hvilken fader vil vove at lade sine ærbare, dydige døtre komme til vinduet eller tage frisk luft når de altid har et sådant skuespil for øje. For ikke at tale om den skade andre husejere lider ved ikke at kunne få deres værelser udlejede til anstændige familier. Dog - ejendomsretten gælder, og man vil derfor blot ærbødigst bede Københavns hæderlige og humane politi om at have et vågent øje med Didrik Badskjærs Gang, for at ikke gamle uordener skal fornys, og at i alle tilfælde vægteren i gaden bliver forsynet med en durabel blyantspen til at male de fornødne beter med, for aftenbakkerne begynder allerede slemt at flyve i gaden.

(Politievennen. Nr. 780. Løverdagen den 11te December, 1830. Side 806-808)

Kobbersmeden i store Grønnegade.

Denne mand plager i denne tid ikke alene Grønnegades beboere med sin hamren, men også beboerne i Lille Grønnegade, Peder Madsens Gang, Didrik Badskjærs Gang, Regnegade, Gothersgade og foran i Borgergade lider ved hans spektakel.

Forunderligt er det at et menneske har tilladelse til at plage så mange af sine medborgere. Denne plage er mere mærkbar om sommeren (da man på grund af heden har vinduerne åbne) end om vinteren. Men dette er kobbersmeden ligegyldigt. Han hamrer og vil blive ved med at hamre, skønt hans medborgeres ører lider derved. Han hamrer skønt den syge og trætte ønsker et øjebliks hvile for at samle nye kræfter. Han spærrer gaden og hamrer skønt det første er forbudt ved anordningerne og det sidste forårsager at heste der nødvendigt skulle passere gaden let kan blive løbske. Han hamrer skønt de talrige handlende råber ak og ve, for hvor mange har vel lyst til at købslå i en butik når denne er i nærheden af en så frygtelig larm. Og endelig, han hamrer skønt husejerne lider ved det idet de for at blive deres lejligheder kvit må leje samme bort til uhørt billige priser. 

Indsenderen gør i samtlige beboeres navn de høje ansvarlige hvem det altid var om orden at gøre, opmærksom på denne uorden idet han foreslår at kobbersmeden måtte påbydes enten at flytte til værksted til en mindre befærdet gade (som ved volden), eller i det mindste at hamre i vognmandens gård hvis han med denne nabo kunne træffe aftale om det.

(Politivennen nr. 553. Løverdagen den 5te August 1826, s. 503-505)

"Denne mand plager i denne tid ikke alene Grønnegades beboere med sin hamren." (Grønnegade år 2015. Her har billarmen erstattet kobbersmeden. Eget foto).

Au, au, de slemme Steen!

Vil du, for benbrud ej stå fare,
Så lyt til vennens sang;
For Guds skyld, ven! O! tag dig vare
For Did'rik Badskjærs Gang!-

Et af de små stræder hvorigennem der bestandig er megen passage og hvis brolægning dertil er i en jammerlig forfatning, er unægtelig Didrik Badskærs Gang. Her findes aldeles intet fortov, i det mindste intet passabelt, og den egentlige gade er således ud og ind brolagt med store sten, at den er ikke er dansemester eller har lært at voltigere, tit har sin store nød med at komme derigennem især når der er færdsel af vogne. Man beder derfor høje vedkommende da terrænet desuden ikke er betydeligt, at der snart måtte foretages en forbedring ved denne brolægning.

(Politivennen nr. 548. Løverdagen den 1ste Juli 1826, s. 422-423)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 568, 18. november 1826, s. 764 blev bekendtgjort at omlægningen af gaden nu var iværksat.

Atter Bøn om Nattero i Diderik Badskjærs Gang.

For ikke længe siden påankede man, og det med rette, de uordener der fandt sted om natten i kælderen under huset nr. 202 i Didrik Badskjærs Gang. Denne anke havde til følge at den agtværdige vært ved vores virksomme politis kraftige foranstaltning blev befriet fra urostifterne, og gadens beboere i almindelighed for den nattestøj der før så ofte forstyrrede deres nattero. Anmelderen vover derfor at fremsætte en lignende anmodning med hensyn til huset nr. 205 i samme gade der er propfuldt af de såkaldte logerende fruentimmer. Hele skare af liebhavere forsamler sig ofte og det endog langt ud på natten udenfor nævnte sted og underholder gratierne der sidder i vinduerne med højrøstede, fredsforstyrrende, kun lidt opbyggelige samtaler. Ofte sker det at en ikke let forklarlig skinsyge afstedkommer slagsmål mellem de skønnes ivrige tilbedere, hvilket almindeligvis ledsages af lydelige skrig og anden alarm til stor ulempe for enhver der efter endt dagsgerning ønsker at nyde den så nødvendige nattero. 

Uafbrudt vedvarer larmen vel ikke da vægteren hver time nødes til at passere gaden. Men han kan jo ikke altid være til stede, og vedkommende ved også ret godt at benytte lejligheden når forretninger kalder ham andetsteds hen.

Anmelderen slutter denne beretning med det inderlige ønske at de høje ansvarlige snarest muligt vil træffe den i så henseende fornødne foranstaltning.

(Politivennen nr. 511. Løverdagen den 15de October 1825, s. 10068-10069)

En afskyelig Hule under Huset nr. 202 i Diderik-Badskjærs-Gang.

"Held Den, som sove kan i Ro og Mag"

Ja dobbelt held hver som rolig og uforstyrret kan nedlægge sit legeme som er træt af dagens byrder, og overgive sig til søvnens vederkvægelse. Men ve den som hver nat må se sin hvile og søvn forstyrret af tumultarisk optrin og morderiske scener i det hus han bor i.

Dette være sagt i anledning af de optrin som næsten udelukkende hver aften og nat finder sted i kælderen under huset nr. 202 i Didrik-Badskjærs-gang næsten uafbrudt fra kl. 10 til henimod 2 til 3 om morgenen. I denne afskummets og nedrighedens knejpe, denne dyds morderhule, finder flere offentlige skøger deres tilflugt. Der udøver de deres nedrige håndtering og som følge deraf foregår der i samme de mest rasende optrin med skælden og smælden, banden og slagsmål, hvin og skrig, og ofte høres om natten sande mordskrig opstiger derfra, som genlyder over hele nabolaget og opfylder enhver sovende eller vågende med skræk og angst. Disse scener foregår snart mellem afskummet selv, snart mellem deres der nedtrukne rov, og bliver således en sand plage ikke alene for de oppe i huset boende, men endog for naboer og genboer. Ja selv for de nærmeste beboere i Regnegade. Endog forbigående ved enden af gaden trækkes hen til disse scener da lyden af disse morderiske toner som stiger op fra denne hule, må lede folk til tanken om at al mulig vold og mord foregår derinde.

Natten mellem den 6. og 7. i denne måned var der især et græsseligt spektakel i denne kælder. Forfatteren heraf kom netop forbi kl. halv to og blev da tillige med flere andre tilhører til en sådan natlig scene. Og aldrig har han hørt sådan afskyelig tumult i hovedstaden på en sådan tid af natten. Flere gange åbnedes kælderdøren og mennesker nede i hulen råbte om vægterens og menneskers hjælp. Men vægteren kom ikke og var da heller ikke at finde. Og ingen af de omstående ville eller turde vove sig derned. Folk fra nabogaderne ilede vel dertil, men da de så at det var i denne kælder, gik de deres vej igen og sagde til de omstående: "Det var den sædvanlige natte-serenade, de nu fik".

Skønt værten ikke bor i huset så skulle man ikke tro at han er uvidende om sådant, ligesom man også har grund til at formode at han vil søge at betrygge sine øvrige fredelige beboere i huset deres nattero. Ved eller kender han ikke midlerne dertil, så ved dog vist stadens årvågne og driftige politi midlerne til at hæmme sådanne optøjer forårsaget af de nedrige mennesker som opholder sig i kælderen og som ikke tillader husets beboere og naboerne at nyde deres nattero.

(Politivennen nr. 499. Løverdagen den 23de Juli 1825, s. 9877-9880)

"Næsten udelukkende hver aften og nat finder optrin sted i kælderen under huset nr. 202 i Diderik-Badskjærs-gang næsten uafbrudt fra kl. 10 til henimod 2 til 3 om morgenen." (I Ny Østergade 15 ligger denne bygning som formentlig lå tæt på de to omtalte matrikelnumre i Didrik Badskjærs Gang. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Ønskerne var forgæves, se Politivennen 511 og artiklen "Bøn fra Didrikbadskjærsgang", Politivennen nr. 780, lørdag den 11. december 1830, s. 806-808 gentages klagen med flere eksempler.

Didrik Badskjærs Gang blev som andre skumle adresser som Peder Madsens Gang og Lille- og Store Brøndstræde nedrevet i 1800-tallet. Det var en sydlig parallelgade til Gammelmønt som forbandt Regnegade og Grønnegade. Gaden findes ikke i dag, Den er bebygget. Men ovenstående foto er et hus som så vidt jeg kan regne ud har ligget i Didrik Badskjærs Gang bag ved de omtalte matrikelnumre 202 og 205. Det er fra 1742.

Geddes kort fra 1700-tallet som viser placeringen af Didrik Badskjærs Gang og matrikelnumrene som blev brugt på Politivennens tid. Huset på fotoet ovenfor ligger så vidt jeg kan skønne omkring matrikelnummer 228. I dag gennembryder Ny Østergade området parallelt med daværende Didrik Badskjærs Gang i nederste højre hjørne hvor der er aftegnet nogle haver.

Advarsel for Fodgjængere.

(Indsendt)

Da jeg i går aftes kom hjem i skumringen efter en spadseretur og ville gå igennem Didrik Badskjærs Gang, styrtede jeg pludselig ned i et hul, da en stor sten som skulle dække hullet, var taget væk og fandtes ved siden af.

Det ville være ønskeligt at brolægningskommissionen som altid viser sig i sin virksomhed, efter omstændighederne ville tage denne gades brolægning i betragtning da den er så dårligt brolagt og så opkørt at næsten ingen gående, især når der er faldet stærk sne og derefter lidt frost, kan passere den uden at være i fare for at falde.

Det synes i øvrigt som om denne gang eller gade var rent forladt og uden opsyn. Således ser man fx udenfor huset nr. 205 en stor stentrappe som indtager lige så meget rum som selve fortovet, hvilket forårsager at det bliver en umulighed for fodgængere når to vogne mødes, at passere forbi uden at have den ulejlighed at gå i rendestenen. Det var derfor ønskeligt at ejeren enten måtte blive tilpligtet at lade stenen ganske borttage, eller foranstalte den lagt lige, eller hvis dette end ikke kunne ske, at han da ville have den godhed for sin næstes skyld at lade lægge et rendestensbræt.

(Politivennen nr. 30, Løverdagen den 27. juli 1816, s. 451-452)

Ubændige Drenge i Didrik Badskærs Gang.

(Efter indsendt).

Et antal til dels store drenge opholder sig daglig for det meste fra morgen til aften i Didrik Badskærs Gang på gaden mod Regnegade hvor de med deres klinkspillen og støjen ikke alene foruroliger de vedboende, men endog ved skidne kludes og desliges opkastelse på husene især hjørnehuset til Regnegade nr. 250 fornærmer beboerne. Det var at ønske at disse drenges forældre eller foresatte ved her at gøres opmærksomme på denne usædelighed kunne bevæges til at give dem en mere passende og nyttig tidsfordriv. Men skulle dette ikke blive tilfældet, må drengens forældre, læremestere etc. tåle at de offentligt nævnes som de der ligegyldigt og skødesløst behandler deres børn og læredrenge hvoraf følgen for disse er at de bliver uduelige og ulykkelige mennesker.

(Politivennen nr. 548, 29. oktober 1808, s. 8795-8796)