12 oktober 2016

Blind Allarm.

Om eftermiddagen den 15. september dette år mellem kl.6 og 7 hørtes såvel i Ballerup som Måløv kirkesogne klokkernes klemten, det sædvanlige signal til ildsvåde. Af den grund ilede folk fra hele egnen hen imod Smørum Nedre og Edelgave, fra hvilken kant en temmelig stærk røg sås stige op. Men hvor forundredes og harmedes man da alt var blind alarm og en røg som blot var forårsaget ved en betydelig del rapshalms afbrænding. Når man nu betænker hvor mange sprøjter, både fra Herlev, Ballerup, Måløv, Jonstrup og flere steder, hvor mange vogne med vandtønder der sattes i bevægelse og den mængde mennesker der forsømte deres arbejde for at komme til hjælp ved den formentlige ildebrand, så kunne vist nok det ønske opstå at sådan afbrænding forud måtte blive bekendtgjort og foretaget til anden tid, hvilket måske også kunne have medhold i lovbestemmelserne desangående. At måtte spilde tiden og løbe som nar i sådanne anledninger, synes at være vel hårdt.Tilmed er følgen heraf den at folk let bliver hjemme en anden gang når ildløs virkelig finder sted. 

(Politivennen nr. 1031, Løverdagen den 3die October 1835, s. 653-654).

Nutidigt landskab ved Smørum Ovre  

Oplysning fra Anordningerne til Artiklen "Blind Allarm."

Under denne overskift er i Politivennen nr. 1031 med rette anket over den forstyrrelse og ulejlighed som blev forvoldt forleden 15. september ved at man i egnen ved Smørum Nedre og Edelgave på Københavns Amt om eftermiddagen mellem kl. 6 og 7 afbrændte betydelig del rapshalm på marken, hvilket blev antaget for ildsvåde. Da klageren dertil fremsætter det ønske at sådan afbrænding forud må blive bekendtgjort "og foretaget til andet tid, hvilket måske kunne have medhold i lovbestemmelserne desangående" så vil indsenderen heraf ikke undlade til klagerens og andres oplysning at meddele at plakat 10. maj 1822 under mulkt af 16 rigsbankdaler sølv forbyder at antænde rapssædhalm på marken tidligere end kl. 8 eller senere end kl. 10 om formiddagen. Og dette lovbud er ved plakat 16. august 1828 udvidet til afbrænding på marken af al anden halm, foder og lignende. Forudsat ellers at det opgivne tilfælde er kommet til vedkommendes kundskab, er det sikkert blevet påtalt ad lovens vej. 

(Politivennen nr. 1032, Løverdagen den 10de October 1835, s. 680-681).


Redacteurens Anmærkning

Kjøbehavnsposten indberettede jævnligt om større brande i landsbyer, fx denne fra 24. juli 1834:
Ved en Natten imellem Løverdag og Søndag i Bondebyen Sandberg (imellem Søllerød og Hirschholm, opkommen Ildsvaade ere, i den korte Tid af 1½ Time, 4 Bøndergaarde blevne lagte i Aske.
Ildebrande blev forsøgt forebygget på forskellig vis. Fra Jylland berettede Kjøbenhavnsposten den 11. oktober 1835:
Hr. Cancellieraad Hempel bemærker i sin Avis af 8de ds., at han paa en Reise i Jyllands Vesteregn nylig har overtydet sig om, at det fra Sæby yttrede Ønske om Forandring i den strænge Forordning om Straatagenes Afskaffelse err alindeligt. Som Grund til dette Ønske, der nylig blev fremført i et af vore Blade, angaves (hvad der ogsaa har megen Sandsynlighed), at "mange Bygninger ere saa svage, at de ikke kunne bære Tegltag." Hr. Cancellieraaden yttrer, at "Flere grue for en uoverkommenlig Forandring, der vil nødsage dem til at skille sig ved Huus og Hjem for en Spotpriis." - "Det samme", tilføjer han, "kan siges om Anskaffelsen af de befalede Stiger og Brandhager næsten til ethvert Sted, som udentvivl ere overflødig, hvor der haves et godt organiseret Brandvæsen, hvorfra der bedre kan virkes med øieblikkelig Kraft, naar disse redskaber ere concentrede, end naar de bevares paa saa mange enkelte Steder, hvor de ere mindre tilgængelige og den fornødne Hjelp tilderes Transport ikke altid kan haves strax ved Haanden."
En særlig alvorlig sag fra 1837 berettede om dødsfald som følge af en kynisk nabos manglende vilje til at hjælpe, Kjøbenhavnsposten 30. april 1837:
Kjøbenhavn, den 30te April 1837. - Vi have allerede tidligere berettet vore Læsere den Ulykke, som hændte ved den sidste Ildebrand i Didrikbadskærs Gang, idet nemlig 2 Personer omkom, ved at styrte sig ned i Gaarden, for at redde sig for at blive indebrændte. Det er senere oplyst, at de ere blevne nødsagede til at gribe til dette Redningsmiddel, fordi Naboen negtede dem Adgang til at redde sig igjennem hans Huus, hvorfor der nu er anlagt Sag imod ham efter Forordn. 4de August 1819 og dei samme udtalte Grundsætninger. Denne Forordn. angaaer Forpligtelsen til at sørge for at frelse Skindøde og Andre, der ere i Livsfare, og fastsætter Straf af Bøder indtil 100 Rbd. og Straf af Fængsel paa Vand og Brød fra 5 indtil nogle Gange 5 Dage, ja efter Omstændighederne endog større Straf for Undladelsen af denne Forpligtelse. Ligesom bemeldte Persons Modvillighed i nærværende Tilfælde har krævet saa store Offere, saaledes er det vel ikke umuligt, at den extraordinaire høiere Straf vil kunne blive bragt til Anvendelse, hvis ei særdeles formildende Omstændigheder skulde tjene til hans Undskyldning. 
Den 1. maj oplyste Kjøbenhavnsposten at naboens navn var J. A. Biilberg. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar