Klaus Henrik Seidelin
Klaus Henrik Seidelin (1761-1811) var præstesøn og påvirket af oplysningstidens tanker. Om hans far står der følgende i "En almindelig dansk præstehistorie", bind 1, s. 462 for Gloslunde og Græshave, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Loll. Falsters stift:22/11 1727. Hans Frederiksen Seidelin *, f. Nykjøb. p. F. 6/1 01; F. F. S., Apoth; M. Karen Clausdtr. ... Nøiagtig og sparsommelig. Der fortælles, at, da han paa sine gamle dage, vel indpakket, kjørte til Kirke, maatte Degnen, som sad bad ved ham, puffe ham i Ryggen, hvergang Præsten kjørte forbi en Kirkegænger. Dette ærgrede Degnen, og da han puffede derfor til ham, saa ofte de kjørte forbi et Piletræ, saa at den gamle Præst sad og bukkede og bukkede hele Veien. Naar de kom til Kirke, og der næsten ingen Besøgende havde været, spurgte han derfor Degnen: "Men, monstro, hvor bleve alle Kirkegængerne af?", hvortil Degnen med en vis Sandhed svarede: "De bleve vist staaende nede paa Veien og gloe paa hinanden; see Rh. S. 301; den bekjendte Bogtrykker og Udgiver af "Dagen", Claus Henrik S. var hans Søn.
I 1794 oprettede K. H. Seidelin Danmarks første almennytige bibliotek i Maribo, Provinsialbogsamlingen i Maribo. Siden 1803 har det eksisteret som stiftsbibliotek selv navnet ikke i praksis var det samme som stiftsbibliotekerne generelt. Om biblioteket stod i Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 28. februar 1810 nedenstående:
En Lollik i Kiøbenhavn vil skiænke til det af Hr. Lieutn. K. H. Seidelin oprettede Provinsialbogsamling i Maribo aarligen 25 Rb., der hvert Aars 28de April skal blive tilsendte Stiftelsens Kasserer Hr. E. Sidenius. - For denne Summa maa ikke indkiøbes nye Bøger (de forbistrede Romaner, Røverhistorier og andet mere af samme Suurdei) men den skal anvendes til gode Bøgers Indkiøb paa forefaldende Bogauctioner i Stiftet.
At forholdene i biblioteket ikke var alt for gode, fremgår af en notits i Lollands-Falsters Avis (her citeret fra Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 19. februar 1822):
Da Udgiveren afvigte Mandag paadrog sig, i Provindsialbogsamlingens Lokale, en meget slem Forkjølelse, saa bekjendtgjøres herved, at ingen Bøger herefter blive udleverede, førend Vedkommende have sat en Pind for den for Helbredet saa høist skadelige og farlige Trækvind."
Som bogtrykker blev han omtalt en del i 1804 da en af hans læredrenge begik tyveri. Det stod i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, No. 77, Den 24 August, 1804, s. 1230:
Det betydelige Tyverie, der for nogen Tid siden blev begaaet hos Herr Capitain Tranberg, er i Dag bleven opdaget. Tyvene skulle være to unge Mennesker, som den Tid stode i Lære hos Herr Bogtrykker og Skrivtstøber Seidelin. Den ene af dem var efter Tyveriet undvigt af sin Lære, og havde under et forandret Navn ført et brillant Liv. Denne blev først opdaget og udlagde sin Kammerat, som endnu var i sin Lære. Hos den første skal der være fundet 700 Rdlr. Den sidste havde sine Midler, 200 Rdlr., nogle Stikkerie og mere andet forvaret paa Hr. Seidelins Papirloft, deels i Muren og deels i Gulvet. Paa Forespørgsel, hvorfor han ikke havde saa mange Penge, som hans Kammerat, skal han have svaret, at denne havde snydt ham.Affæren blev også nævnt i Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende. 29. august 1804:
Endelig er den sande Sammenhæng med det hos Kapt. Tranberg begaaede store Tyveri opdaget. Gierningsmændene vare en for endeel Tid siden af sin Lære hos Bogtrykker K. H. Seidelin bortløben Dreng, Peter Nørregaard og en anden af ham forført Medlærling. For det første ere 900 Rd. omtrent i Penge komne tilstede.
Fra Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, No. 80, Den 3 September 1804, side 1253
Opdagelsen af Tyveriet hos Herr Capitain Tranberg, skal tillige have givet Anledning til Opdagelsen af et andet Bedragerie. Den af Capitainens Tyve, der var bortrømt fra sin Lære, fik et Besøg af en Betjent, som i sin Trang troede sig berettiget til lidet af hans Overflødighed. Det unge Menneske negtede ham den forlangte Hjelp, og Betjenten, som sluttede sig til, at han ikke var kommen til det, han havde, paa en ærlig Maade, lod af Misfornøielse et Par Ord falde derom. Ved at høre dette, blev det unge Menneske bange, og lovede ham Hjelp, naar han kun vilde tie med det han vidste. Men Betjenten, som nu kunde udregne, hvorledes det hang sammen, begav sig strax til Capitainen for at sige ham, at han vidste hvem der havde bestjaalet ham. Glad derover bad capitainen ham at skrive en Anmeldelse derom til Politiemesteren. Dette gjorde Betjenten. Men til Ulykke skal Politiemesteren strax have erkjendt Haanden for at være den samme, hvorefter der i Vinter hos Hr. Capitain Agerbech i Hr. Capitain Kyhns navn blev laant en Deel Sølvtøi. Altsaa styrtede Angiveren her sig selv.Igen Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende. 14 september 1804:
I nogle Blade er det urigtigen berettet, at en Betjent eller Visitør var deeltagende i det hos Kapt. Tranberg begaaede Tyveri. Den tredie indviklede Person, Holst, var kun Privatskriver ved Vesterports Cisebod. Han er en gammel Synder og har for nogle Aar siden ikke alene stiaalet en Brevtaske fra en Skibskaptain, men med koldt Blod seet paa, at en Neger, som mistænktes, tampedes paa det eftertrykkeligste. Den Gang kom han i Forbedringshuset. Siden havde han ved et falsk Brev i Dir. O. Lunds Navn bedraget Kommandant Wilster 18 Sølvskeer fra, og ved et dito Brev til Kapt. Nørager i Gross. Kyhns Navn ligeledes bedraget Sølvskeer fra den første. I dette sidste Bedrageri, havde Bogtrykkerdrengen P. Nørregaard ogsaa Deel. Nogle Flasker, Soja, som denne forhen havde frastiaalet Kapt. Tranberg, havde Holst hjulpet at sælge. Hvad enten han nu var deeltagende eller blot vidende i Pengetyveriet hos Kaptain Tranberg, saa frygtede han rimeligvis for at drengen Nørregaards friske Levemaade skulde røbe ham. Han gik derfor til Kapt. Tranberg og sagde, at han kunde maaske navne ham hans Tyv, men ønskede paa ingen Maade selv i Sagen at nævnes som Angiver, eller i den Anledning udsættes for at maatte spilde sin Tid ved at gaae paa Politikammeret. Kapt. Tranberg lovede ham en god gave og skiænkede ham dygtig til med Mader. Han nævnede nu Nørregaard, men ønskede atter at Politiet slet ikke bemøjedes med Sagen, han vilde selv tage Tiden i Agt naar Nørregaard kom til ham. Siden nævnede han ogsaa den anden Bogtrykkerdreng og beskrev P. Nørregaards Person og Klædedragt. Kapitainen underrettede strax Politiemesteren herom, og her skeede det ved Ligheden af Holst med de Beskrivelser, som i Anledning af Sølvtyverierne forhen vare indkomne, at Politiet opdagede at han var skyldig, og arresterede ham. P. Nørregaard har i 2 Maaneder tilsat omkring 600 Rd, den anden Dreng havde næsten ikke brugt noget af det Stiaalne. Hos begge disse Drenge fandtes ogsaa en betydelig Deel Bøger, stiaalne fra Bogtrykker Seidelin.I en artikel "Fra Himmerland og Kjær Herred, 1947-48, bind XV, side 153-207 (se denne artikel) omtales Politivennens redaktør Seidelin som angiver af agent Johan Georg Galster. Galster kom til Danmark for at af isenkræmmerne at indkræve hvad de skyldte han firma - et handelshus i Jern- og Stålvarer. Forretningsrejsen fortsatte, men pga. fastlandsspærringen besluttede han at ansøge om dansk statsborgerskab i juli 1807. Uheldigvis på samme tidspunkt som englænderne forberedte bombardementet. Han afviste at tiltræde Borgerbevæbningen pga dårlige øjne, men grunden var formentlig snarere hans tætte tilknytning til englænderne. Mod at betale 100 Rd. fik han Borgerret 16. oktober 1807.
Han rejste herefter rundt i Sverige, og kom tilbage til Danmark just som der udbrød krig mellem de to lande 12. marts 1808. Nu blev han imidlertid angivet til Politivennen af isenkræmmerne som igen angav ham til politimester Haagen. Isenkræmmer O. C. Lassen anmodede herefter Seidelin om at indrykke en artikel om at holde øje med udenlandske personer. Politiet skred ind 29. marts 1808 og arresterede Galster. I april 1808 rejste han til Aalborg hvor han siden drev sin virksomhed.
Seidelin var interesseret i nye opfindelser, hvilket fremgik af Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 23. maj 1809:
Præmien for Opdagelsen af Steenkul i Sjellands Stift, Møen undtagen, er atter fornyet for Aaret 1809, og til den 13 d. M. var i denne henseende alt tegnet 3797 Rd. hos Hr. Litteratus og Lieutenant Seidelin.
I tidsskriftet Jahrbücher der teutschen Medizin und Chirurgie. 1813, s. 140-143, under rubrikken "Kürzere Notizen und Korrrespondenz-Nachrichten" blev beskrevet en vibrationsmaskine til medicinsk brug fremstillet af en von Rieffelsen i København som den "yderst kyndige og meget berømte nu afdøde lærde K. H. Seidelin som den første bragte denne ide til udførelse". Nemlig i sommeren 1807. Maskinen skulle have fjernet en kvindes hovedpine. Skribenten anførte at han ikke præcis kunne se hvorfor maskinen virkede, men mente at det måtte være som følge af friktion og elektricitet. Mig bekendt har ingen senere forsøgt sig med noget lignende.
Han skrev, redigerede, trykte, opsøgte og
bearbejdede. Mange
af de som henvendte sig, var ikke gode til at skrive, så både Seidelin og efterfølgeren Kristensen påtog
sig denne opgave.Skrivestilen er derfor ret ens selv om
kilderne har været forskellige. Seidelin skrev første gang efter "programerklæringen" i nr. 1 om sin virksomhed i nr. 9, 1798 i en kommentar til Hr. Kræsennæse, senere i Politivennen 1799, 22. november 1806 (side 7131-7132) og i Politivennen 1808 (nr. 526, s.
8453-8456). Desuden om hans "fortabelse af sin levevej" 1805 (nr. 368, 11. maj). Seidelin udgav bladet 1798-1811, med stedfortrædere april – oktober 1804 (stedsønnen Jørgen Johan Albrecht Schønberg (1782-1841). Han står i Krak opført som skuespiller, samme adresse som Seidelin, Pilestræde 94 (1804). . (Se fx A. Egelund Møller: Klaus Henrik Seidelin. Skovlænge, 1996).
I 1810 trådte han tilbage fra sin post i det borgerlige Artilleri:
Avancement, Forflyttelse og Afgang ved det Landmilitair-Etat.... 8) Sec. Lieut. C. H. Seidelin af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie udtræder formedelst svageligt Helbred af Nummer, og ansættes a la suite ved Corpset med Forbehold af Avancement efter hans Anciennitet, imod at han, efter hans Tilbud, holder uden Godtgiørelse forberedende Forelæsninger for Corpsets Underofficerer i de Dele af de mathematiske Videnskaber, som de skulle lære til deres Officeer-Examen. 9) Bombarderer C. N. Westerholt af bemeldte borgerlige Artillerie, udnævnes herved til Sec. Lieut. ved samme. (Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 26. februar 1810).
Efter Seidelins død videreførte bogholder ved Lottoer Hans Christian Amberg (1749-1815) Politivennen 18. maj 1811 – ? (nr. 674-693). Disse 66 numre haves ikke. Han boede i Helliggeiststræde 157, nutidens Niels Hemmingsensgade 20 fra 1887. (1811-)
Seidelin flyttede hvad skik var, meget rundt i København: Fra Krak fremgår hans adresser som bogtrykker, Pilestræde 94 (1798-1800) og Skrivtstøber (1802-1804). Kommandeerskersant ved det borgerlige Artillerie og Litteratus (1807), Lieuten. ved det borgerlige Artilleriee og Litteratus (1808), Sec. Lieut. ved det borgl. Artill. og Litteratus. Pilestræde 119 (1809-1811). Pilestræde 94 lå hvor nutidens nr. 19 og 21 ligger på hjørnet af Silkegade. Den daværende bygning eksisterer ikke længere. Det gør 119 heller ikke.
At hans helbred i hvert fald fra 1810 var dårligt, fremgik af en notits i "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende", 26. februar 1810:
K. L. Rahbek skrev en nekrolog over ham i Dagen, 6. april 1811:
De to første redaktører var som nævnt begge officerer i Københavns Borgerlige Artilleri. Borgervæbningen var på det tidspunkt velanset. Den havde deltaget i forsvaret af voldene under Københavns Bombardement 1807 med omkring 100 sårede og flere dræbte, deriblandt ikke så få Officerer. 11. august 1807 besatte korpset Langelinje og Qvinti Lynette. 3 faldne under bombardementet. Samme år inden bombardementet var der den 4.-5. Juli 1807 slagsmål mellem matroser og marinere, med sårede på begge sider. Marinerne stormede fx Nyboder. Borgervæbningen blev indsat og tilvejebragte orden. Kronprins Frederik takkede dem efterfølgende for det. Måske er det herfra Politivennens dybe mistro til matroser stammer. De omtales som regel nedsættende som tarvelige, truende og præget af kujonagtig flokmentalitet
Seidelin flyttede hvad skik var, meget rundt i København: Fra Krak fremgår hans adresser som bogtrykker, Pilestræde 94 (1798-1800) og Skrivtstøber (1802-1804). Kommandeerskersant ved det borgerlige Artillerie og Litteratus (1807), Lieuten. ved det borgerlige Artilleriee og Litteratus (1808), Sec. Lieut. ved det borgl. Artill. og Litteratus. Pilestræde 119 (1809-1811). Pilestræde 94 lå hvor nutidens nr. 19 og 21 ligger på hjørnet af Silkegade. Den daværende bygning eksisterer ikke længere. Det gør 119 heller ikke.
At hans helbred i hvert fald fra 1810 var dårligt, fremgik af en notits i "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende", 26. februar 1810:
"Sec. Lieut. C. H. Seidelin af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie udtræder formedelst svageligt Helbred af Nummer, og ansættes a la suite ved Corpset med Forbehold af Avancement efter hans Anciennetet, imod at han, efter hans Tilbud, holder uden Godtgiørelse forberedende Forelæsninger for Corpsets Underofficerer i de de Dele af de mathemathiske Videnskaber, som de skulle lære til deres Officeer-Examen."Seidelins forestilling om idealmennesket fremgik måske af en dødsannonce i Dagen 21. januar 1803 om en skibskaptajn:
Hans Peter Klein, Skibskapitain, og sidst Vaterskout i Staden, om hvem Hr. Auditør Tönsberg har sat et saa skjönt og sandt Skudsmaal i Adresseavisen No. 21, var en af de sjeldne Mennesker, der blot ved indvendig Kraft oparbejdede sig til udmærket Sjelsstorhed. Han var föd paa Silt, denne Planteskole for duelige haardføre og tarvelige Söemænd. Fra Barndommen plöiede han det Element, der hos saa mange Sjælesmitter med Raahed og Uforskammenhed. Men Kleins Sjæl lignede den stille fredelige Havflade hvori Himmelen spejler sig. Den vilde fraadende Sögang betvang han med samme urokkelige Standhaftighed og Taalmodighed, hvormed han begegnede den vilde Lidenskab, naar denne opbrusede hos nogen i hand Omgangs-Kreds. Han dannede mange Ynglinger til klippefaste Sömænd, og mange klippehaarde Sind mildnedes ved hans Omgang til Menneskelighed og Blidhed. Ingen Banden hörtes hvor han befalte. Kleins Flid maatte erhverve ham Rigdomme, men han ansaae Menneskeheden for sin Medreder, og til dens Pleie og Understöttelse opofrede han af ædelt Hjerte alt hvad han kunne undvære. Han kunde efterladt sin Mage og Börn Tönder Guld; han efterlod dem sit Minde og alle deres Kjerlighed der havde kjendt ham. Den, som skriver dette, har kjendt ham.K. H. S.Seidelin havde mange for os særprægede interesser. Han underviste bl.a. til det sidste i matematik - og i 1810 skal han have forsøgt sig med østers-dyrkning, ifølge Kjøge Avis, 8. april 1896. Her stod at magistraten i Køge havde modtaget et brev 20./21. maj 1810 fra Seidelin hvori han meddelte at han ville skænke Køge 50 østers til udsætning i bugten:
"Vi leve i Tider, hvor alt, hvad som kan tjene dels til Føde, dels til Salg, maa være en kjærkommen Erhvervelse.-Ligesom Bierne paa Landet, hensatte paa deres Stokke formere sig og arbejde for os uden at koste os noget, saaledes er det med den for Dumhed saa udskjældte, men selv af Vittighedsmanden saa gjerne spiste Øster. - Jeg tror, det en Skam, at vi give saa mange Penge ud til andre, uden at prøve om vi selv kunne anskaffe os Tingen".Herefter en anvisning, og de ankom vitterligt med provst Sattrup den 21. maj kl. 7 om eftermiddagen. De blev udsat den følgende dag af borgmester Grell, ledsaget af postmesteren, lodsen og en prammand. Avisen efterlyste om Køge nogensinde havde fået udbytte af de 50 østers.
K. L. Rahbek skrev en nekrolog over ham i Dagen, 6. april 1811:
Fredagen den 5te April döde dette Blads Udgiver, borgerlige Artillerielieutenant, Litteratus K. H. Seidelin, i en Alder af næsten halvtredsindstyve Aar. Hvad denne drivtige, kundskabsrige, gavnelystne og patriotiske Mand var i enhver af de forskiellige Virkekredse,, han betraadde, og tildeels skabte sig selv, er her ikke Stædet udförlig at omtale; en fuldstændig efterretning om hans videnskabelige Arbejder og Fortienester, sammendragne af Undertegnede, der har staaet i mange Aars litterarisk og personlig Forbindelse med ham, vil i et af de Fölgende Nummere findes. Nærværende Dagblad, som han en Række af 8 Aar har fortsat, vedligeholdt, bestandig udivdet, og forbedret, har - for her ikke at sige mere til dets Ros - mellem hans Medborgere vundet et saa betydeligt Antal Læsere - gierne kan man sige fra Hytten til Thronen - at hans Efterladte, endog uden Hensyn paa at det er det eneste, han med al sin Stræbsomhed har efterladt, ikke har troet at burde ladet det gaae i Graven med ham. De have altsaa formaaet Undertegnede, at paatage sig Bladets Redaction, og skal han ingen Flid eller Umage spare for saavidet det staaer til ham, at bevare det den Yndest og Tillid, det under sin Stifters övede og utrættelige Hænder havde erhvervet sig, hvorhos han og gjör sig det Haab, at enhver, der skiönsom yndede den Hengangne, vil lade sin Yndest gaae i Arv paa dette hans Yndlingsarbeid, der var ham dobbelt kiært, fordi det var det eneste, han havde at efterlade en elsket Kone, med hvem han i 13 Aar i blide og mörke Dage havde levet i et lykkeligt Ægteskab
K. L. RahbekSeidelin glemte aldrig sin fødeegn, og han var heller ikke glemt i sin hjemegn, idet Lollands Falsters Stifts Kongelig priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, som forsendes med Ride-Posten skrev nedenstående nekrolog 12. april 1811.
Dagens og Politivennens Udgiver, borgerlig Artillerielieutenant Litteratus K. H. Seidelin, hvis Hjerte slog saa varmt for sit Fædeland ialmindelighed, og for sin Fædreneprovinds Lolland isærdeleshed er ikke mere. Fredagen den 5 April endte han næsten i en alder af 50 Aar sit Daadfulde Live. Hvad han har gjort og virket for sit efterladte Barn, vor Provindsialbogsamling, er noksom bekjendt. I Aaret 1795 udgav han i Trykken: Plan til en offentlig dansk Provindsialbogsamling i Mariboe, samt Liste paa de allerede skjænkede Bøger og Penge; hvorved den fik sit tilværelses første Fremstød og paa Grund heraf kan han med Rette kaldes dens egentlige Stifter. Efter hans allerunderdanigste Ansøgning er den i den senere Tid af Hs. Majestæt allernaadigst bleven beriget med et illumineret exemplar af Flora Danica. Ogsaa hans utrættelige Omhue og Bestræbelser har Stiftelsen at takke for anselige Gaver af Bøger og Landkort fra Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfremmelse og fra Landhusholdningsselskabet. - Ved hans alt for tidlige Død taber den et aarlig Bidrag af 23 Rd. Kort før Døden kaldte ham, lagde han Grunden til en Modelsamling for Lollands Falsters Stift, som opbevares til eftersyn paa Raadstuen her. - Med Hensyn til Tid og Omstændigheder lod han for nogle Aar siden igjennem Stiftets høje Øvrighed uddele blandt Almueen trykte Anviisninger til Salpeters Tillavning. For at ophjelpe og bringe den saa saare nødvendige og nyttige Svømmekunst i Nakskov til den høist muelige Fuldkommendhed, udsate han aarlige Priisbelønninger. Endeel gode Frugttræer har han her i Stiftet ladet uddele iblandt Bondestanden. Selskabet for oplysningens og Vindskibelighedens Fremme har han ædelmodigen rakt Haanden, ved i Forbindelse med det at vække Almeenaand og befordre Huus- og Kunstflid. Saaledes levede og virkede denne vor Hedenfarne for Lollands Vel. Hæld og Hæder følge hver den, der besjæles af hans Aand og efterligner hans Daad! Stedse skal hans Minde leve iblandt os, evig hans Navn være os velsignet og uforglemmelig hans Daad. Alsalighed vorde hans Lod! Fred, Herrens Fred evindelig med hans Støv!!!I "Lollands Falsters Stifts Kongelig priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger", 29. juni 1813 stod:
"Afgangne Lieutenant K. H. Seidelin i Kjøbenhavn har ved Testamente legeret til Skolen i hans Fødebye Gloslunde i Lollands Sønderherred en Capital af 200 Rd. D. E. som skal udsættes paa Rente til Fordeel for Skolelæreren. Ifølge Testamentet er det bestemt at denne Capital skal helst udsættes til Mænd af Sognet, dernæst til Mænd af Herredet og i Mangel deraf til Lolliker i det Hele."Efterfølgeren, Kristen Kristensen findes beskrevet her på bloggen.
De to første redaktører var som nævnt begge officerer i Københavns Borgerlige Artilleri. Borgervæbningen var på det tidspunkt velanset. Den havde deltaget i forsvaret af voldene under Københavns Bombardement 1807 med omkring 100 sårede og flere dræbte, deriblandt ikke så få Officerer. 11. august 1807 besatte korpset Langelinje og Qvinti Lynette. 3 faldne under bombardementet. Samme år inden bombardementet var der den 4.-5. Juli 1807 slagsmål mellem matroser og marinere, med sårede på begge sider. Marinerne stormede fx Nyboder. Borgervæbningen blev indsat og tilvejebragte orden. Kronprins Frederik takkede dem efterfølgende for det. Måske er det herfra Politivennens dybe mistro til matroser stammer. De omtales som regel nedsættende som tarvelige, truende og præget af kujonagtig flokmentalitet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar