Udgiverne

Klaus Henrik Seidelin

Klaus Henrik Seidelin (1761-1811) var præstesøn og påvirket af oplysningstidens tanker. Om hans far står der følgende i "En almindelig dansk præstehistorie", bind 1, s. 462 for Gloslunde og Græshave, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Loll. Falsters stift:

22/11 1727. Hans Frederiksen Seidelin *, f. Nykjøb. p. F. 6/1 01; F. F. S., Apoth; M. Karen Clausdtr. ... Nøiagtig og sparsommelig. Der fortælles, at, da han paa sine gamle dage, vel indpakket, kjørte til Kirke, maatte Degnen, som sad bad ved ham, puffe ham i Ryggen, hvergang Præsten kjørte forbi en Kirkegænger. Dette ærgrede Degnen, og da han puffede derfor til ham, saa ofte de kjørte forbi et Piletræ, saa at den gamle Præst sad og bukkede og bukkede hele Veien. Naar de kom til Kirke, og der næsten ingen Besøgende havde været, spurgte han derfor Degnen: "Men, monstro, hvor bleve alle Kirkegængerne af?", hvortil Degnen med en vis Sandhed svarede: "De bleve vist staaende nede paa Veien og gloe paa hinanden; see Rh. S. 301; den bekjendte Bogtrykker og Udgiver af "Dagen", Claus Henrik S. var hans Søn.

Han skrev, redigerede, trykte, opsøgte og bearbejdede. Mange af de som henvendte sig, var ikke gode til at skrive, så både Seidelin og efterfølgeren Kristensen påtog sig denne opgave.Skrivestilen er derfor ret ens selv om kilderne har været forskellige. Seidelin skrev første gang efter "programerklæringen" i nr. 1 om sin virksomhed i nr. 9, 1798 i en kommentar til Hr. Kræsennæse, senere i Politivennen 1799, 22. november 1806 (side 7131-7132) og i Politivennen 1808 (nr. 526, s. 8453-8456). Desuden om hans "fortabelse af sin levevej" 1805 (nr. 368, 11. maj). Seidelin udgav bladet 1798-1811, med stedfortrædere april – oktober 1804 (stedsønnen Jørgen Johan Albrecht Schønberg (1782-1841). Han står i Krak opført som skuespiller, samme adresse som Seidelin, Pilestræde 94 (1804). . (Se fx A. Egelund Møller: Klaus Henrik Seidelin. Skovlænge, 1996).

Efter Seidelins død videreførte bogholder ved Lottoer Hans Christian Amberg (1749-1815) Politivennen 18. maj 1811 – ? (nr. 674-693). Disse 66 numre haves ikke. Han boede i Helliggeiststræde 157, nutidens Niels Hemmingsensgade 20 fra 1887. (1811-)

Seidelin flyttede hvad skik var, meget rundt i København: Fra Krak fremgår hans adresser som bogtrykker, Pilestræde 94 (1798-1800) og Skrivtstøber (1802-1804). Kommandeerskersant ved det borgerlige Artillerie og Litteratus (1807), Lieuten. ved det borgerlige Artilleriee og Litteratus (1808), Sec. Lieut. ved det borgl. Artill. og Litteratus. Pilestræde 119 (1809-1811). Pilestræde 94 lå hvor nutidens nr. 19 og 21 ligger på hjørnet af Silkegade. Den daværende bygning eksisterer ikke længere. Det gør 119 heller ikke.

At hans helbred  i hvert fald fra 1810 var dårligt, fremgik af en notits i "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende", 26. februar 1810:
"Sec. Lieut. C. H. Seidelin af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie udtræder formedelst svageligt Helbred af Nummer, og ansættes a la suite ved Corpset med Forbehold af Avancement efter hans Anciennetet, imod at han, efter hans Tilbud, holder uden Godtgiørelse forberedende Forelæsninger for Corpsets Underofficerer i de de Dele af de mathemathiske Videnskaber, som de skulle lære til deres Officeer-Examen."

Seidelin havde mange for os særprægede interesser. Han underviste bl.a. til det sidste i matematik - og i 1810 skal han have forsøgt sig med østers-dyrkning, ifølge Kjøge Avis, 8. april 1896. Her stod at magistraten i Køge havde modtaget et brev 20./21. maj 1810 fra Seidelin hvori han meddelte at han ville skænke Køge 50 østers til udsætning i bugten: 

"Vi leve i Tider, hvor alt, hvad som kan tjene dels til Føde, dels til Salg, maa være en kjærkommen Erhvervelse.-Ligesom Bierne paa Landet, hensatte paa deres Stokke formere sig og arbejde for os uden at koste os noget, saaledes er det med den for Dumhed saa udskjældte, men selv af Vittighedsmanden saa gjerne spiste Øster. - Jeg tror, det en Skam, at vi give saa mange Penge ud til andre, uden at prøve om vi selv kunne anskaffe os Tingen". 

Herefter en anvisning, og de ankom vitterligt med provst Sattrup den 21. maj kl. 7 om eftermiddagen. De blev udsat den følgende dag af borgmester Grell, ledsaget af postmesteren, lodsen og en prammand. Avisen efterlyste om Køge nogensinde havde fået udbytte af de 50 østers.

Seidelin glemte aldrig sin fødeegn, i "Lollands Falsters Stifts Kongelig priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger", 29. juni 1813 stod:

"Afgangne Lieutenant K. H. Seidelin i Kjøbenhavn har ved Testamente legeret til Skolen i hans Fødebye Gloslunde i Lollands Sønderherred en Capital af 200 Rd. D. E. som skal udsættes paa Rente til Fordeel for Skolelæreren. Ifølge Testamentet er det bestemt at denne Capital skal helst udsættes til Mænd af Sognet, dernæst til Mænd af Herredet og i Mangel deraf til Lolliker i det Hele."

Kristen Kristensen

Seidelins ven og efterfølger Kristen Kristensen (1777-1849) var søn af brændevinsbrænder Jacob Christensen. Kristen Kristensen blev student 1795, studerede filologi, men da det pædagogiske seminarium oprettedes, forlod han studierne og var fra 1799 boghandler i nogle år. På et tidspunkt startede han i Københavns borgerlige Artilleri, sammen med Seidelin. I april 1808 var de løjtnanter og underviste i matematik, fortifikation og artilleri for de underofficerer der ville tage den teoretiske eksamen. Seidelin holdt også forelæsning for mandskabet på kaperskibe. Der blev afholdt eksamener i december 1808. 1817 blev han kaptajn ved det borgerlige Artillerikorps, 1826 major. Gift 17. maj 1800 Sophie Helene Achilla Beeken (død 11. november 1843). Se særskilt side om Kristensen.

Kristensens status over bladets første årgang ses i nr. 104 (27. december 1817) samt 4. januar 1840. Han skrev enkelte gange om redaktionens linje: I nr. 340, (6. juli 1822, s. 5493-5494) forsvarede han indrykning af et indlæg. I Nr. 416 (20. december 1823) Erklæring til Forfatteren af et anonymt Brev, antydede han at der havde været trusler mod bladet. I nr. 462 (6. November 1824) i artiklen Et Par Ord i Anledning af den anonyme Kritik i Conversationsbladet , forsvarede han tonen. På bladets 10-årsdag besluttede han at starte forfra med nummereringen. I en artikel i nr. 1096 (31. december 1836) viste Kristensen socialt engagement. Vanskeligheder med at distribuere bladet fremgår af postproblemerne til Frederikssund (7. april 1827). Hans svagelige helbred gjorde ham ude afstand til at besvare en anklage i Sandhedsfaklen pga sygdom, nr. 1099 (21. januar 1837). Skolelærer Beeken vikarierede for Kristensen 15. juli-30. september 1837 og 27. juli 1839-28. september 1839.

Annonce for Politivennen i Adresseavisen, 31. december 1819.



Kristen Kristensen udgav Politivennen 1816 – 9. april 1842, med stedfortrædere nov. 1822-marts 1823 og 16. aug. – 18. okt. 1828 (Johannes Christian Lange). I Krak står Lange opført som boghandler Pilestræde 79 (1822-1823). Klareboderne 18/Pilestræde 47. Huset er
Opført mellem 1780 og 1790 af bygmester Johan. Peter Boye Junge. Litteratus, har Leiebibliothek, Springgade 40, senere Pilestræde 64. (1828). 15. juli-30. september 1837 skolelærer A. H. Beeken og igen 27. juli 1839-28. september 1839.I Krak er opført en A. H. Beeken, (stavemåden varierer) skolelærer, D. M. Borgergade 101. (Bygningen eksisterer ikke længere). I en "Bekjendtgørelse", Politivennen 2. januar 1841 meddelte Kristensen at han overdrog redaktionen til hr. W. Walther.
Dødsannonce for Kristen Kristensen, Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger. 23. januar 1849.

En længere biografi over Kristen Kristensen findes her på bloggen.

De to første redaktører var som nævnt begge officerer i Københavns Borgerlige Artilleri. Borgervæbningen var på det tidspunkt velanset. Den havde deltaget i forsvaret af voldene under Københavns Bombardement 1807 med omkring 100 sårede og flere dræbte, deriblandt ikke så få Officerer. 11. august 1807 besatte korpset Langelinje og Qvinti Lynette. 3 faldne under bombardementet. Samme år inden bombardementet var der den 4.-5. Juli 1807 slagsmål mellem matroser og marinere, med sårede på begge sider. Marinerne stormede fx Nyboder. Borgervæbningen blev indsat og tilvejebragte orden. Kronprins Frederik takkede dem efterfølgende for det. Måske er det herfra Politivennens dybe mistro til matroser stammer. De omtales som regel nedsættende som tarvelige, truende og præget af kujonagtig flokmentalitet

For Kristensen kan satsningen på en militær karriere økonomisk set have været en givtig ting. Slaget på Reden 1801 havde betydet et boom for korpset. 1803 bestod korpset af 6 kompagnier efter en udvidelse på i alt 489 mand udvidedes til indtil 900 mand. Korpset bestod nu af en øverstkommanderende, en premiermajor, en sekondmajor, en regimentsfeldskær, og en auditør. 6 kaptajner, 6 stabskaptajner, 6 premierløjtnanter, 12 sekondlojtnanter, 12 fyrværkere, 6 kommandersergenter, 90 bombarderer, 90 overkonstabler, 810 underkonstabler, 12 tamburer og 6 pibere. Den øverstkommanderende fik 600 rigsdaler, piberne 480. Begge ganske betydelige summer. Kristen Kristensen nåede at avancere til at blive major inden han blev pensioneret, og han må have modtaget en ganske betydelig gage til at supplere de formentlig beskedne  indtægter fra Politivennen.

I Krak er der følgende oplysninger om Kristensen, C. (fra  1829 Kristensen, K.). Premierlieut. ved det borgerl. Artillerie og Boghandler, Klosterstræde 71 og 72 (nu 23-23 a-b) fra 1809/1811. (1815/1816-1817/1818), Capitain ved det borg. Artillerie og Boghandler (1818/19-1822), Capitain ved det borg. Artill. Vestergade 47 (i dag 17, 1. sal. 1823) (1824 mangler sider). Capitain ved det borg. Artill. og Exerceer Inspecteur, Vestergade 47 (1825). Major, ved det borg. Artill. og exerceer Inspecteur (indtil 1830), Vestergade 47 (1827-1830). St Kannikestræde 45, nu Store Kannikestræde 10 (1831-1844). Gothersgade 333, nu Gothersgade 43 (1845). Hj. af Suhmsg. og Hauserpladsen 197, nu Hauserplads 14/Suhmsgade 7 (1846-49). 



Redaktører 1841-46: 

1. jan. – 31. dec. 1841 W. Walther
Lavede en række længere temaartikler, 13 artikler er gengivet på denne blog. Artiklerne viser social indignation dels over de fattiges forhold, dels over fx præsters vellevned. Han optræder ikke i Krak.
1. januar-april 1842 K. Kristensen
Vendte tilbage for en tremåneders periode. Ingen artikler er gengivet her på webloggen. Han overlevede bladet til 1849.
9. april – 14. maj 1842. (nr. 1372-nr. 1375) cand. jur. C.L. Schønberg. I Krak er han opført som Cand. juris og Lærer, Høibroplads 45 (1842). Nørregade 33 (1843). 
14. maj – 6. august 1842 (nr. 1376-nr. 1388). Litteratus G. Holst.
6. august – 7. november 1842 (nr. 1389-nr. 1401). Litteratus Ludvig Jacobsen. Krak angiver en Jacobsen, L. J. Bogtrykker, Springgade 14 (1842) som muligvis er ham. 
7. november 1842 – 2. april 1845 (nr. 1402-nr. 1527) Litteratus L.M. d'Olin Hallberg.
27 artikler er medtaget på denne blog, fortrinsvis beskrivelser af København. Ukendt i Krak.
4. april – 8. august 1845. Fhv. landmand G.S. Preisler.
Politivennen udkom i denne periode to gange om ugen (Nr 1528-nr. 1561, 1. august 1845). Ingen af disse artikler er med her. Krak angiver ham som Commissionær, Chvn. Dronningensgade 260 (1845)

8. august 1845 – (januar?) 1846. Hestehandler Michael Leonard Nathanson
Disse numre findes ikke i Københavns Bibliotekers samling. Se særlig side, samt hans selvbiografi fra 1859. Han boede i Rigensgade 480. (1846) (Øster Voldgade 36). Med hestehandler Michael Leonard Nathanson skiftede bladet karakter. For alle tidligere redaktører var det centrale det redaktionelle. Men for Nathanson var bladet et personligt talerør. Københavns Biblioteker har ikke de 22 numre han udgav. I Nis Petersens bog om Nathanson omtales de som "et miskmask af åbenlyst injurierende artikler, moralske betragtninger og uhyrlige tyske poemer - alt sammen spædet op med brokker af hans tidligere pjecer og ansøgninger." 

For interesserede har jeg samlet et fyldigt materiale om Nathanson: 


Det første er inddelt i en håndfuld kapitler hvor jeg har skrevet nogle indlæg med kursiv. Hvis man ikke kan overskue at læse alle artiklerne, kan man starte med at læse disse afsnit.

Klosterstræde 23. I denne bygning boede Kristen Kristensen da han genoptog udgivelsen af Politivennen i 1816.



Vestergade 17, 1. sal hvor Kristen Kristensen udgav Politivennen i 1820'erne.


Kristen Kristensen boede i Store Kannikestræde nr. 10 (dengang nr. 45) i 13 år, fra 1831 til 1844. Det er det som de fleste genkender som Admiral Geddes Gård. Det fremgår ikke af Krak hvor han boede i huset. Men det kan have været her, i det gule bindingsværkshus.