Viser opslag med etiketten Kompagnistræde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kompagnistræde. Vis alle opslag

04 juni 2017

Yderligere Bemærkninger angaaende den af Hr. Eibeschütz oprettede Stiftelse i Compagnistræde.

I et inserat i sidste nummer af dette blad er det blevet erklæret at ovennævnte stiftelse ikke har noget med menighed eller Fattigvæsen at gøre, og at hr. Eibeschütz selv administrerer samme. At det sidste er tilfældet har indsenderen også senere erfaret. Men ikke desto mindre bliver det dog sandt at huset engang ved gave af hr. Eibeschütz er blevet til en stiftelse, og at det altså er det offentlige (ligegyldigt om det er Fattigvæsen, repræsentanter eller andre autoriteter) der har at påtale det, når man søger at gøre nogen forandring ved det der engang er skænket samme. 

At huset nemlig en gang for alle er skænket, må som allerede berørt i forrige inserat, antages på grund af at der uden på huset står, læseligt for alle: "Skjænket af H. S. A. Eibeschütz" osv. og det omtalte reglement viser alene at hr. Eibeschütz selv er bestyrer af samme og altså som sådan har ret til at opsige beboerne, når deres opførsel gør dem uværdige til længere at bo i det. Når det endvidere hedder i dette inserat at hr. Eibeschütz muligvis har i sinde at udvide sin velgerning ved at lade de familier der bor i nævnte stiftelse tilligemed en del andre bor i et hus i Studiestræde, da er det ingenlunde indsenderens agt på ringeste måde at betvivle hr. Eibeschütz' gode hensigt med det gode arrangement, men han skal dog tillade sig følgende bemærkninger: Det man især roste hr. Eibeschütz for da han bortskænkede denne stiftelse, var at han lod familier bo i samme der før havde været velhavende, men som nu ved uheld var kommet tilbage. Den mosaiske menighed har også andre fattigstiftelser, men som alle bebos af folk der på få undtagelser nær, hører til den lavere klasse.

Når nu hr. Eibeschütz ombyttede dette hus i Kompagnistræde med det i Studiestræde, hvilket sidste skal bestå af meget små lejligheder, der kun er indrettet for de mest forarmede familier, da var det væsentligste ved denne velgerning ophævet. Der ville således nemlig ikke længere være noget hus hvor de trængende, skønt mere dannede familier af den mosaiske tro skænkedes fri bolig hvorimod de ældre stiftelser kun ville blive forøget med en ny af samme slags. Og det bliver således dog rigtigt at hr. Eibeschütz i det væsentlige ville ophæve den gave han engang havde skænket.

(Politivennen nr. 1308, Løverdagen, den 23de Januar 1841. Side 59-61). 


Redacteurens Anmærkning

Debatten startede i nr. 1306, 9. Januar 1841. Side 31-32. Artiklen besvaredes i nr. 1307, 16. januar 1841, side 41-42.

03 juni 2017

Berigtigelse til Inseratet i sidste numer af Politievennen om Friboligen i Compagnistrædet Nr. 66.

Forfatteren af dette inserat synes ikke at have haft nøje kendskab til den sag han har villet omtale, hvorfor indsenderen der nøjere er underrettet om den, vil tillade sig at bemærke at omhandlede ejendom tilhører hr. S. A. Eibeschütz som deri har skænket bolig til 13 uformuende anstændige familier og at samme ejendom er det mosaiske samfunds Fattigvæsen samt dets repræsentanter uvedkommende. Dette ses også af det trykte reglement som leveres enhver familie ved inflytning i stiftelsen. Dette reglements § 1 lyder nemlig således: "Omendskjøndt de Familier, som jeg har forundt fri Bolig i ovennævnte Stiftelse, kunne gjøre sig Haab om at forblive sammesteds, saalænge deres Kaar ikke maatte forbedre sig, så ere de dog pligtige til at fraflytte samme, naar de til en af de lovlige Opsigelsestider forud varsles til Fraflytning i en af de sædvanlige Flyttetider. Skulde de derimod ved deres Forhold eller ved dette Reglements Overtrædelse gjøre sig uværdige til den dem forundte Velgjerning, da ere de pligtige til Fraflytnig paa hvilkensomhelst Tid, jeg maatte bestemme." Hr. Eibeschütz kan altså uden indskrænkning disponere over sin ejendom efter behag.

Men når talen har været om at denne ejendom skulle være til salg, stammer dette fra at hr. Eibeschütz i disse dage er blevet ejer af en større og til fribolig mere hensigtssvarende sted der kan rumme mere end det dobbelte antal familier end dette, har en stor gårdsplads og en rummelig have, hvori gamle eller syge kan nyde den fri luft om sommeren. Dersom nu hr. Eibeschütz har den hensigt at give det dobbelte antal familier og enker fri bolig i denne ejendom og at lade de i omhandlede stiftelse boende deri flytte ind, så er der vel ved denne forøgelse af hans godgørenhed mod fattige så meget mindre grund til at sige at han har taget tilbage hvad han engang har givet, hvilken tanke vist ikke ville kunne opstå hos nogen der kender mandens øvrige borgerlige færd.

(Politivennen nr. 1307, Løverdagen, den 16de Januar 1841. Side 41-42).  


Redacteurens Anmærkning

Debatten var foranlediget af en artikel i Politivennen nr. 1306, den 9. Januar 1841, side 31-32). Ovennævnte artikel besvaredes med et gensvar i nr. 1308, den 23. januar 1841, side 59-61). 

02 juni 2017

Hr. S. Eibeschütz's Stiftelse i Compagnistræde for Trængende af den mosaiske Troe.

Det er blevet fortalt at nævnte stiftelse i disse dage skulle være blevet anvist til salg. Indsenderen har imidlertid ikke kunnet fæste lid til denne beretning. Han tiltror nemlig hr. Eibeschütz den klogskab at han ikke vil prøve på noget som næppe lader sig udføre, nemlig at tilbagetage en en gang bortskænket ting. Nævnte hus er nemlig en gang for alle uden indskrænkning til visse år givet af hr. Eibeschütz til et veldædigt øjemed (der står endog uden på huset med store bogstaver: "Skjænket af Hr. Eibeschütz", osv.) og bør altså som gave stå ved magt. Og der er intet spørgsmål om at hvis det skulle gøres fornødent, vil vedkommende Fattigvæsen gøre sin ret gældende til at beholde noget hvorpå det har et lovgyldigt krav.

Så vidt vides har den mosaiske menighed sit eget Fattigvæsen, og det omtalte måtte da påligge menighedens repræsentanter. Men lige så lidt som indsenderen synes at oven nævnte beretning stemmer med hr. Eibeschütz' klogskab, lige så lidt synes den at stemme med den veldædige karakter som hr. Eibeschütz har navn for. Det ville måske være det første eksempel på at nogen havde tilbagetaget en gave han engang havde skænket til et velgørende øjemed. Efter at herr Eibeschütz har oprettet nævnte stiftelse, skal han have skænket flere kapitaler af ikke ubetydelig værdi dels til kirken, dels til de fattige, og det er af denne grund så meget mere rimeligt at allerede nævnte beretning fra begyndelsen af er udspredt, for at skade en mand der ligesom så mange i hans stilling, ikke er fri for misundere.

(Politivennen nr. 1306, Løverdagen, den 9de Januar 1841. Side 31-32). 

Redacteurens Anmærkning

Simon Aron Eibeschütz Fribolig blev oprettet 28. januar (Frederik 6's fødselsdag) 1834 Kompagnistræde 12 for 14 jødiske familier, deraf 4 fortrinsvis af stifterens og hustrus slægt. I Trap står at den nu har 40 boliger. 

Artiklen besvaredes i nr. 1307, 16. januar 1841, side 41-42, med et gensvar i nr. 1308, den 23. januar 1841, side 59-61. 

21 oktober 2016

Anmodning til Eieren af Stedet Nr. 32 paa Hjørnet af Compagni- og Hyskenstræde.

Hr. vært! Da den mængde sjovere og gamle kællinger der næsten daglig plejer sin magelighed i Deres gadedør, dels ved at spise frokost, dels ved at tage en middagslur osv. snart forulemper de ind- og udgående, ville De meget forbinde Dem Deres lejere ved i fremtiden at formå disse, sikkert ubudne gæster til at opsøge sig et mere belejligt sted for sådanne forretninger.

(Politivennen nr. 931, Løverdagen, den 2den November, 1833. Side 745-746)  

Hyskenstræde set mod Naboløs. Kompagnistræde krydser ved det bleggule hus (ved stopforbudsskiltet. Læderstræde (uden for billedet) krydser mod venstre. Eget foto, 2016
 


Redacteurens Anmærkning

Måske tager skribenten fejl? Nr. 32 var på Politivennens tid hjørnet af Læderstræde og Hyskenstræde. 1845 blev den delt i 32 A (Læderstræde 36, opført 1799) og 32 B (Hyskenstræde 9, opført 1834). 

04 maj 2016

Varsko.

Lørdag den 26. april om aftenen henimod kl. 11 blev to forbigående damer og en herre overøst med en særdeles ildelugtende væske der udkastedes fra huset nr. 59 i Kompagnistræde. Dette bekendtgøres for at andre kan tage sig i agt ved at passere et hus hvori der bor så skidenfærdige mennesker.

(Politivennen nr. 644, Løverdagen den 3die Maj 1828, s.284).

20 april 2016

En Clarinet til Dandseboderne.

Når det frygteligt brandråb og vægterpiben genlyder i stadens gader, standser al anden færd gerne. Man iler afsted med den hurtighed angsten indgyder for at erfare om ilden ikke er i nærheden eller hos venner og bekendte. Så meget desto mere må det forundre enhver da der sidste søndag den 16. i denne måned var udbrudt skorstensbrand i Borgergade, at høre at de herrer musici på danseboderne i Magstræde og Kompagnistræde ikke opgav deres virksomhed, men blandede deres harmoniske (?) toner med vægterpibernes skrattende klang. 

Det synes underligt at i et øjeblik hvor såvel individer af brandkorpset som også af borgermilitæret må forlade hus og hjem for at våge over orden og rolighed, nogle muligvis halvdrukne landsoldater og konsorter med respektive kærester skulle have den magt at trodse alle andres ængstelige følelser og ikke i det mindste vise den opmærksomhed at standse med deres krumspring indtil alarmen og faren var forbi. Da sædvanligvis alle vinduer er åbne på sådanne steder, så lyder musikken og de bestøvlede danseres djærve fodslag ikke alene i nabolaget, men foruroliger ofte en hel gade. Vedkommende bedes at blæse på denne klarinet indtil videre. For skulle denne uskik bemærkes oftere, skal man ikke være sen med at skaffe dem endnu en, muligvis af en stærkere klang uden at frygte hverken for vært eller knebelsbartede gæster.


(Politivennen nr. 612 Løverdagen den 22de September 1827, s. 601-602).



"Når det frygteligt brandråb og vægterpiben genlyder i stadens gader, standser al anden færd gerne." (P. Klæstrup: Brandalarm)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen affødte mere debat i Politivennen nr. 613, 29. september 1827, s. 618-619 og Politivennen nr. 615, 13. oktober 1827, s. 647-649)

Magstræde 23 eksisterer ikke længere, men er formentlig nutidens Magstræde 17/Nybrogade 30. Det er ikke den eneste gang Magstræde har været genstand for artikler i Politivennen. Den 14 maj 1825 blev der klaget over vasketøj. Knebelsbarter er noget som mest blev forbundet med militærfolks skæg.

01 april 2016

Den lige Vei er den bedste.

Ved den sidste ulykkelige ildebrand på hjørnet af Kompagni- og Badstuestræde mistede husets tjenestetyende alt hvad de ejede, eftersom ildens heftighed forbød al adgang til loftet hvor de havde deres ejendom stående. De fleste familier der boede i huset, mistede mere eller mindre af deres indbo eller fik det beskadiget. Og da de ikke var forsikret, var det sandsynligt at de ikke efter ønske kunne yde de stakkels tjenestetyende nogen erstatning. Anmelderen som kender sine medborgeres godgørenhed og medlidenhed, opsatte derfor en bøn til disse om en lille skærv for de brandlidte tyende. Men på Adressekontoret nægtede man at indrykke annonce før det var påtegnet af den beskikkede censor. Man henvendte sig derfor til denne som gav til svar, at annoncen skulle påtegnes af den administrerende direktion for fattigvæsenet. Man gik derfor til en af de herrer direktører med anmodning om at få den forlangte påtegning, men fik det svar: at det var forbudt at en sådan annonce om hjælp måtte indføres i offentlige blade.

Skønt anmelderen ikke kan indse hvilken skade det kan forvolde fattigvæsnet om man endog ved en sådan lejlighed bad medborgerne om et lille bidrag, som jo var aldeles frivilligt, så måtte han dog tro at forbuddet fandt sted, og altså opgav han sit forsæt på denne måde at udvirke noget til de brandlidtes tarv. At der imidlertid sker undtagelser fra nævnte blad, giver Adresseavisen flere eksempler på, hvoraf man blot vil anføre et. Da en ulykkelig brand henved for 2 år siden havde fortæret hjørnehuset af Gothersgade og Grønnegade, opfordrede de herrer kaptajn v. Haffner og isenkræmmer Ebbesen deres medborgere til at lette de brandlidtes kår. Deres forventning blev ikke skuffet og den københavnske borgers godgørenhed viste sig her som altid med ædelmodig hjælp. Man så derfor kort tid efter i Adresseavisen ikke alene disse to hædersmænd aflægge regnskab for de modtagne gaver, men også adskillige brandlidte aflægge deres tak for den tildelte hjælp.


"En ulykkelig brand fortærede for henved for 2 år siden hjørnehuset af Gothersgade og Grønnegade." (Gothersgade med Grønnegade løbende ind til venstre. Det blå hjørnehus nr. 19 er opført 1827 for hørkræmmeren Hans J. H. Stæhr. Nr. 17 er fra 1766).

Ved den lejlighed kan anmelderen ikke undlade at gøre opmærksom på de mange annoncer om små lån, der dagligt findes i Adresseavisen. Annoncerne som følgende der findes i Adresseavisen nr. 306 for lørdag den 30. december 1826 lyder sådan: "En svagelig og sengeliggende enke med 4 små uforsørgede børn, anråber en ædelt tænkende mand eller kone om et lille lån på 1 til 2 rigsdaler. Hvorved nærværende kummerlige forfatning ville afhjælpes. Anvisning osv". Det røber tydeligt nok at de indrykkes for at tilvende sig almisse og det muligt fra flere. At de lyder på lån, er kun for at omgå forbuddet og for at få dem indrykket. Men da sådanne annoncer findes så hyppigt at fremmede må anså hoben af stadens indbyggere for prakkere og det vist nok er muligt at mange uværdige på denne måde benytter sig af medborgeres medlidenhed, så var det nok rigtigt om sådanne annoncer ikke blev modtaget uden at de var påtegnet af en eller anden pålidelig mand der kendte ansøgeren.

(Politivennen nr. 577. Løverdagen den 20de Januar 1827, s. 33-36)

27 marts 2016

Dandsebod-Commerce i Compagnistrædet.

Under gården nr. 54 i Kompagnistræde er en kælder hvori der holdes dans. Kælderen frekventeres temmeligt stærkt så vidt man efter udseendet kan dømme, af militære. Høje, kolossale skikkelser med knebelsbarter vandrer hele aftenen ud og ind. Imod den tid da dansekælderen skal lukkes (sædvanligvis mod kl. 10) opstår ofte det frygteligste slagsmål. Plattyske skældsord, næveslag og rædselsskrig lyder nede fra kælderen den stille vandrer i møde. Vægteren i gaden der som indsenderen har bemærket, er en meget påpasselig mand, indfinder sig vel hastigt udenfor kælderen for at forhindre sammenløb. Men hans territorium tør han jo ikke overskride, og op af kælderen kommer ingen før de har fået deres tilbørlige andel.

Det er derfor visseligt manges ønske ligesom indsenderens at nogle af vore raske politibetjente engang imellem måtte se ned til disse højrøstede og kamplystne gæster, ligesom man også holder sig forvisset om hvis det kan erfares til hvilket korps gæsterne hører at der da fra høje militære foresatte vil blive sat en pind for dette uvæsen.

(Politivennen nr. 566. Løverdagen den 4de November 1826, s. 731-732)

Redacteurens Anmærkning.

Kompagnistræde 54 er (eller var) nutidens Kompagnistræde 13. Denne ejendom blev i 1907 henlagt til nr. 8. Den nuværende bygning er fra 1902.

26 marts 2016

Dandsebods-Commerce i Compagniestrædet.

Under gården nr. 54 i Kompagnistæde er en kælder hvor der afholdes dans. Kælderen frekventeres temmelig stærkt af militære så vidt man efter udseendet kan dømme. Høje, kolossale skikkelser med knebelsbarter vandrer hele aftenen ud og ind. Imod den tid hvor dansekælderen skal lukkes (sædvanligvis mod kl. 10) opstår ofte det frygteligste slagsmål. Plattyske skældsord, næveslag og rædselsskrig lyder den stille vandrer i møde fra kælderen. Vægteren i gaden der som indsenderen har bemærket er en meget påpasselig mand, indfinder sig vel hastigt uden for kælderen. Men hans territorium bør han jo ikke overskride, og ingen kommer op af kælderen før de har fået deres tilbørlige andel.

Det er derfor visselig manges ønske ligesom indsenderens at nogle af vores raske politibetjente engang imellem måtte se ned til disse højrøstede og kamplystne gæster, ligesom man også holder sig forvisset om at hvis det kan erfares til hvilket korps gæsterne hører, så vil der da fra høje militære foresatte blive sat en pind for dette uvæsen.

(Politivennen nr. 566. Løverdagen den 4de November 1826, s. 731-732)


 P. Klæstrup: Christmas Dandsebod. Denne lå ikke en kælder, men kan måske give et praj om hvad der foregik i en dansebod.

Redacteurens Anmærkning

Kompagnistræde 54 er nutidens Kompagnistræde 13. Matriklen omfatter flere bygninger. Den i nr. 13 er fra 1902, og dansebodens tilholdssted findes formentlig ikke længere. Knebelsbarter er traditionelt anset for at militært.

30 december 2015

Mælkeregn i Compagniestræde.

Anmelderen passerede lørdag eftermiddag den 13. kl. 3.30 tillige med en god ven som kom i følge med ham, Kompagnistræde, og udenfor gården nr. 54 som de gik forbi, blev de ovenfra nævnte gård hilst med en mælkeregn som ganske ødelagde indsenderen klæder. Fra hvilken etage i huset dette skete, kan indsenderen ikke bestemme. Kun hørtes et vindue i samme øjeblik at blive lukket og en loftsluge stod åben. Om ondskab eller skødesløshed har været skyld heri, vides ikke. Dog tros sådant i alle tilfælde at stride imod anordningerne. Indsenderen kender ingen der bor i gården, men at der hos disse mennesker må findes meget overflødigt af det som så mange mennesker trænger til, er sandsynligt. Men at tildele sin næste sådant ved at kaste ham det over hovedet, er vist nok en kærlighedsgerning som man tror enhver bør frabede sig.

(Politivennen nr. 416. Løverdagen den 20de December 1823, s. 6733-6734)

Redacteurens Anmærkning.

Kompagnistræde 54 blev 1859 til nr. 13. I 1907 henlagt til matrikel nr. 8, idag Knabrostræde 23, Kompagnistræde 13-15, Snaregade 12-14. Huset i Kompagnistræde er fra 1902, mens de øvrige er over 100 år ældre.

20 december 2014

Uordener.

1) I Kompagnistræde nr. 51 er hverken hammer eller ringetøj på porten. Når nu en af gårdens beboere kommer hjem efter kl. 10, ser han sig nødsaget til at gøre en græsselig larm for at komme ind, som naboerne og Hoses folk allerede ofte har beklaget sig over da de derved forstyrres i deres nattero. Man håber at værten nok vil hæmme denne ubehagelige uorden.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 331, 25. august 1804, 5276)

Redacteurens Anmærkning 

Kompagnistræde 51 blev 1806 til nr. 54, og 1907 henlagt til Knabrostræde 23, Kompagnistræde 13-15 og Snaregade 12-14. Denne indeholder adskillige ældre bygninger, tilsyneladende dog ikke den omtalte.

20 november 2014

Advarsel til Brolægningscommissionen.

(Efter tilsendt.)

Tirsdag den 6. lå omtrent ved hjørnehuset af Kompagni- og Hyskenstræde en bunk blåler sammenklappet som så meget lignede den nys oplagte gade at mange i mørket faldt derover. Jeg styrtede over denne kl. 9.30 og mens fire nuksomme leende vægtere sagde: "der faldt atter en", faldt en pige ved siden af mig og skar sin arm på en flaske. Er dette rimeligt? Vil man ikke sætte en pæl med en lygte på, lad da en af fire sammenstødende gaders vægtere så længe blive befalet at varsle den gående. Man gav ham langt heller 5 styver for ikke at fald, end 2 faldne at rejses.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 281, [10. september] 1803, s. 4473-4474)

13 november 2014

Om Kobbersmede

(Efter indsendt)

De har skrevet om trommeslagning på torvene og den skade som det kan forårsage med sky og uvante heste. Men har så vidt jeg husker ikke skrevet om en anden uorden, som let kan forvolde ulykkelige tilfælde. Nemlig at kobbersmede står på gaden og forfærdiger store kedler. Det skete for nyligt i en periode på 14 dage i Klædeboderne tæt på Gammeltorv, i Kompanistræde, i Gothersgade og flere andre steder. Dette er vist farligt når sky heste kommer i nærheden, hvilket sker tit. Desuden er den halve gade ved sådanne lejligheder spærret for gående såvel som kørende. For slet ikke at tale om den megen larm som lyder stærkere på gaden end i husene. Det er især ubehageligt for syge som ikke kan finde ro. Af disse årsager burde det vel forbydes kobbersmede at købe huse eller bo til leje steder hvor man ikke kan indrette det sådan at de store kedler kan færdiggøres i husene. Hvis jeg husker ret, var det før ildebranden indrettet sådan hos den kobbersmed som boede i Klædeboderne. De som nu har huse eller bor til leje og ikke har sådanne indretninger, burde henvises til en offentlig og lukket plads til at lave sådanne kedler, formedelst en lille afgift til byen eller dens fattige.


(Politivennen. Hefte 21. Nr. 267, 4. juni 1803, s.4249-4251)

06 november 2014

Uorden i Kompagnistræde

Torsdag aften den 10. marts kl. halv otte blev en kone overfaldet af 3 personer. Da hendes mand fik det at vide, ville han forsvare sin kone, men fik kun et hug i nakken af den ene, hvorfor han forsvarede sig mod ham. Men i samme øjeblik havde han nok 100 stk pøbel omkring sig som truede ham. Han retirerede ned i min forstue, for at spare livet, og da jeg kom ud, blev jeg mødt af denne pøbel så skammeligt at de sofede mig i ansigtet og hovedet.

Christen Madsen Tveden
Ved Gammel Strand nr. 19


(Politivennen. Hefte 20. Nr. 255, 12. marts 1803, s. 4068)

22 juli 2014

Den brune Mand.

Ikke ham af hvis papirer Muller i Itzehoe siger at have lånt sine interessante romaner, ikke heller nogen af dem hvis hud de mere lodrette solstråler bruner, skal her være genstand for mine betragtninger. Den brune mand jeg mener, er ham som man fra om morgenen kl. 7 til samme tid om aftenen uafladelig vil finde stående i Kompagnistræde på den plet som ligger mellem Hyskenstræde og Naboløs. ethvert menneske hvis vej flere gange daglig falder derigennem, vil sikkert som jeg med yderste forundring se denne brunfrakkede mand til enhver tid af dagen stå der med armene over kors og dræbe tiden.

Dersom man føler sandheden af denne sentens: "Hvem som ikke vil arbejde, han æder heller ikke", så ser man med uvilje på denne velnærede tidsmyrder, og det er et væmmeligt syn for enhver der flere gange om dagen er nødt til at se det, hvilket i en rad af flere måneder har været mit tilfælde.

Det er at beklage at det nyttige selskab som søger at anbringe unge mennesker af den jødiske nation til kunster og håndværker ikke før er blevet stiftet. København skulle da rimeligvis have haft en dagdriver færre.

Rygtet vil rigtig nok sige at samme brunfrakkede mand har en vis hensigt med at stå der. Men rygtets fortælling er intet juridisk bevis,og altså tier jeg hermed.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 75, den 28 September 1799, s 1189-1190)

29 juni 2014

Spørgsmaal.

Den i Politivennen nr. 29 omklagede gårdhund i hjørneegnen af Kompagni- og Rådhusstræde som forstyrrer roligheden, er siden vedblevet, endog med fordoblede evner, at lade sin røst høre næsten dag og nat. For altså ikke at gøre ondt værre, er det nok bedst ikke oftere at besvære sig over den. Men skulle det virkelig komme dertil at som foreslået i Politivennen, en skat blev lagt på hunde, burde den da ikke ansættes til det dobbelte for en hund af det her anmeldte slags? Vedkommende ejere der upåtvivlelig må have lige så megen glæde som nytte af sådanne hunde, ville nok med fornøjelse betale sådan en skat, hellere end at skille sig ved deres hund.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 35, s. 554-555. [Estimeret dato: 22. december 1798])

19 juni 2014

Nogle Skikke i Egnen af Raadhusstræde og Kompagnistræde.

På hjørnet af Kompagnistræde og Rådhusstræde nr. 127 findes den skik at stille en stor hjulbør om aftenen, enten midt på fortorvet, eller når det således stikker vedkommende da fra fortorvet tværs over rendestenen ud på gaden. Ligeledes findes den skik et sted i den egn at holde en gårdhund der er så stor en hader af daggry, at den straks når dagen bryder frem, søger at modsætte sig sådant med en så forskrækkelig gøen og tuden at både naboer og genboer må sige søvnen farvel for den gang, fandtes der endog blandt disse syge hos hvem denne nu først aflagde sit kærkomne besøg. Disse skikke synes anmelderen slet ikke om, og da han tror at pluraliteten nok vil kalde dem uskikke, hvoraf Politivennen er en hader, så overlader han til udgiveren af dette blad om han måtte finde for godt at indrykke dem deri, da de måske ville blive fjernet derfra hvor de nu findes.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 29, S. 459. [Estimeret dato: 10. november 1798])