Den i Politivennen nr. 29 omklagede gårdhund i hjørneegnen af Kompagni- og Rådhusstræde som forstyrrer roligheden, er siden vedblevet, endog med fordoblede evner, at lade sin røst høre næsten dag og nat. For altså ikke at gøre ondt værre, er det nok bedst ikke oftere at besvære sig over den. Men skulle det virkelig komme dertil at som foreslået i Politivennen, en skat blev lagt på hunde, burde den da ikke ansættes til det dobbelte for en hund af det her anmeldte slags? Vedkommende ejere der upåtvivlelig må have lige så megen glæde som nytte af sådanne hunde, ville nok med fornøjelse betale sådan en skat, hellere end at skille sig ved deres hund.
(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 35, s. 554-555. [Estimeret dato: 22. december 1798])
Ingen kommentarer:
Send en kommentar