Stivelsesfabriken "Christianshvile". (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg i Fabriken "Christians-hvile". Efter vor sidste ulykkelige Krig er vort Fædreland mere end nogensinde tidligere nødsaget til at have sine Tanker henvendt paa Alt, hvad der kan bidrage til Landels Opkomst. Fra mange Sider rører der sig et kraftigere og virksommere Liv i Handelen; ved vore direkte Forbindelser med England drives Forsendelser af Kvæg og Raaprodukter efter en ganske anderledes storartet Maalestok end tidligere, medens vi paa samme Tid fjerne os fra Kræmmerbyen Hamborg, der tidligere trak en enorm Mængde Penge, som vi godt selv kunde have tjent, til sig om Aaret. Men paa samme Tid, som der saaledes er kommet forøget Liv i Handelen, synes Industrien ikke ret at følge med. Som producerende Land er Danmark ene og alene henvist til to Indtægtskilder: Agerbrug og Kvægavl. Og her er det, at der kan og bør ske en Forandring. Samtidig med, at vi til Exempel udføre vort Korn til Nabolandene i raa Tilstand, indføre vi atter sydfra Korn, fra vor Nabo Holsten, i forædlet Skikkelse tilberedt som Stivelse, og uagtet der er gjort mange - saavidt vi vide ikke færre end otte - Forsøg paa at fremhjælpe Fabrikationen af denne Artikel her i Landet, ere vi omtrent endnu lige nær. Hvor unaturligt er det ikke, at Danmark, som af Naturen er henvist til Kornavlens Rigdomskilde, og som burde være istand til at bortsende ikke blot Korn i raa Tilstand, men ogsaa ethvert forædlet Kornprodukt, indfører saadarne Produkter, hvorved vi ovenikjøbet end yderligere gjøre os afhængige af Holsten; en Afhængighed, hvis Unødvendighed er ligesaa stor som dens Utilbørlighed, og hvorom Mangt og Meget er sagt og endnu skal siges, indtil vi lære at frigjøre os. Der kan jo fornuftigvis ikke være Tvivl om, at vi ere i Stand til ikke blot at tilberede den Stivelse, der forbruges der i Landet, men ogsaa at udføre denne Artikel ligesaa rigelig og af ligesaa god Beskaffenhed, som vi nu udføre Korn og Mel.

Annonce for det i artiklen omtalte "Kraftbrød", fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 25. januar 1865. Af andre annoncer fra samme år fremgik at der på Christianshvile fremstilledes endvidere "Glutten Gryn og Hvede-Stivelse"

Vi have i disse Dage havt Lejlighed til at aflægge Besøg paa en Stivelsefabrik i Ryesgade, som under Navnet "Christianshvile" for ikke lange siden er oprettet og for nylig er bleven udvidet af Hr. Chr. Nielsen, hvis Fortjenester i flere industrielle Retninger og navnlig af Møllevæsenets og Bageriets store Opkomst her l Landet vil være Mange bekjendt. Da Hr. Nielsen for længere Tid tilbage begyndte paa Fabrikationen af det saakaldte "Kraftbrød" - om hvis ypperlige nærende Egenskaber vi tidligere have havt Lejlighed til at udtale os - og da Afsætningen af denne Sort Brød tog til i en meget betydelig Grad, blev han nødt til at anlægge og drive en Stivelsefabrik. Kraftbrødets væsentligste Bestanddel er nemlig det saakaldte Gluten eller Plantelim, som uddrages af Hvede, og Fabrikanten var derfor nødsaget tit at anlægge en Fabrik, hvor han kunde tilberede det fra Plantelimen udstille Melstof til Stivelse. Tidligere vare vi udelukkende henviste til at hente Gluten eller Plantelim fra Paris. Der tilberedtes det under Tilsyn af en bekjendt Læge, og intet Gluten maatte forhandles i Frankrige uden efter denne Autoritets Approbation. Følgen heraf blev, at alle de slette Varer af dette Slags benviledes til Udførsel, og Danmark fik da ogsaa sin Del deraf. Da Plantelimen nu imidlertid kom hertil i en altfor slet tilberedt Tilstand, begyndte Hr. Nielsen, som personlig under sit 7aarige Ophold i Paris havde gjort sig bekjendt med Tilberedelsesmaaden, først her i Byen at producere dette Stof af Hvede, men deraf var det da en nødvendig Følge, at han ogsaa samtidig maatte etablere en Stivelsesfabrik; thi Plantelimen er kun en lille Del, omtrent 16 pCt., saavidt vi vide, af Stoffet i et Hvedekorn. I Fabriken "Christianshvile", der beskæftiger en stor Mængde Mennesker, hvoriblandt et ikke ringe Antal unge Piger, tilberedes Hvedestivelsen nu i en saa ypperlig Kvalitet, at de holstenske Fabriker ikke ere istand til at levere et saa rent og snehvidt Produkt som dette, og det har da ogsaa allerede vist sig at være Tilfældet, idet flere Forbrugere ved at kjøbe deres Varer paa Fabriken "Christianshvile" fremfor at indforskrive et daarligere og ikke billigere Fabrikat fra Holsten. Snart ville naturligvis de danske Fabrikata finde Afsætning i den Grad, at nye Stivelsefabriker ville optræde som Konkurrenter til den nu bestaaende, og det vil da her som i flere andre Tilfælde være Hr. Nielsen, der har Æren af at have bragt denne Industrigren i Opsving. Pladsen for saadanne Fabriker er dog ikke rettest i Nærheden af Hovedstaden, men de bør være beliggende i Landets kornrigeste Provindser, thi dels har man Raaproduktet lige ved Haanden, og dels erhverves der ved Stivelsefabrikationen en betydelig Mængde ikke alene Klid men ogsaa Bærme, og dette sidste Stof afgiver et saa fortræffeligt Fodringsmiddel for Kreaturer, at der med stor Lethed og en betydelig pekuniær Indlagt vil kunne haves et storartet Svinehold jevnsides med Stivelsefabriken. Den forøgede Stivelsefabrikation af Hvede afgiver megen Bærme, denne tillader et stort Kreaturhold, hvilket atter giver et forøget Gjødningsstof, som ved at komme Jorden tilgode fremmer Produktionen af Hvede. Saaledes griber den ene Produktion ind i den anden ligesom det ene Hjul i en Maskine ind i det andet, og det gaaer her, som Ordsproget siger: "det kommer igjen, sa'e Bonden, han gav sin So Flæsk". Det Hensigtsmæssige ved, at Industrien saaledes griber ind i vort Lands anden store Indtægtskilde: Kvægavlen, er saa indlysende, at det ikke behøver nærmere at motiveres, og vi kunne da ogsaa i Udlandet - navnlig i Frankrige og Tydskland - finde mange praktiske Exempler paa, at man der har indseet Nytten og Fordelen af en saadan nær Forbindelse.

Møller- og Bagervirksomhederne have i de sidste tredive Aar taget et ganske overordentligt Opsving her i Landet, og det er vort Haab, at Stivelsefabrikationen, der staaer i nær Berøring dermed, ogsaa vil florere i samme Grad vi udføre i Tusindevis Tønder af formalet Sæd, hvorfor skulde vi da ikke ogsaa kunne udføre Kornet i forædlet Skikkelse som Hvedestivelse, især da vi se, at det er muligt at præstere Varer, der i ingensomhelst Henseende - hverken med Hensyn til Godhed eller Prisbillighed - staa tilbage for det, Udlandet præsterer. - Det er jo ganske vist kun en enkelt Retning af vor Industri, vi her have henpeget paa, men denne Gren af Industrien kan blive en væsentlig Indtægtskilde for Landet og forskaffe mange Arbeidskræfter Anvendelse; derfor fortjener den, tro vi, at man henlever Opmærksomheden paa den, da den Sætning aldrig vistnok kan indskærpes, at vi endnu have Meget tilbage at gjøre, inden vor Industri naaer sit rette Standpunkt, og at vi fremfor Alt i enhver mulig Henseende bør søge at løsrive os fra et skadeligt og unødvendigt Afhængighedsforhold til vore sydlige Naboer, thi - som P. A. Heiberg allerede sagde: "Al vor Fortræd er tydsk!" 

(Dags-Telegraphen (København) 19. april 1866)

Det sidste citat er ganske vist citeret af P. A. Heiberg (1758-1841), men han citerer fra Johannes Ewalds (1743-1781) "Harlekin patriot" (1772). Novellen var inspireret af den tyske digter Klopstock for at vække en slumrende nationalbevidsthed. 

Nielsen antog patent på sin stivelsesfabrikation. I 1868 oplyste R. Rasmussen, ejeren af Bredgades Dampvadskeri at han allerede i en halv snes år havde anvendt samme fremgangsmåde uden at kunne få eneret på den. Rasmussen fik lov til at fortsætte med metoden da han kunne bevise sin påstand.

Nutidigt foto af Christianshvile, Sortedam Dossering 55. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ejendommen "Christianshvile" ligger på Sortedam Dossering 55 og er fredet. Villaen på fotoet er fra 1869 fog opført for den i artiklen nævnte fabrikant C. Nielsen efter tegninger af Georg V. Møller. Omkring denne ejerbolig lå stivelsesfabrikken som blev opført 1864 . En stald og vognport i nord og syd fra 1864, samt et pakhus. Fabrikken blev opført på den 11. blegdam, senere nr. 82 b, nu Sortedams Dossering 55 og Ryesgade 48 anlagt af blegemændene siden 1670'erne. Søerne og dosseringerne tilhørte indtil 1856 Vandvæsenet og var afspærret. Søerne lå dengang i landlig idyl. Omkring 1867 blev blegdammene delt af Ryesgade, der anlagdes mellem søbredden og Blegdamsvejen. 1770-1814 lå en sejldugsfabrik, hvorefter der indtil 1862 var blegeri. 

I 1864 købte den forhenværende franskbager Christian Nielsen grunden. Han ville opføre en stivelsesfabrik som skulle fremstille et "særdeles gavnligt, saa at sige aldeles nødvendigt Medicament for Sukkersyge", nemlig "Ingredienser til Glutenbrød". I første omgang indrettede han hovedbygningen indrettet til fabrik med tilhørende stad til 6 heste og et vognskur mod sydvest i 1865 tegnet af arkitekt Thorvald Sørensen (1849-1905), der var bygningsinspektør i Københavns 2. distrikt. Såvel staldbygningen som vognskur er bevaret, og ligger på hver side af grunden bag villaen. Sommeren 1869 blev villaen på fotoet opført efter arkitekt Georg W. Møllers (1840-1897) tegninger. 

Den ene (nordligste) af de to næsten ens bygninger bag villaen som blev brugt som vognskur og staldbygning. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Nordjylland besat. Slagelse. 12.-13. Maj 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Krigsskuepladsen i Nørrejylland. Varde, den 9. Maj. Igaar Middags holdt 4 Officerer (hvoriblandt skal have været en Prinds af Sachsen-Koburg-Gotha) og en Afdeling af 63 østerrigske Dragoner under Ritmester Grev Waldburgs Kommando, deres Indtog her i Byen. Da de vare blevne indkvarterede, forlangte Greven af Byens Autoriteter 25 gode Heste. Da Byen imidlertid ikke besad Heste af den Slags, kunde Forlangendet ikke opfyldes, og det viste sig ogsaa, efterat Fjenden selv havde drevet alle Byens Heste sammen paa Vejen mellem Sønderbro og Byen, at han kun kunde finde 5, der vare ham tjenlige, hvilke han da ogsaa førte med sig, da han om Aftenen drog bort igjen. - En Patrouille gik vesterpaa i samme Ærinde, og i de nærmest foregaaende Dage har Fjenden i lignende prisværdige Anliggende hjemsøgt de øst herfor beliggende Sogne, men hans Udbytte der vides ikke. - (Efter Byens Av.)

- I Torsdags kom en større Styrke af Preussere til Holstebro, omtrent 1200. De forlangte en Kontribution af 14,000 preussiske Talere, og da denne Sum, der skulde leveres inden Fredag Aften, ikke blev betalt fik de stakkels Holstebroere at føle, at det var Preussere; de havde for sig. Fjenden foretog derefter Undersøgelse hos Kjøbmændene og røvede der en stor Mængde Huder og Skind samt omtrent 200 Tdr. Rug. Hos Embedsmændene blev foretaget  Kasseundersøgelse, men der fandtes Intet, naar undtages paa Postkontoret, hvor de i en Skuffe fandt 6 Rd., som den fjendtlige Officer med dragen Sabel tvang Postmester Carstensen til at attestere var kongelige Penge, hvorefter Pengene toges med. Sluttelig arresterede man Kommunalbestyrelsen og tre Privatmænd og førte dem med sig; mulig dog, at disse Mænd senere ere komne tilbage. Hensigten var at gaa fra Holstebro til Struer og Lemvig, men det rygtedes, al vore Tropper havde gjort Landgang, og saa fik Fjenden Hastværk og skyndte sig tilbage til Viborg, hvorfra han var kommen. (Varde A.)

- Ringkjøbing, den 7. Maj. Imorges Kl. 7 forlod Fjenden Holstebro og begav sig tilbage til Viborg, efter at have gjort en Udskrivning i Penge der naturligvis ikke blev præsteret, og modtaget endel Leverancer. Borgerpræsentanterne og flere Borgere førtes bort, mærkelig nok lod Fjenden Byfoged Olsen i Ro, hvis Optræden ved denne Lejlighed ikke skal finde Borgernes udelte Bifald. En anden Synderlighed skete derved, at Kjøbmand Wium fik Lov til at stille forhenværende Gjæstgiver Schaumborg i sit Sted som Gidsel imod at betale ham hundrede Rdl. Et større Trælager skal Fjenden have været nedrig nok til at antænde. (Byens Av.): Vi skulle vel vogte os for, ikke at anføre denne Kilde, uagtet "Ringkj. Av." glatvæk optage ordret vore Redaktionsartikler uden at anføre Kilden. 

- Fra Nykjøbing p. M. telegraferes den 30. April til "Thisted Amtsav.": Efter Øjenvidners Udsagn er Skive imorges besat af 2000 Mand.

- Nykjøbing p. M., den 30. April. Ifølge private Efterretninger skulle Preusserne i Onsdags af Viborg Amt have udskrevet Rekvisitioner til 10,000 Mand og 2,800 Heste. Det Kvantum, der daglig skal leveres, angives til 119,000 Pd. Brød, 35 Stk. Slagtekvæg, endvidere Havre, Ris, Tobak, Brændevin og Kaffe. Den Styrke, hvormed de have besat Viborg og Omegn, angives iøvrigt til 8000 Mand og 16 Kanoner og skal bestaa af et Regiment blaa Husarer, et dito Garde-Kyrasserer, et dito hvide, 1ste og 50de Infanteri-Regiment, samt en Del af 3. (Elisabeths) og 4. Garde-Regiment. (B. Av.)

- - -

I Aarhus var den 27. April stærkt Røre, thi Dampskibet fra Korsør ventes og en Masse Mennesker strømmede ned til Havnen for at høre Nyt. Skibet lagde bi og Postmesteren erklærede, at han nok vilde modtage Posten til Aarhus, Ebeltoft og Grenaa, hvorimod han ikke vilde afsendte Posten til Randers og videre nordpaa. Der blev nu megen Uro lighed, enkelte Brushoveder forlangte iøvrigt, at Postmesteren skulde sende Posten afsted og at han burde afsættes osv., men Postmesteren vilde ikke forandre sin Menig, da han alene stod til Ansvar. Endelig bestemtes det, at Dampskibet skulde sejle Kl. 6½ til Udbyhøj, men Folk vare desuagtet meget opirrede og der opstod heftigt Mundhuggeri med Dampskibskapitainen - da det pludseligt lod i Byen: "Tydskerne ere her!" Ganske rigtigt! en Patrouille paa 18 Mand kom og besatte Byen, medens de øvrige endnu stode og demonstrerede, at Fjenden idetmindste var 2 a 3 Mile borte. Heldigvis var Dampskibet, som medførte en stor Del Penge, mange Tjenestebreve og en betydelig Mængde Gods gaaet bort fra Broen, for Tydskerne kom ned til Havnen, og det satte nu af al Kraft afsted og var snart ud af Skudvidde. Et Par ladede Jagter og nogle andre Skibe, slap ligeledes, da Vinden var gunstig, bort, saa at den tydske Patrouille ikke dengang kom til at gjøre Priser i Havnen. De 18 Mand droge bort igjen, men næste Dag kom en større Styrke, bestaaende af 16 a 1700 Mand Preussere, som indkvarteredes og som foruden Tobak og andre Sager, særligt fordrede Støvler; man var ubetænksom nok til at erklære at det ikke var muligt at opdrive Støvler og den fjendtlige Major lod ogsaa til at gaa ind paa Fremstillingen, men henad Aften kom han tilbage og var nu bleven et andet Menneske, han skjældte og smeldte og sagde at man havde løjet for ham han havde selv været omkring, og seet efter hos en Skomager og fundet 12 Par Støvler hos ham, og han vilde nu sende Kommandoer ud i Byen til alle Skomagere og lade borttage alt Fodtøj, som Soldaterne kunde bruge. Som sagt saa gjort, og inden kort Tids Forlod saa man alle Skomagere komme trækkende op til Raadstuen med Soldater, som bare Fodtøjet. Hele Udbyttet var her kun 60 Par Støvler, som kunde bruges af Soldaterne. Næste Dag droge næsten alle Tydskere bort nordpaa.

(RIbe Stifts-Tidende 12. maj 1864).

Silkeborg, den 13de Mai.

- Igaar havde vi atter her et Besøg af en preussisk Patrouille paa 30 Mand, under Kommando af en Major v. Michelsen og nogle Lieutenanter. Den kom imidlertid ikke som den forrige for at røve Stude; dens Ærinde var en lille Smule pænere - den skulde blot røve Heste, - og det maa man lade de preussiske Officerer og Soldater, de udførte deres hæderlige Hverv med en Routine, som var beundringsværdig, og som lod formode, at de oftere havde udført lignende Bedrifter; Skade kun, at Udbyttet blev saa lille. Da de kom igaar Morges, kom de ind i Byen fra alle Sider paa eengang, og strax besatte de Udgangene og lod holde Vagt i Gaderne, for at ingen Heste skulde undkomme; derefter gav de Befaling til, at alle Byens Heste strax skulde møde paa Torvet; men da det netop var paa den Tid, Hestene vare i Marken, mødte der kun nogle faa Stykker, som de kasserede. De gik da fra Huus til Huus for at undersøge, om der ingen Heste vare skjulte; men "hvor Intet er, har Keiseren (og saa saglens Kongen af Preussen) sin Ret fortabt", og Expeditionen maatte derfor forlade vor By ligesaa riig, som den var kommen, med een Hest, som den havde taget heri Nærheden. Den tog herfra til forskjellige Gaarde og Byer Nord paa, men saavidt vi vide er det kun lykkedes den at faae fat i to gode Heste.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 13. maj 1864).

Oversættelse af tysk artikel (en bedre ønskes om muligt, kontakt redakteuren). Originalen følger oversættelsen:

Fra det sydlige Holsten, 11. maj. (H. B. Z.) I den store nationalforsamling i Rendsborg, den første, hvor begge hertugdømmers indbyggere i lang tid atter var mødtes i massevis, kunne man se hvor fuldstændigt de stadig i dag trods tolv års voldelig adskillelse udgør et enkelt stat og et enkelt folk. Her fik man nu lejlighed til at høre tanker om landets fremtid udvekslet fra alle afkroge af landet på samme tid. Selv efter at de preussiske ledende organer i stigende grad fremsatte ønsket om annektering, var der naturligvis aldrig tale om muligheden for en sådan vending. Hertugdømmernes folk lukker ikke øjnene for politiske fornødenheder, og næsten alle ser tydeligt at Preussen hvis det har brug for magt her for at gøre sig gældende i hertugdømmerne, må give afkald på at blive kaldt en højborg for lov og retfærdighed, men at hvis det ved hvordan for at hævde hertugdømmerne på denne måde, har den gjort store ting for sin fremtidige magtudvikling og forblevet tro mod traditionerne fra den tidligere stormagtspolitik. Preussen vil aldrig kunne regne sig selv som befolkningens tilhænger her. For vi er ikke optaget af magt og ære, men af ​​lykke og udvikling. Andragendet eller adressen (som vor avis også offentliggjorde for et par dage siden) er som det blev sagt der, distribueret i tusindvis af eksemplarer, men så vidt man hører er den ikke underskrevet af nogen, i hvert fald kun uansvarlige hhv. interesserede ville deltage i det; så generelt vender de loyale mennesker sig væk fra et sådant skridt. Endvidere blev der fra Breslau sendt en proklamation til befolkningen i Slesvig-Holsten, hvori de med klare ord blev bedt om at kaste sig i Preussens arme, at frasige sig al selvstændighed og til at råbe til kongen: ”Her har du Hohenzollerne, som din vugge med krop og sjæl!" Men fabrikanten af ​​sådanne adresser, proklamationer og andragender røber kun, hvor lidt han kender de mennesker han henvender sig til. Med samme kølige forståelse hvormed hertugdømmernes indbyggere erkender at landets kommende fyrste uundgåeligt må indgå en militær konvention med Preussen, at han kommer til at afstå havne til den preussiske flåde, da der ikke er en tysk, uden betingelser, og den store flådekanal skal beskyttes af preusserne og fremmes på alle måder. D​en øvrige preussiske situation ses der også på med samme kølige sind, og selv om optagelse i toldforeningen hvis vi ikke bliver et toldfrit land, ikke betragtes som en ulykke, anerkender man det store fordele ved vores øvrige borgerlige eksistens med resterne af selvstyre som kan udvikles og ekspandere, i modsætning til under en centraliseret preussisk natur, i en sådan grad at en egentlig indlemmelse i Preussen ville blive betragtet som en ulykke. Derudover kan indbyggerne i disse lande ikke rokkes i deres loyalitet over for den forfædres suveræne af store løfter eller udsigter, og at de på grund af deres store vindskibelighed betragter bevarelsen af ​​status quo som et hovedanliggende i den enkelte borgers politik. Uoverensstemmelsen med Danmark havde naturligvis altid et nationalt skær, men det var i bund og grund en kamp for selvstændighed og en trofast tilslutning til gamle og gode rettigheder af enhver art.

Aus dem südlichen Holstein, den 11. Mai. (H. B. Z.) In der grossen Landesversammlung zu Rendsburg, der ersten, in welcher seit langer Zeit die Bewohner beider Herzogthümer sich einmal wider massenweise zusammen gefunden hatten, konnte man sehen, wie gänzlich sie trotz zwölfjährigen gewaltsamen Trennung noch heute ein einziges Land und ein einziges Volk bilden. Hier hatte man nun Gelegenheit, von allen Enden des Landes gleichzeitig die Gedanken über die Zukunft desselben austauschen zu hören. Selbstverständlich war auch, nachdem die Preussischen leitenden Organe immer mehr mit den Annexionsgelüsten hervortreten, von der Möglichkeit einer solchen Wendung nie Rede. Das Volk der Herzogthümer verschliesst seine Augen nicht den politischen Nothwendigkeiten und fast jedermann sieht klar ein, dass Preussen, wenn es hier Gewalt braucht, um sich in den Herzogthümern zu behaupten, zwar darauf verzichten muss, als ein Hort des Rechtes und der Gerechtigkeit genannt zu werden, dass es aber, wenn es die Herzogthümer in dieser Weise zu behaupten versteht, für seine künftige Machtentfaltung Grosses gethan har unde den Ueberlieferungen der bisherigen Grossmachtspolitik treu geblieben ist. Allein auf einen Anhang im Volke wird Preussen hier dann niemals rechnen können. Denn uns ist es nicht um Macht und Ruhm, sondern um Glück und Entwicklung zu thun. Die Petition oder Adresse (welche auch unsere Zeitung vor einigen Tagen brachte) ist zwar, wie dort gesagt wurde, in Tausenden von Exemplaren verbreitet, allein, so weit man hört, von niemandem unterzeichnet, wenigstens würden wohl nur Unzurechnungsfähige oder Interessirte sich daran betheiligen; so allgemein wendet das loyale Volk sich einem solchen Schritte ab. Man hat ferner von Breslau aus eine Proclamation an die Schleswig-Holsteiner verbreitet, worin dieselben mit deutlichen Woren aufgefordert werden, sich Preussen in die Arme zu werfen, auf jede Selbstständigkeit zu verzichten und dem Könige zuzurufen: "Hier hast Du und gleich Deiner Wiege Hohensollern mit Leib und Seele!" Der Fabrikant solcher Adressen, proclamationen und Petitionen verräth aber nur, wie wenig er die Leute kennt, an welche er sich wendet. Mit demselben kühlen Verstande, mit welchem der Bewohner der Herzogthümer erkent, dass der künftige Fürst des Landes unweigerlich eine Militärconvention mit Preussen schliessen, dass er der Preussischen Flotte, wenn keine Deutsche da ist, die Häfen des Landes ohne Reserve cediren und den grossen Marinecanal unter Preussischer Aegide gestatten und in jeder Weise fördern muss, mit demselben kühlen Verstande werden auch die übrigen Preussischen Verhältnisse angesehen, und wenn auch eine Aufnahme in den Zollverein, falls wir nicht ein zollfreies Land werden, als kein Unglück betrachtet wird, so erkennt man doch die grossen Vorzüge unsrer sonstigen bürgerlichen Existenz mit den Resten des Selfgovernments, die einer Veredlung und Erweiterung entgegen gehen, vor dem strassen und centralisirten Preussischen Wesen in so hohem Masse, dass eine wirkliche Einverleibung in Preussen als ein Unglück angesehen werden würde. Dazu kommt, dass der Bewohner dieser Lande in der Treue gegen den angestammten Landesherrn durch glänzende Versprechungen oder Aussichten nicht wankend gemacht werden kann und dass er zufolge seiner grossen Geschäftigkeit die Erhaltung des Bestehenden als eine Hauptsache der Politik des schlichten Staatsbürgers ansieht. Der Zwiespalt mit Dänemark hatte zwar selbstvertändlich immer eine nationale Färbung, allein er war doch wesentlich ein Ringen nach der Selbststdändigkeit und ein treues Festhalten am alten guten Rechte jeder Art.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 13. maj 1864)

Ubekendt: Marketenderi for 64de prøjs. infant. regiment i Ulkebøl. Fotoet er taget efter slaget om Als, altså efter 1. juli 1864. Men formentlig minder det om lignende situationer andre steder fra. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Militaire Fordringer. 1.-6. Maj 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk notits som citerer en korrespondent fra "Daily Telegraph". Originalen følger nedenfor:

"Folk der holder hus og hjem eller deres arbejde på øen Als, har mange andre ting at tænke på end Danmarks velfærd. De deler trods alt samme skæbne som Slesvig, ikke Fyn eller Sjælland. Jo mere jeg går rundt på Als, desto tydeligere ser jeg at befolkningens nationalitet er af meget blandet karakter. Jeg synes jeg har opdaget en ikke unaturlig tendens blandt øens indbyggere til at foretrække at kalde sig danske slesvigere end danskere, hurtigere og mere villige med deres tyske nu end de var for et par uger siden, og jeg hører nogle klager jeg ikke har hørt før, især over den måde hvorpå landets velfærd er blevet ofret til Københavns halsstarrighed. De fortæller mig, at Sjælland ikke har lidt under krigen, at derimod københavnerne har gjort gode forretninger, at på Als har man altid tænkt på hertugen af ​​Augustenborg med længsel, at de lavere klasser af danske embedsmænd ikke er af en sådan art at det slesvigske folk kan respektere dem - og videre i denne tone."

"Leute, welche Haus und Hof oder ihre Beschäftigung auf der Insel Alsen fest hält, haben an viele andre Dinge zu denken als an die Wohlfahrt Dänemarks. Schliesslich haben sie doch mit Schleswig, nicht mit Fühnen oder Seeland das gleiche Loos zu theilen. Je länger ich mich auf Alsen herum tride, um so klarersehe ich ein, dass die Nationalität der Bevölkerung sehr zusammen gesetzter Natur ist. Ich glaube bei den Bewohnern der Insel schon eine nicht unnatürliche Neigung entdeckt zu haben, sich lieber als Dänischer Schleswiger denn als Dänen zu bezeichnen. Die Leute sind mit ihrem Deutsch jetzt viel schneller und bereitwilliger bei der Hand als vor einigen Wochen, und ich höre manche Beschwerden, die ich früher nicht gehört habe, zumal über die Art und Weise, wie die Wohlfahrt des Landes der Kopenhagener Halsstarrigkeit aufgeopfert worden sei. Man erzählt mir, dass Seeland vom Kriege nichts gelitten hat, dass im Gegentheil die Kopenhagener gute Geschäcfte gemacht haben, dass man in Alsen immer mit Sehnsucht des Herzog von Augustenburg gedacht hat, dass die untern Klassen der Dänischen Beamten nicht derartig sind, dass die Schleswiger sie respectieren können - und in diesem Tone weiter."

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 1. maj 1864)

Ribe, den 2den Maj.

Som vi erfare, har under de fjendtlige Troppers Ophold her i Onsdags den kommanderende Officer opfordret Borgerpræsentantskabet til at møde hos sig og meddelt det, at han paa sin Overkommandoes Vegne skulde erklære at der ikke her fra Byen maatte ske Noget, som kunde være til Fordel for den danske Regering (!) eller til Skade for ten allierede Hær; Overtrædelser heraf vilde blive straffede strengt efter Krigslovene. - Fra Repræsentantskabets Side skal hertil vare gjort den Bemærkning, at vi ikke kunde undlade at udføre vor Regerings Befalinger.

- Igaar Eftermiddags kom de samme fjendtlige Soldater, som vare her i Onsdags, tilbage hertil, efter formentlig at have huseret slemt og udskrevet en hel Del navnlig i Løve- og Møgeltønder Herred. I Møgeltønder have de udskrevet en enorm Pengesum, som de beordrede tilvejebragt under Trusel af Plyndring, og arresterede sammesteds Redaktøren af "Vest-slesvigsk Tidende", Larsen, og førte ham med sig til Ribe. Her fremkom de med det skammelige Forlangende at Byen skulde udrede en Sum af c. 50,000 pr. Daler , hvilket Kommunalbestyrelsen paa det bestemteste vægrede sig ved at opfylde. De arresterede derpaa 10 af Byens anseteste Borgere, nemlig: Overlærer Kinch, Tømmerhandler Lund, Værtshusholder A. Mickelsen, Skomager Kruse, Ølbrygger Fred. Jacobsen, Kbmd. Gregersen, Sparekassekasserer Rosenstand, Værtshusholder A. Weis samt Værtshusholder Th. Nissen og førte dem imorges ved deres Afmarch nordpaa formodentlig til Kolding. Redaktør Larsen blev ligeledes herfra ført nordpaa.

(Ribe Stifts-Tidende 2. maj 1864).

Oversættelse af tysk artikel, original nedenfor:

Haderslev, 26. april. På gode dage lod den dansksindede præst Helweg sig rive med af sin fanatiske lidenskab på kirkeområdet ved at bede Gud om hævn for de voldsomme handlinger der var sket, og for befrielsen af ​​det ulykkelige land fra undertrykkerne. Derfor lod kommandanten, den østrigske major Ernst, ham fængsle, måske det samme fængsel som Helweg selv satte vor patriotiske medborger dr. Markus i for 16 år siden. Selv om han snart blev løsladt igen, er han indtil videre blevet suspenderet, og der er indledt en undersøgelse som forhåbentlig vil føre til hans afskedigelse og afløsning af en prædikant med tyske sympatier som så også kunne få provsteembedet. Det er ønsket af alle tyske borgere som for nylig har givet udtryk for til civilkommissærerne i et andragende. Enhver der endnu nærer tvivl om det tyske elements styrke iblandt os, skulle i øvrigt gå hen og se på de gaver der er modtaget til en tombola, der er arrangeret til gavn for de sårede; tallet og værdien af ​​samme vil lære ham bedre.

Hadersleben, 26 April. Am Vutztage liess sich der ter genannte dänisch-gesinnte Pastor Helweg durch seine fanatische Leidenschaftlichkeit henreitzen im Kirchengebiet Gott anzuflehen um Rache für die geschehenen Gewaltthaten und Befreiung des unglücklichen Landes von den Bedrängern. Dafür liess ihn der Commandant, der österreichische Major Ernst, ins Gefängniss bringen, vielleicht dasselbe in welches Helweg selbst vor 16 Jahren unsern patriotischen Mitbürger, den Dr. Markus, abführen liess. Zwar wurde er bald wieder freigegeben, indess ist er doch vorläufig suspendiert und eine Untersuchung eingeleitet, die hoffentlich zur Entlassung und Ersatz durch einen Prediger von deutscher Gesinnung, dem dann auch die Probstei übertragen werden könnte, führen wird. Diess ist der Wunsch aller deutschen Bürger, den sie durch eine Petition dieser Tage den Civilcommissären ausgesprochen haben. Wer übrigens noch Zweifel hegt über die Stärke es deutschen Elements unter uns, der möge hingehen und die Geschenke ansehen die für eine zum Besten der Verwundeten veranstaltete Verloosung eingegangen sind; die Zahl und der Werth derselben wird ihn eines bessern belehren.

(Allgemeine Zeitung. 1864 3. maj 1864)

Der har været anket over det Misbrug, der er gjort med Hensyn til Kjørsler for den danske Hær i Jylland; os er et Exempel bekjendt, hvor der baade synes at være gjort en unødvendig Fordring til den enkelte Mand og at være givet en altfor ussel Godtgjørelse for den ydede Kjørsel. En Landeiendomsbesidder et Par Miil nord for Skanderborg havde efter Ordre leveret en Vogn med 2 Heste og en Kudsk; efter 8 Dages Forløb kom Kudsk og Befordring tilbage; Kudsken var syg og Hestene saa medtagne, at de vare 50 Rd. mindre værdt end ved Udreisen. Som Hjælp til Reisen for samtlige 8 Dage fik Kudsken ialt 32 sk. til sig og een Skjæppe Havre til Hestene. (Nørrej. Tid.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. maj 1864).

Den preussiske generalmajor grev Münsters proklamation i Viborg, offentliggjort i Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 27. april 1864. Næste nummer af avisen udkom først en uge senere, den 4. maj 1864 (se efterfølgende artikel).

Viborg, den 29de April.

Det var selvfølgelig under nedtrykkende Følelser at man her i Tirsdags Formiddag saae Fjenden rykke ind i Byen; i stor Skyndsomhed spredte han sig omkring i de forskellige Gader for at efterspore om danske Tropper endnu maatte være her, men disse, blot en lille Cavalleripatrouille, vare kort forinden dragne bort. I mindst 3 Timer vedholdt uafladeligt Indmarscheringen, thi foruden de c. 5000 Mand med 12 Kan. som bleve der, drog en Styrke af flere Tusinde Mand med 16 Kan. igjennem Byen og gik i østlig Retning, spredende sig til forskjellige Landsbyer og Gaarde i nærmeste Omegn. Strax efter Ankomsten paa Nytorvet holdt den commanderende General, Grev Münster en Tale til Tropperne, hvori han meget alvorligt lagde disse paa Sinde at afholde sig fra Uordener imod Byens Indvaanere, der vilde have stræng Straf tilfølge, ja grovere Forseelser endog blive straffede med Døden. Den fjendtlige Generals Mening at ville indqvartere Styrken i nogle faa hinanden nærliggende Gader fik kommunalbestyrelsen ham dog til at forandre, og det blev saaledes overladt til Indqvarteringscommissionen at sørge herfor. Kort efter Indrykningen indfandt en Husar-Officier sig hos os med Befaling fra Gen. Münster om at lade trykke en i det danske og tydske Sprog affattet Proclamation (see forr. Av.) til Opslag paa Gadehjørnerne, og vi greb da Leiligheden til at bemærke, om Proklamationen ikke ogsaa skulde indrykkes i Dagsavisen, for af Svaret herpaa at erfare, hvorvidt Avisen kunde vedblive at udgaae eller ei. Officieren svarede, at han fandt det rigtigst at Proklamationen indførtes i Dagsavisen og at han formeente, at Avisen nok maatte udkomme, naar deri Intet skrives imod dem, hvortil vi bemærkede, at Bladet selvfølgelig vilde undlade at kritisere eller videre omtale den hertil indtrufne Styrke; hvad der ikke specielt vedkom den, formeente vi maatte være en Undtagelse. Henimod Aften, ligesom Avisen skulde udsendes i Byen, indløb imidlertid skriftlig Ordre fra en Major v. Steding til Red. om at indfinde sig paa hans Bopæl, og ved hans Ankomst her, erklærede denne Mand fra Generalen at have modtaget Befaling om at tilkjendegive Red., at han tillod, at Vib. Stiftstidende vedblivende maatte udkomme, dog med den Indskrænkning, at Bladet ikke maatte indeholde et eneste Ord om Preussen eller dette Lands nærværende Krigsforhold til Danmark, og for at kontrollere, at Forbudet ikke overtraadtes, skulde Generalen tilstilles et Numer af Avisen; ved ikke at overholde det Paabudne vilde Tilladelsen til Udgivelsen strax være forbrudt og Red. dernæst derfor være ansvarlig med sin Person. - Følgen heraf var, at den færdigtrykte Avis for 26de April ikke blev uddeelt og medfølger først idag. - Den første Dag maatte Indvaanerne tilteels yde fornøden Mad og Drikke til de langtfra velkomne Gjæster, og den følgende Dag indtraadte Naturalforpleining for disse; nu begyndte altsaa Reqvisitionerne til den fjendtlige Armee, der strax antog saa store Dimensioner, at Byen umuligt kunde præstere disse, ialtfald ikke til den fordrede Tid, Hvisaarsag der fra Fjendens Side truedes med ved Huusundersøgelser (Plyndring) selv at ville skaffe det Manglende tilstede. For nu at undgaae en slig Medfart maatte man gribe til gjennem forskjellige Herredsfogden at skaffe fornøden Assistance ved Fødemidlers og Fourages Indbringelse hertil fra Landjuristictionerne; man blev imidlertid noget beroliget ved at det stilledes i Udsigt, at Reqvisitionerne vilde ophøre med Ugens Udløb, da det hed sig, at de fjendtlige Tropper ville forlade os; men denne Trøst gik allerede tabt idag da den større Deel af Styrken imorges marscherede bort ad den gamle Landevej til Hobro, idet der kort efter rykkede andre Tropper ind; dog blev Styrken derved reduceret til c. 3,300 Md. Et større Antal af Skomagere og Skræddere commanderedes til at arbeide for Fjenden, ligesom ogsaa flere Tømrere igaar maatte følge med en fjendtlig Commando for at restaurere de afbrudte Broer imellem her og Skive, men hvoraf kun Broen ved Nybro blev sat i farbar Stand, eftersom der ved Jordbromølle viste sig 3 danske Dragoner, der foranledigede Preusserne, til hurtigt at gaae tilbage. Samme Eftermiddag saaes en Infanteribataillon iilsomst at rykke ud derfra og at gaae ad den gamle Landevei til Hobro; senere hørte man fortælle, at Fjenden i samme Retning havde taget 20 Mand at Vore, men Sandheden var nok den, at 6 preussiske Husarer vare blevne tagne tilfange; der syntes forøvrigt at være megen Uro hos de Fjendtlige, muligt foranlediget ved det her circulerende Rygte, at 20,000 svenske Tropper vare landede i Aalborg. - Igaar holdt Preusserne Gudstjeneste i Søndresogns Kirke, og siges den holdte Prædiken meget at have dreiet sig om god Mandstugt. - Ved Troppernes afmarsch derfra imorges var det harmeligt at see den Masse af Fødemidler osv. Fjenden tog med sig. - En gl. Røgter fra Gaarden Engelsborg, 1/4 Miil herfra, som vogtede nogle Faar, er idag indbragt hertil Sygehuset; en preussisk Forpost, af hvem han var bleven anraabt, men ikke kunde gjøre sig forstaaelig for, har skudt ham en Kugle gjennem den ene Arm

.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 4. maj 1864).

"Ein Schauspiel für Götter" (Skuespil for guder), på plakaten står: "Waffenstilstand mit Beibehaltung der Blokade" (Våbenstilstand med bibeholdelse af blokaden). Preusseren spørger: "Kamerad, begreifst du die Frechheit von den Kerl?" (Forstår du karlens frækhed?). Østrigeren svarer: "Nein! Dahinter muss etwas Anderes stecken" (Nej, der må gemme sig noget andet bagved). Tegning fra Kladderadatsch 8. maj 1864.

Oversættelse af tyske notitser, originaler nedenfor:

Altona, 5. maj. Efter afgørelse af forbundskommissærerne af 1. d. m. er etatsråd L. C. H. Bargum blevet fritaget for sit embede som borgmester i byen Kiel. Bargum var en af ​​de mest berømte notabiliteter i hertugdømmerne fra 1848-51 og blev gentagne gange valgt til præsident for Slesvig-Holstens Statsforsamling. Senere gik han efterhånden over til den danske lejr. Selvom han blev erklæret død for længe siden, lever han, men fysisk ødelagt og moralsk død. - Den allerede den 24. december sidste år suspenderede politichef i byen Altona, kammerjunker von Villemoes-Suhm, er nu definitivt blevet afskediget fra sine kontorer. Den tidligere præsident for Altona, Landdrost v. Scheele har været forsvundet længe, ​​men siges at være i Danmark nu. Provst Nievert i Altona, som blev udvist, men for nylig gik på pension, er flyttet til Ratzeburg.

- - -

Haderslev, 3. maj. En ny sprække er åbnet i den lokale danske embedsmandsstand gennem afskedigelsen af ​​herredsfoged Rumohr og genindsættelsen af ​​cand. juris Seelig, der som tyskuddannet og tysksindet advokat, tidligere udelukket fra al ansættelse, erhvervede sig kendskab til forretningen og forholdene som mangeårig ansat hos sin far, advokat Seelig. For så vidt angår omlægningen af ​​kirke og skole tog preusseren skoleråd Stiehl, da han var der tidligere på ugen, kontakt til flere af de nye embedsmænd og lærere og besøgte også folkeskolen hvor han i nogle siges at have forefundet triste forhold. (Fl. Nordd. Z.)

Altona, 5. Mai. Durch Beschluss der Bundeskommissare vom 1. d. M. ist der Etatsrath L. C. H. Bargum des Amtes als Bürgermeister der Stadt Kiel enthoben worden. Bargum var von 1848-51 eine der gefeiersten Notabilitäten der Herzogthümer und wurde wiederholt zum Präsidenten der schleswig-holsteinischen Landesversammlung gewählt. Später ging er allmälig ins dänische Lager über. Vor längerer Zeit todtgesagt, lebt er noch, aber physisch gebrochen und moralisch todt. - Der schoen am 24. Dezember v. J. suspendirte Polizeimeister der Stadt Altona, Kammerjunker von Villemoes-Suhm, ist nunmehr definitiv von seinen Aemtern entlassen. Der vormalige Oberpräsident von Altona, Landdrost v. Scheele ist seit längerer Zeit verschollen, soll sich aber jetzt in Dänemark aufhalten. Der vertriebene, kürzlich aber mit Pension verabsciedete Probst Nievert in Altona ist nach Ratzeburg übergesiedelt.

---

Hadersleben, 3. Mai. Eine neue Bresche ist in das hiesige dänische Beamtenthum geschossen durch Entlassung des Hardesvogt Rumohr und Wiederanstellung des Cand. juris. Seelig, welcher als deutschgebildeter und deutschgesinnter Jurist bisher von allen Verwendung ausgeschlossen, sich als langjähriger Mitarbeiter seines Vaters, des Advokaten Seelig, Kunde der Geschäfte und der Verhältnisse erworben hat. Was die Neugestaltung der Kirche und Schule betrifft, so ist der preussische Schulrath Stiehl bei seiner Anwesenheit im Anfang dieser Woche zu mehreren der neuen Beamten und Lehrer in Beziehung getreten, und hat auch die Bürgerschule besucht, in denen er zum Theil traurige Zustände gefunden haben soll. (Fl. Nordd. Z.)

(Nationalzeitung 6. maj 1864)

Johann Friedrich Fritz, H. Wernicke: Die Schleswig-Holsteinische Volksversammlung (8.5.1864) Nach dem 27.12.1863 in Elsmhorn fand am 8.5.1864 auf dem Paradeplatz in Rendsburg die zweite große Landesversammlung statt. Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek

Ludvig Conrad Hannibal Bargum (1802-1866) blev stærkt påvirket af begivenhederne i 1863-64, og han blev indlagt på Slesvig Sindssygeanstalt. Han blev dog udskrevet, men aldrig sig selv igen. Han døde i Kiel i juli 1866. Her er han også begravet..

August Beck (1823-1872): Von Kriegsschauplatz: Ein von der Dänen auf Alsen entlassenes schleswigsches Bauernfuhrwerk. (Fra krigsskuepladsen: En slesvigsk lastvogn som danskerne har løsladt på Als). Tegningen viser hvordan Beck forestiller sig danskerne behandlede slesvigerne. 25. juni 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Altona. Kiel. Januar. (Efterskrift til Politivennen)

I et Brev fra Holsteen i December i Sønderb. Av. hedder det: "Slesvig By skal man just ikke rose, thi ringere Qvarteer og daarligere Mad ere vist vanskelig at overkomme. Beboerne er da just heller ikke videre at paaskjønne, og man mærker strax, hvad Slags Folk man har med at gjore. Desto større er Forskjellen, naar man kommer til Holsteen, og navnlig naar det er Egnen ved Neumünster og ogsaa selve Byen. Endeel gjør det naturligviis, at Byen er en Fabrikby og saa at sige lever af Danmark, men selv ude paa Landet imellem Bønderne er Stemningen virkelig meget god. Alle sige de: "kun Fred, vi mindes meget godt den sidste Krig", men naar man saa siger til dem, at det jo er deres egen Skyld, at de faae Spektakel, saa svare de allevegne: "det er kun Advocaterne, de have jo intet at tabe". Jeg var indqvarteret et Par Dage i Neumünster, og min Vært der fortalte mig, at han var rigtig godt tilfreds med den gamle Frederik; han var dog en god Konge", men Manden meente dog, at det skulde være som før 1848. Da jeg sagde ham, at saa bleve vi Slesvigere forurettede, og Danmark endnu mere, saa fik jeg det gamle Svar ; "ja Uret gives der paa begge Sider, men Advocaterne og Literaterne ere meest skyldige".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. januar 1864).

Optøierne i Altona. Den Rolighed og Orden, som efter Forbundskommissairernes rosende Anerkjendelse ikke er bleven forstyrret i nævnte Stad, synes at have været af en ganske eiendommelig Beskaffenhed, og de der stedfundne Excesser ere endog i mange Tilfælde udartede til personlig Vold. Hos Bagermester Ockershausen, der beskyldes for at være dansksindet, slog man Vinduerne ind, plyndrede hans Bod og gjorde anden Molest. Overpolitibetjent Brumm, der ved sin Optræden er bleven mindre afholdt af Altonas Pøbel, blev personlig insulteret, og man molesterede derefter ligeledes hans Bolig. Hos Banquier Warburg i Breitenstrasse, der under Illuminationen noget for tidlig havde slukket sine Lys, slog Pøbelen først Ruderne ind, hvorpaa den trængte ind i Huset og sønderslog Speile, Møbler og Lysekroner. En værtshuusholder i Nærheden af Trommelthor, der havde beskyttet Provst Nievert mod personlig Overlast, forstod imidlertid Feil, og skal have tilredt 5-6 Urostiftere, som trængte ind i hans Bolig, temmelig ilde, tiltrods for, at den ene af dem havde bevæbnet sig med en Kniv, hvormed han saarede Værtshuusholderen i Haanden. (B. T.)

(Østsjællands Avis (Køge) 1. januar 1864).

Ved Optøierne i Altona havde den slesvigholsteenske Pøbel, som bekjendt, været saa tapper, at slaae Ruderne ind hos Flere, som vare bekjendte for deres danske Sindelag. Et Brev til Dbl. anfører Bagerm. Ockershausen (tidligere nævnt), "en flink Mand, som paa den afdøde Konges Fødselsdag havde taget Deel i "Festmaaltidet' i Rainvilles Hotel og tidligere ved saadanne Lejligheder ogsaa havde udhængt et dansk Flag, Overpolitieofficiant Brumm, som har faaet en Orden paa Grund af sin Duelighed og Nidkjærhed, og som to Dage iforveien havde forbudt Mødet af holsteenske Stændermedlemmer i Borgerforeningens Locale, Vexelleer Warburg, som var gaaet i Selskab og ikke havde illumineret (efter et andet Blad fordi man troede, at han havde overlaget det danske Laan), Kjøbmand Sauerland, som havde overrakt Prindsessen af Wales en Foræring ved hendes Formæling, og Banquier Ree-Lichtenhein; hos Brumm ødelagde Pøbelen endog Meublerne, og han og Ockershausen maatte flygte. Kun ved een af disse Udskejelser er, saa vidt jeg har kunnet erfare, Militairet skredet ind, nemlig foran O.'S Boutik, og i den Trængsel, som opstod derved, vankede der nogle blodige Næser. Iøvrigt trak Patrouiller af Turnere gjennem Gaderne, og de Borgere, som et Par Dage iforveien havde forpligtet sig til at holde Urolighederne itømme, grebe ogsaa ind, hvor de kunde; men de kunde i det Hele ikke udrette Stort imod den sammenløbne Pøbel fra Altona og Hamborg. Flere Mennesker, som havde yttret sig misbilligende om det Forefaldne eller havde udtalt en gunstig Dom om de bortdragne danske Tropper, ere blevne gjennempryglete i de to sidste Nætter. Illuminationen var kun svag; i et Par af de mest befærdede Qvarterer, navnlig i Reichenstrasse, var den temmelig almindelig, derimod vare andre Gader og ligeledes Raadhuset ganske mørke, og i de fleste Gader vare kun enkelte Huse eller Etager oplvste. Skjøndt Illuminationen var beordret flere Dage iforveien, bestod den kun i, at der var stillet Lys i Vinduerne, der manglede ganske Transparenter" osv.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. januar 1864).

August Beck (1823-1872): Excesse der Dänen vor ihrem Abzuge aus Kiel. Zerstörung des Ketels'schen Ladens. Danske excesser før afgangen fra Kiel. Ødelæggelsen af Ketels' butik. Illustrirte Zeitung, 23. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

"Itzeh. N." tilstaaer selv, at Forbundscommissairernes Optræden har overtruffet be dristigste Forventninger, og indrømmer, at de Forbud, som de for et Syns Skyld have udstedt, med Forsæt ere udstedte for silde, og ere satte saaledes paa Skruer, at de egentlig tillade Alt. Forbundstropperne fraternisere paa alle Maader med Befolkningen, og en korrespondent til "Hb. N." har endog seet Officerer, svingende deres Kaarder, i Elmshorn opmuntre Soldaterne til at raabe Leve for Slesvigholsteen. Under saadanne Omstændigheder er det intet Under, at Prætendenten overalt, ved dertil beskikkede Agenter, proclameres som retmæssig Hertug og at Slesvigholsteinismen udfolder sig i sin fuldeste Sands. (Rand. Av.)

Et Brev fra Kiel Nytaarsdag til Fædrl. indebolder Følgende: Prindsen opholder sig endnu her og modtager Hylding som regjerende Fyrste fra alle Kanter. Iaftes Kl. 9 fik han et Fakkeltog og holdt en Tale til Folkemassen, hvorpaa man sang et Par Fri(?)hedssange og gik til Torvet, hvor man kastede Faklerne. Samme Aften Kl. 12 samledes sammesteds Liedertaflerne og udbragte efter et Par Sange et Leve for Schleswigholstein. Idag har en Skare Bønder fra Omegnen været ridende herinde for at hilse paa Prindsen, som underholdt sig med dem paa det Venligste. Commissairerne lægge ikke den ringeste Vanskelighed iveien for hans Ophold her. Det hedder, at han snart vil drage om til de andre Byer for al lade sig hylde. - Pastor Schrader prædikede igjen idag. Iforgaars heed det, at de Danske kom tilbage over Canalen, og strax marscherede en Afdeling Sachsere ud, men den kom tilbage ved Middagstid, uden at have seet Danske. Der er blevet Embedsmændene befalet at aflægge den danske Cocarde." (Ogsaa Betegnelsen "Kongelig" over Bureauerne have Civilcommissairerne vilkaarligt ladet nedtage). 

Hele Overretten i Glückstadt' (med Undtagelse af Formanden, Gebr. Schirach) har hyldet Prætendenten. (Hdl. Av.)

Efter de fra Holsteen tilbagevendte Troppers Udsagn have de paa de fleste Steder netop under Tilbagetoget og især iblandt Landbefolkningen mødt velvillig Imødekommen og mange skildringer af Sympathier. Imedens de Augustenborgske Agitatorer herske paa Gaderne, og alle Huse maae smykkes med Oprørets Emblemer, klager Bonde og Borger i Løndom over, at nu ere de gode, fredelige Tider for stedse forbi, og de ville aldrig faae det saa godt som under Forbindelsen med Danmark. (Berl. T.) 

Fra Colding blev Nytaarsaften afsendt til 6te Inf.-Regiment 546 Par Muffediser, 49 Par Strømper og nogle uldne Shawler. (Aarh. Av.) 

Minister Simony, Geheimearchivar Wegener og Høiesteretssagfører Liebe, som Skiftecommissairer, der behandle Dødsboet efter HS. Maj. Kong Frederik, indkalde ved Proclama med 6 Maaneders Varsel i Boet alle Vedkommende.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. januar 1864).

Det kielske borgerskabs begejstring for Friedrich VIII må ses som et forsøg på at udpege en landsfyrste som kunne appellere bredt og stå som modvægt såvel mod danske Christian 9. og preussiske Wilhelm I. Politisk var dette borgerskab nok nærmere liberal-demokratisk. Dengang var demokrati ikke velanset - af konservative modstandere ofte mistænkt for at være revolutionær. Målet var som i 1848 at indføre presse-, forsamlings- og foreningsfrihed. Formentlig noget som jævne mennesker fattede sympati. 

August Beck: Sonntagswachtparade der sächsischen Bundesexecutionstruppen in Kiel. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Tema: Musik

Et overraskende antal avisartikler fortæller i hvert fald om hvordan musik indgik i civiles "bekrigelse" af hinanden. Det følgende er eksempler på den musik som oftest nævnes i aviserne.

SCHLESWIG-HOLSTEIN MEERUMSCHLUNGEN (1844)

Tekst af Matthäus Friedrich Chemnitz (o. 1844), musik af Gottlieb Bellman. Den er oprindelig skrevet som en sangfest. Sangen var en slags nationalsang for slesvig-holstenerne. I januar 1864 måtte den østrigske øverstkommanderende i Hamburg tilbagekalde et forbud mod at spille sangen, idet publikum vedholdende opfordrede til at spille den.

Danske aviser omtaler den med stor forargelse nærmest som en protest- eller oprørssang. Det var især omkvædets "Schleswig-Holstein, stammverwandt" som provokerede fordi det knyttede de to hertugdømmer sammen. Også preussiske myndigheder forbød i vid udstrækning sangen.

Hverken "Der er et yndigt land" eller "Kong Christian" nævnes som afsunget som fællessang i store forsamlinger. Det tyske Forbund havde selvsagt ikke nogen fælles nationalmelodi. Das Lied der Deutschen (Deutschlandlied, 1841), i dag bedre kendt som "Deutschland, Deutschland über alles" blev først nationalmelodi i 1922, og var i øvrigt i 1864 anset for en revolutionssang (fra den mislykkede revolution i 1848).

DEN TAPRE LANDSOLDAT (1848)

Tekst 1848 af Peter Faber. Melodi af Emil Hornemann. På dansk side synes denne krigssang at være sangen over dem alle: kampsangen fra Treårskrigen (1848-1851), "Den tapre landsoldat" også kendt som "dengang jeg drog afsted" som blev omtalt som spillet og sunget igen og igen. 

I slesvig-holstenske aviser omtales den med ringeagt. Især blev omkvædet "Hurra hurra hurra" åbenbart anset for lidt barnligt eller primitivt. Preussiske militærorkestre gik derimod ikke af vejen for at spille den som march.

O HANNEMANN

Karakteren af de to sange er som nævnt forskellig. Mens den førstes melodi og tekst har karakter at "nationalsang", er den andens militær og velegnet at marchere til. Knap så ofte er i teksterne nævnt noget som ligner en tysk pendant til "Den tapre landsoldat", nemlig "O Hannemann". Men til den er det kun lykkedes mig at finde teksten, ikke melodien. Hannemann kan vel nærmest betragtes som et nedsættende ord for danskere (dannemand).

NUN DANKET ALLE GOTT

Til kirkelige højtideligheder brugtes  "Nun danket alle Gott" Tekst ca. 1636 af Martin Rinkart. Melodi af Johann Crüger ca. 1647. Salmen blev især brugt ved takke- og trøstegudstjenester.

NU TAKKER ALLE GUD

Danske aviser harcellerede over slesvig-holstenernes brug af sangen på tysk - nærmest som var det gudsbespottelse. Men originaludgaven er altså på tysk. Den blev oversat til dansk som  Nu takker alle gud i førte halvdel af 1700-tallet.

Nun danket alle Gott/Nu takker alle gud blev fx brugt til begravelser, til nationale forsamlinger, til hyldester o. lign. De fleste præster og offentligt ansatte kom fra Danmark, og sangen er formentlig mest kendt i sin danske oversættelse. Salmen beholdt sin status helt op til afstemningen i 1920 hvor den blev brugt på begge sider af grænsen.

EIN FESTE BURG IST UNSER GOTT

I danske aviser nævntes andre salmer med dansk titel afsunget i tyske forsamlinger. Det gælder "Vor Gud han er så fast en borg" fx brugt ved de hannoveranske og sachsiske troppers indrykning i Rendsborg. Den er skrevet af Martin Luther 1528 med melodi af Joseph Klug, senere oversat til dansk "Vor Gud han er så fast en borg". Mon ikke forsamlingen snarere har sunget "Ein feste Burg ist unser Gott".?

Nogle musikstykker blev spillet ved specielle lejligheder, og et par endog til begivenheder under krigen. Nedenfor et lille udvalg af de som er nævnt i aviser:

Fr. Spohr: "Gruss an Kiel" skrevet i anledning af at den saksiske brigade rykkede ind i Kiel 19. december 1863.

Johann Strauss d. æ.: Radetzky-march (1848). 

Friedrich Zikoff: Düppeler Morgenroth (1864). Skrevet i anledning af slaget ved Dybbøl.

H. C. Lumbye: Kong Christian IXs honnørmarch (1864). Den blev dog først spillet fra 5. juni 1864. Introduktionen ("Her kommer Jens med fanen") er kendt af de fleste.

Ludvig van Beethoven: Yorsckher Marsch (1809). Blev spillet af 4 musikkorps ved stormen på Dybbøl.

Andre måder at vise sit sindelag var gennem flag: Det blå-hvid-røde slesvigholstenske fane, og Dannebrog, eventuelt iklæde sig farver eller bære bånd. I mindre grad billeder af Frederik VII og hertug Friedrich VIII. Og bruge alle tre ting på en gang.

Masseudbredelsen af sangbøger  til fællessang kom efter krigen i 1870'erne. Fx Højskolesangbogen (1894).

Østrigsk musikkorps på march. Fra Illustrirte Zeitung, 23. juli 1864.

Forbud mod Forsamling i Slesvig-Holsten. (Efterskrift til Politivennen)

Delegerede for de holsteenske Turnforeninger havde idag i Wrist (ved Jernbanen) en Sammenkomst for at raadslaae om, hv ad der var at gjøre efter Forbudet imod den "slesvig-holstenske" Turnfest i Kiel, samt om Afsendelse af Delegerede til den store laipzigske Turnfest, der skal afholdes i Sommer. De holsteenske Turnforeninger danne nu en Afdeling af den store nedersachsiske "Turngau", til hvilken ogsaa Foreningerne i Brunsvig, Hannover og Bremen høre.

(Dagbladet (København) 24. juni 1863).

- Den 21. ds. afholdtes der ifølge "Itzeh. Nachr." i Wrist et Møde, hvortil Afsendinge fra 16 forskjellige holsteenske Turnforeninger havde indfundet sig for at forhandle om, hvorvidt man skulde modtage et fra Hamborg indkommet Tilbud om at afholde en Turnfest i St. Pauli, efterat Sviren i Kiel var bleven forbuden. Resultatet blev, at man afslog Itlbudet og besluttede hos den kgl. holsteenske Regering at andrage paa at afholde festen andensteds, f. Ex. i Neumünster eller Itzehoe. Forsamlingens Afholdelse var forbuden ved en Skrivelse til vedkommende Gjæstgiver fra Kirchspielvogt D. Wendt i Wrist, men da Skrivelsen var vrøvlagtig og meningsløs, tog Forsamlingen ingen Notits af samme.

(Dannevirke 24. juni 1863).

Fra Slesvig-Holsten, 24. juni. Et mærkeligt mandat er udstedt af sognefogeden i Wrist de seneste dage. Regeringen afslog som bekendt tilladelse til at alle holstenske gymnastikklubber kunne afholde en gymnastikfestival i Kiel, og et delegeretmøde blev derfor indkaldt til Wrist af de pågældende klubbers forstad for at nå frem til en afgørelse om, hvorvidt der evt. bør tages skridt i denne sag, og der bør samtidig drøftes nogle andre gymnastikspørgsmål. Men da de delegerede mødtes om søndagen hos kroejer B. i Wrist, fik de at vide at den lokale myndighed allerede havde udstedt et mandat, hvorved kroejeren blev "gjort opmærksom på at enhver forsamling uden officiel tilladelse er forbudt", og derfor han skal "love dette forbud og opretholde det på sin ejendom under eget ansvar." Men da sognefogeden personligt måtte erkende, at den påtænkte sammenkomst, så vidt han vidste, var "ikke ulovlig", lod de delegerede sig ikke længere afskrække, men alt, hvad der kunne have givet anledning dertil, var naturligt nok undgik i forhandlingerne at blive beskrevet som selv at berøre politik.

Aus Schleswig-Holstein, 24. Juni. Ein komisches Mandat ist in den  jüngsten Tagen von der Kirchspielvogtei in Wrist ergangen. Bekanntlich hat die Regierung die Genehmigung zu einen in Kiel abzuhalteneden Turnfest aller holsteinischen Turnvereine versagt, und es war desshalb von dem Vorort der betreffenden Vereine eine Versammlung von Delegirten nach Wrist berufen worden, um eine Beschluss darüber zu erzielen, ob in dieser Angelehenheit noch weitere Schritte vorgenommen werden sollen und gleichzeitig über einige andere turnerische Angelegenheiten zu berathen. Als jedoch am Sonntage die Delegirten sich bei dem Gastwirthe B. in Wrist einfanden, wurde ihnen die Mittheliung, dass von der Ortsbehörde bereits ein Mandat ergangen sei, durch welches der Gastwirth "darauf aufmerksam gemacht wird, dass eine jede Versammlung ohne obrigkeitliche Erlaubniss untersagt ist", und har derselbe daher "dieses Verbot zu geloben und auf seinem Besitzthum aufrecht zu halten bei eigener Verantwortlichkeit." Da indessen der Kirchspielv ogt persönluch doch zugeben musste, dass die beabsichtigte Versammling seines wissens "nicht unerlaubt" sei, so liessen die Delegirten sich denn auch nicht weiter abhalten, nur wirde in den Verhandlingen wie natürlich Alles vermieden, was irgend hätte Veranlassung geben können, als an Politik auch nur streifend bezeichnet zu werden.

(Bamberger Zeitung. 28. juni 1863)

De holstenske gymnaster deltog herefter ved gymnastikfestivalen i Leipzig hvori deltog op i mod 50.000 gymnaster, heraf omtrent 100 fra Holsten og lige så mange fra Slesvig, og blev her modtaget med megen jubel. De medbragte bl.a. en blå-hvid-rød fane omvundet med sørgeflor. Der opstod rygter om at de ved hjemkomsten blev arresteret, dette blev dog afkræftet kort efter. Den danske regering afslog turnforeningernes anmodning om at afholde festen i Itzehoe, Elshorn eller Neumünster.

Theodor Olshausen. (Efterskrift til Politivennen)

Der er stor forskel på hvordan den slesvig-holstenske politiker, jurist og journalist Theodor Olshausen blev vurderet i Danmark og i udlandet. Til illustration af dette en artikel fra Kjøbenhavnsposten, og nogle kommentarer til den.

Det demokratiske Parti i Slesvigholsten.

Efter Opstanden udbrød, gaves der i Hertugdømmerne et Parti, som satte den politiske Frihed over den separatistiske Statstilværelse, som de renommerede Oppositionsførere stræbte at faae istand. Børsenhalle betegnede dette Parties Tilhængere som Ultraradicale og Kosmopoliter og bebrejdede dem, at de ikke ubetinget afviste den ved Reskriptet af 28de Januar 1848 tilsigtede Heelstatsforfatning. Deres Antal var kun ringe og ved den revolutionaire Storm bleve de ganske overdøvede, forsaavidt de ikke frivillig gjorde fælles sag med Oppositionen i Haab om at kunne faae et demokratisk SlesvigHolsten istand, hvortil der for Revolutionen kun var ringe Udsigter. Dette skete ogsaa. Den provisoriske Regering kunde ikke modstaae Begivenhederne, som for en kort Tid gjorde Slesvigholsten til en demokratisk Republik, indtil Landsforsamlingen bragte en Reaction tilveie. Denne Landsforsamling var sammensat efter den samme Valglov som den franske Nationalforsamling og havde den samme conservative Charakteer. Olshausen traadte ud af Regeringen og omsider gjorde Malmøe-Conventionen Ende paa det hele Provisorium og satte en saakaldet gemeinsam Regering i Stedet. Den gemeinsame bestod af Eliten af Bureaukratiet og Aristokratiet i Slesvig-Holsten og fra dens Tid daterer sig derfor Organisationen af et egenlig demokratisk Parti i Hertugdømmerne. 

De ovennævnte i national Henseende indifferente Demokrater dannede egenlig ikke noget politisk Parti med Magt og Indflydelse; den separatistiske Opposition var altfor mægtig til at noget Parti kunde gjøre sig gjeldende ved Siden af dette, den forenede alle mulige politiske Partier fra Stok-Aristokrater og Prælater indtil Demokrater i sit Skjød. Olshausen hørte ingenlunde til de ovennævnte Demokrater og det er først længe efter Revolutionens Udbrud, at han er bleven Demokrat i tydsk Forstand. Hidtil var han fornemmelig kun fremtraadt som Antidansker og Eenhedstydsker. Den gemeinsame Regerings reactionaire og servilpreussiske Tendents fremkaldte først en egenlig Opposition indenfor Slesvigholstens egne Enemærker; der dannede sig efterhaanden en "Venstre" i Landsforsamlingen og Olshausen blev dens Chef. Denne Venstre satte sig fornemmelig den Opgave at havde Landets Selvstændighed mod de preussiske Officerers Anmasselser, noget som det rigtignok var lettere at fordre end virkelig at gjennemføre, naar man ikke vilde sætte Preussens Venskab paa Spil. 

Det varede imidlertid længe, før det Olshausenske Parti optraadte ligefrem fjendtligt mod Preussen eller med republikanske Tendentser. De slesvigholstenske Socialdemokrater eller Republikanere talte et ganske andet Sprog i Rheinische Zeitung og andre Blade end Olshausen i Schleswig-Holsteinische Zeitung. Dette Blad - den nuværende Norddeutsche freie Presse - sluttede sig til venstre Centrum i Frankfurt og var ivrig for der preussiske Keiserdømme, som den frankfurtske Venstre forkastede. Det haabede nemlig med Rette stor Fordeel for Slesvigholsten af Keiserdømmet, for hvilket der intetsteds blev arbeidet ivrigere end i Byen Slesvig, som forudsatte det som noget, der forstod sig af sig selv, at den selv vilde komme til at høre til "Riget". Men da Preussen vægrede sig mod at modtage Keisertitelen af Frankfurternes Hænder, begyndte de venstre Slesvigholstenere at antage en fjendtlig Holdning og Bruddet blev bestemtere, da Krigen med Danmark blev ført saa søvnigt og endte med Nederlaget ved Frederits. 

Ved Oppositionen mod Preussens Forhold i den slesvigholstenske Sag er det Olshausenske Parti bragt til ogsaa i andre Henseender at opponere og overhovedet til at forkaste den hele preussiske Politik og opplante det tydske Demokraties Fane. Norddeutsche freie Presse tager overalt Revolutionens Parti, forkaster det monarchiste Princip, angriber det konstitutionelle Parti - Bourgeoisiet hvis Organ den dog i sin forrige Skikkelse selv var. 

Det kunde synes gaadefuldt, at et saa conservativt Blad har kunnet finde saa megen Anklang i et saa konservativt Land som Slesvigholsten, ja at dets Redacteur endog er Fører af en stor parlamentarisk Fraction, der i enkelte Tilfælde har opnaaet Majoritet, hvis ikke man betænkte, at det egenlige Udgangspunkt for dette Demokrati er Fjendskabet mod Danmark, den bestemte Villie paa ingen Maade at lade sig forene med dette. Det har nu viist sig, at Kontrarevolutionen ikke opbyder den Energi mod Danmark, som Slesvigholsten troede at kunne fordre, og, efter Principet: Adskillelse fra Danmark for enhver Priis søger man da Hjælp hos Revolutionen. Man er kun revolutionair i Seperatismens Interesse, man hylder Revolutionen som en Krigsmaskine mod Danmark, men heller ikke videre. Den preussiske Contrarevolution driver Slesvigholsten over til Grændsen af der revolutionaire Demokrati. 

Det preussiske Tryk hviler haardt paa Holsten, men Preussen maa ogsaa døie meget til Gjengjæld. Snart revser og smæder det Slesvigholstenerne, snart smigrer det dem. Saaledes ogsaa omvendt. Trods den fuldkomne Hensynsløshed, hvormed Preussen bedømmes i Landsforsamlingen og i den demokratiske Presse, forudsættes det dog stedse, at Slesvigholsten ikke ganske kan blive forladt af Preussen. Bebrejdelserne kunne i visse Maader gjælde som Opfordringer til den preussiske Æresfølelse og hvis de fandt Gjenklang, hvis det kunde tænkes, at Preussen med Tilsidesættelsen af alle Hensyn styrtede sig ind i Krigen, for at havde det kongelige Program for Felttoget af 1848, da vilde hine demokratiske Parti opgive sin revolutionaire Holdning; thi dets Hovedformaal er Løsrivelsen fra Danmark og Revolutionen benyttes som ethvert andet Middel hertil, og derved adskiller det olshausenske Demokrati sig fra hiint, som allerede bestod for Krigen og stedse holdt sig fjernt fra Narionalhad og slesvigholstensk Sentimentalitet, som man har kunnet see af dets Yttringer i Blade fornemmelig udenfor Hertugdømmerne. Dog have disse Demokrater ogsaa i nogen Tid havt et Organ i Kieler demokratischers Wochenblatt, som ikke kunde bolte sig. Nogen parlamentarisk Indflydelse have de aldrig opnaaet, medens det olshausenske Parties Indflydelse er i stadigt Stigende og vilde opnaae stor Majoritet, hvis Valg paa ny skulde foretages i Holsten og Sydslesvig. Man seer dette deraf, at Kocks Valg kun ved Intriguer blev forhindret i Kiel og endelig fandt Sled med en saa glimrende Majoritet i Rendsborg.

Kjøbenhavnsposten, 16. januar 1850.

Theodor Olshausen, medlem af den foreløbige regering. Illustrirte Chronik, No. 8, 1848

Theodor Olshausen (1802-1869) blev tidligt influeret af den liberale Burschenschaft-bevægelse, som gik ind for demokrati. Han opholdt sig 1824-1827 som flygtning i Schweiz. Da han kom tilbage til Tyskland, udgav en venstreorienteret avis. I 1829 bestod han juridisk embedseksamen og blev advokat i Kiel. I februar 1830 grundlagde han Kieler Correspondez-Blatt, som udover at blive forbillede for danske aviser, blev talerør for den slesvig-holstenske bevægelse. 1839-1845 stod Olshausen for nyholstenismen: Holsten ville hurtigere få en fri forfatning, hvis det frigjorde sig fra Slesvig. I 1844 vendte han dog tilbage til slesvig-holstenismen. 1847 kom Olshausen i den rådgivende stænderforsamling i Holsten hvor han tilhørte den liberalt orienterede venstrefløj. 

Da udviklingen tog fart fra januar 1848, mente han på mødet i Rendsborg den 18. marts 1848 at hertugdømmerne skulle løsrives fra Danmark og nedsætte en provisorisk slesvig-holstensk regering. Det blev nedstemt, men han deltog alligevel i den deputation, som rejste til København for at kræve en fælles slesvig-holstenske forfatning og Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund. Som andetsteds nævnt, udbrød derefter Krigen 1848-51. Han blev minister for politi og sociale arbejder i den provisoriske regering. Her lykkedes at gennemføre en øjeblikkelig lettelse af husmændenes og arbejdernes kår, og han gjorde et stort arbejde for folkeoplysningen iblandt arbejderne, og indførelse af almindelig valgret til den grundlovgivende forsamling. Han forlod regeringen i august 1848, hvorefter han var medlem af den konstituerende forsamling indtil 1850. 

Olshausen udvandrede sammen  med mange andre fra Slesvig-Holsten til USA, hvor han levede i St. Louis og New York. Han var journalist ved den største tysksprogede avis vest for New York, Westliche Post, sammen med den berømte journalist Joseph Pulitzer. Olhausen engagerede sig i USA i arbejdet for menneskerettigheder og imod slaveriet.

Th. Olshausen - den noksom bekjendte holstenske, meer end slesvigholsteenske, Bevægelsesmand fra 1848, hvem den borgerlige Friheds Udvikling egentlig var Hovedformaalet - udfolder endnu i sit 62de Aar i St. Louis en stor aandig og publicistist Rørighed. Da han, udelukket fra Amnestien, begav sig først til Davenport og derfra til St. Louis, kjøbte han der et Blad, "Den vestlige Post", som kun fristede en meget kummerlig Tilværelse. Men Olshausens rastløse Flid bragte Liv i Bladet og har gjort det til et af de første og meest udbredte i det vestlige America. Han har tilkjøbt endnu et Blad "den nye Tid" og udgiver dem nu forenede i Dobbeltnummere, Morgen og Aften, og om Søndagen. Med Bladenes Udgivelse og forstærkede Redactionskræfter forbinder han et stort Bogtrykkeri og beskjæftiger dagligt ca. 80 Personer. Da man nylig spurgte ham, om han ikke snart vilde vende tilbage til sit gamle Hjem, henviste han til de store Bladforetagender, der lagde Beslag paa hans Tid og Kræfter, og tilføiede: "Kunde jeg rive mig løs, saa trak jeg mig gjerne tilbage fra det stormbevægede Liv i en rolig Havn, og et landligt Ophold i stille Indgetagethed var mig da det kjæreste. Vilde jeg vende tilbage til Tydskland, saa vilde det være et stort Spørgsmaal, om Livet der endnu vilde goutere mig. Man stikker der endnu for dybt i Fyrstetilbedelsen, Respecten for Fødselsadelen og i Underdanigheden, til at det kunde behage En, der i mange Aar har været fri Borger. Thi trods alle Dumme, Fordærvede og Raaheden her nyder man dog en ganske ulige større politisk og Samfundsfrihed, end i de europæiske Monarchier."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. oktober 1864).

 I 1865 vendte Olshausen tilbage til Europa og bosatte sig i Schweiz.

Hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmerne. Nedenstaaende Skrivelse fra Altona, som er indrykket i "Hamb. Corresp.", giver en Skildring af Stemningen der. Skrivelsen lyder:

"Det Liv, som herskede i vor Stad i de sidste Uger ved Gjennemmarschen af de forskjellige Rigstropper af alle Vaabenarter, er nu ganske forsvundet, efter at disse have forladt os, og den gamle sædvanlige Stilhed er atter indtraadt. Kun i Havnen hersker ved den nu atter aabnede Skibsfart Livlighed; i Stadens Indre findes dyb Rolighed. Men ved Siden af denne udvortes Rolighed kan man siden Rigstropperne have forladt os, siden den tydske og med den ogsaa vor Politik har taget en anden Vending, men navnlig siden den rystende Efterretning om Ungarernes sidste Nederlag har naaet os, ikke miskjende en vis Frygt for det fælles Fædrelands Vel og Existents i vor ægte tydske Befolknings Gemytter. Her hersker en større Forsagthed end nogensinde før, og Haabet om at vort Fædreland vil blive frelst fra det danske Voldsherredømme (?!) er sunket dybt, meget dybt. Dog endnu er Haabet ikke ganske opgivet. Vi og med os den store Majoritet af Befolkningen i Hertugdømmerne stole paa vor Regjering og fremfor Alt paa vor Landsforsamling, som ved dens rolige og besindige, men tillige kraftige Holdning, som den har lagt for Dagen ved alle alvorlige Spørgsmaal, maatte opvække vor Tillid. Vi stole paa vor unge og tappre Hær og paa vore tydske Brødres Hjælp, som ogsaa fremdeles i Nødens Øieblikke ikke vil blive negtet os. Vi stole endelig paa Gud, som ikke vil unddrage os sin beskyttende Haand ved Forsvaret for vore Rettigheder. Disse Haabets Straaler ville da ogsaa snart bortjage vor Trøstesløshed og gjøre Plads for en Glæde, som forestaaer os i de næste Dage. Paa Torsdag eller Fredag ankomme nemlig to Batailloner af vor hæderkronede Armee hertil. Et Antal Mand og Qvinder i vor Stad er traadt sammen til en Comitee, for at gjøre de nødvendige Forberedelser til en festlig Modtagelse af vore Fædrelandsforsvarere. Tropperne skulle holde deres Indtog gjennem Æresporte og smykkes med Blomsterkrandse, flettede af Konerne og Jomfruerne i Altona. Senere gives dem et glimrende Festmaaltid."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. august 1849, 2. udgave).

Krigsudbruddet Fredagen d. 24.Marts 1848 (Efterskrift til Politivennen)

København, den 24. marts 1848.

I Formiddags blev på hovedstadens gadehjørner opslået følgende proklamation:

Kongens Hilsen 
til 
Københavns indvånere.

For to dage siden takkede I Os jublende, fordi vi havde forekommet eders ønsker.
Nu takke Vi jer for den orden og ro, I have vedligeholdt i disse dage.
De slesvig-holstenske afsendinge har vi svaret, at Vi hverken har magt eller vilje til at lade Slesvig gå ind i det Tyske Forbund eller adskilles fra Vort elskede fædreland, men at tværtimod Danmark og Slesvig skal samles under en fri forfatning med så stor som mulig provinsiel selvstændighed for Slesvig, og at Holsten derimod som tysk forbundsstat skal have sin egen frie forfatning. 
Vi har nu således gjort de indrømmelser, Vi kunne; modtages ikke Vort tilbud, skal Vi med Vort hele danske folk hævde Danmarks værdighed.
De slesvig-holstenske afsendinges sikkerhed betror Vi Vort danske folks ære.
Christiansborg Slot den 24. marts 1848.
Frederik R.
A. W. Moltke,
Præsident i statsrådet.

- Kongens svar til den slesvig-holstenske deputation lyder således:
- På Deres andragender har Vi at meddele Dem:
at det er Vor agt at tilstå Vort hertugdømme Holsten som en selvstændig tysk forbundsstat, en på en udstrakt valgrets grundlag bygget i sandhed fri forfatning, hvori navnlig også folkevæbning, trykkefrihed og foreningsret vil finde deres fyldestgørelse;
at som følge deraf Vort hertugdømme Holsten ved siden af en egen regering og militærforfatning også vil erholde særskilte finanser, så snart den gensidige opgørelse, ved siden af de øvrige betingelser for en union med Danmark og Slesvig, er fastsat;
at Vi tillige åbent vil slutte Os til bestræbelserne for oprettelsen af et kraftigt og folkeligt tysk parlament;
al Vi hverken har ret eller magt eller vilje til at indlemme Vort hertugdømme Slesvig i det tyske forbund, hvorimod Vi vil styrke Slesvigs uopløselige forbindelse med Danmark ved en fælles fri forfatning;
men ved siden deraf kraftigt vil beskærme Slesvigs selvstændighed ved udstrakte provinsielle institutioner, navnlig, en egen landdag og særskilt forvaltning.
Tillige vil Vi bebude Dem:
at det er Vort alvorlige ønske, i oprigtig samvirken med Vore kære og tro undersåtter, at grundlægge fred og frihed i Vore Lande;
at Vi tillige erkender det som den legitime fyrstes helligste pligt, med al magt at beskytte lovens herredømme og landefredens opretholdelse.
Givet på Vort Slot Christiansborg, den 24. marts 1848.
Frederik R.
A W. Moltke,
Konseilspræsident

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

- Man kan vel forestille sig, at det nye ministeriums tid hidtil har været væsentlig optaget af forholdet til hertugdømmerne; men det synes dog, at det havde været ikke mindre vigtigt og langt lettere tillige at forordne noget bestemt i frihedens retning: det nye ministerium er allerede tre dage gammelt og har endnu ikke ophævet censuren og gennemsynet! Hvor længe skal disse trældomsbånd - om også kun tilsyneladende - hvile på den danske presse? Og behøvedes der mere end en simpel tilkendegivelse om deres ophævelse? I Tyskland eksisterer censuren ikke mere; ikke engang af navn. Derimod består den endnu i Danmark.

Censuren blev  i øvrigt hævet samme dag, og ordlyden blev gengivet i Kjøbenhavnsposten dagen efter. Kjøbenhavnsposten var også hurtigt ude med at de rygter om opstand i Kiel og kup i Rendsborg som havde skabt den ophidsede stemning under den slesvig-holstenske deputations besøg i København, ikke var rigtige. Men da var det for sent, snebolden var allerede begyndt at rulle:

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

- Apenrade Avis indeholder ligeledes følgende: Af alle de kolossale rygter der i disse dage har cirkuleret her, har det sidste om tildragelserne i Rendsborg, vist sig lige så ubegrundet, som de tidligere om et oprør i Kiel. Rigtignok åbnede Olshausen mødet med en tale, hvori han udtalte sig i overensstemmelse med den Kieler borgerforenings erklæring, og næsten opfordrede til rebellion, til at indgribe afgørende handlende i begivenhedernes gang, men grev Reventlou misbilligede i stærke udtryk hans ubetænksomme provokationer og opfordringer. I borgerforeningen forfattede man en adresse, hvis overensstemmelse med hin Kieler erklæring tydelig vidner om oprindelsen fra en og samme fabrik; en del soldater, for hvilke der var blevet skænket dygtig, underskrev, men de udtalte senere ved koldere sind deres fortrydelse derover for deres officerer. Dette er, som sagt, det væsentlige af hvad der er sket.

Rendsborg (Fra Schleswig-Holstein meerumschlungen).

I hertugdømmerne havde den ophidsede stemning mod deputationen allerede sat en bevægelse i gang.

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

- Altonaer Merc. af 21. siger: "Den almindelige bevægelse har også oversvømmet vore hertugdømmer, og politimagten kan ikke mere sætte nogen dæmning mod de fremskyldende vover. Den halvt frigivne presse emanciperer sig, og "Kieler Corresp." angiver tonen. I improviserede borgerforeninger og i folkeforsamlinger sættes nu beslutninger og opstilles fordringer. Også de stænderdeputerede, som faktisk er blevet slesvig-holstenske, har opgivet den observerende stilling, hvori man endnu for ganske kort tid siden syntes at ville forblive, ligeoverfor danskernes udfordringer, og træder nu afgørende frem med fordringer, som ikke blot går langt videre end den af de stænderske vælgere afgivne og af regeringen tilstedede erklæring, og hvad hidtil forlangtes, men som endog overskrider alt folkeretligt bestående. Frivillig vil landets regent - selv om han kunne det for de danskes skyld - næppe indvillige, allermindst i det sidste, og i sidste instans må der da afgøres på folkeretlig vis om
disse Fordringer. 

Fra Kiel meddeler samme blad følgende brev af 20. d. s.: Ifølge andragendet fra borgerforeningen om indførelsen af borgernes bevæbning har råd og borgerskab i et møde i dag udtalt sig derfor, nemlig således at en kommunalgarde af borgere skal dannes, til hvilken også ikke-borgere kan slutte sig, dog kun mod at væbne sig på egen bekostning. Det lovligt nødvendige skridt til regeringen vil i denne anledning allerede i morgen blive afsendt fra autoriterne hersteds. På samme tid vil indskrivningen af frivillige som kan melde sig til optagelse i borgervæbningen, begynde. - Der siges også at kommunen havde besluttet at give 2000 rthl. til borgervæbningen. I et andet brev fra Kiel af s. d. siges, at den til København afsendte deputation ventedes tilbage som i dag, og at der om lørdagen fra alle landets dele vil indfinde sig talrige mænd, for at modtage det kongelige afgørende svar. - I Glückstadt var også en borgervæbning i færd med at danne sig.

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

- "Dannevirke" indeholder den mest detaljerede efterretning om mødet i Rendsborg, som man endnu har læst på tryk. En del slesvig-holsteneres hensigt om at revoltere og bemægtige sig Rendsborg fremgår deraf utvivlsomt. Olshausen har vist sig som den mest fanatiske, fra ham er ikke alene det bekendte andragende om Slesvigs adskillelse fra Danmark udgået, og han har ligefrem opfordret borgerne til at skaffe sig våben, da man ikke kan vide, når de danske vil komme. Men han havde derved endog den dumdristige uforskammethed at trøste forsamlingen ved at tilføje, at de danske jo var "et dovent, dorsk og usammenhængende folk, der ved deres sidste uheldige demonstrationer havde gjort sig latterlige i hele Europas øjne, og kom de først, så var man vits på sejr, når man blot havde våben i hænderne". *) Men han blev alvorlig gendrevet af Reventlow og Bargum. Ligeledes tilbød Gülich, Beseler og Tiedemann sig at gå som gesandter til det tyske parlament, som vel snart skulle sammenkaldes i Frankfurt. I samme nr. af "Dannevirke" opfordrer L. Skau den slesvigske forening, som i lang tid ikke har givet noget livstegn fra sig, til en Generalforsamling i Haderslev den 31. dennes, og ligeledes læses i bladet en adresse til Kongen, der cirkulerer i nord- og mellemslesvig, hvori andrages på at Holsten Lauenborgs krigsstyrke må blive sondret fra Slesvigs, da slesvigerne ikke i mindste måde ønsker at blive udkommanderede til kontingentet, samt at Rendsborg som dansk fæstning, må få dansk besætning og Slesvig selv modtage en stærkere dansk troppeafdeling i sit skød, for således bedre at kunne modstå de statsopløsende tendenser. Derhos andrages på oprettelsen af almenvæbning, samt på en forfatning grundet på en fuldkommen udstrakt valgret.

*) Vi må tilstå at vi hidtil har anset hr. Olshausen for en oplyst frisindet mand, men han har nu vist at være det modsatte. At bruge sådanne midler til at fanatisere folkene mod hverandre har aldrig værer foragteligere end på et tidspunkt som nu, da den ædle Lamartine i det franske folks navn opfordrer nationerne til at anse, og behandle hverandre som brødre. Den, der betjener sig deraf, viser at han under sin frihedsmaske kun er en lejesvend af tyranniet, der nu må søge sin sidste tilflugt i nationalhadet; men ham selv skal vanæren ramme, for nationerne vil i frihedens lys lære at agte og kende hverandre, de vil indse, at de ikke har årsag til at hade og ringeagte andre end de enkelte skrydere, der vil rejse den blinde strid imellem dem for at tilrane sig selv den vilkårlige magt; vi håber at hr. Olshausen snart vil se, sine landsmænd overtydede herom på en for de danske værdig måde.

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

- De nordslesvigske blade udtaler sig på meget beroligende måde om tilstanden der, og tillige på en meget indigneret måde om forsamlingen i Rendsborg. Således ytrer Flensborg Avis: "Den forsamling som afholdtes i Rendsborg, synes at have givet nogle personer anledning til at spille komedie. Hvad vi har hørt om Olshausens tale, forekommer os som en prædiken til oprør med væbnet hånd, men denne agitator blev ikke blot kraftigt gendrevet
af Reventlou og Bargum, men endogså gjort latterlig. Flere af de tilstedeværende deputerede afholdt sig aldeles fra afstemningen. Olshausen og konsorter ville påtvinge Slesvig den meget tvivlsomme lykke at blive inkorporeret i det tyske forbund, og disse mænd undser sig ikke for at sige at folket i Slesvig ønsker en sådan tilknytning! Hvorledes er det muligt, i den grad at træde sandheden under fødderne, i den grad at fornærme befolkningen, at ville påtvinge den et så vanvittigt ønske! Befolkningen ønsker, at det statsretlige forhold skal blive som det er. Enhver som ikke er døv for sandheden, vil overalt høre, at dette partis rabulisterier slet ikke finder noget medhold her. Vi håber at befolkningens sunde fornuft vil gøre alle dette partiets oprørske handlinger til intet, og at de i det højeste kun gør sig selv latterlige.

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

Friedrich Graf von Reventlou stod bag den forkerte meddelse om Frederik 7. som gidseltaget. Han fastholdt helt indtil 1851 at slesvig-holstenerne ikke bekæmpede kongen, deres hertug, men regeringen i København fordi den ville berøve hertugdømmerne deres rettigheder.

Ligesom de danske aviser qva mistilid til slesvig-holstenerne havde fået sidstnævntes hensigter galt i halsen, havde slesvig-holstenerne fået situationen i Danmark galt i halsen. Her den fulde ordlyd af den provisoriske regerings proklamation 24. marts 1848. Bemærk at den hertug der omtales her, er Frederik 7. (også hertug i Slesvig) der af marts-ministeriet havde fået vredet armene om og frivilligt havde trukket sig som konstitutionel monark den 22. marts:

Mittbürger! Unser Herzog ist durch eine Volksbewegung in Kopenhagen gezwungen worden, seine dieherigen Rathgeber zu entlassen und eine feindliche Stellung gegen die Herzogthümer einzunehmen. Der Wille des Landesherrn ist nicht mehr frei und da Land ohne Regierung. Wir werden es nicht d?l?en w?llen, dass deutsches Land dem Raube der Dänen preisgegeben werde. Grosse Gefahren erfordern grosse Entschliessungen; zur Bescheidigung der Grenze, zur Aufrechthaltung der Ordnung bedarf es einer leitenden Behörde. Folgend der dringenden Nothwendigkeit und gestä??t durch da uns bisher bewisene Zutrauen, haben wir, dem ergangenen Rufe folgend, vorläufig die Leitung der Regierung übergenommen, welche wir zur Aufrechtaltung der Rechte des Landes und der Rechte unseres angestammten Herzogs in seinem Namen führen werden. Wir werden sofort die vereinigte Ständer-Versammlung berufen und die üb??n??? Gewalt zurückgeben, sobald der Landesherr wider frei sein wird oder von der Stände-Versammlung andere Personen mit der Leitung der Landes-Angelegendenheiten beauftragt werden. Wir werden uns mit aller Kraft den Einheits- und Freiheits-Best?edungen Deutschland anschliessen. Wir fordern alle wohlgesinnten Einwohner des Landes suf, sich mit und zu vereinigen. Lasst uns durch Festigkeit und Ordnung dem deutschen Ba?erlanbe?ein würziges Zeugniss des patriotischen Geistes geben, der die Einwohner, Schleswig-Holstein erfüllt. Der abwesende Advokat Bremer wird aufgefördert werden, der provisorischen Regierung beizutreten. Kiel, den 24. März 1848. Die provisorische Regierung: Beseler. Friedrich, Prinz zu Schleswig-Holstein. F. Reventlow. M. T. Schmidt.

(Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen", 27. marts 1848)

Den provisoriske regering i Kiel krævede den 24. marts Slesvig og Holsten tilknyttet det tyske forbund. Rendsborg blev indtaget og hæren organiseret.

Det seneste årtis gensidige opbygning af mistillid og mistænkeliggørelse havde nu fået militære  konsekvenser. Retfærdigvis må det vel tilføjes at københavnerpressens retorik gennem 10 år kunne danne grundlag for den fejlagtige opfattelse at Frederik 7. var blevet taget som gidsel. Bemærk at selv på dette tidspunkt opfattede man stadig at Frederik 7. udover at være kongedømmet Danmarks konge også var hertugdømmernes hertug.