C. F. Wegener.
Vort Lands ældste Videnskabsmand, Hs. Excellence Geheimekonferensraad Caspar Frederik Wegener er død i Gaar i Kjøbenhavn i den høie Alder af 90 ½ Aar.
Det er et virksomt Levnedsløb, der nu har fundet sin Afslutning. Som lærd Historiker og varm Fædrelandsven vil Wegener mindes af sene Slægter. Her er et Par Data af hans Liv:
Han blev Student fra Roskilde Latinskole 1821, theologisk Kandidat 1828, Adjunkt ved Sorø Akademi fra 1826-1830, da han fik Titel af Overlærer; 1836 Dr. phil., Aaret efter Lektor ved Akademiet og senere tillige Provst ved Regensen i Sorø og Bibliothekar. Efter i 1847 at være udnævnt til kgl. Historiograf forlod han Sorø det følgende Aar og udnævntes samtidig til Geheimearkivar.
Han var kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsdag og protesterede skriftlig mod Grundloven, fordi han frygtede for den frie Valgrets Følger. Blev 1851 Ordenshistoriograf og 1852 Konferensraad og passede sit Embede lige til han havde fyldt sit firsindstyvende Aar - i 1882 - da han fratraadte og samtidig fik Titlen Geheimekonferensraad. Desuden var han dekoreret med Storkorset og Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Wegener har særlig i Fyrrerne, men forøvrigt ogsaa senere udsendt en Række Skrifter, der ikke alene udmærke sig ved deres smukke Fremstillingsform, men ogsaa bære Vidnesbyrd om grundig lærd Forskning. Under den slesvigholstenske Oprørskrig udgav han saaledes en hel Samling Skrifter, hvori han paaviste Slesvigs ældgamle statsretlige Forbindelse med det øvrige Danmark samt Kilden til og Sammenhængen med Oprøret.
Desuden var Wegener en stor Bogven, og det menes, at hans Bibliothek er det største, der eies af Privatmænd i Danmark.
(Aarhuus Stifts-Tidende 10. maj 1893)
Wegener havde ellers været meget aktivt skrivende, men efter en retssag (som han blev frifundet i) 1853, synes det som om han helt trak sig tilbage og passede sit arbejde på Vesterbrogade:
I 1856 fik forhuset en interessant ejer, nemlig historiker, gehejmearkivar og konferensråd dr. phil. Caspar Frederik Wegener (1802-1893). Han rykkede med sin vældige private bogsamling på over 22.000 bind ind i lejligheden på 2. sal, dvs. den nuværende 3. sal, der, som han selv udtrykker det, måtte ombygges ”af hensyn til bogsamlingen og mine ejendommelige forhold”. Efter nogle år blev lejligheden dog for trang, og Wegener havde i mellemtiden fået udbetalt et honorar af en af eksekutorerne ved kong Frederik den 7.’s bo. For dette honorar lod Wegener i 1867 arkitekt C.F. Rasmussen tegne og opføre et tværhus sammenbygget med en selvstændig biblioteksbygning, begge i ”rundbogenstil”. C.F. Rasmussen, der i dag ikke er et velkendt navn, var elev af Michael Gottlieb Bindesbøll og stod under indflydelse af dennes tidligt historicistiske orientering mod ældre tiders stilarter. Biblioteksbygningen fik udformning som et romansk kapel med ”kor-” eller ”apsisrunding” og en lille, indendørs gangbro, som direkte forbindelse til Wegeners lejlighed i tværhuset. Forbilledet til gangbroen er ”Absalonsbuen”, der forbinder Roskilde Domkirke med Bispegården. Wegener beboede frem til sin død som 91-årig i 1893 sin lejlighed i tværhuset med bibliotek på første sal, mens der under bibliotekssalen befandt sig et selvstændigt værkstedslejemål.
(Vesterbro. En forstadsbebyggelse i København. Miljøministeriet. Fredningsstyrelsen 1986)
Smaatræk om C. F. Wegener.
I Wegeners Hjem
Vi aflagde i Gaar Formiddag et Besøg i den afdøde Excellence, Gehejmekonferensraad Wegeners Hjem. Lige overfor Skydebanen, i Huset ved Siden af Martsudstillingen, Vesterbrogade 60, gik vi op paa første Sal i den hyggelige Rødstens - Bagbygning og ringede paa.
En ældre Husholderske lukkede os op og gav os beredvillig Adgang til at se os omkring i Lejligheden. Selv førte hun os omkring fra Værelse til Værelse, hvor alt endnu stod i omtrent samme Orden, som medens den gamle Lærde endnu færdedes ved sit Arbejdsbord og mellem sine Bøger i den stille Eremitbolig, hvor kun Husholdersken og ganske enkelte Venner der delte hans Interesser, til dagligdags havde Adgang.
En stræng, næsten spartansk Tarvelighed raader overalt i disse Stuer; hvem skulde vel troet, at den Mand, der levede i disse Omgivelser, hørte til de mest højtstillede her til Lands, med Rang i første Klasse Nr. 13. Tarvelige Møbler, en lille, haard Sofa i Dagligstuen, ingen Malerier paa Væggene, men gammeldags Skilderier; paa Kakkelovnen en lille Terrakottaafstøbning af Bissens Den tapre Landsoldat. Et lille rundt Bord var dækket med Bøger - Bøger overhovedet alle Vegne, hvor Bøger kunde tænkes anbragt. At Excellencen lige til det sidste fulgte med Tiden, skjønner vi, da vi finder Frk. Anna Hades Doktordisputats om Danehoffet liggende paa Dagligstuebordet.
Ved Siden af Dagligstuen ligger Arbejdsværelset med en stor Reol, en gammel, sortbetrukken Sofa og den afdødes Skrivebord, der bærer Præg af et langt Livs Slid - ellers | næsten ingen Møbler.
Paa Skrivebordet ligger en endnu uaabnet Pakke, adresseret til den afdøde og indeholdende Tryksager. Gehejmekonferensraadens Lommeuhr - et tarveligt Sølvuhr, der paa Bagsiden bærer Kong Oscars Billede - ligger fremme paa Bordet, befæstet i en sort Uhrlinse. Det gaar endnu og sender sit enstonige Tik-Tak ud det stille Værelse, hvor det for nylig maalte Timernes Gang for den rastløse Studerende. Ved Siden af Uhret ligger hans Briller og den Loup, han altid benyttede, naar han læste. Excellencens Syn var nemlig ligesom hans Hørelse meget svækket i de senere Aar. Men han blev jo ogsaa mere end de halvfems.
Paa Skrivebordet finder vi endvidere den sidste Recept, undertegnet af Dr. Stibolt, der sammen med Overlæge Wanscher i den senere Tid daglig tilsaa Excellencen. Ved Siden af ligger et Exemplar af "Abekatten", paa hvis Titelblad Excellencen med sin lille sirlige og runde Haandskrift har tilføjet: "Af Fru Johanne Louise Heiberg".
En af de almindelige, grenkantede Universitetsalmanakker med indstregede Mærkedage supplerer Skrivebordets Udstyr. Paa Væggen over det hænger Billeder i forgyldte Rammer af Gehejmekonferensraadens Ungdomsvenner : H. N. Claasen, Engelstoft, Stemann, Werlauff, Bloch (Faderen til Rektor W. A. Bloch ved Metropolitanskolen) cg flere.
Paa den modsatte Væg har et Par gammeldags Pastiller af Excellencens Forældre deres Plads mellem forskjellige Familiesilhuetter og smaa primitive Haandtegninger, forestillende Juelhøje Hovedgaard, hvis Ejer, Grev Frijs, i sin Tid var i Hus hos Wegener, medens han endnu var Adjunkt i Sorø, samt en Præstegaard, hvor en Broder til ham i sin Tid var Præst.
Ved Siden af Bogreolen, paa hvis Hylder vi bl. a. bemærker talrige Bind af Odense Byraads Forhandlinger - Wegener, der selv var Fynbo, bevarede stadig en levende Interesse for sin Fødeøs Forhold - samt Peter Hjorts Breve. Ved Siden af Reolen hænger et stort og smukt Portræt af Kong Frederik den syvende, Wegeners Velynder og personlige Ven.
- Vi spørger Husholdersken om de nærmere Detailler ved Excellencens Død. Hun fortæller os, at kun Sygeplejersken og en af hans Broderdøtre var til Stede i hans sidste Stund. Efter at han havde udaandet, kom Brodersønnen, Overretssagfører Wegener og den øvrige Familie til Stede. Excellencen havde lidt meget, og var næppe ved sin Bevidsthed, da han stille sov hen.
Liget var flyttet over i Bibliotheket, hvor den afdøde nu hviler mellem sine kjære Bøger. Vi beder om Tilladelse til at se derind, og Husholdersken aabner os Døren.
En højIoftet Sal med Reoler i sluttede Geledder, svære, solide Reoler, der rækker helt op til Loftet! Gangen, der fører imellem dem, er saa smal, at akkurat en Stige kan faa Plads. Og alle Hylder er tæt pakkede med Bøger, Bind efter Bind. Fra Døren fører en Midtergang tværs gjennem Bibliotheket. Lyset falder stærkt ind gjennem høje Buevinduer, der vender ud mod en hyggelig lille Have, hvis nysudsprungne Bøge sagte bøjer deres lysegrønne Blade tæt mod Ruderne. Derude er der spirende Vaar, leende Foraarssol.
Men midt i Gangen sover den gamle Hædersmand sin sidste Søvn. En lav Baare bærer den simple Zinkkiste, et Par Blomsterkranse og Baketter er lagte ovenpaa det hvide Lagen.
Husholdersken drager tyst Dækket til Side fra hans Hoved: Excellencen hviler, som om han sov trygt, med rolige, ganske uforandrede Træk. Og i nogle Minutter betragter vi ufravendt den ædle, kraftig skaarne Profil, den aristokratiske Ørnenæse, den sluttede, viljestærke Mund - -
Saa ser vi os om i Bibliotheket.
Det er saa stort og omfangsrigt, at det er komplet umuligt blot at faa det løseste Overblik over denne Samling, den største private Bogsamling her til Lands, paa vel de tyvetusend Bind. Vi følger en enkelt Hylde igjennem; det er alle de literære Tidsskrifter fra forrige Aarhundredes Slutning og dettes Begyndelse, med alle deres sære, snurrigt klingende Titler, og deres snørklet stiliserede Indbinding.
Samme Indbinding lagde Wegener megen Vægt paa. Bogbinderen havde sin Hyre med ham, fordi han altid forlangte bred Margin for at have Plads til de Noter og kritiske Bemærkninger, der gjennemtrækker alle han Værker.
Gehejmekonferensraadens nærmeste personlige Omgang var forhenværende Registrator Krarup og Karcelliraad Lynge. Af disse skal sidstnævnte i Følge testamentarisk Bestemmelse udarbejde et fuldstændigt Katalog over Samlingen, som derefter skal sælges - enten i sin Helhed eller - hvis det ikke lykkes at finde en Kjøber - stykkevis ved Auktion. Det vilde være stor Skade, om den enestaaende og kostbare Samling - W. kjendte ikke til Sparsommelighed, naar det gjaldt om at erhverve en sjælden Lækkerbidsken til Bibliotheket - skulde splittes ad, og i høj Grad var det at ønske, om Samlingen paa en eller anden Maade kunde komme i Statens Besiddelse.
Arvinger er bl. a. et Par Brodersønner af den afdøde. Blandt Wegeners literære Efterladenskaber tør man med megen Interesse imødese Udgivelsen af hans Memoirer, efter hvad der meddelte os, et særdeles omfangsrigt Værk, der sikkert indeholder Masser af værdifulde Bidrag til hele vort Aarhundredes Danmarkshistorie.
Strix.
(Dannebrog (København) 11. maj 1893).
Martsudstillingen lå Vesterbrogade 58. I marts udstilledes arbejder af 32 danske kunstnere, 12 tyske og 7 franske, i alt 150 arbejder.
C. F. Wegener er begravet på Gudbjerg Kirkegård i Svendborg.
Doctor C. F. Wegener's liden krønike om kong Frederik og den danske bonde. København, 1843.
Om den evige Forbindelse mellem Slesvig og Danmark i statsretlig Henseende. 1848.
Om hans sidste bosted står der i fredningsredegørelsen:
Biblioteksbygningen står vinkelret på tværhuset og er et toetagers bygning med skiferbelagt heltag og afrundet mod syd med et ”apsis-agtigt” parti, som møder forbindelsesgangen til tværhuset. Biblioteksbygningen står i blank, rød mur med et højt sokkelparti. Herover, i stueetagen og første sal, ses slanke, opsprossede og brunmalede rundbuevinduer i støbejern, som på 1. sal er placeret i arkade med halvsøjler. Over hver vinduesbue på langsiderne er runde vinduer, der også er brunmalede, i støbejern og cirkulært opsprossede. Der er øverst en omløbende, profileret hovedgesims med buefrise.
Gennemgangen fra tværhuset har en nyere døre til stueetagen og nyere glaspartier. I gavlen mod nord er et nyere vindfang i glas og stål med nyere glasdøre. Der bevarede jernvinduer med nyere jernforsatsvinduer, samt nyere stolper og skråbånd. I bibliotekets stueetage er nye plankegulve og gipsloft. Selve biblioteksrummet, en stort og enkel højloftet sal på 1. sal, har gennemgang fra tværhuset med nyere vinduer og parketgulv. Der er i salen bevarede jernvinduer med nyere forsatsjernvinduer, og over disse, højtsiddende runde vinduer uden forsatsvinduer. Der er en bevaret og synlig tagkonstruktion og en bræddebeklædt inderside. Der er i gavlen mod nord isat en nyere glasdør, og et nyere parketgulv. I gavlen ses to oprindelige skorstene.
--- ”Wegeners Gårds” biblioteksbygning er et enestående eksempel på en ramme om en borgerlig privatsamling af bøger fra 1800-tallet, hvor samlinger og biblioteker i forvejen er sjældne og navnlig at finde på ældre herregårde som f.eks. Ledreborg. Til såvel tværhus som biblioteksbygning knytter der sig kulturhistorisk værdi til husenes ydre som gode repræsentanter for den tidlige historicismes interesse for romansk teglstensarkitektur, herunder brugen af de typiske rundbuemotiver og enkle søjler i samspil med vinduer og blændinger. Særligt biblioteksbygningens særegne apsis-lignende runding med gennemgangen til tværhuset har stor kulturhistorisk værdi som et yderst værdifuldt eksempel på inspirationen i 1800-tallets midte fra romansk, middelalderlig sakral arkitektur til denne lille ”bogkirke”, hvis motiver har også rødder i bl.a. karolingiske og senromerske basilikaer. Gennemgangen har kulturhistorisk værdi som eksempel på en citation af Absalonbuen mellem Roskilde Domkirke og Bispegården. Af kulturhistorisk værdi hører generelt selve kombinationen af bibliotek og et nymiddelalderligt formsprog, der i København har sin vigtigste repræsentant i J.D. Herholdts biblioteksbygning i Fiolstræde. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til den særprægede funktionelle kombination af en beboelsesejendom sammenbygget på original vis med biblioteksbygningen. I det indre knytter der sig særligt kulturhistorisk værdi til 1. sals bibliotekssal med synlig, bevaret tagkonstruktion og det høje og voluminøse rums særlige kvaliteter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar