Lejebibliotekerne er ikke mere, hvad de en Gang var. Den moderne Læsetaske har gjort dem Konkurrencen vanskelig af den simple og gode Grund, at Publikum ikke selv gider hente, hvad det kan faa bragt lige ind ad Døren.
Kun et og andet Bibliotek trives endnu som et Minde om en svunden Tid. Vi beder Læseren ledsage os paa en lille Visit, hvilket han antagelig gør med Plasér
Ti hvor kan en Læser ønske hellere at opholde sig end netop paa et Bibliotek?
Det et i den travle Tid. Den varme Sol, de grønne Træer bringer Budskab om, at Landliggertiden er inde. Og den landliggende Dameverden udsøger sig den aandelige Føde, der skal gøre Opholdet i Hængekøjen taaleligt i de Timer paa Dagen, da ingen kurgørende Løjtnanter, konverserende juridiske Kandidater eller kroketspillende Studiosi at alle Fakulteter er ved Haanden.
Det er ikke noget stort Rum, vi betræder. Foran os har vi en Disk, bag Disken de unge Damer og en meget ung Mand og bagved de to unge Damer og den meget unge Mand en dobbelt Række Reoler med en Gang imellem.
At de to Damer er den ene mørk og værdig, den anden lys og smilende. Den unge Mand hedder Frederik, han har ikke megen Krop og det er tvivlsomt, om han har Ho'de. Alligevel ser han overmaade selvtilfreds ud.
Damernes Opgave er at klatre op og ned ad Stiger, tilsmudse deres Hænder og tilfredsstille Kundernes unaturlige Videbegærlighed. Af og til maa de tillige falde paa Knæ for at søge efter Literaturens skjulte Skatte og de opnaar derved rimeligvis at udvikle deres Benmuskler i en Grad, som enhver Rekord-sættende Bicyklistinde maa misunde dem.
Da ingen af dem imidlertid er Elever i Paul Petersens Institut for Balletgymnastik og følgelig ikke deltager i den aarlige Præsentation, gaar Publikum desværre Glip af en Lejlighed til at over bevise sig om Resultaterne.
Forøvrigt er begge Damerne meget elskværdige og i Besiddelse af en fænomenal Utrættelighed,
Sidstnævnte Egenskab har de tilfælles med en lille Klike at kvindelige Stamgæster, en yndig Buket, af hvilken vi herved tilladet os at plukke nogle faa Blomster.
Der er først den ældre Dame, hvis Ansigt i Aarenes Løb er gleden ud i en ubestemmelig Fedme, paa hvis Overflade et Par udtryksløse Øjne og en flad Næse svømmer rundt.
Denne Dame tager straks efter sin Ankomst Plads i en Lænestol og bliver siddende der mindst en Time. Saa længe bruger hun nemlig til at faa afleveret det Nyhedsstof, hun paa sin Formiddagsvandring har faaet opsnuset, og til at indtage ny Ballast. Naar det er besørget, forsvinder hun med "Familien Katzenstein", "Den smukke Ludovica" eller et andet lignende skønliterært Værk, som hendes Hjærne, der ikke taaler altfor stærk Spænding, kan fordøje uden at sprænges.
Vi kommer dernæst til en anden Dame der ligeledes lægger Beslag paa de ekspederende unge Pigers Taalmodighed for længere Tidsrum ad Gangen. Hun er nemlig til Trods for sin relative Ungdom uhyre magelig og kan af den Grund ikke bekvemme sig til at afskrive Titlerne paa de Bøger, hun vil have, men foretrækker at diktere sine Ønsket mundtlig.
Naar hun sidder med en Katalog i Haanden, er det kun for en Forms Skyld. Hun læser ikke i den, men giver nøje Agt paa alt, hvad det foregaar i Lokalet og vil, naar hun kommer hjem, kunne levere en fuldkommen minutiøs Skildring af ethvert Toilette det under hendes Tilstedeværelse et passeret ud og ind gennem Døren.
Numer tre tilhører en mindre generende Klasse. Hun et gift og har en Hund. det hedder "Vaps". Naar der er Herrer i Stuen, er hun uhyre konversabel, hun spørger da mindst ti Gange i Minutet det kære Dyr, om den er en sød lille Vaps og benyttet Pavserne til med et henrykt Smil at fortælle, hvor mange Sofakvaster og Morgensko Vaps hr spist til Frokost. Undertiden serverer hun ogsaa med et uskyldigt Ansigt smaa ægteskabelige Indiskretioner.
Hun finder de Franske Forfattere frivole, men holder meget af dem; de engelske Avtores benytter hun til at læse sin Mand Søvn med, naar han er altfor vaagen.
Numer fire er den mest ondartede. Hun opvarter uden at genere sig med temmelig vovede Historier, men præker samtidig Moral for de unge Ekspeditricer, dersom hun har set dem i Selskab med et Væsen at det andet Køn paa Gaden.
Hun er øjeblikkeligt a jour med en hvilkensomhelst Forlovelse, der bliver deklareret, og hun føler det som en Nydelse, naar den gaaet over Styr.
Saa er der endelig den gamle Dame.
Den gamle Dame overlader ganske Valget af Bøger til de ekspederende Damers Smag.
- Har De ikke en god Bog til mig, lille Frøken ?
Frøknen bringer Bogen.
- Hvem er den Bog af, lille Frøken ?
- Den er af Werner.
- Af Werner! Han skal være helt god!
Hvorpaa hun tager et Par Briller frem, pudser dem, sætter dem paa Næsen, slaar op i Werner paa maa og faa, staver sig igennem tyve Linjer, slaar op et andet Sted, staver sig gennem nye tyve Linjer og bemærker.
- Jeg synes alligevel ikke rigtig om den.Kunde De ikke give mig en anden, lille Frøken?
Vi har hermed præsenteret de Dametyper. der synes os mest karakteristiske. Resten er unge Piger, der søger den moderne Literatur i Haab om at forøge deres Viden paa saadanne Omraader, hvor Livet endnu ikke har været deres Læremester, og ældre Fruer, der elsker Emilie Carlen men heller ikke gaar at Vejen for Philip Galen.
Herrerne er langt fra saa talrig repræsenteret. Der er en Skuespiller, som studeret Paul de Kock for at tilegne sig lidt Friskfyr væsen, der kan bøde paa hans legemlige Affældighed, og der er en midaldrende Herre, som udelukkende læser franske Romaner af umoralsk Indhold, til Trods for de betydelige Vanskeligheder, hans særdeles mangelfulde Sprogkundskaber lægger ham i Vejen, og uden at ræddes for Følgerne, da han af flere Grunde anser sig selv for uskadelig.
Og saa er der den forcerede unge Herre.
Den forcerede unge Herre kommer ind med en Mine, der røber, at han er sig sin Vellykkethed bevidst. For yderligere at faa den konstateret opsøger han straks efter sin Entré det i Vinduet ophængte Spejl og forvisser sig om sin Skilnings Ulastelighed.
Sikker paa sin Triumf giver han sig derpaa til at underholde Damerne med smaa behændig tilrettelagte Frivoliteter og lader sig kun afbryde i denne Underholdning, naar Bibliotekets Chef et Øjeblik viser sig for at overtyde sig om, at alt gaar sin rette Gang.
Den forcerede Herre læser ikke meget, men véd en Smule Besked med alt. For at motivere sin Nærværelse bortfører han af og til en Bog, som han dog ingensinde blader igennem men afleverer ubenyttet.
Skønt han nu og da sætter Damerne til Vægs med en flabet Bemærkning, kan de i Grunden godt lide ham og han ogsaa dem. Og han synes, der er noget rigtigt rart og hyggeligt ved det gamle Bibliotek.
Det er der ogsaa, navnlig om Vinteren, naar Skumringen falder paa, og Ilden knitrer lystigt i den store Kakkelovn.
Saa kan man ligefrem mærke, hvordan alle de store og smaa Poeter deroppe paa Hylderne gasser sig.
Og naar den lyse, unge Dame ad Stigen klatrer op til dem og lægger sin bløde Haand paa deres Ryg, kribler og krabler det i dem, som vilde de sprænge Indbindingen og krybe ud tor endnu en Gang at skrive Vers om Ungdom og Erotik
Vivi
(København 14. maj 1893).
Læsetasker var som navnet antyder en taske med bøger for medlemmer af en læsekreds. Læsetasker var en så stor succes at Indre Mission (Kristeligt Dagblad) så sig foranlediget til at advare mod "den usædelige litteratur ... Læsetaskernes uheldige Indflydelse er saa meget mere beklagelig, som det store, jævne Folk i Virkeligheden endnu har holdt sig fjærnt fra den "usædeligt dikterede Litteratur", der fortrinsvis dyrkes i de mere velstaaende Samfundssfærer, hvor man ofte finder en udpræget Degeneration..." (Her citeret fra Isefjordsposten 12. august 1903).
Det omtalte institut stammer fra 1878 og blev oprettet af Paul Petersen, pioner inden for kvindegymnastik. Instituttet eksisterer stadig, nu under navnet Paul Petersens Idrætinstitut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar