Viser opslag med etiketten Skvaldergade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skvaldergade. Vis alle opslag

01 maj 2016

Varsko til Bageren i Sqvaldergaden.

Man mener at man bør gøre Dem opmærksom på at en stor mængde duer næsten dagligt besøger Deres rugloft i pakhuset længst nede i gaden. Muligvis er det Deres egne duer, og det kan i givet fald synes ligegyldigt, om disse søger føden der eller om denne gives dem i gården. Men der findes folk som tænker på at duerne giver vederlag for det de har nydt og at sådant let kunne komme i brødet eftersom man i almindelighed ikke plejer at foretage nogen ængstelig rensning med rug som blot grovmales. Og da sådanne folk vel ikke ynder sådant blandingsbrød, kunne de fratage Dem deres næring. Hvilket jo ville være tab for Dem. Man er derfor så fri at give Dem det råd at spænde et net for lugen.

(Politivennen nr. 627 Løverdagen den  5te Januar 1828, s. 11-12).

27 marts 2016

Erklæring.

Forfatteren til det i Politivennen nr. 551 for dette år indrykkede stykke "Bøddelscene hos brændevinsmanden på hjørnet af Hummer- og Skvaldergade" afgiver herved følgende erklæring:

Da han skrev dette stykke, var han af den overbevisning at de to lazaroner som forvoldte optøjet havde drukket sig fulde i hr. Windings hus og at de siden var blevet kastet ud da de ikke havde mere at fortære. Senere har han derimod erfaret at de ikke alene kom drukne i hr. Windings hus, men at de endog begyndte at bruge overlast imod dennes kone efter at de først indbyrdes havde bibragt hverandre blodige pander ved slagsmål i stuen, og at hr. Windings søn således så sig nødsaget til da ingen andre var ved hånden at bruge magt mod dem og kaste dem ud. Som følge af denne oplysning, hvorved det graverende i sagen aldeles bortfalder, finder forfatteren af ovennævnte stykke sig hermed foranlediget til at gøre hr. Winding sin undskyldning for de ubehageligheder havn ved denne sags offentliggørelse har forvoldt denne og at tilbagekalde og tilintetgøre ethvert fornærmende udtryk han i sit indrykkede har brugt.

(Politivennen nr. 566. Løverdagen den 4de November 1826, s. 732-733)

12 marts 2016

Bøddelscene paa Hjørnet af Hummer- og Sqvaldergaden hos Brændeviinsmanden.

Det ordsprog: hvor man drikker sit øl, skal man spilde sin bærme er vist ikke blandt dem som ovenomtalte brændevinsmand har lagt til grund for sin handlemåde. Hos ham hedder det nok tværtimod: Drik dit øl (rettere sagt din brændevin) hos mig, og det jo mere jo bedre. Men spild din bærme hos andre, ellers sker du en ulykke! Til bevis for denne min mening tjener følgende:

Søndag formiddag den 16. i denne måned, midt under gudstjenesten, blev Hummergades beboere opskræmt ved en alarm som bragte alle til vinduerne hvor man da blev vidne til et optrin der i lige høj grad vakte afsky og harme. Nævnte brændevinsmands søn (sønnen af den første matador i Hummergade og måske i hele kvarteret) stod i forstuen og sled med egne respektive hænder i 2 usle skabninger i menneskelig skikkelse af hvilke han endelig med herkulesk styrke væltede den ene ud på gaden, således at den ulykkeliges ansigt blev skjult med blod, og væltede den anden - nøgen i ordets bogstaveligste betydning - ud i rendestenen. For da den elendige gjorde modstand, vedblev den skønne hr. søn at slå så længe i ham, indtil han fik pjalterne (en gammel trøje nemlig) op over hovedet på ham og således blottede den skjorteløse krop. 


Denne ekspedition skete ud gennem gadedøren. For den egentlige indgang til skænkestuen var anordningsmæssigt lukket *). Bag efter de udkastede sendte den værdige brændevinsmandssøn de tilbageblevne pjalter, såsom hatte, tøfler osv. Det er let at gætte hvad der nu fulgte. Lazaronerne forblev en rum tid udenfor, fortalte hele gaden "at de havde fortæret 4 til 5 mark derinde og at man havde pryglet dem og kastet dem ud da de ikke havde flere penge.". Endelig kom en politibetjent til og jog dem væk, hvorved den ene fik nogle dygtige prygl som vist nok burde have faldet på en ganske anden ryg.

Det skammelige i ovenstående behandling forhøjes betydeligt for det første derved at denne bøddelscene foregik på en helligdag, ja midt under gudstjenesten og i en mands hus som efter de gældende anordninger er forbundet til på sådan tid at holde sine døre lukket **). Og for det andet derved at det er ved disse ynkværdige skabningers usalige hang til brændevin at ovennævnte mand i mange år har levet og endnu lever i højeste velgående. Ingen uden øjenvidnet kan gøre sig en forestilling om de valfarter som dagligt sker til denne mands brændevinstønde. De usleste skabninger af begge køn (hvoraf enkelte slavekompagnier udgør den bedre del) ***) hvis hele tilværelse beror på brændevin, vandrer hobevis derhen for at ofre på dette fordærvelige alter, hvilket de næppe forlader så længe endnu en skilling er tilbage af det surt erhvervede eller sammentiggende forråd. 


Er det nu ikke i overensstemmelse med rimelighed at når denne brændevinsmad har nedladt og endnu nedlader sig til at leve af og berige sig ved dette menneskeudskud, så bør han også være forberedt på og med resignation tåle alle de ubehageligheder som den må være udsat for der slutter sig til sådant selskab. At undvære disse urolige, liden ære bringende gæster var jo en bagatel for en mand i så afgjort lykkelige omstændigheder.

Men da det ikke er at håbe at han - især så længe han har en så trofast hjælper ved hånden som denne håbefulde søn - et at formå til at fatte denne beslutning ****), så anmodes han på det alvorligste om at skåne naboer og genboer for sådanne rædselsscener som den ovenfor anførte, samt at ære helligdagen og de gældende anordninger, da anmelderen og flere med ham ikke skal glemme ved først givne lejlighed ad en ganske anden vej end den her valgte at minde ham om at han lever i et land, hvor man hverken tør træde menneskelighed eller love og anordninger under fode.

*) Denne brændevinsstue har således megen lighed med en rævehule da begge har to ind- eller udgange.


**) Har brændevinsmanden måske speciel tilladelse til at skænke brændevin til lazaroner under gudstjenesten, så bedes om forladelse.


***) Hele vinteren igennem så anmelderen hver søgnedags morgen forskellige slaveafdelinger at gøre holdt uden for ovennævnte sted og der at indtage deres morgensnaps, hvortil han en gang i mellem hilste meget venligt. I sommer derimod har anmelderen ingen set. Måske har ankerne i dette blad hjulpet, eller måske kommer slaverne tidligere end anmelderen står op. 


**** Jeg er overbevist om at hele nabolaget ville sige amen til denne beslutning da man herved blev fri for dagligt at have alle de modbydelige væsner for øje, som brændevinstønden her med magnetisk kraft sammentrækker.

(Politivennen nr. 551. Løverdagen den 22de Juli 1826, s. 463-468)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 566, 4. november 1826, s. 732-733.

13 april 2015

Musik og Dands på uønskelig Tid i Smaagaderne, I Særdeleshed i Dybensgade o.s.v.

(Efter indsendt)

Allerede ved højlys dag kl. 14 om eftermiddagen høres i smågaderne, og fornemmelig i Dybensgade på strækningen fra Ulkegade ned til Skvaldergården et utåleligt lirendrejeri, blandet med gæstestøj næsten fra hver anden stue og kælder hele gaden igennem. Den tænkende borger der kommer denne vej, stopper ørerne til for denne musik. Beklager at så mange raske sømænd, så mange skikkelige håndværkskarle her bruger tid, penge og muligt helbred og sundhed. Vænnes til lediggang, får afsmag for strengt arbejde og gør sig uduelig i fremtiden til at fortjene sit brød. Naboer og genboer ækles ved at høre denne dansestøj på et tidspunkt da vores eftermiddagsarbejde først begynder. Ønskeligt derfor om dette væsen først blev tilladt kl. 7 om aftenen og igen blev befalet ophørt kl. 10. Endda var der tid nok for disse stakler at blive af med hvad der synes at være dem til byrde: tid, penge, helbred og sædelighed. Og de omkringboende kunne da i al ro fortsætte
deres sysler hver i sin kreds, uden på en så ubehagelig måde at blive forstyrret.

(Politivennen nr. 537, 13. august 1808, s. 8623-8624)

I Dybensgade på strækningen fra Ulkegade ned til Skvaldergården er der et utåleligt lirendrejeri, blandet med gæstestøj næsten fra hver anden stue og kælder hele gaden igennem. (Huse på Dybensgade fra Politivennens tid. Eget foto)

Redacteurens Anmærkning

Ulkegade (siden 1932 Bremerholm) var på Politivennens tid en af de mest berygtede gader i København og udenlands pga gæstfri damer, sociale bærme, prostitution mm. Og sådan blev det i øvrigt ved næsten 100 efter Politivennen, helt op til 1932 hvor gaden blev totalt udslettet.

Skildt-Bommerter

 (Efter indsendt)

Man kan ikke andet end hver dag have ny anledning til at harmes over sprogets mishandling når man ser sig lidt om på hovedstadens gader. Her er atter nogle eksempler på vores danske næringsbrugeres skødesløshed for deres eget sprog og vore maleres græsseslige uvidenhed i samme.

1. Overgaden over Vandet nr. 1194: Her Forferdiges alle sorter Schneker Arbeide af Schneker J. F. Kort.

2) Bredgade nr. 164: Her er værelser til leye For loeserende.

3) Store Kongensgade nr. 66 i kælderen, 2 skilte. På det ene: Her Beværtes Med Spisning Meddag og Aften. På det andet: Her op Wartes med Caffe The og Puns.

4) På hjørnet af Laksegade og Skvaldergården nr. 195 er 3 skilte. På det ene findes laks bogstaveret: Lach, på de to andre Lack.

5) På hjørnerne af Møntergade og Springgade findes følgende yderst naragtige påskrifter:

Rossenborg Qvarter
SprinG Gaden
og
RossenborG Qvarter
Minte Gaden

(Politivennen nr. 537, 13. august 1808, s. 8619-8620)

01 marts 2015

Drengeuvæsen

(Efter indsendt)

En flok drenge, hvoraf nogle kunne være beskæftigede med nyttige ting som staten var tjent med, for i stedet at lære at blive andet end dagdrivere eller det der er værre, har ofte for vane at samles om dagen på hjørnet af Skvaldergården og Laksegade, for at lege med at kaste penge mod væggen. Herunder er deres støj og skrigen ikke sjældent højst ubændig. 


Detalje fra et stik som viser det borgerlige infanteri. Samt nogle drenge der ikke ligefrem udviser stor respekt. Tre drenge går foran med alt andet end ærbødighed og efterligner infanteriet. (Før og Nu 1921). 

Ved denne uorden er ikke alene fortovet næsten afspærret da den gående der uden at agte på noget går ligefrem, pludselig ser sig indesluttet af denne viltre flok, og snart fået en besudlet kobberskilling i ansigtet eller på tøjet, snart løbes over ende af en endnu skidnere gadedreng. Men også de husejere og beboere op til hvis hus denne dont drives, forulempes meget ubehageligt, da en sådan kobbermedalje undertiden kastes endog mod vinduer og vinduesskodder. 

Taler man til disse knægte, vanker der grovheder, banden og piften. Mange mestre ville sikkert her kunne finde den dreng han savner i sit værksted. Man ønsker at noget måtte gøres mod denne uorden. Kæppedes de blot et par gange alvorlig bort, ville sagen falde hen af sig selv.

(Politivennen nr. 454, 4. januar 1807, side 7223-7225)

27 januar 2015

Om Retskrivning på Gadenavne og Skilte her i Byen

(Efter indsendt)

Politivennen har før omtalt skønskrivning på vores skilte og gadenavne. Men med lige så megen grund må man kritisere den skødesløse bogstavering, der ses på adskillige skilte her i byen. Og det kan man undre sig over, da læsning af trykte danske skrifter, hvori man dog bør formode at de fleste ord er rigtigt bogstaveret, er temmelig godt i gang blandt alle stænder. Og man tvivler ikke på, at der foruden det meget andet nyttige der læres i de prisværdige søndagsskoler, også der drives på retskrivning og rigtig bogstavering. Alligevel ser man endog på de nyeste skilte en særdeles dårlig bogstavering, der som oftest røber, at den skrives som det lyder i øret. Således ser man vid øl, i stedet for hvidt øl, og på et skilt nylig: Her klenges porcelin. Man ser indhugget i marmor: Rosenbor Quarteer og Borre-gade, og på et monument på kirkegården uden for Nørreport, der har kostet mange hundrede daler: Ægtefælde. Men ingen offentlig ting er så vanhelliget ved dårlige og urigtige indskrifter som gaden Sqvalder-gården. På hjørnet af Dybensgade står den benævnt: Squader-gaden. På hjørnet af Laksegade: Squaller-garden, og på hjørnet af Hummergade: Svalergaarden. Og alle steder med bogstaver der overhovedet ikke kan betegnes som skønskrift.

Man kunne nævne endnu flere urigtige indskrifter, der ses på de allerfleste skilte. Endogså det ellers smukke skilt, som Comstabili har ladet udhænge på Østergade, vanhelliges ved en urigtig bogstavering, Fariquer i stedet for Fabriqueur.

Salig P. C. Abildgaards Gravsted på Assistenskirkegaarden er et  fremragende eksempel på hvordan retstavning og beskrivelse skal gøres.

De ord, der indhugges i monumenter, burde dog for sikkerheds skyld efterses før de forevigedes, af en nogenlunde sprogkyndig. Det er så flovt at støde på et fejlstavet ord i en indskrift, der ellers er højtravende. Ligeså burde det som på skilte og andre offentlige underretninger skal fremstilles og berettes publikum, fremsættes rigtig bogstaveret. Det er så smukt, at man forstår sit modersmål rigtigt.

Disse foreløbige anmærkninger over retskrivningen i offentlige bekendtgørelser, vil tid efter anden end mere forøges. Bidrag dertil vil vist nok ingenlunde mangle. Med skæve og brogede bogstaver ser man meget ofte en mand vil have noget bekendtgjort på et skilt, som ingen kan bogstavere sig frem i, og hvor man omsider er nødsaget til at sige til sig selv: Gud ved hvad det er, denne mand har villet sige de forbipasserede.

(Politivennen nr. 378, 20. juli 1805, side 6009-6012) 

Endogså det ellers smukke skilt, som Comstabili har ladet udhænge på Østergade (nr. 13), vanhelliges ved en urigtig bogstavering, "Fariquer" i stedet for "Fabriqueur". Heldigvis for Politivennens skribent ser det ud til at Mulberry og Hotel Chocolat har rettet op på det: Hotel Chocolat - det er vel godkendt?

Redacteurens Anmærkning

Comstabili i Østergade

Der er formentlig tale om konditor Louis Comstabili, som på det tidspunkt ejede matrikel nr. 13 (nuværende Østergade 13, lædervareforretningen Mulberry og Hotel Chocolat). Huset står der endnu, men er ombygget senere.

30 juli 2014

En nødlidende Kone.

I huset hvor jeg bor, på hjørnet af Hummergade og Skvaldergade nr. 369 og 70, ligger en gammel og aldeles fattig kone som har den grille at hun ikke vil søge hjælp hos Fattigkommissionen. Da man nu kan vente at hun i denne hårde kulde en morgen vil findes død (da hun ligger næsten nøgen på loftet under de af frost tindrende tagsten) så anmoder jeg Dem herved om De i Deres næste Politiven ville tale et par ord om hende for at hun på en eller anden måde kunne blive sørget for.

København den. 20. december 1799
Ærbødigst 
Schiøtt

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 87, den 22 December 1799, s 1388-1389)

21 juli 2014

Uorden med Gadernes Navne.

Den underlighed her i byen at en gade ikke sjældent har to kontrasterende navne, må forekomme enhver fremmed lige så besynderlig som fortrædelig. Går man fx på Nørregade og søger Skidenstræde, så finder han rigtig denne gade, da navnet er malet på dens hjørne. Men søger han den fra Fiolstræde, så finder han Krystalgade. Bredgade hedder også på nogle af dens hjørner Norgesgade, og således med flere gader.

At visse mennesker ofte af en eller anden årsag ikke kan bruge deres gamle navne, er begribeligt. Men hvorfor gaderne også uden årsag skal delagtiggøres i sådan forandring, begriber man ikke. Er navnene på adskillige gader ikke smukke nok, og man af den årsag vil have dem omdøbte, nuvel! så kalder man Ulkegade Souvenirgade, Peer Madsens Gang Numsegade, Sqvaldergaarden Soldens Gade og lille Helliggeistesstræde Sladderrækken, osv. Men NB. hver gade må have et navn og ikke blot omdøbes i den ene ende som Skidenstræde der tillige så dejligt hedder Krystalgade.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 74, den 21 September 1799, s 1181-1182)