Smør. (Efterskrift til Politivennen)

Den 12te f. M. sendt en Forpagter paa Landet en Vogn herind med 45 Fjerdinger Smør til Forhandling. Accisen betaltes for det nævnte Antal Fjerdinger. Ved Afleveringen af Accisesedlen befalede Toldbetjentene dem alle aflæssede, for at veie dem. Da det herved befandtes, at hver Fjerding havde omtrent 2 Pd.Overvægt, fordredes herfor en Mulkt af noget over 5 Rbd. Forgjeves gjorde man opmærksom paa, at denne Overvægt hidrørte fra Træet ... man maatte saaledes finde sig i at erlægge den forlangte Mulkt, uagtet Forpagteren, ved hjemme at veie sit Smør i hver Fjerding iforveien ikke holdt over den sædvanlige Vægt. Flere Landmænd skulle i den senere Tid have deelt samme Skjebne,og adskillige lignede Mulkter, afpressede ved den urimelige Fordring at alt det Smør, de bragte til Torv, skulde udtages af Fjerdingerne, ere paa denne Maade tilflydt Toldvæsenet.

(Kjøbenhavnsposten 12. november 1835. Uddrag)

Politivennen om kvinder og smør

Politivennen opfordrer vakre Dannerqvinder at sammentræde i Spareselskaber, for at udfinde den sparsomste Maade at lave gode, sunde danske hverdagsretter paa, og i særskilte Ugeblade meddele deres Opdagelser og Raad. "Alle fremmede - hedder det sammesteds med god Skjel - forbavses ved at see vor umaadelige Brug af Smør. Ene hver Huusmoder høres begræde Smørrets Dyrhed, og dog tænker hun ikke paa at bruge destomindre. Blot Smør paa Brød eller blot Ost til Brød holdes for Tiggerføde! Mangfoldige af almindelig Mands Retter, selv de i sig selv fede, komme paa Bordet saaledes svømmende i Smør,at man maae ækles derved.

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissementss-Tidende, 20 november 1810.

Mangel paa Smør i Ousted Kro.

I disse dage har en rejsende som ved midnatstid kom til Osted Kro, været så uheldig ikke kan kunne få nogen slags varm drik som dog i den rå årstid er så nødvendig og gavnlig for sundheden, især når man har rejst hele aftenen og halvdelen af natten, og som det uden tvivl påligger gæstgiverne at skaffe de rejsende til hvilken som helst tid af dagen det forlanges. Ikke engang en kop te var at få, uagtet gentagne anmodninger til en af tjenestepigerne som først satte kedlen over ilden da man havde ventet en halv time og ikke længere kunne vente med at stige på vognen. Dog ikke nok med det. Husets uformuenhed var så stor at man ikke var i stand til at få et par stykker smørrebrød, fordi pigen ikke var i besiddelse af så meget smør som behøvedes til det. Man måtte altså tage til takke med tørt brød. 

Lignende uregelmæssigheder som findes i andre kroer ved Roskildevejen, anbefales også til vedkommende autoritets opmærksomhed, fx mangel på nogenlunde rigtige ure der ofte afviger et kvarter, ja en halv time fra hovedstadens. I Krebshuset var klokken onsdag middag næppe kvart i tolv i gæstestuen, mens den allerede var halv et i gæstestuen, hvilket sidste var det rette. På offentlige steder især hvor kvarterer eller halve timer fra eller til ofte er af største vigtighed for en rejsende, er det højst nødvendigt at urene viser nogenlunde nøjagtigt, for når de laver aprilsnar med folk i november måned er det bedre at de er helt væk. 

(Politivennen nr. 933, Løverdagen, den 16de November, 1833. Side 774-776)  

Ulovlig Smørhandel.

Ønskeligt og gavnligt var det at en uskik der finder sted her i staden, må afskaffes som i strid med anordningerne, idet nemlig enkelte høkere som kommissionærer opkøber smør til at prange med til valbyerne. Ingen valbyer må købe smør til forhandling to mil fra hovedstaden, og det kan følgeligt endnu mindre være tilladt at købe det i selve staden, hvilket dog finder sted, idet nogle hønsekræmmere eller landprangere opkøber smør på landet og sælger det til nogle af stadens høkere der igen sælger det til valbyerne. 

Når man nu betænker gennem hvor mange hænder smørret således må gå inden det til sidst igen kommer til københavnerne, er det af sig selv indlysende at prisen derpå betydeligt opskrues, og det er vist nok en pligt på en tid da alle levnedsmidler står i en uforholdsmæssige høj pris, at gøre opmærksom på alt som bidrager dertil, og indsenderen tør også håbe at der fra ansvarlig side vil træffes foranstaltninger til om muligt at hæmme en sådan uskik.

(Politivennen nr. 601. Løverdagen den 7de Juli 1827, s. 426-427).

Tyveri paa Vesterbro.

(Efter indsendt).

Det har hændt flere gange i disse mørke aftner at landmænd der er ankommet her til staden, ved indkørslen i Vesterports ravelin har beklaget sig for toldvæsnets betjente at de var frarøvet varer på Vesterbro ved overkørselen. Såeldes for få dage siden om aftenen forklarede en bondedreng at da han sammen med en voksen bror skulle fra deres vogn der skulle overnatte i en gård på Vesterbro, bringe 2 bøtter smør ind til staden, blev han frarøvet den ene uden for konsumtionskontoret på Vesterbro, mens hans bror var ved kontoret for at betale konsumtion. - Aftenen derpå skete det på samme sted mens en bonde forlader sin vogn og henvender sig til nævnte kontor for at konsummere sine varer, efterladende sin kone på vognen, at en tyv i stilhed overskærer et reb, hvormed læsset var bundet, og stjæler 4 slagtede gæs. På lige måde blev en anden aften 2 gæs stjålet. I aftes blev ligeledes en bonde frastjålet uden for Frederiksberg, efter at rebet var overskåret på hans vogn, en fjerding smår, og atter da ham kommer på Vesterbro, mens han er ved allerede nævnte kontor, nok en fjerding. Bonden var fragtet fra Kalundborg med en del fjerdinger smør. Hans fragt ved dette uheld er ikke alene tabt, da den ikke udgør værdien af de to fjerdinger smør, men han er endog udsat for et betydeligt tilskud af sin egen lomme for at erstatte ejerne værdien. Vort årvågne politi og andre der har at holde over orden, er man overbevist intet vil efterlade for at trække opmærksomheden, i særdeleshed, til et så farligt sted for landmanden, når det kun er kommet til kundskab herom.

Den 18. november 1808.

(Politivennen nr. 551, 19. november 1808, s. 8845-8847)

Et Ønske imod Smørforfalskning

(Efter indsendt)

Den overdrevne pris som smør er i, synes at burde fritage det for at forvanskes og forfalskes. Ikke desto mindre ser man at noget af det i disse dage på Gammeltorv solgte smør har været blandet med kartofler. En så lumpen måde at snyde på fortjener i sandhed opmærksomhed. Man måtte derfor ønske at den ved torvet vagthavende politibetjent befaledes at holde en lille synsforretning hos enhver af de sælgende for at opdage bedrageriet.

En sådan forfalskning af smørret kender man let, dels på smagen, som er tør og meget bitter, dels på dets udseende, da det i så tilfælde er kornet, af forskellige farver og hvad man i husholdningssproget kalder kort.

(Politivennen nr. 496, 31. oktober 1807, s. 7984-7985)

Om Smørtræers Forfærdigelse og Justering

Smør, som er ekstrakten og noget af det fineste som nydes, bliver trods det behandlet så uforsvarligt skødesløst hvad angår dets indpakning i foustager, der er mere usammenhængende og dårligere end selv sådanne som bruges til grove tørre varer.

I halvtønderne og fjerdingerne fra provinserne er smørret smudsigt og urent på alle sider som er nærmest træet, så en kage af en tommes tykkelse af hele yderfladen er væmmelig, harsk og usmagelig. Kort sagt, ingen fødevare behandles så usselt som smørret.

Fra Sjælland kommer mestendels kun fjerdinger. Når disse står tørt hen en kort tid, så falder alle båndene af.

Således bliver smørret fra skibene urent og væmmeligt, da det desuden ofte er i gamle og slet lavede foustager.

De sjællandske træer taber alle båndene.

Hos holstenerne og fynboerne fås kun 8 pd. pr fjerding, ofte vejer de meget mere.

Sjællandere, langelændere giver 12 pund tara pr. fjerding, skønt de er ikke sværere i træet end de andre.

Ved justeringen kunne alle disse mangler og fejl rettes (mener jeg) således:

1) Når hvert træ blev vejet og vægten påbrændt, så kunne ingen af parterne på den side tage fejl eller bedrages.

2) Herregårdens eller stedets navn skulle brændes på.

3) Alle utætte og usammenhængende foustager kasseres.

Alt dette kunne ske af den som justerer og med et navn kaldes at justere.

Denne justermåde ville være nyttigere end den nu ubrugelige at måle dem.

For alt dette måtte den stå til ansvar som justerede.

Ligeledes ville det være godt, om der var en mådelig åbning midt i låget som måske kunne skrues op og i, eller være et spuns at man ikke hver gang man skal prøve, har nødig at løsne alle båndene.

Således bliver smørret en bedre handelsvare, der søges ikke bedragerisk fordel ved tykke bunde og ved at give træ for smør. Smørret bevares længere og bedre og mindre spildes deraf. Måtte dette jo før jo hellere komme i gang og af regeringen befales.

Den 30. maj 1802
A. Hanssen

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 215, 5. juni 1802, s. 3429-3430)

Irr i Valdbykonernes Smør.

Anmelderen har flere gange bemærket grønne pletter på de smørklumper, valbykonerne så nydeligt sidder med på Gammeltorv. Han formodede hvad en af sælgerinderne straks i sin oprigtighed fortalte ham, at der var af den messingtråd hvormed de skærer smørret ud til salg. Vist nok er det derfor kun små portioner af ir, men det er nok at det er ir, den værste og pinligste art af gift, og en sådan behandling af en madvare bør nok aldrig finde sted. En jerntråd vil ikke udsætte for ir, og om den ikke varer så længe, så koster den igen så meget mindre.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 146, 7 Februar 1801, s.2327-2328)

Fynsk Smør og holsteensk Smør.

At godt holstensk smør er bedre end dårligt fynsk smør, vil ingen nægte. Og dårligt fynsk smør har man før ofte truffet fordi fynboerne ikke var nøjagtige nok i at sortere det. Men efterhånden lærer de det og det vil engang blive almindelig kendt at det gode fynske smør ikke eftergivet det gode holstenske. Da imidlertid mange husholdere ifølge den gamle danske nationalegenskab at foretrække det fremmede, ikke er fornøjede med mindre de får holstensk smør, så underrettes disse om at holstenerne, der kender denne vores egenskab på en prik, selv køber det fynske smør her i havnen, lægger det om og sælger det med 6 til 8 rigsdalers profit til disse patriotiske købere.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 133. 8 November 1800, s 2118-2119)

Om Dyrtiden.

I nr. 36 af de i Altona læsende lister over de varer om ankommer i Hamborg, læses at skipper Jessen fra Aalborg har bragt 200 tønder havre derhen. Formodentlig vil fra Aalborg toldsted godtgøres at dette kvantum lovligt var tilladt at blive udført. Videre var den 13. september ankommet skipper P. Vinter, skipper Lauritsen og skipper J. Vinter, alle tre fra Ringkøbing med 836 tønder smør. Videre er fra Assens nylig med tre fartøjer ført mellem 840 og 850 tønder smør til Lybeck. Endvidere til Stettin fra Fåborg 600 tønder smør. Dette er, blot fra disse tre stæder, 2240 tønder smør bortført til udlandet. Hvad er ikke blevet, og vil ikke endnu blive bortført fra København? Og hvor uendelig høj vil ikke prisen i denne sidste stad (alt koster tønden 76 rigsdaler hos fynboerne, og bliver daglig dyrere) blive hvis ikke regeringen straks (hvis det ikke allerede er for sent) forbyder udførsel af smørret?

Kartofler som vi for en halv snes år siden vragede, vil herefter blive den føde som ikke blot den fattige, men middelstandsmanden må sætte i stedet for brød og til dels for sulet med. Men det kan allerede kendes at de samme årsager som fordyrer de ædleste fødemidler, landprang, opkøb og udførsel, ikke forsmår at udstrække sig til kartoflen. Bør københavneren give 20 til 24 mark for en tønde kartofler? og kan man vente andet end at en kartoffel til sidst vil komme til at koste 1 til 2 skilling hvis ikke regeringen griber til det nødmiddel også at forbyde kartoflernes udførsel til fremmede.

Landprangerne vedbliver ustraffede at drive deres kunster. Mange af disse er tillige opkøbere for større prangere. Snart vil de alle blive det, og altså vil torvene der allerede i stedet for bønder kun besøges af landprangere eller ordre, snart endog blottes for dem. Det er allerede sket at disse landprangere ved byhorn sammenruder folk i byerne for at afkøbe deres fødevarer. Så længe købstandsmanden *) skal købe sine levnedsmidler på anden eller tredje hånd, så længe han skal føde denne vrimmel af igler, vil hans tilstands stedse forværres, og først ved hans fuldkomne ødelæggelse, vil dette onde hæves - med mindre regeringen strengt forbyder al landprang!

Når endelig de formodede bønder, men egentlig landprangerne, kører til torvs, mødes de allerede uden for byen ved portene, i Frederiksberggade og på Vestergade af alle slags hørkræmmerdrenge og karle, spækhøkere o. lignende som bortkaprer dem før de når det Gammeltorv der i sig selv meget for lille til stadens akseltorv, nu hver torvedag kan ses at være meget for stort. Dette er højst uretfærdigt mod alle de mange medborgere der ikke har tid til at løbe således om, men i tillid til regerings, magistrats, politiets årvågenhed, sender deres tyende til torvet.

*) Også den embedsmand eller ikke-landbruger der bor på landet, sultes af disse blodsugende landprangere. Ja, deres kør skal på visse steder næsten være mere beklagelig end købstadsmandens. Mon ikke alle disse mange forurettede må anråbe regeringen om streng fremgangsmåde mod forkøb.

Endelig bidrager også udførslen uendelig til at forhøje priserne. Så billig fri udførsel er, når priserne i landet er tålelige, eller dette ved offentlige magasiner er sikret for dyrtid, så nødvendig er udførselsforbud i nødens tid. Dette har vores regering følt og tak være den! Men allevegne fra provinserne hører man alligevel klage over at udførslen sker hele tiden i smug. Oh, at vores gode regering ville gribe de kraftigste midler til at hindre enhver overtrædelse af forbuddet mod kornudførslen.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 133. 8 November 1800, s 2113-2117)

Spørgsmal til vore Fysiker og Kymister.

Det er ikke sjældent at man hos valbyerne i stedet for uforfalsket smør får en blanding af smør og kartofler der har været kogte og efter at være mast er sammenæltet med det. Det er også let for en pige som sendes til torvet, at bedrages med det. Da bedraget imidlertid er så groft at man taber 25 procent, så ønskede man et middel til at kunne for sælgernes øjne overbevise dem om det.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 123. 30 August 1800, s 1966-1967)