Borgervæbningen. (Efterskrift til Politivennen)

Hovedstaden var igaar Aftes Vidne til nogle tumultariske Optrin, hvis Anledning ligesaavel bør beklages som de Følger, de muligen kunne medføre for flere af Stadens Medborgere. Ved det borgerlige Artilleris Vaabenøvelser paa Amagerfælles igaar eftermiddags og navnlig ved tilbagemarchen til Staden yttrede sig en lydelig Uvillie mod Hr. Major og Garvermester Eberlin, der især efter Marchens Opløsning paa Christianshavn gik over til stærk Hujen og fornærmelige Udraab, hvormed man ledsagede Hr. Eberlin, der, - omringet af Mængden, forhindredes fra at undkomme, uagtet han var til Hest. Det stedse voxende Tog vedblev paa denne Maade gjennem en Deel af Byen, og man skal endog haandgribelig have insulteret Hr. Eberlin, hvem det først paa Kjøbmagergade lykkedes at unddrage sig disse Excesser. Den nærmeste Anledning til den saaledes yttrede Uvillie mod Hr. Eberlin skal være følgende. Hr. Eberlin havde, som constitueret Exerceerinspecteur, bestemt, at af Corpsets nye Medlemmer, der indøvedes iaar, skulde de, der udeblev en Dag, næste Gang indhente det Forsømte i Mellemtiden, medens de andre hvilede eller efter den fastsatte Tid. Da dette vakte Misfornøielse hos de Paagjeldende, idet man hellere ønskede at indhente en ofte uundgaaelig Forsømmelse ved næste Gang at indfinde sig een eller to Timer tidligere, end at blive saameget længere over Tiden, paatog en af Exerceerskolens andre borgerlige Officierer sig ved en paakommende Leilighed at bede Inspecteuren om en Forandring heri. Hr. Eberlins afslaaende Svar gav den Anrdragende Anledning til en uden Tvivl velmeent Yttring, der imidlertid foranledigede, at han, indkaldt for en af Corpsets borgerlige Officierer bestaaende Krigsret, dømtes til 3 Gange 24 Timers Arrest paa Hovedvagten. Den saaledes for sin vistnok humane Hensigt Undgjeldende, der tidligere har modtaget flere Beviser paa almindelig Agtelse af sine Medborgere ved Corpset, steg ved denne Leilighed naturligviis end mere i deres Yndest, hvilket ogsaa ikke alene først gav Anledning til at en talrig Deel af Corpset paa Fælledes igaar Eftermiddags androge for Corpscommandeuren deres Ønske og hans Fritagelse for den gam tilkjendte Arrest, men dernæst vel endog til de omtalte Excesser mod Hr. Eberlin. Hvor beklageligt det end er, at slige Optrin skulle finde Sted blandt bevæbnede Medborgere, og hvor høist dadelværdigt det end er, at Stemningen skal kunne udarte til slige strafværdige excesser, maa man derhos dog tillige beklage, at en medvirkende Aarsag dertil af Mange ansees at være den Tone og Adfærd, der af Enkelte ved slige borgerlige Corpser undertiden gjøres gjeldende, og som altfor meget synes at forglemme, at Forholdet her ikke er det ved Armeen herskende.

(Kjøbenhavnsposten 1. august 1839).

Johan Frederik Eberlin (1787-1868). Garvermester, kommandør for det borgerlige artilleri i København. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Da borgerlige Artillerie i Onsdags Aftes ( d. 31te Juli) efter endte Excerceer-Øvelser drog ind ad Amagerport, viste en Deel af Medlemmerne paa en høist upassende og raa Maade deres Utilfredshed med Major og Garvermester Eberlin. Denne har nemlig for nogen Tid siden i en Tjenestesag havt et Skiænderie med en Lieutenant Bech ved det borgerlige Artillerie, hvoraf Følgen var, at Beck efter Eberlins Klage blev af en Krigsret dømt til 3 Gange 23 Timers Arrest paa Hovedvagten. Endskiøndt der er almindelig antaget, at Eberlin deels ofte gaaer for vidt i sin Tienesteiver, deels har antaget en Tone mod sine Undergivne i Corpset, der ene minder om Majoren og ganske glemmer Borgeren, saa skal der dog paa len anden Side ikke kunne negtes, at Beck under denne Sag har opført sig altfor respektstridigt. I Tirsdags blev Bech, som er meget yndet i Corpset, arresteret paa Hovedvagten, hvor han skulde hensidde til Fredag Morgen, da Corpset skulde præsenteres for Hs Maj. Kongen. Onsdag Aften forfulgte Borgerne Eberlin hele Byen igjennem med Huien og Piben, og at der til dem sluttede sig en talrig Mængde af den stedse til "Commers" beredte kiøbenhavnske Pøbel, er naturligt. Man paastaaer endogsaa, at det paa store Steder er gaaet til Haandgribeligheder, inden Eberlin slap ind i sin ved Nørreport beliggende Bolig. Derpaa begav Borgerne sig hen til Hovedvagten, hvor der bragtes den arresterede Lieutenant Bech et 3 Gange gientaget Hurra. - Naar vi i vor Artikel have betjent os af Ordet "Borgeren" som om det var disse, der havde foretaget sig Ecesserne, da maae vi tilføie, at det kun var en saare ringe Deel af de Forfølgende, der vare i Uniform, hvorimod den langt større Masse holdt sig borte derfra og neppe billigede, at en Borger blev forfulgt af Gadedrenge. - Naar enkelte kiøbenhavnske Blade ved at referere denne Sag ere gaae til Felts mod den otte upassende Maade, hvorpaa de høiere Borger -Militaire behandle deres Undergivne, da have de vel forsaavidt Ret, som det er denne Behandlingsmaade, der fremkalder stige Optøier, men de burde dog ikke glemme at udtale deres Misbilligelse over en saa Plump og drengeagtig Maade at tage sig selv tilrette paa. 

(Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 5. august 1839).

Rekrutterne ved Kjøbenhavns borgl. Artilleri marcherede i Torsdags Middags op og bragte den inspicerende Major for deres Exerceerskole, Garvermester Eberlin, et Hurra, der formodentlig var saameget mere velmeent, som denne Borgerofficeer endnu for et Par Aar siden var Gjenstand for stærke Opinionsyttinger i den modsatte Retning. Denne Meningsmanifestation gik, mærkeligt nok, af uden Mellemkomst af Politistokkene, der ellers i Regelen spille en saa indgribende Rolle ved alle Udbrud af Stemninger. (Kbhp.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. juli 1842).

Københavns Borgervæbning blev oprettet 1573 med en kongelig befaling. Borgerne var værnepligtige, og de skulle kunne mobiliseres til byens forsvar, hvis fjenden kom. Den havde vagttjeneste i byen og fungerede senere også i brandkorpset og ved ceremonier. Alle borgere skulle indskrives i borgervæbningen, medmindre de var syge, svage eller allerede gjorde tjeneste i livgarden eller flåden.

I 1610 fik den vedtægter der bestemte bødestraffe for forskellige forseelser. Borgervæbningens øverstkommanderende hed stadsøverste og stadsoberst indtil 1676 var hvor hed Stadshauptman. Han havde bla. a. ansvar for at borgerne var i god form og havde nok ammunition i hjemmet. Vægterkorpset overtog i 1683 flere af borgervæbningens arbejdsopgaver, først og fremmest vagttjenesten. Borgerne stod nu kun vagt i særlige nødstilfælde og for det meste kun på byens volde.

I 1801 blev landets borgervæbninger indrettet med to afdelinger: 1. afdeling for egentlige borgere og 2. afdeling for unge mænd uden borgerskab. Den nye 2. afdeling skulle stå for deciderede militære udfald, mens 1. afdeling havde samme opgaver som tidligere. Ved en kongelig forordning af 1808 blev en borgerlig indrulleringskommission oprettet, og administrationen af borgervæbningen flyttet dertil. Indrulleringskommissionen bestod af Stadshauptmanden, byens brandmester og en deputeret fra Danske Kancelli.

I 1870 blev Københavns Borgervæbning nedlagt.

Det borgerlige Artillerie (II) 1830-1849. (Efterskrift til Politivennen)

Anden og sidste del af serien om det borgerlige Artillerie under Københavns Borgervæbning. Såvel K. H. Seidelin som K. Kristensen (Politivennens første 2 redaktører) var medlemmer af dette korps. Første del er om denne periode. Dette opfølgende afsnit handler om tiden derefter.

 

Ulykkelig Hændelse.

Ved det borgerlige Artilleries Mønstring paa Amagerfælled i Løverdags indtraf den Ulykke, at tvende af Mandskabet ved Uforsigtighed kom til Skade ved en Kanons Afbrænding. Begge bleve bragte paa Hospitalet; paa den Ene maatte den venstre Arm og 3 Fingre af den høire Haand afsættes; og paa den Anden den ene Haand; ligesom den Sidste ogsaa ved Krudtsprængning i Ansigtet staaer Fare for at miste Synet. En Tredie, af Feltartilleriet, fik Siden forbrændt derved, at der var gaaet Ild i hans Patrontaske.

(Kiøbenhavnsposten 10. august 1830).

Kjøbenhavn d. 1ste August 1836. - I Torsdags den 28de Juli afgik ved Døden Commandeur for det borgelige Artilleri-Corps heri Staden, J. P. Weilbach, Seil-Flag- og Compasmager, Rd. af Db. og Danebrogsmand. Han var agtet og anseet blandt sine Medborgere som en særdeles driftig og virksom Mand i sit Fag. Den Kjærlighed, han i sin tidligere militaire Stilling havde vidst at erhv erve sig i saa høi Grad, led maaskee noget Skaar i de sidste Aar ved den Mangel af Conseqvence, han vel ikke aldeles kan frikjendes for; hans Agtelse som redelig og samvittighedsfuld Mand i alle Forholde, og som den, hvis Villie altid var den bedste, blev derimod stedse uformindsket den samme.

(Kiøbenhavnsposten 1. august 1836).

- Stadshauptmanden heri Staden, forrige Kobbertøisfabricant Conrad har i disse Dage benyttet sig af sin Myndighed til at arrestere paa en Maade, som vi troe fortjener offentlig at omtales; han har nemlig ladet en Vestindianer, en Søn af Capitain og Gouvernements-Adjutant Heyliger, kaste i Fængsel, fordi han ikke meldte til Vaabenøvelser ved det borgerlige Artilleri, hvorved han var ansat, skjøndt den Arresterede ved Attest fra Professor Larsen, som Decanus for det juridiske Facultet, havde godtgjort, at han i disse Dage var oppe til dansk juridisk Examen; det var derhos Herr Conrads Bestemmelse, at Herr Heyliger stulde sidde i 24 Timer i Arrest , hvor han, vel at mærke, ikke sad alene, men i Selskab med en Person, der blev dømt til 4 Gange 5 Dage Vand og Brød, og hvis han efter Bestemmelsen havde kommet til at blive der om Natten, vilde han endnu have faaet en værre Forbryder til Selskab. Det borgerlige Artilleri afbenytter nemlig ved slig Leilighed det kongelige Artilleries sædvanlige Varetægts-Arrest. Uagtet Stadshauptmand Conrad af Oberst Lützow var bleven gjort opmærksom paa dette Misforhold, var Stadshauptmanden dog ikke at formaae til at forandre sin Bestemmelse, forend det juridiske Facultet havde lagt sig derimellem, hvorpaa Herr Stadshauptmandrn endelig Kl. 1 gav Ordre til den Arresteredes Løsladelse, efterat denne havde siddet der i 6 Timer. Vi skulle ikke her gaae ind paa del Spergsmaal, hvorvidt Herr Heyliger med Rette eller Urette er ansat ved det borgl. Artilleri, men hvad vi derimod paa det bestemteste maa bestride er Statshauptmandens Ret til at arrestere et Menneske i de Dage, han er oppe til Examen, fordi han ikke møder ved Vaabenøvelserne, naar han i Forveien har anmeldt og legitimeret et saa gyldigt Forfald , som dette. Den anden Grund til Anke troe vi ligger i Stedet, hvor den Arresterede blev hensat; vel er det et almindeligt Onde for hele det borgerlige Artilleri, for Tjenesteforseelser at have Arrest tilfælles med Forbrydere af det kongelige Artilleri, men in casu, hvor der efter vor Mening ingen Ret var til at arrestere, bliver det dobbelt at tilregne Stadshauptmanden, at dette Onde ikke er hævet.

(Kjøbenhavnsposten 13. maj 1837). 

Christian Bayer (1841-1933): Kong Frederik VI ved en Revy for Borgervæbningen paa Fælleden 1838. Værket afspejler måske mere eftertidens opfattelse, autentiteten er usikker, da det er lavet årtier efter 1838. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Under "Indsendt" læses i "Dagen" Følgende: Det er ikke sjeldent, at Embedsmænd, hvis Retskaffenhed er almeen bekjendt, i offentlige Blade, dadles uden gyldig Grund, paa en fast nedværdigende og skumlende Maade, eller at man saaledes fremsætter og udtyder Handlinger, hvori de kun have fulgt Pligt og Samvittighed, at de faae Udseende af, at være slette og uretfærdige. Et træffende Exempel paa en saadan Fremstillingsmade af Facta og Stræben efter al kaste Skygge paa en agtværdig Mand, ved at fortie Sandheden og fordreie Kjendsgjerninger, havde man nylig i den Maade, hvorpaa Hr. Palaiforvaller Bonsach var omtalt i Anledning af en Kones for tidlig- Nedkomst paa Frederiksberg og et senere er givet ved al Hr. Stadshauptmand Conradt, i "Kbhvnspst" No. 131, er omtalt som en Mand, der har yttret sin Myndighed ved en høist inhuman Fremgangsmaade imod Hr. Heiliger, der er ansat i det borgerlige Artilleri. Indsenderen, der troer at kjende Hr. Stadshauptmand Conradt, som en meget veltænkende, human og frisindig Mand, og tillige nøie er underrettet om den i "Kbhvnspst." paaankede Sags sande Sammenhæng, troer, for Retfærdighedens og Humanitetens Skyld, at burde oplyse dette Blads i denne Henseende Usandhed indeholdende Nyhedspost ved nogle Bemærkninger. - I Forbigaaende maa bemærkes, at "Kbhvnspst." begynder sin Artikel med at berøre Hr. Stadshauptmand Conradts tidligere borgerlige Stilling paa en Maade, der, i Forbindelse med den hele Artikel, af enhver fordomsfri Læser maa ansees som spydig. Det klæder den, der, som "Kbhhvnspst" stedse raaber paa sin Liberalitet, meget ilde at støde sig over en Borgers hæderlige Kald, ved hvilket han, paa en hæderlig Maade, har erhvervet sig sit Udkomme og vundet enhver Retskaffens Agtelse ved Dristighed og Redelighed. Hr. Stadshauptmand Conradt har hørt til Statens producerende Medlemmer, der skylde sig selv deres gode Kaar, og da "Kbhhavnsposten" især synes at ville være en Ven af den producerende Borger, klæder dens Stikleri den dobbelt ilde. Meest uværdigt for den bliver det imidlertid derved, at den har søgt at give Hr. Heiliger et Slags Anseelse, ved at fortælle, at han er Søn af "en Capitain"; thi derved tillægger den, høist uliberalt, Værdigheden ved Fødselen et større Værd, end den Værdighed, der er erhvervet ved egen Virksomhed og redelige Stræbsomhed. Under enhver Omstændighed maa man vistnok sande, at den Mand, der i sin borgerlige Stilling har gavnet Andre, idet han selv søgte sit Udkomme ad en Vei, der stedse var Ærens, fortjener større Ærbædighed og Agtelse end f. Ex. en Redacteur, som ikke undseer sig for at lade aftrykke Usandheder om en retskaffen Mand, eller som er Cand. Juris og dog dømmer eller fremfører Noget, som uimodsigeligt, inden han følger den i al Rettergang første Regel: "audiatur & alters pars". - Sagens sande Sammenhæng er følgende: Hr. Heiliger, ansat ved det borgerlige Artilleri den 7de Marts 1834, har samme Aar og fremdeles 1835-36 været fritaget for Vaabenøvelserne, fordi han angav, at skulle underkaste sig Examen for ustuderede Jurister. Han blev den 22de April d. A. af hans Compagnichef, Hr. Capitain Petersen, givet Tilsigelst om at møde, for at modtage Armatur og derefter møde i Exerceerssolen. Det behagede ikke Hr. Heiliger at møde, hverken den 22de, 23de eller 24de April, men han sendte, efter tredie Tilsigelse, en Karl til Hr. Capitain Petersen med det mundtlige Ærinde, at han (Karlen) skulde modtage Armaturen. Da Compagnichefen skal have skristlig Tilstaaelse for Modtagelsen af Armaturen, blev Karlen betydet, at Hr. Heiliger maatte møde selv, for at udstede Qvittering; ikke destomindre behagede det ikke Hr. Heiliger, endskjøndt han igjen blev tilsagt at møde den 26de og 29de April. Den 3die Mai indgav Capitain Petersen desangaaende Rapport og udbad sig Hr. Heiligers Afstraffelse. Der blev derfor dicteret ham en Arrest af 24 Timer i Tøihuusvaglen, hvor Constabler og Underofficerer, i Medhold af 82 af Reglementet af 1ste Juni 1803, hidtil have været hensatte. Arrestationen blev bekjendlgjorl igjennem Parolen af 8de Mai og effeclueret den 9de Mai, Kl. 7 om Morgenen. - Vel lod Hr. Oberst v. Lützow, efter at Arrestationen var skeet, Hr. Stadshauptmand Conradt, ved Adjutanten, underrette om, at Hr. Heiliger var arresteret i samme Arrest, som er bestemt for de kongelige Artillerister, mm da dette ikke var Andet, end hvad der sædvanligt er Tilfældet, kunde Stadshauptmanden ikke have Noget derimod at erindre. - Om Formiddagen Kl. 10 samme Dag (altsaa den 9de) modtog Stadshauptmanden fra Corpscommandeuren, Hr. Oberstlieutenant Seidelin, en Ansøgning fra Hr. Heiliger om, at fritages for Vaabenovelserne, da han var oppe til Examen for ustuderede Jurister, og da dette Andragende var ledsaget af en Attest fra Hr. Professor Larsen, Decanus ved det juridiske Facultet, blev Hr. Heiliger strax permitteret og hans Arrest hævet. - Hvad bliver nu "Kbhvnspst.'s" Harangue, som var beregnet paa at vække og sikkert ogsaa har vakt Alles Uvillie imod Hr. Stadshauptmand Conradt? Enhver retskaffen Mand vil give den det Navn, den fortjener. Det er ifølge det Anførte aabenbart, at "Kbhvnspost." farer med Usandhed, naar den fortæller: 1) at Hr. Heiliger var arresteret, uagtet han havd e godtgiort, at han i disse Dage var oppe til Examen for ustuderede Jurister, 2) at Hr. Stadshauptmand Conradt var vidende om, at han sad i Arrest med en Person, som var dømt til Cand og Brød, og 3) at Hr. Sladshauptmand Conradt ikke vilde forandre sin Bestemmelse, forend det juridifle Facultet lagde sig derimellem. - Indsenderen tillader sig endnu at tilføie: Den sande Liberalitet æsker lige Ret for enhver Statsborger, naar det angaaer en Forpligtelse, som paahviler Alle, og alle Medlemmerne af Borgerbevæbningen vilde derfor have Ret til at beklage sig, om der med Hr. Heiliger gjordes en Undtagelse fra Regelen. Han er baade af den forrige og af den nuværende Stadshauptmand behandlet med største Humanitet. Under sin hele Ansættelse i det borgerlige Artilleri, fra 7de Marts 1834 indtil 9de Mai 1837, altsaa i hele 3 Aar har han skullet underkaste sig Examen for ustuderede Jurister. Endskjøndt denne Examen vel kan absolveres i eet Aar, har Hr. Heiliger, for at underkaste sig den, været fritaget for den Tjeneste, den skatteydende og næringsdrivende Borger maa gjøre, i to Aar, og er ogsaa strax bleven frigjort derfor i det tredie, da han havde beviist, at han endnu ikke havde taget den, hvorvel en saa lang Fritagelse rimeligen maatte blive ham nægtet, hvis man vilde tage Hensyn til Cancelliskrivelsen af 2den October 1830, som angaaende dem, som studere ved det chirurgiske Academi, uden at være Studenter, siger, at de bør ansættes ved Borgercorpserne, og at Fremmede, som studere der, uden Hensigt til her at erhverve Praxis eller Embede, tilstaaes Fritagelse for eet Aar. Om Hr. Heiliger endnu kan bevise, at han har været nærved at tage denne Examen, om han, siden det har varet saa længe, tænker at blive Dyrehavstiden over med, eller om han tilsidst har faaet Ende paa den, saa at han nu kan underkaste sig det, som enhver vaabendygtig Borger og Indvaaner af borgerlig Stand maa underkaste sig, naar han har fyldt sit 18de Aar og ikke er dømt til nogen i den offentlige Mening vanærende Straf, det ved Indsenderen ikke, men saameget er klart, at Hr. Heiliger ikke kan klage over anden haard Behandling, end den, han selv har paadraget sig ved ikke at følge de Anordninger, som alle anndre Borgere følger, og som enhver Mand, der er liberal (ikke troer Love givne for Alle, undtagen ham selv), følger uden Modstand. - "Kbhspst." har nylig givet et andet Blad det venskabelige Raad, ikke, ved kaade eller grove Angreb paa Personer, at gjøre sig til et Smudsblad. Noget af det Smudsigste, et Blad kan giøre, er at nedlade sig til, ved en urigtig Fremstilling af Kjendsgjerninger, at ville kaste Skygge paa hæderlige Mænd, og det synes derfor høist nødvendigt, alvorligen at paalægge "Kbhnspst.", naar den giver saadanne Formaninger, "Fei først for Din egen Dør."

(Dagen 16. juni 1837, her refereret fra Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 24. juni 1837).

Nyheds-Post.

Kjøbenhavn , den 20de Juni 1837. - En Indsender i "Dagen" for i Fredags den 16de Juni har forsøgt et Forsvar for den imod Hr. Heyliger brugte Fremgangsmaade af Hr. Stadshauptmand Conradt, som vi havde omtalt i vort Blads Nr. 131 den 13de Mai. Vi bede Læserne om Undskyldning for at vi opholde dem ved en i sig saa ubetydelig Sag, men da Indsenderen har sigtet os for Fortielse af Sandheden og Fordrejelse af Kjendsgjerninger osv., maa det være os tilladt med et Par Ord at godtgjøre det Ubeføiede heri. Det er høist paafaldende, at en nøie Bekjendt af Stadshauptmanden har behøvet over en Maaned til at fremstille hvad han kalder "Sagens sande Sammenhæng"; vi beklage dette, thi derved er hvad vi have sagt gaaet de fleste Læsere af Minde, og vi ere derfor nedte til at gjentage vore Yttringer, da det er umuligt af Indsenderens Artikel at lære dem at kjende. Vi have paa det bestemteste bestridt "Stadshauptmandens Ret til at arrestere et Menneske i de Dage, han er oppe til Examen, naar han i Forveien har anmeldt og legitimeret et saa gyldigt Forfald som dette." Dette var Tilfældet med Hr. Heyliger; den Dags Formiddag Arresten igjennem Parolen blev bekjendtgjort, (d. 8de Mai) altsaa Dagen førend Arresten iværksattes, indgav han en Ansøgning om Fritagelse ledsaget med Attest fra det juridiske Facultets Decanus Prof. Larsen om, at Ansøgeren havde i disse Dage været oppe til den skriftlige Deel af Examen , og i samme Maaned skulde op til den mundtlige Deel. Paa Stadshauptmandens Contoir, hvor Hr. Heyliger først henvendte sig, blev det ham betydet, at Ansøgningen med Attesten skulde indgives gjennem Capitainen, til hvem personlig Hr. Heyliger overleverede den den 8de Mai om Formiddagen. Denne væsentlige Omstændighed er ikke af Indsenderen omtalt, skjøndt man med Føie kunde vente, at den, der vil fremsætte saa haarde Beskyldninger, ikke forbigik det Afgjørende i Sagen. Herved er del nemlig godtgjort, at Hr. Herliger har legitimeret sit gyldige Forfald, og Arresten bliver baade for hans Vedkommende og fra Corpsets Side lige uretlig, hos hvem end Skylden ligger for, at det i rette Tid hos rette Vedkommende anmeldte Forfald bliver til ingen Nytte. Det er ikke mere end simpel Retfærdighed, at Compagnichefen, naar det gyldige Forfald af En, over hvem der er decreteret Arrest, anmeldes for ham, da ogsaa sørger for, at Ansøgningen med Attesten ikke bliver unyttig ; de militaire Former kunne dog vel aldrig fordre, at Ansøgningen om Fritagelse for Arrest først skal blive i Stand til at opnaae sin Hensigt, naar Arresten er forbi? Indsenderen siger "Vel lod Hr. Oberst v. Lützow, efter at Arrestationen var skeet, Hr. Stadshauptmand Conradt, ved Adjutanten, underrette om, at Hr. Heyliger var arresteret i samme Arrest, som er bestemt for de kongelige Artillerister, men da dette ikke var Andet, end hvad der sædvanligt er Tilfældet, kunde Stadshauptmanden ikke have Noget herimod at erindre." Ja det er rigtigt - men det er meget ubehageligt, at Indsenderen ikke lægger til, hvad Adjutanten ogsaa fortalte Stadshauptmanden, ar Hr. Heyliger sad sammen med en Vand- og Brøds-Arrestant; herover var det vi for Hr. Heyligers Vedkommende beklagede os; at de borgerlige Artillerister hensættes for Disciplinarforseelser i det kongelige Artilleries Arrester kaldte vi et almindeligt Onde for hele det borgerlige Artilleri, og herover kunde det naturligviis ikke falde os ind at fordre en Undtagelse for Hr. Heyliger. Det glæder os at kunne berette, at de borgerlige Artillerister nu hensættes paa Hovedvagten, hvilket forøvrigt allerede har Hjemmel i Regl. 1ste Juni 1808 § 82. - Indsenderen, hvis Fremstilling af Sagens sande Sammenhæng vi nu tilstrækkelig have belyst, har ogsaa nedladt sig til Personligheder, saavidt kunne vi ikke ledsage ham, lige saa lidt som vi med ham have i Sinde  at indlade os paa nogen Discussion over vore Grundsætninger.

(Kjøbenhavnsposten 20. juni 1837)

Johan Frederik Eberlin (1787-1868). Garvermester, kommandør for det borgerlige artilleri i København. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

- Recrutterne ved Kjøbenhavns borgerlige Artilleri marscherede i Middags op og bragte den inspicerende Major for deres Exerceerskole, Garvermester Eberlin, et Hurra, der formodentlig var saa meget mere velmeent, som denne Borgerofficier endnu for et Par Aar siden var Gjenstand for stærke opinionsyttringer i den modsatte Retning. Denne Meningsmanifestation gik, mærkelig nok, af uden Mellemkomst af Politistokkene, der ellers i Reglen spille en saa indgribende Rolle ved alle Udbrud af Stemninger. Om Grunden til denne Inconseqvents maaskee kan søges i den Omstændighed, at Politiet hellere respecterer bevæbnede end ubevæbnede Borgere, skulle vi ikke afgjøre. Iøvrigt fortjener det at bemærrkes, at Vagtcommandoerrne vise en paaskjønnelsesværdig Opmærksomhed for Opinionsyttringer. Saaledes gjorde Nørreports Vagt, i hvis Nærhed Hurraet fandt Sted, Honneur ved at træde under Gevær og præsentere.

(Kjøbenhavnsposten 7. juli 1842).

Artiklen hentyder formentlig til en episode som fandt sted i juli 1839 og som også er omtalt i et indslag på Politivennen Live Blogging.

Fædrelandet har tidligere berettet, at Stadshauptmanden for Kjøbenhavns Borgervæbning i et Andragende til Hs. Majestæt angaaende nogle forovrigt ubetydelige Uniformforandringer, har gjort Misbrug af sine Officerers Navn, samt at i denne Anledning 42 Officerer af Kjøbenhavns borgerlige Infanteri ere indgaaede med en underdanig Forestilling, hvori de andrage paa, at de for Fremtiden maae blive spurgte, inden Stadshauptmanden udgiver noget for Samtliges Ønske. I denne Anledning have Officererne ved det borgerlige Infanteri den 21de Juli været sammenkaldte i Execeerhusct, ikke for, som skeet er ved der borgerlige Artilleri, at modtage en Undskyldning af deres Chef, fordi han havde forløbet sig, heller ikke for at høre en Afbigt af de Officerer, paa hvis nøiagtige Referat Stadshauptmandens Indstilling var støttet, og af hvilke idetmindste een erklærede sig villig til ved en aaben og ærlig Vedgaaelse af sit uoverlagte Skridt at ende Sagen, - men for at blive adspurgte, om de 43 vilde gjenkende deres Andragende som en ubesindig og overilet Handling. Svaret herpaa paa disse Officerer begave sig bort, efter tidligere at have forlangt Sagen henviist til et Krigsforhør. Det synes altsaa som om denne Historie endnu er langt fra sin Ende, og som om den skal paadrage, ikke den skyldige Stadshauptmand og hans Raadgivere, men de aldeles uskyldige Petitionairer idetmindste megen Uleilighed og Tidsspilde; men om det endog skulde lykkes Stadshauptmanden, hvad det vel ikke er troligt, men formedelst den militaire Retstilstand dog maaskee ikke aldeles umuligt eller uden Exempel, at dreie Sagen derhen, at det til syvende og sidst ikke blev ham, men de petitionerende Officerer, der kom til at staae som Syndere, saa kunne disse trøste sig med, at den fornuftige offentlige Mening vil bifalde deres Vægring mod stiltieende at taale den af deres Chef begangne Fadaise, eller ovenikjøbet at kjende den for god og gyldig.

(Rd. Av.)

(Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis og Avertissementstidende, eller Den nordcimbriske Tilskuer 7. august 1842).

C. V. Bruun (1794-1877): Kiöbenhavns - Borgervæbning. Artillerist. Infanterist (1850). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Det Borgerlige Artillerie (I) 1789-1829. (Efterskrift til Politivennen)

Såvel Seidelin som Kristensen var medlemmer af det borgerlige Artilleri - og blev officerer i samme. Derfor lidt baggrundsmateriale delt i 2. Dette første er om den periode hvor Seidelin og Kristensen var med. Se anden del andetsteds på bloggen.

Københavns Borgervæbning blev oprettet 1573 med en kongelig befaling. Borgerne blev værnepligtige, så de kunne mobiliseres til byens forsvar. Derudover havde de vagttjeneste, senere også som brandkorps og ved ceremonier. Dets måske største bedrift var under Københavns Belejring 1658-1660.

Den øverstbefalende var stadsøverste eller stadsoberst.  Den første var Frederik Thuresen. Fra 1676 stadshauptmand. Stadshauptmanden havde bla. a. ansvar for at borgerne var i god form og havde nok ammunition i hjemmet. Han havde fra 1772 rang af oberst.

Hvert af byens kvarterer havde et kompagnier, anført af en kaptajn. Kun syge, svage eller allerede gjorde tjeneste i livgarden eller flåden kunne unddrage sig tjenesten. Derudover var der en række underofficerer og en adjudant, der eksercerede med borgerne og en mønsterskriver, der holdt overblikket over de indrullerede borgere.

Vægterkorpset fra 1683 overtog flere af borgervæbningens arbejdsopgaver, fx vagttjenesten. Nu skulle borgerne kun stå vagt i særlige nødstilfælde og fortrinsvis på byens volde.

1789 dannedes det borgerlige artilleri af J. P. B. Junge (-1807). Under medvirken af general Huth (-1806). Det bestod af 2 kompagnier, senere samme antal som infanteriet, nemlig 12, inddelt i 3 bataljoner. Uniformen bestod af det civile tøj blot med en kompagnikokarde på hatten og en rød patrontaske med det kongelige navneciffer. Under oberst Hallander blev der indført uniformer. 

På Seidelin og Kristensens tid, i 1801 blev landets borgervæbninger indrettet med to afdelinger: 1. afdeling for egentlige borgere (som den tidligere borgervæbning) og 2. afdeling for unge mænd uden borgerskab som skulle stå for deciderede militære udfald. Hvilket jo nok skyldtes at mange borgere var blevet ældre herrer.

Det borgerlige artilleri stod bag Københavns volde under bombardementet i september 1807. Den engelske general Cathcart skrev at "der maae have været et stort Antal Milits og Borgere samt anden uregulair Styrke - og - deres Stykker bleve vel betjente." Af enkeltepisoder nævnes bombenedslaget ved krudtkassen, hvor overkonstabel af det borgerlige artilleri Peter Spand og Frantz Gedei gjorde sig bemærket. I alt døde der 6 artillerister under kampene. Der var i alt 1266.

Efter Københavns belejring dannede borgerskabet et militær bestående af 10 kompagnier, anført af en kaptajn. Januar 1808 forøgedes det borgerlige artilleri med 2 kompagnier (7. og 8.). Fra 1808 foregik administrationen via en borgerlig indrulleringskommission, bestående af stadshauptmanden, byens brandmester og en deputeret fra Danske Kancelli. Februar 1808 oprettedes den første exercerskole under kommando af stabskaptajn ved 6. kompagni S. C. Wedege. Som lærere udnævntes 17. juni løjtnanterne Severin, K. Kristensen, Holm, Simonsen, Bramhelst, Roed, Matthiesen og Lindbom.

Ved stadshauptmand J. J. Mylius' død 1808 blev han afløst af Andreas Hallander. Ved hans død i 1828 blev oberstløjtnant Gabriel Wegener stadshauptmand. 1831 Bernhard Thortsen. Korpskommandør for artilleriet var Johan Philip Weilbach.

Udover 1801 og 1807 kom det borgerlige artilleri ikke i kamp. Men så sent som i 1864 regnedes det stadig som en del af forsvaret ved et eventuelt overfald på København. Det blev fx præsenteret for general de Meza som udtalte at "det maaske ikke varede længe, førend det borgerlige Artilleri kom til at virke i Forening med det kongelige til Fædrelandets Forsvar." Måske mest som en høflighedsgestus. 

I 1870 blev Københavns Borgervæbning nedlagt.

Den 20de November er ved det udi Kiøbenhavns opettede borgerlige Artillerie-Corps de Lange bestilt til Capitain ved det første Compagnie, og Peter Matthias Beenfeldt til Capitain ved det andet dito.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 1. december 1789)

Der er tale om senere hofblikkenslager (se nedenfor) Peter Mathias Beenfeldt (Bentfeldt), født  29. januar 1738. Borgerskab som blikkenslager 12. august 1765. udførte bl.a 2 moderne sirlig udarbejde blik kakkelovnsskærme i Christian IX's palæ på Amalienborg.

Dødsfald. Kiøbenhavn. Den 18 Octbr: Fassbindermester og Oberfyrverker ved det borgerlige Artillerie Hr. Johannes Dahler, 30½ Aar.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 24. oktober 1791).

Befordringer. Under 24 August sidstl. er ..... Capitainen ved det borgerlige Artillerie, Blikkenslagermester Peter Benfeldt, til at være Hofblikkenslager.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 21. november 1791).

Nyheder.

Tirsdagen den 31 Julii, H. K. H. Kronprindsens Formælingsdag, blev Grundstenen lagt til det Monument, som efter frivillig Subscription opføres ved Stadens Vesterport. H. K Høihed, som efter Indbydelse havde naadigst tilsagt at ville lægge den, ankom Kl. 5 Eftermiddag til Stedet, hvor Borgerskabet, anført af Stadshauptmanden, med deres samtlige Ober- og Underofficerer, stod under Gevær, og hvor det borgerlige Artillerie under Major Boye Junge havde taget Post i Nærheden med et Batterie Kanoner. Ved Ankomsten blev H. K. H. modtagen af Magistraten, Stadens 32 Mænd, samt af de Mænd, som bestyrelsen af Monumentets Opførelse er anbetroet, og blev hilset med Skud fra det borgerlige Artillerie under militair Musik fra Borgerskabet. da han indtraadte i et ved Indgangen for ham opslaaet Telt, hvorr de Kongel. Statsministre vare nærværende, overgaves ham, efter en kort Tiltale, en Guldplade, som i Grundstenen skulde lægges, og hvorpaa disse Ord vare indgravne:

"Aar efter Christi Fødsel 1792 satte eenige Borgere her en Støtte af Steen til Minde om deres Konges, Christian den Syvendes, Velgierninger mod Danmarks Bondestand, især ved at læse den fra Stavnsbaandet."

H. K. Høihed sted derpaa ned i Fordybningen, fulgt af dem, der havde modtaget ham, lagde Grundstenen, og i denne formeldte Gruldplade; da imidlertid det borgerlige Artillerrie atter affyrede 27 Skud, som bleve besvarte fra det Kongel. Kiøbenhavnske Skydeselskab, og fra det borgerlige Skydeselskab. Dernæst nedlagde de, som bestyre Opførelsen, H. K. Høiheds Fødsels-Medaille, ved Siden af Indskiftspladen. Da denne Høitidelighed var til Ende blev H. K. Høihed, i det han gik tilbage giennem Teltet, med erkiendtlig Ærbødighed takket; hvorefter han begav sig tilbage til Frederiksberg. Paa Tilbageveien, som paa Veien til Stedet, saluteredes fra Borger-Artilleriet, samt fra bemeldte Skydeselskaber. Ved Skydebanen traadte Fuglekongen og Selskabets Dommere ud, og ved det her moniske Selskabs Sommersted opførdes Musik, under hvilken en Mængde af Dameer fra Husets Balkonere og Vinduer nedkastede Blomster for H. K. Høihed, da han kom forbi tilbage. Høitideeligheden foregik med megen Orden i Paasyn af en overmaade stor Mængde Tilskuere.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 1. august 1792).

Brandmajor Boye Junge var leder af slukningsarbejdet ved Gammelholm i 1795. Han var på 6 ugers orlov for at tage medicin og måtte hentes på sin ejendom på Gamle Kongevej. Branden forværredes af at mandskabet nægtede at adlyde ham, før de havde fået ordre fra Holmens chef som ikke sådan var til at finde. Forvirringen gjorde at på trods af tilstrækkeligt mandskab, sprøjter osv. spredte ilden sig og blev til den store bybrand 1795. Han blev af en kommission senere anset for at gøre det for ham alt mulige for at slukke branden.

Cancelliet har forelagt Hs. Majestæt en af Chefen for det borgerlige Artilleri-Korps i Kiøbenhavn, Major Boye Junge, forfattet Plan, dette Korpses Forøgelse, m. m., betræffende, i hvilken  Anledning det har behaget Allerhøistsamme at resolvere: at det borgerlige Artilleri maa forøges med et 3die Kompagni, samt med en Premier Major, en Second Major og 3 Stabs-Officerer; Majorerne og Kapitainerne ved dette Korps ere tillige forundre saadan Rang, at hine rangere med Kapitainer, Kompagni-Cheferne med Premier Lieutenanter, og Stabs-Kapitainerne med Second-Lieutenanter i Armeen; at det skal være saavel Stadshauptmanden, som Chefen for det borgerlige Artilleri og Brand-Majoren uformeent, at foreslaae til Over-Officerer Personer, som bestode fornøden Duelighed og ere bekiendte for retskafne Mænd, hvad enten de tilforn hørte til det ene eller til det andet af disse Korps, og at de alle tre maae være berettigede, at antage Under-Officerer, Personer af et andet Korps, naar disses første Chef dertil giver sit Samtykke; atde Tambourer og Pibere ved det borgerlige Artilleri, som ikke ere Professionister og følgelig ikke kunne nyde godt af Korpsets Privilegier, maae ernære sig som Øltappere eller Høkere, uden at tage Borgerskab.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 9. februar 1801).

Under Generalitetet: ..... Den fra det borgerlige Artilleri-Korps nylig afgange Prem. Lieutenant P. Eegerod forundt Afsked med Karakter af Stabs-Kapitain, og Tilladelse at bære Feldttegnet og Korpsets Uniform.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 23. marts 1801).

Major Boye Junge og det borgerlige artilleri stod på Qvintus den 2. april 1801. Det var imidlertid ikke meget man kunne stille op derfra for at beskyde de engelske skibe. Desuden var mandskabet tilsyneladende ikke så øvede til at lave retningsforanderinger uden at komme til at ramme egne skibe. 

Under 18de September har det behaget Hs. Majestæt i Anledning af Major Boye Junges Forslag allernaadigst at befale: At det borgerlige Artilleie Corps i Kiøbenhavn skal forøges med et 4de Compagnie og at Øltappere, Marskandisere og Vertshusholdere, skulle, naar de have vundet Borgerskab, antage Tieneste derved, uden dog at fritages for de Afgivter, de som Borgere skal erlægge til Byen.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 7. oktober 1801).

Andreas Flint (1767-1824): Johan Peter Boye Junge (1735-1807). Tømrermester, officer, brandchef, København. Det Kongelige Bibliotek. Materialet er frit af ophavsret.

Den 11te blev Major Andresen, som i Stormen den 5te October tilsatte Livet paa Overfarten fra langeland til Fyen, bragt til sit Hvilested paa Assistentskirkegaarden uden for Nørreport. Det borgerlige Artilleriekorpses Underofficerer bare ham under Ledsagelse af en overordentlig Sørgeskare af alle Stænder til Graven, hvor han blev nedsat under en skiøn Sørgesang af Digteren Frankenau. Sangerinderne Mad. Frudendal og Dahlen, samt de Hrr. Frydendal og Dupuis indfandt sig uventet og forhøiede ved deres skiønne Stemmer det Rørende i denne usædvanlige Jordefærd. Endeel unge Piger bestråede Graven med Blomster. Høitideligheden endtes med 3 Salver af en Kommando af det borgerlige Artilleriekorps.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Aviser 16. november 1802).

Afgangne Major Andresens Begravelse, som i sidste Avis blev ommeldt, fandt Sted Torsdagen den 11te d. M., til hvilken Dag den var bleven udsat. Da Veiret var meget smukt, havde en talrig Mængde Tilskuere allerede om Morgenen tidlig forsamlet sig i Nærheden af Sørgehuset paa Hiørnet af Stranden, skraaes over for Holmens Kirke. Toget var meget glimrende. Det aabnedes af 9 Hautboister, hvis Instrumenter vare behængte med sort Flor, og som blæste Sørgemelodier. Paa dem fulgte et Kompagnie Borgerlige Artillerister, alle i deres Mundering. Næst efter blev Liigkisten baaret skifteviis af Underofficererne ved Korpset. Et talrig Følge ledsagede Liget til Jorden, og over 60 Karether kiørte bag efter. Paa assistentskirkegaarden blev afsungen en Kantate af Digteren Frankenau. Sangerinderne Mad. Frydendal og Dahlen, samt deHerr. Frydendal og Dupuis indfandt sig uventet og forhøiede ved deres skiønne Stemmer det Rørende i denne udsædvanlige Jordefærd. Endeel unge piger bestrøede graven med Blomster. Høitideligheden endtes med 3 Salver af en Commmando af det borgerlige Artilleriekorps. Samme Dags Aften blev  hos en i Hovedstaden etableret Fransk Restaurateur givet en stor Soupe til fleere end 200 af Liigskaren. Ligeledes blev  de Gemene og Underofficererne af det borgerlige Artillerie beværtede.

Skuespiller Knudsen har ogsaa ofret følgende Blomst paa afg. Major Andresens Grav:

"Første Gang Du letted mig min Kummer,
Da min Reises Maal var Konstnernavn,
Nu Du hviler født i Gravens Slummer,
Alle vi beklage her Dit Savn.

Aldrig skal jeg glemme da Du rakte
Mig din Haand, som Fædrelandets Ven,
Da paa Qvintus Du saa trofast sagde:
Knudsen! bliv, og lad os staae som Mænd.

Nyelig lød ved Modergrav min Klage,
Nu jeg sukker ved en Vens Forliis:
Ak! Andresen kommer ei tilbage,
Flyder Venskabs Taarer ham til Priis".

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 17. november 1802).

I Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 10. november 1802 var aftrykt et digt af hans våbenbrødre med 8 vers.

Uddrag af Bülows Kopibog.

Nr. 10 den 8de Januar 1803.
Til Hr. Generalmajor Stricker.

Min kjære Generalmajor Stricker! Da De nu er beordret tillige med Helsingør Magistrat og Major Boye Junge at udtage Brandkorpset samt organisere det borgerlige Artilleri og om muligt at indlede det, at Borgerskabet ogsaa tager Del i dette Korps som mer hensigtsmæssig for Stedet end det nuværende borgerlige Militair; saa maa jeg paalægge Dem at lette alt til denne Hensigt og gjøre Sagen saa behagelig for Indvaanerne som muligt. At det fuldkommen ej kan opnaas ved et borgerligt Korps, er begribeligt; men dette er ej heller fornødent, da der blot udfindes, at De vide, hvad der til dens Bestemmelse udkræves, som for Exempel et borgerligt Artilleri blot det, hvad der hører til et Garnisonsartilleri i egentlig Forstand. 1)

Deres hengivne Frederik, K. P. 

1) Vedtegnet: "NB egenhændig".

Næstforrige Uge betiente det borgerlige Artilleries Over- og Underofficerer under Kommando af Major Hallander to paa Amager opkastede Batterier af 6 Kanoner 2 Morterer og 2 Haubitzer. Bomberne og Granaterne faldt til Kienderes Fornøielse særdeles vel, i Skiven traf 9 Kugler og den ene Skive blev nedskudt. Forrige Onsdag blev ligeledes manøvreret paa bemeldte Batterie under Kommando af Major Lange og man rammede udmærket vel.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Aviser 24. juni 1803).

Uddrag af Kommandokontorets Kopibøger.

I. Nr. 142 Kjøbenhavn den 27de Februar 1804.

Til Generalitetet.

- - -

Chefen for det borgerlige Artillerikorps her i Staden, Hr. Major Boye-Junge, skal til Belønning for hans udviste Flid ved at danne det borgerlige Artillerikorps her i Staden til et vel ordnet Korps som nu og for hans udvist Iver og Nidkjærhed ved Organisationen af Helsingørs hele Borgervæbning til et Artillerikorps, udnævnes til Obrist af Infanteriet.

Jen undlader ikke ved denne Lejlighed at berette Kollegiet, at jeg under Dags Dato har tilskrevet Kancelliet, at Major Boye Junge nu skal fratræde den ham som Chef ad interum tillagte Kommando over det borgerlige Artilleri i Helsingør. Ligeledes, at efter det nu udarbejdede Reglement, som af det danske Kancelli vil vorde Hans Majestæt Kongen forelagt til allerhøjeste Approbation, saa vil det helsingørske borgerlige Artillerikorps komme til at bestaa af 1 Chef, 1 Major, 3 Kompagnichefer, 3 Stabskapitajner, 3 Premierlieutenanter, 6 Secondlieutenanter, 1 Regimentskirurg, 1 Avditør, 6 Fyrværekre, 3 Kommandersergenter, 30 Bombarderer, 60 Oberkonstabler, 6 Tamburer, 3 Pibere og 240 Underkonstabler, som inddeles i 3 Kompagnier.

- - -

Det forstaar sig vel af sig, at saa vel Kammerherre Hauch som Major Boye Junge bærer borgerlige Epauletter, altsaa saadanne som Stadshauptmanden i Kjøbenhavn. 

Den 5 d. M. blev afg. Major ved det borgerlige Artillerie Raadmand Philip Lange begravet paa Assistents Kirkegaarden uden for Kbhvns Nørreport med Militair Honneurs.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis 12. april 1805).

Den 16 August holdtes tredie Gang Examen ved det københavnske borgerlige Artilleri, som toges af følgende Herrer Fyrverkere: Bremøe, Holm, Bech, Comistabili, Weisvigt, Warner, samt af Hr. Bombarder Bruun.

(Dagen 27. august 1805).

Den 17de og 21de dennes udmarcherede den munderede Deel af det Kbhvnske borgerlige Artillerie, i to Batailloner, til de paa Amager dertil opfatte og med Mørsere, Kanoner og Houbitser forsynede Batterier. Saavel Kast som Skud svarede til Corpsets velbekiendte Færdighed, og endskiøndt Veiret var ustadigt, samledes dog en stor Mængde Tilskuere. Den 24de mødte ogsaa den umunderede Deel af Corpset ved samme Batterier og øvedes ligeledes i at skyde til Skiven og kaste til Maalet.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis 1. august 1806).

Indenlandske Efterretninger.

Kjøbenhavn har i denne Tid tabt to af sine hæderværdigste Mænd. Den som virksom Borger og Chef for det borgerlige Artillerie saa fortjente Oberst Johan Peter Boye Junge endte sine gavnrige Dage den 22 Februari i en alder af 72 Aar. Hans stedsevarede Iver for Korpsets Dannelse og Fremskridt, og hans muntre Aands Virksomhed, der aldrig blev forstyrret ved hans høje Alder, gjør hans Gavn dobbelt smertelig og hans Minde udødeligt i alle Fædrelandsvenners Bryst. ...

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 27. februar 1807).

I Gaar Formiddags blev afdøde Oberst Boye Junges Liig biesat i St. Peders Kirke her i Staden. Hans Jordefærd var meget høitidlig og ledsagedes med al den Militair-hæder, der tilkom hans høie Charge. En Bataillon af det borgerlige Artillerie, kommandeert af Hr. Major Hallander, trak Kl. 10½ under Sørgemusik op fra Laboratoriet paa Christianshavn med 3 Kanoner i Spidsen. Paa Gammel Torv opstilledes Bataillonen i Linie. Liget blev nedsat i Vognen, men af Korpsets Lieutenanter strax deraf udtaget og baaret til Kirken. Toget som gik i følgende Orden:

1) En Bataillon af Artillerie.

2) Officerer og Marskalkerne.

3) Liget, foran hvilket den ledige Ligvogn kiørte.

4) Liigfølget, som var meget talrigt og anseeligt, 

tog Veien omkring Springvandet paa Gammeltorv og derefter ned af Nørregade, hvor Bataillonerne atter opstilledes for Kirken. Kanonerne bleve stillede paa Kirkegaarden mod Kapellet, og 3de Skud blev givne med dem, da Liget var nedsat; herpaa fulgte trende Salver af den hele paraderende Bataillon. - Fra Skydebanen hædredes ogsaa med Minutskud, da den Afdøde 2 Gange har været Selskabets Konge.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 4. marts 1807).

Over-Konstabel ved det borgerlige Artillerie-Korps i Kiøbenhavn, I. Brinckmeyer, har under 16de d. M. faaet Tilladelse i en Tid af 4 Uger at forevise offentligt et optisk Theater i Kiøbstaden Helsingøer, imod at erlægge en passende Kiendelse til Stedets Fattigvæsen, efter Overenskommelse med Øvrigheden.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 20. april 1807)

I Onsdags udmarscherede det Kiøbenhavnske borgerlige Artillerie-Corpses Over- og Underofficerer - med klingende Spil, og anførte af Chefen, Hr. Major Hallander, Kl. 7 om Morgenen, paa Amager, hvor de med 14 Kanoner og 2 Haubitzer skiøde til Skiven og kastede Granater, med den Færdighed dette Corps er bekiendt for. 2 af Skiverne bleve strax skudte ned, og maatte atter opsættes. - En stor Deel af de Hrr. Over- og Under-Officerer samledes siden paa Skydebanen, i et Vennelag, som Chefen og Hr. Major Würtzen af det Kongelige Artillerie beærede med deres Nærværelse.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 26. juni 1807).

Under Københavns bombardement besatte det borgerlige artillerikorps Københavns hovedvold. Her betjente de 27 stikker kasteskyts og 119 kanoner. 

Den 26 Sept. blev en Skræder, som staaer ved det borgerlige Artilleri og er svensk af Fødsel, arresteret paa Grund af den Mistanke, at han har syet Søemandsklæder til Marinere, som deserterede under denne Forklædning. Han blev anholdt ved Østerport, da han kom gaaende med en Mariner, som har de Klæder under Armen, han havde syet til ham.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 12. oktober 1807)

Under 19de d. M. er igiennem det danske Cancellie i Kiøbenhavn udfærdiget et Reskript til Kiøbenhavns Magistrat af følgende Indhold: Da Chefen for det kiøbenhavnske borgerlige Artillerie-Corps, Major Hallander, har andraget, at der er optaget Spørgsmaal om, hvorvidt det kan tillades borgerlige Artillerister, at reise til Markederne, for der at falholde de af dem forfærdigede Vare, og han herom har forlangt Resolution, saa tilkiendegives, at, da de borgerlige Artillerister i Kiøbenhavn ere forundte Rettigheder lige med Frimestere, og det ikke kan formenes disse at reise til Markederne med deres Arbeide, bør Saadant ligeledes være Professionisterne ved det borgerlige Artillerie uformeent, til hvilken Ende det fornødne Markeds-Pas, naar dette, ved deres Chefs Vidende, forlanges, bør meddeles dem.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 26. oktober 1807).

Iblandt de talløse Bomber, Granater etc., hvormed Fienden hjemsøgte os, faldt en paa Rosenkrandses Bastion tæt ved Krudtkassen, som var vel forsynet med Karduser. Overkonstabel Peder Spang havde det Mod, at kaste sig over den med et vaadt Klæde, hvorved den blev slukket, og derved Krudtkassen sat i Sikkerhed, hvis Antændelse kunde have foraarsaget Ødelæggelse paa Bastionen. Borgerlig Artillerist Frands Gedei gik ham med lige Kiekhed tilhaande i dette farlige Arbeide. Corpsets Chef, Hr. Major Hallander, som fandt, at denne raske Handling fortiente at udmærkes lod begge kalde til sig og, i Overværelse af Stabsofficererne og Compagniecheferne forærede paa Corpsets Vegne, hver et skiønt indvendig forgyldt Sølvbæger i Form af en Vase, paa hvis ene Side var anbragt en brændende Bombe i basrelief og paa den anden den Indskrivt: "Belønning for udviist Mod", omgivet med Krigsarmatur. Omkring Randen af det ene var indgravet: "Givet af det Borgerlige Artillerie-corps i Kiøbenhavn til Overkonstabel Peder Spang." Og paa det andet: "Givet af det Borgerlige Artillerie-corps i Kiøbenhavn til Borgerlig Artillerist Frands Gedei." Paa Siden af begge: "Den 3die September 1807."

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 11. november 1807). 

Andre staver navnet Frantz Gedey.

Da en Laugsforsamling for Guldsmed Laugets Svende er berammet at holdes hos Undertegnede førstk. Fredag eftermiddag den 15 Julii Kl. 3; saa vilde de Herrer borgerlige Artillerister og Friemestere, der have Tilladelse at holde Svende, indfinde sig for at betale deres Svende de anbefalede Tidepenge, i manglende Fald om Sygdom indtræffer, under de ei det af Laden som dem tilkommer, ei heller bekommes Beviis til at reise.

Kiøbenhavn, den 13 Julii 1808
L. C. Linde
Oldermand for Guldsmed-Lauget.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 13. juli 1808)

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved det Landmilitair-Etat.

... 8) Sec. Lieut. C. H. Seidelin af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie udtræder formedelst svageligt Helbred af Nummer, og ansættes a la suite ved Corpset med Forbehold af Avancement efter hans Anciennitet, imod at han, efter hans Tilbud, holder uden Godtgiørelse forberedende Forelæsninger for Corpsets Underofficerer i de Dele af de mathematiske Videnskaber, som de skulle lære til deres Officeer-Examen. 9) Bombarderer C. N. Westerholt af bemeldte borgerlige Artillerie, udnævnes herved til Sec. Lieut. ved samme.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 26. februar 1810).

Under 25de Juli: 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Premierlieutenant J. J. Lange, Afsked i Naade fra den borgerlige militaire Tjeneste. Secondlieutenant G. C. Knoblauch udnævnes til Premierlieutenant, og Commandeersergeant C. A. Siegumfeldt til Secondlieutenant.

(Dagen 5. august 1819).

Under den 2den August:

1. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Capitain P. T. Høyer Majors Caracteer, Capitain A. Seidelin forsættes til Chef for det vacante 7de Compagnie, caracteriseret Capitain N. R. Bang udnævnes til Chef for deet 10de Compagnie, dog indtil videre kun med 200 Rbd. aarlig Gage, Premierlieutenant P. W. Colstrup meddeles Capitains Caracteer, Secondlieutenant C. F. Clausen udnævnes til Peremierlieutenant, og Commandeersergeant C. E. Schiøtt til Secondlieutenant.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 18. september 1820).

Under 13de Februar:

1. Premierlieutenant J. A. Ebbesen og Secondlieutenant C. L Jacobsen, begge af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediges, efter Ansøgning og formedelst Svagelighed, i Naade fra den borgerlige militair Tjeneste, og i Anledning af denne Afgang udnævnes: Secondlieeutenant p. Petersen til Premierliuetenant, samt Fyrverker D. P. Møller og Commandeersergeant J. W. Schiøtt til Secondlieutenanter, hvorhos den ældre Underofficeer H. J. Kiempe forbeholdes Secondlieutenants Anciennetet, samtlige ved bemeldte borgerlige Artillerie. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie skeer følgende Afgang og Avancement: Major P. F. Jacobsen og Capitain R. H. Beck, begge Compagniechefer i Corpset, afskediges i Naade fra den borgerlige militaire Tieneste, Capitain J. P Weilbach, Dannebrogsmand, meddeles Majors Caracteer de caracteriserede Captainer L. J. Maag og P. A. Colstrup udnævnes til Compagiechefer, den førstnæsvnte for 1ste og den sidstnævnte for 6te Compagnie, dog begge indtil videre kun med 200 Rbd. aarlig Gage. Secondlieutenanterne P. A. Kaarsberg og J. Eberlin til Premierlieutenanter, samt Commandeersergeanterne D. W. Klein og C. E. Heichelmann til Secondlieutenanter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende - og Dagen -  29. marts 1822).

Under 15de Mai: ... 3. Secondlieutenant J. J. Wolff, af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediget formedelst Svagelighed og efter Ansøgning i Naade fra den borgerlige militaire Tieneste, og Commandeersergeant C. Christensen forfremmet til Secondlieutenant ved bemeldte Artillerie.

(Dagen 5. juli 1822).

En hæderlig, virksom og brav Mand, Oberstlieutenant Wedege, er død i disse Dage. I 15 Aar havde han været exerceermester ved det borgerlige Artillerie, og saalunde givet en stor Deel af Hovedstadens Borgere den første Militairruddannelse. Som Bataillonscommandeur ved Feltartilleriet havde han erhvervet sig Kongens Bifald og Medborgeres Agtelse.

(Aalborg Stifts Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og Avertissements-Tidender, som forsendes med Brevposten overalt i Danmark og Hertugdømmene 5. maj 1823). Der er tale om Søren Christian Wedege.

Efterskrevne borgerlige Artillerister af 10de Compagnie, nemlig:

Nr. 28. hans Grabmann, fød i Ditmarsken,
Nr. 72. Ole Larsen Nærum, fød i Nærum, og 
Nr. 135. Jørgen Larsen Langesøe, fød i Laaland,

hvis Permission er udkøben, uden at de have indfundet sig ved Compagniet, eller have været at opspørge, indkaldes herved til at møde uopholdeligen hos Undertegnede.

Christianshavn, den 11te marts, 1826.

Bang.
Capt. og Chef for 10de Compagnie.
borgerlige Artillerie.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 11. marts 1826). I Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger den 22. juni 1826 ses en lignende eftersøgning af 4 jyske og sjællandske artillerister.

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Vor Landmilitair-Etat.

Under 23de Januar.

1. Caracteriseret Capitain ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie G. C. Knoblauch meddeles formedelst svageligt Helbred, efter Ansøgning, i Naade Afskeed fra den borgerlige militaire Tieneste. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie skeer følgende Avancement: Capitain C. Christensen meddeles Majors Caracteer, caracteriseret Capitain C. F. Clausen udnævnes til Chef for det 8de Compagnie, Premierlieutenanterne B. P. Schmidt og P. Petersen bevilges Capitains Caracteer, Secondlieutenanterne L. W. Henriques og M. Westrup forfremmes til Premierlieutenanter, og Bombardeer B. B. Benedictson til Secondlieutenant. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 17. marts 1826).

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Vor Landmilitair-Etat.

Under 10de Mai.

4. Secondlieutenant af Kjøbenhavns borgerlige Artilleri F. F. Güllich er, efter Ansøgning og formedelst svageligt Helbred, afskediget i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste. Ved bemældte borgerlige Artilleri ere Kommandeersergeanterne A. C. Richatt og J. P. Sielle samt Bombardererne H. F. G. Kraruk, J. Rosenkilde og A. E. Meyer udnævnte til secondlieutenanter.

(Dagen 8. juni 1826).

Under den 25de April:

... 3. Den ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie staaende caracteriserede Major H. F. Prætorius afskedigedes efter Ansøgning i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. 4. Ved bemeldte borgerlige Artillerie skeer følgende Avancement, nemlig: Capitain J. F. Rames meddeles Majors Caracteer, caracteriseret Capitain P. Petersen udnævnes til Chef for det 12te Compagnie, dog indtil videre kun med 200 Rdd. Gage. Premierlieutenant P. C. Hagen meddeles Capitains Caracteer, Secondlieutenant N. Nørager udnævnes til Premierlieutenant og Bombardererne O. Bech og J. T. Y. Jantzen til Secondlieutenanter. ... 6. Den fra Kiøbenhavns borgerlige Artillerie afgaaede Underofficeer M. E. M. Bressendorf meddeles herved Afskeed af den borgerlige militaire Tieneste som Secondlieutenant.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 8. juni 1827).

Peter Christian Hagen døde natten mellem den 20. og 21. maj 1833, 44½ år gammel efter nogle dages sygeleje.

Under 11te Juli:

... 2. Secondlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie C. F. Wisbye udtræder efter Ansøgning af Nummer og sættes 4 Aar a la Suite ved bemeldte borgerlige Artillerie.

Under 15de Juli:

... 2. Premierlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie H. C. Gielstrup afskediges, efter Ansøgning og formedelst svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. I Anledning deraf udnævnes Secondlieutenant E. A. Lerra til Premierlieutenant og meddeles Secondlieutenant a la suite H. P. Hansen Premierlieutenant Caracteer; begge ved bemeldte borgerlige Artillerie.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 27. juli 1827).

Naar Sorg og Bekymring gjæste vort Huus, og vi da møde kiærlig Deeltagelse, saa tiltales vort bekymrede Hjerte med Trøstens velgjørende Ord. De Følelser, som denne Deeltagelse vækker, nød jeg ved min salig KOnes Jordefærd. Med Taknemmelighed skal jeg stedse mindes den Ære, som Dhrr. Overofficierer og Underofficerer af det borgerlige Artilleri beviste hende ved at bære hendes afsjælede Legeme til Graven. Min ærbødoge Tak til disse Herrer, som til Enhver, der uanmodet ledsagede hende til hendes sidste Hvilested, modtage de her. Ligeledes takkes Hr. Dr. tehologiæ Johannsen for den Trøst og Beroligelse mit sorrigsfulde Hjerte modtog af ham ved Graven.

C. L. Rense

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 24. august 1827).

Under 22. August:

Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie udnævnes Bombardererne H. W. Richter og N. C. Christensen til Secondlieutenanter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 14. september 1827).

I en Alder af heimod 80 Aar er Oberstlieutenant og Bataillons Commandeur ved det kjbenhavnske borgerlige Artillerie, Joachim v. Topp, afgaaet ved Døden, og nylig fandt hans høitidelige Begravelse Sted. Fra Sørgehuset bares Liget af Lieutenanter, under Sørgemusik af det borgerlige Infanteries Musikcorps, og med et Følge af henimod 200 Personer, til Trinitais Kirke, ved hvis Indgang det borgerlige Artilleries Musikcorps var placeret. I Kirken blev Kisten nedsat foran Choret, og Hr. PRovst Øllgaard holdt en Tale over den Afdøde, hvorpaa Liget bares ud paa Kirkegaarden og Hs. Høiærværdighed forrettede Jordpaakastelsen, efter hvilken der affyredes afvexlende trende Kanonskud og trende Geværsalver af en Bataillon af det borgerlige Infanterie.

(Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende 10. januar 1828).

Se også særskilt afsnit om Andreas Hallander. 

Under 3die April: 1. Bataillons-Commandant ved Kjøbenhavns borgerlige Infanterie, Oberstlieutenant G. Wegener udnævnt til Stadshauptmand over Kjøbenhavns borgerlige Infanterie og Artillerie. ... 3. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major E. L. Rense meddeele Afsked i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste med Pension. 4. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major J. P. Weilbach, Dannebrogsmand, meddeelt Oberstlieutenant Caracteer og udnævnt til tillige at være Commandeur for bemeldte borgerlige Artillerie. 5. Capitain og Compagniechef ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie A. Seidelin udnvænt til Major og Bataillons-Commandeur ved bemeldte borgerlige Artillerie.

(Dagen 10. maj 1828).

Frederiksberg Slot, den 1ste Juli:

... 5. Capitain C. F. Clausen, Compagniechef ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediget, efter Ansøgning og formedelstd Svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste og udnævnes caracteriseret Capitain E. R. Westerholdtd til Chef for det ottende Compagnie af bemeldte borgerlige Artillerie, dog indtil videre kun med 200 Rbd. Gage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 11. juli 1828).

Frederiksberg Slot, den 20de August:

Secondlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie J. R. Bach afskediges efter Ansøgning i Naade af den borgerlige militaire Tieneste med Premierlieutenants Caracteer.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 10. november 1828)

Dødsfald.

Sørgeligst bekjendtdgjøres for Slægt og Venner, at min Søn, L. M. Henriques, Garvermester og Capitain ved det borgerlige Artilleri, er ved Døden afgaaen den 27de i denne Maaned. Vi skilles ad, vi sees igjen.

J. M. Henriques.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 29. december 1828).

Under 18de Januar: .... 2. Ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie er Secondlieutenant a la suite C. F. Holmblad indtraadt i virkeligt Secondlieutenants Nummer, og Bombardererne P. T. Schovelin og C. L. Scheel udnævnte til Secondlieutenanter.

(Dagen 13. februar 1829).

Under 13de Marts:

... 2. Major og Compagniechef ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie C. Kristensen afskediges, efter Ansøgning og formedelst Svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste med Pension. 3. Premierlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie V. W. Egeroed afskediges formedelst svagelighed i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. 

Under 25de Marts:

1. Capitain ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie J. F. Lindblom beskikkes til tillige af være Exerceer-Inspecteur ved bemeldte borgerlige Artillerie. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Capitain P. V. Collstrup Majors Caracteer, caracteriseret Capitain E. M. Møller, Dannebrogsmand, udnævnes til Chef for 11te Compagnie, Premierlietenant H. H. Groth tillægges Capitains Caracteer og Secondlieutenant a la suite G. C. Horst Premierlieutenants Caracteer, Secondlieutenanterne H. H. Herforth og M. W. Gass forfremmes til Premierlieutenanter og Bombardererne H. J. Hansen og M. S. Winding til Secondlieutenanter. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 17. april 1829).

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Landmilitaire-Etaten.

- - -

Under 3die April: 1. Bataillons-Commandant ved Kjøbenhavns borgerlige Infanterie, Oberstlieutenant G. Wegener udnævnt til Stadshauptman over Kjøbenhavns borgerlige Infanterie og Artillerie. - - -3. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major C. L. Rense meddeelt Afskeed i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste med Pension. 4. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major J P. Weilbach, Dannebrogsmand, meddeelt Oberst-lieutenants Caracteer og udnævnt til tillige at være Commandeur for bemeldte borgerlige Artillerie. 5. Capitain og Compagniechef ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie A. Seidelin udnævnt til Majo og Bataillons-Commandeur ved bemeldte borgerlige Artillerie. 

(Dagen 10. maj 1829).

Der var også lignende meddelser om dette efter Kristensens afgang. Men de bringes ikke her. Se også næste afsnit 1830-1849.

Se endvidere: J. Garbrecht: Sværd og Banner. Kort Historisk Beretning om H. M. Kongens Livkorps og Livjægercorps, det borgerlige Infanterie og Artillerie, samt Brandcorpset i Kjøbenhavn. 1831.

Andreas Hallander (1755-1828). (Efterskrift til Politivennen)

Arkitekt, tømrermester Andreas Hallander (1753-1828) var møllebygger og tømrer, uddannet på akademiet, bl.a. som elev af C. F. Harsdorff.  I 1783 fik han borgerskab som møllebygger og tømrermester. Han tog også en militær karriere inden for det borgerlige artilleri. Hvilket måske gav sig udtryk ved hans reaktion i forbindelse med den historiske strejke blandt tømrersvendene 1794. 

Hallander var en driftig byggespekulant. Han købte 1788 den nordlige ende af Amaliegade og opførte hjørneejendommen nr. 49. Hvorefter han fortsatte han sydpå med nr. 47, 45 og 43, indtil 1793.

Hallander købte 1788 grunde i Amaliegade og opførte denne række af huse. Foto: Erik Nicolaisen Høy

Andreas Hallander var som tømrermester involveret i "tømrerskruen" 1794 som en af  bygherrerne ved Christiansborg. Det var to af hans tyske tømrersvende som Hallander nægtede at lade rejse hjem, og i sin egenskab af stadshauptmand i stedet arresterede. Af politimester Johan Flindt blev de idømt seks dage på vand og brød med pålæg om straks at genoptage arbejdet efter udstået straf. Det fik ca. 400 tømrersvende til at nedlægge arbejdet. Såvel politimesteren som kappelan ved Nikolaj Kirke forsøgte forgæves at tale dem til orden. Politimesteren rekvirerede herefter ca. 200 soldater, ca. halvdelen af tømrersvendene blev arresteret og sat i fængsel i Kastellet og idømt fire måneders tvangsarbejde i jern. Herefter nedlagde ca. 2.000 laugssvende fra alle fag i København arbejdet. Enden blev at 122 blev landsforvist og sendt til Lübeck. Politimester Johan Flindt måtte søge sin afsked.

Efter branden i 1795 satte han direkte og indirekte sit præg på genopbygningen, især i Amaliegade og Kronprinsessegade og få arkitekter og bygmestre har efterladt så mange stadig eksisterende (omend ombyggede) huse i den indre by. Bl. a. ejendommene i Amaliegade, Højbro Plads 19 og 21 (hjørnet af Ved Stranden), Kronprinsessegade 20-24 og Esplanaden 32-34. S.m. 

Hallander var skydebroder, major i det borgerlige artilleri, og fra 1808 chef som stadshauptmand med obersts rang. 1806-1807 var han indvalgt i "de 32 mænds forsamling".  

Andreas Flint: A. Hallander. Stadshauptmand, Oberst og Chef for Kiöbenhavns Borgervæbning. Ridder af Dannebrog. Statens Museum for Kunst. Til fri brug.

Kjøbenhavn, den 18de April.

Afdøde Stadshauptmand Andreas Hallander var født 1755, 19de Marts, paa Vesterbro, hvor hans Fader, som var Møller, da boede. I sit 8de Aar mistede han sin Fader, som efterlod sin Enke med 6 Børn, af hvilke Andreas var den yngste, i temmelig smaa, Kaar. Den ældste Søn paatog sig Møllens Bestyrelse, og ved hans Flid og Stræbsomhed blev Familien saaledes samlet, og underholdt, og Børnene opdragne. I vor sidst afdøde Hallanders 13de Aar ophørte hans Skolegang, og han maatte begynde Arbejde ved Møllen med de Kræfter, hans Alder tillod. Han forblev ved denne Ernæringsvej indtil 1774, men da han fandt Arbejdet saa eensformigt, og havde desuden faaet megen Lyst til Møllebyggeri og anden Bygningskunst, gav han sig i Lære hos en Mølle og Huusbygmester, og blev her Svend. Overbeviist om, at det var nødvendigt at kunne tegne og have nogle matthematisk, Kundskaber, søgte han Kunstacademiets Skoler, og tillige for at befordre sin Fremgang desto hastigere, privat Underviisning; som en Udvej til at bestride Udgifterne antog han en ham tilbuden Conducteurspost ved Brolægningsvæsenet her i Staden, hvorved han fik baade mere Tid, end i hiin Stilling som Svend, og tillige større Fortjeneste. I Aaret 1780 vandt han Kunstacademiets store Sølvmedaille. Nu traadte han tilbage som Mølle- og Huusbygger, uagtet man, højst tilfreds med ham i Brolægningsvæsenets Tjeneste, gjorde ham fordeelagtige og hædrende Tilbud, for at beholde ham. I samme Aar paatog han sig Opførelse af en saakaldet hollandsk Mølle med tilhørende Bygninger for afdøde Kammerherre Lehn i Lolland. I Aarene 1781, 82 og 83 byggede han adskillige Møller, saasom den ved Østerport værende store Mølle med tilhørende Bygninger for Raadmand Waage, samt en Saugmølle for Skibsbygger Eskildsen ved Kildevælde, saa og den ved Amagerport værende hollandske Mølle, for egen Regning, og flere; i dette Tidsrum indtraadte han i Lauget som Tømmer- og Møllebyggemester. Aar 1784 giftede han sig med sin efterladte Enke, en Datter af Skipper Tønnesen, i hvilket Ægteskab de havde 8 Beøn, Hvoraf kun en Sen og en Datter overlevede ham. Fra samme Tid til 1795 opførtt han for egen Regning paa øde Grund i Amaliegaden, paa St. Annæplads, Toldbodvejen, i Bredgaden, i Tvergaden og i Kronprindsensgade i alt 18 Gaarde, foruden at udføre en Mængbe andet Mølle- og Huusbygnings Arbejde.

Nu indtraf den store Ildebrand, hvorved blev Anledning til megen Arbeide, og da hans Bygninger og Indretninger havde almindeligt Bifald, og han ved den anvendte Oeconomie, og det brugte Tilsyn, kunde afhænde dem til billige Priiser, fandt han stedse Kiøbere. Til det meget Arbejde behøvedes betydelige Qvantiteter af Materialer, hvofor han med Hensyn til Vigtigheden af at have Forraader og at have disse fra første Haand til de billigste Priser, erhvervede sig to Tømmerpladser, hvor han tillige opførte en Saugmølle, for ved denne at kunne danne enhver Dimension, uden den megen Hugning, som ellers brugtes. Han afhjalp nu det førhen følte Savn af Forraader af gode tørre Materialier af alle Størrelser, ej blot for sir eget Brug, men og for andre.

Ved Bombardementet 1807 og især ved Tømmerpladsenes Brand havde han overordentlig store Tab, da den største Deel af hans ved Flid erhvervede Formue henstod i det der værende betydelige Oplag af Materialier, samt Møllen, og øvrige Bygninger og Indretninger, og nu endtes hans Virksomhed i dette Fag. Vandt til at giøre øde Grunde indbringende, samt Haab om at tilbagevinde noget af de lidte Tab, købte han sig i Aaret 1810 en Landejendom (Adamshøj ved Ringsted), af et temmeligt stort Areal, 750 Idr. Land, som vel var uopdyrket og næsten ubebygt, men Jorderne af en god Boniter, og omtrent 200 Tdr. Land Skov. Han foretog her Grundforbedringer, lod Ejendommen indhegnes med flere tusinde Favne Steengierder, og Jordvolde, og lod ligesaamange tusinde Favne Grøvter graves til Vandets Afledning; fremdeles lod han omtrent 30 Huuslodder afdeles og bebygges, og Beboere her indsættes, for ved dem at vinde Hænder til Arbejdet paa Ejendommens egen Grund. Jordernes Opførelse, og Ejendommens Forbedring i det Hele medtog betydelige Summer, og lang Tid, og ved Enden af alt dette havde Conjuncturerne forandret sig, og Priserne paa Landejendomme vare sjunkne saa betydeligt, at istedetfor den forventede Fordeel for hans Bestræbelser, fandt han ødelæggende Tab. Imidlertid var en stor Strækning førhen øde Land bleven frugtbringende, og endeel Familier satte i Næringsdrift. - Fra 1776 til 1789 tjente han i Brandcorpset; men i sidstnævnte Aar overtraadte han til det borgerlige Artillerie, og blev Secondlieutenant. Efterhaanden gjorde han Fremskridt, saaledes at han, da Oberst Boye Jonge i Februar 1807 døde, var den ældste Officer i Corpset, og at han under 13de Marts. s. A. blev udnævnt til Chef for samme. Kort efter søgte han, og fik kongelig Tilladelse til, at oprette en Exerceerskole for Corpset. Under 28de Marts 1808 udnævntes han til Stadshauptmand og Chef for det borgerlige Infanterie og Artillerie. Under 28de Januar 1809 blev han Ridder af Dannebrogordenens 4de Klasse, og den 28de October 1817 Dannebrogsmand.

(Dagen 18. april 1828)