Anden og sidste del af serien om det borgerlige Artillerie under Københavns Borgervæbning. Såvel K. H. Seidelin som K. Kristensen (Politivennens første 2 redaktører) var medlemmer af dette korps. Første del er om denne periode. Dette opfølgende afsnit handler om tiden derefter.
Ulykkelig Hændelse.
Ved det borgerlige Artilleries Mønstring paa Amagerfælled i Løverdags indtraf den Ulykke, at tvende af Mandskabet ved Uforsigtighed kom til Skade ved en Kanons Afbrænding. Begge bleve bragte paa Hospitalet; paa den Ene maatte den venstre Arm og 3 Fingre af den høire Haand afsættes; og paa den Anden den ene Haand; ligesom den Sidste ogsaa ved Krudtsprængning i Ansigtet staaer Fare for at miste Synet. En Tredie, af Feltartilleriet, fik Siden forbrændt derved, at der var gaaet Ild i hans Patrontaske.
(Kiøbenhavnsposten 10. august 1830).
Kjøbenhavn d. 1ste August 1836. - I Torsdags den 28de Juli afgik ved Døden Commandeur for det borgelige Artilleri-Corps heri Staden, J. P. Weilbach, Seil-Flag- og Compasmager, Rd. af Db. og Danebrogsmand. Han var agtet og anseet blandt sine Medborgere som en særdeles driftig og virksom Mand i sit Fag. Den Kjærlighed, han i sin tidligere militaire Stilling havde vidst at erhv erve sig i saa høi Grad, led maaskee noget Skaar i de sidste Aar ved den Mangel af Conseqvence, han vel ikke aldeles kan frikjendes for; hans Agtelse som redelig og samvittighedsfuld Mand i alle Forholde, og som den, hvis Villie altid var den bedste, blev derimod stedse uformindsket den samme.
(Kiøbenhavnsposten 1. august 1836).
- Stadshauptmanden heri Staden, forrige Kobbertøisfabricant Conrad har i disse Dage benyttet sig af sin Myndighed til at arrestere paa en Maade, som vi troe fortjener offentlig at omtales; han har nemlig ladet en Vestindianer, en Søn af Capitain og Gouvernements-Adjutant Heyliger, kaste i Fængsel, fordi han ikke meldte til Vaabenøvelser ved det borgerlige Artilleri, hvorved han var ansat, skjøndt den Arresterede ved Attest fra Professor Larsen, som Decanus for det juridiske Facultet, havde godtgjort, at han i disse Dage var oppe til dansk juridisk Examen; det var derhos Herr Conrads Bestemmelse, at Herr Heyliger stulde sidde i 24 Timer i Arrest , hvor han, vel at mærke, ikke sad alene, men i Selskab med en Person, der blev dømt til 4 Gange 5 Dage Vand og Brød, og hvis han efter Bestemmelsen havde kommet til at blive der om Natten, vilde han endnu have faaet en værre Forbryder til Selskab. Det borgerlige Artilleri afbenytter nemlig ved slig Leilighed det kongelige Artilleries sædvanlige Varetægts-Arrest. Uagtet Stadshauptmand Conrad af Oberst Lützow var bleven gjort opmærksom paa dette Misforhold, var Stadshauptmanden dog ikke at formaae til at forandre sin Bestemmelse, forend det juridiske Facultet havde lagt sig derimellem, hvorpaa Herr Stadshauptmandrn endelig Kl. 1 gav Ordre til den Arresteredes Løsladelse, efterat denne havde siddet der i 6 Timer. Vi skulle ikke her gaae ind paa del Spergsmaal, hvorvidt Herr Heyliger med Rette eller Urette er ansat ved det borgl. Artilleri, men hvad vi derimod paa det bestemteste maa bestride er Statshauptmandens Ret til at arrestere et Menneske i de Dage, han er oppe til Examen, fordi han ikke møder ved Vaabenøvelserne, naar han i Forveien har anmeldt og legitimeret et saa gyldigt Forfald , som dette. Den anden Grund til Anke troe vi ligger i Stedet, hvor den Arresterede blev hensat; vel er det et almindeligt Onde for hele det borgerlige Artilleri, for Tjenesteforseelser at have Arrest tilfælles med Forbrydere af det kongelige Artilleri, men in casu, hvor der efter vor Mening ingen Ret var til at arrestere, bliver det dobbelt at tilregne Stadshauptmanden, at dette Onde ikke er hævet.
(Kjøbenhavnsposten 13. maj 1837).
Under "Indsendt" læses i "Dagen" Følgende: Det er ikke sjeldent, at Embedsmænd, hvis Retskaffenhed er almeen bekjendt, i offentlige Blade, dadles uden gyldig Grund, paa en fast nedværdigende og skumlende Maade, eller at man saaledes fremsætter og udtyder Handlinger, hvori de kun have fulgt Pligt og Samvittighed, at de faae Udseende af, at være slette og uretfærdige. Et træffende Exempel paa en saadan Fremstillingsmade af Facta og Stræben efter al kaste Skygge paa en agtværdig Mand, ved at fortie Sandheden og fordreie Kjendsgjerninger, havde man nylig i den Maade, hvorpaa Hr. Palaiforvaller Bonsach var omtalt i Anledning af en Kones for tidlig- Nedkomst paa Frederiksberg og et senere er givet ved al Hr. Stadshauptmand Conradt, i "Kbhvnspst" No. 131, er omtalt som en Mand, der har yttret sin Myndighed ved en høist inhuman Fremgangsmaade imod Hr. Heiliger, der er ansat i det borgerlige Artilleri. Indsenderen, der troer at kjende Hr. Stadshauptmand Conradt, som en meget veltænkende, human og frisindig Mand, og tillige nøie er underrettet om den i "Kbhvnspst." paaankede Sags sande Sammenhæng, troer, for Retfærdighedens og Humanitetens Skyld, at burde oplyse dette Blads i denne Henseende Usandhed indeholdende Nyhedspost ved nogle Bemærkninger. - I Forbigaaende maa bemærkes, at "Kbhvnspst." begynder sin Artikel med at berøre Hr. Stadshauptmand Conradts tidligere borgerlige Stilling paa en Maade, der, i Forbindelse med den hele Artikel, af enhver fordomsfri Læser maa ansees som spydig. Det klæder den, der, som "Kbhhvnspst" stedse raaber paa sin Liberalitet, meget ilde at støde sig over en Borgers hæderlige Kald, ved hvilket han, paa en hæderlig Maade, har erhvervet sig sit Udkomme og vundet enhver Retskaffens Agtelse ved Dristighed og Redelighed. Hr. Stadshauptmand Conradt har hørt til Statens producerende Medlemmer, der skylde sig selv deres gode Kaar, og da "Kbhhavnsposten" især synes at ville være en Ven af den producerende Borger, klæder dens Stikleri den dobbelt ilde. Meest uværdigt for den bliver det imidlertid derved, at den har søgt at give Hr. Heiliger et Slags Anseelse, ved at fortælle, at han er Søn af "en Capitain"; thi derved tillægger den, høist uliberalt, Værdigheden ved Fødselen et større Værd, end den Værdighed, der er erhvervet ved egen Virksomhed og redelige Stræbsomhed. Under enhver Omstændighed maa man vistnok sande, at den Mand, der i sin borgerlige Stilling har gavnet Andre, idet han selv søgte sit Udkomme ad en Vei, der stedse var Ærens, fortjener større Ærbædighed og Agtelse end f. Ex. en Redacteur, som ikke undseer sig for at lade aftrykke Usandheder om en retskaffen Mand, eller som er Cand. Juris og dog dømmer eller fremfører Noget, som uimodsigeligt, inden han følger den i al Rettergang første Regel: "audiatur & alters pars". - Sagens sande Sammenhæng er følgende: Hr. Heiliger, ansat ved det borgerlige Artilleri den 7de Marts 1834, har samme Aar og fremdeles 1835-36 været fritaget for Vaabenøvelserne, fordi han angav, at skulle underkaste sig Examen for ustuderede Jurister. Han blev den 22de April d. A. af hans Compagnichef, Hr. Capitain Petersen, givet Tilsigelst om at møde, for at modtage Armatur og derefter møde i Exerceerssolen. Det behagede ikke Hr. Heiliger at møde, hverken den 22de, 23de eller 24de April, men han sendte, efter tredie Tilsigelse, en Karl til Hr. Capitain Petersen med det mundtlige Ærinde, at han (Karlen) skulde modtage Armaturen. Da Compagnichefen skal have skristlig Tilstaaelse for Modtagelsen af Armaturen, blev Karlen betydet, at Hr. Heiliger maatte møde selv, for at udstede Qvittering; ikke destomindre behagede det ikke Hr. Heiliger, endskjøndt han igjen blev tilsagt at møde den 26de og 29de April. Den 3die Mai indgav Capitain Petersen desangaaende Rapport og udbad sig Hr. Heiligers Afstraffelse. Der blev derfor dicteret ham en Arrest af 24 Timer i Tøihuusvaglen, hvor Constabler og Underofficerer, i Medhold af 82 af Reglementet af 1ste Juni 1803, hidtil have været hensatte. Arrestationen blev bekjendlgjorl igjennem Parolen af 8de Mai og effeclueret den 9de Mai, Kl. 7 om Morgenen. - Vel lod Hr. Oberst v. Lützow, efter at Arrestationen var skeet, Hr. Stadshauptmand Conradt, ved Adjutanten, underrette om, at Hr. Heiliger var arresteret i samme Arrest, som er bestemt for de kongelige Artillerister, mm da dette ikke var Andet, end hvad der sædvanligt er Tilfældet, kunde Stadshauptmanden ikke have Noget derimod at erindre. - Om Formiddagen Kl. 10 samme Dag (altsaa den 9de) modtog Stadshauptmanden fra Corpscommandeuren, Hr. Oberstlieutenant Seidelin, en Ansøgning fra Hr. Heiliger om, at fritages for Vaabenovelserne, da han var oppe til Examen for ustuderede Jurister, og da dette Andragende var ledsaget af en Attest fra Hr. Professor Larsen, Decanus ved det juridiske Facultet, blev Hr. Heiliger strax permitteret og hans Arrest hævet. - Hvad bliver nu "Kbhvnspst.'s" Harangue, som var beregnet paa at vække og sikkert ogsaa har vakt Alles Uvillie imod Hr. Stadshauptmand Conradt? Enhver retskaffen Mand vil give den det Navn, den fortjener. Det er ifølge det Anførte aabenbart, at "Kbhvnspost." farer med Usandhed, naar den fortæller: 1) at Hr. Heiliger var arresteret, uagtet han havd e godtgiort, at han i disse Dage var oppe til Examen for ustuderede Jurister, 2) at Hr. Stadshauptmand Conradt var vidende om, at han sad i Arrest med en Person, som var dømt til Cand og Brød, og 3) at Hr. Sladshauptmand Conradt ikke vilde forandre sin Bestemmelse, forend det juridifle Facultet lagde sig derimellem. - Indsenderen tillader sig endnu at tilføie: Den sande Liberalitet æsker lige Ret for enhver Statsborger, naar det angaaer en Forpligtelse, som paahviler Alle, og alle Medlemmerne af Borgerbevæbningen vilde derfor have Ret til at beklage sig, om der med Hr. Heiliger gjordes en Undtagelse fra Regelen. Han er baade af den forrige og af den nuværende Stadshauptmand behandlet med største Humanitet. Under sin hele Ansættelse i det borgerlige Artilleri, fra 7de Marts 1834 indtil 9de Mai 1837, altsaa i hele 3 Aar har han skullet underkaste sig Examen for ustuderede Jurister. Endskjøndt denne Examen vel kan absolveres i eet Aar, har Hr. Heiliger, for at underkaste sig den, været fritaget for den Tjeneste, den skatteydende og næringsdrivende Borger maa gjøre, i to Aar, og er ogsaa strax bleven frigjort derfor i det tredie, da han havde beviist, at han endnu ikke havde taget den, hvorvel en saa lang Fritagelse rimeligen maatte blive ham nægtet, hvis man vilde tage Hensyn til Cancelliskrivelsen af 2den October 1830, som angaaende dem, som studere ved det chirurgiske Academi, uden at være Studenter, siger, at de bør ansættes ved Borgercorpserne, og at Fremmede, som studere der, uden Hensigt til her at erhverve Praxis eller Embede, tilstaaes Fritagelse for eet Aar. Om Hr. Heiliger endnu kan bevise, at han har været nærved at tage denne Examen, om han, siden det har varet saa længe, tænker at blive Dyrehavstiden over med, eller om han tilsidst har faaet Ende paa den, saa at han nu kan underkaste sig det, som enhver vaabendygtig Borger og Indvaaner af borgerlig Stand maa underkaste sig, naar han har fyldt sit 18de Aar og ikke er dømt til nogen i den offentlige Mening vanærende Straf, det ved Indsenderen ikke, men saameget er klart, at Hr. Heiliger ikke kan klage over anden haard Behandling, end den, han selv har paadraget sig ved ikke at følge de Anordninger, som alle anndre Borgere følger, og som enhver Mand, der er liberal (ikke troer Love givne for Alle, undtagen ham selv), følger uden Modstand. - "Kbhspst." har nylig givet et andet Blad det venskabelige Raad, ikke, ved kaade eller grove Angreb paa Personer, at gjøre sig til et Smudsblad. Noget af det Smudsigste, et Blad kan giøre, er at nedlade sig til, ved en urigtig Fremstilling af Kjendsgjerninger, at ville kaste Skygge paa hæderlige Mænd, og det synes derfor høist nødvendigt, alvorligen at paalægge "Kbhnspst.", naar den giver saadanne Formaninger, "Fei først for Din egen Dør."
(Dagen 16. juni 1837, her refereret fra Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 24. juni 1837).
Nyheds-Post.
Kjøbenhavn , den 20de Juni 1837. - En Indsender i "Dagen" for i Fredags den 16de Juni har forsøgt et Forsvar for den imod Hr. Heyliger brugte Fremgangsmaade af Hr. Stadshauptmand Conradt, som vi havde omtalt i vort Blads Nr. 131 den 13de Mai. Vi bede Læserne om Undskyldning for at vi opholde dem ved en i sig saa ubetydelig Sag, men da Indsenderen har sigtet os for Fortielse af Sandheden og Fordrejelse af Kjendsgjerninger osv., maa det være os tilladt med et Par Ord at godtgjøre det Ubeføiede heri. Det er høist paafaldende, at en nøie Bekjendt af Stadshauptmanden har behøvet over en Maaned til at fremstille hvad han kalder "Sagens sande Sammenhæng"; vi beklage dette, thi derved er hvad vi have sagt gaaet de fleste Læsere af Minde, og vi ere derfor nedte til at gjentage vore Yttringer, da det er umuligt af Indsenderens Artikel at lære dem at kjende. Vi have paa det bestemteste bestridt "Stadshauptmandens Ret til at arrestere et Menneske i de Dage, han er oppe til Examen, naar han i Forveien har anmeldt og legitimeret et saa gyldigt Forfald som dette." Dette var Tilfældet med Hr. Heyliger; den Dags Formiddag Arresten igjennem Parolen blev bekjendtgjort, (d. 8de Mai) altsaa Dagen førend Arresten iværksattes, indgav han en Ansøgning om Fritagelse ledsaget med Attest fra det juridiske Facultets Decanus Prof. Larsen om, at Ansøgeren havde i disse Dage været oppe til den skriftlige Deel af Examen , og i samme Maaned skulde op til den mundtlige Deel. Paa Stadshauptmandens Contoir, hvor Hr. Heyliger først henvendte sig, blev det ham betydet, at Ansøgningen med Attesten skulde indgives gjennem Capitainen, til hvem personlig Hr. Heyliger overleverede den den 8de Mai om Formiddagen. Denne væsentlige Omstændighed er ikke af Indsenderen omtalt, skjøndt man med Føie kunde vente, at den, der vil fremsætte saa haarde Beskyldninger, ikke forbigik det Afgjørende i Sagen. Herved er del nemlig godtgjort, at Hr. Herliger har legitimeret sit gyldige Forfald, og Arresten bliver baade for hans Vedkommende og fra Corpsets Side lige uretlig, hos hvem end Skylden ligger for, at det i rette Tid hos rette Vedkommende anmeldte Forfald bliver til ingen Nytte. Det er ikke mere end simpel Retfærdighed, at Compagnichefen, naar det gyldige Forfald af En, over hvem der er decreteret Arrest, anmeldes for ham, da ogsaa sørger for, at Ansøgningen med Attesten ikke bliver unyttig ; de militaire Former kunne dog vel aldrig fordre, at Ansøgningen om Fritagelse for Arrest først skal blive i Stand til at opnaae sin Hensigt, naar Arresten er forbi? Indsenderen siger "Vel lod Hr. Oberst v. Lützow, efter at Arrestationen var skeet, Hr. Stadshauptmand Conradt, ved Adjutanten, underrette om, at Hr. Heyliger var arresteret i samme Arrest, som er bestemt for de kongelige Artillerister, men da dette ikke var Andet, end hvad der sædvanligt er Tilfældet, kunde Stadshauptmanden ikke have Noget herimod at erindre." Ja det er rigtigt - men det er meget ubehageligt, at Indsenderen ikke lægger til, hvad Adjutanten ogsaa fortalte Stadshauptmanden, ar Hr. Heyliger sad sammen med en Vand- og Brøds-Arrestant; herover var det vi for Hr. Heyligers Vedkommende beklagede os; at de borgerlige Artillerister hensættes for Disciplinarforseelser i det kongelige Artilleries Arrester kaldte vi et almindeligt Onde for hele det borgerlige Artilleri, og herover kunde det naturligviis ikke falde os ind at fordre en Undtagelse for Hr. Heyliger. Det glæder os at kunne berette, at de borgerlige Artillerister nu hensættes paa Hovedvagten, hvilket forøvrigt allerede har Hjemmel i Regl. 1ste Juni 1808 § 82. - Indsenderen, hvis Fremstilling af Sagens sande Sammenhæng vi nu tilstrækkelig have belyst, har ogsaa nedladt sig til Personligheder, saavidt kunne vi ikke ledsage ham, lige saa lidt som vi med ham have i Sinde at indlade os paa nogen Discussion over vore Grundsætninger.
(Kjøbenhavnsposten 20. juni 1837)
- Recrutterne ved Kjøbenhavns borgerlige Artilleri marscherede i Middags op og bragte den inspicerende Major for deres Exerceerskole, Garvermester Eberlin, et Hurra, der formodentlig var saa meget mere velmeent, som denne Borgerofficier endnu for et Par Aar siden var Gjenstand for stærke opinionsyttringer i den modsatte Retning. Denne Meningsmanifestation gik, mærkelig nok, af uden Mellemkomst af Politistokkene, der ellers i Reglen spille en saa indgribende Rolle ved alle Udbrud af Stemninger. Om Grunden til denne Inconseqvents maaskee kan søges i den Omstændighed, at Politiet hellere respecterer bevæbnede end ubevæbnede Borgere, skulle vi ikke afgjøre. Iøvrigt fortjener det at bemærrkes, at Vagtcommandoerrne vise en paaskjønnelsesværdig Opmærksomhed for Opinionsyttringer. Saaledes gjorde Nørreports Vagt, i hvis Nærhed Hurraet fandt Sted, Honneur ved at træde under Gevær og præsentere.
(Kjøbenhavnsposten 7. juli 1842).
Artiklen hentyder formentlig til en episode som fandt sted i juli 1839 og som også er omtalt i et indslag på Politivennen Live Blogging.
Fædrelandet har tidligere berettet, at Stadshauptmanden for Kjøbenhavns Borgervæbning i et Andragende til Hs. Majestæt angaaende nogle forovrigt ubetydelige Uniformforandringer, har gjort Misbrug af sine Officerers Navn, samt at i denne Anledning 42 Officerer af Kjøbenhavns borgerlige Infanteri ere indgaaede med en underdanig Forestilling, hvori de andrage paa, at de for Fremtiden maae blive spurgte, inden Stadshauptmanden udgiver noget for Samtliges Ønske. I denne Anledning have Officererne ved det borgerlige Infanteri den 21de Juli været sammenkaldte i Execeerhusct, ikke for, som skeet er ved der borgerlige Artilleri, at modtage en Undskyldning af deres Chef, fordi han havde forløbet sig, heller ikke for at høre en Afbigt af de Officerer, paa hvis nøiagtige Referat Stadshauptmandens Indstilling var støttet, og af hvilke idetmindste een erklærede sig villig til ved en aaben og ærlig Vedgaaelse af sit uoverlagte Skridt at ende Sagen, - men for at blive adspurgte, om de 43 vilde gjenkende deres Andragende som en ubesindig og overilet Handling. Svaret herpaa paa disse Officerer begave sig bort, efter tidligere at have forlangt Sagen henviist til et Krigsforhør. Det synes altsaa som om denne Historie endnu er langt fra sin Ende, og som om den skal paadrage, ikke den skyldige Stadshauptmand og hans Raadgivere, men de aldeles uskyldige Petitionairer idetmindste megen Uleilighed og Tidsspilde; men om det endog skulde lykkes Stadshauptmanden, hvad det vel ikke er troligt, men formedelst den militaire Retstilstand dog maaskee ikke aldeles umuligt eller uden Exempel, at dreie Sagen derhen, at det til syvende og sidst ikke blev ham, men de petitionerende Officerer, der kom til at staae som Syndere, saa kunne disse trøste sig med, at den fornuftige offentlige Mening vil bifalde deres Vægring mod stiltieende at taale den af deres Chef begangne Fadaise, eller ovenikjøbet at kjende den for god og gyldig.
(Rd. Av.)
(Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis og Avertissementstidende, eller Den nordcimbriske Tilskuer 7. august 1842).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar