Den 3die August gik et ungt Menneske paa Jagt i Følge med en kongelig Skytte paa Veien, der fører fra Dyrehaven til Lundtofte. Den første mener at see en Skade eller deslige i et Piletræ i Hegnet om Lundtoftegaardens Mark; han skyder paa meget kort Distance, omtrent en Snees Skridt, i det lave Træ, da i det samme et Skrig høres, og den ulykkelige Trufne glider ned af Træet. Han var en kraftfuld og blomstrende Dreng i 12te Aar, Søn af Lundtoftegaardens Eier. En Ladning af svære Hagl havde gjennemtrængt hans venstre Side, Lungen og rimeligviis Hjertet, desuagtet løb han nogle Skridt imod Skytten, slyngede sig om dennes Knæ og raabte: "o, jeg lever ikke, jeg maae døe," og da de de jamrende Forældre kom ilende til Stedet, der er paa deres egen Mark omtrent 1000 Alen fra Gaarden, fandt de deres elskede Søn blødende paa Jorden og - død. Han var faa Øieblikke før med en Legekammerat krøbet op i Træet, men denne forlod strax Træet, og havde just fjernet sig et Par Skridt, da Skuddet skete. Denne Ulykke er saa meget beklageligere som Drengen var Forældrenes eneste Søn.
(Kjøbenhavnsposten, 10. august 1837. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar