Bornholms Cementfabrik maa likvidere. (8). (Efterskrift til Politivennen)

En lang Række Uheld bevirker, at Aktieselskabet maa give op, inden at Foretagendet er kommen rigtig i Gang. En Rekonstruktion af Selskabet vil blive forsøgt.

A/S Bornholms har paa en Generalforsamling i København i Mandags beslultet at træde i Likvidation, idet man ikke under de nuværende Forhold har kunnet skaffe de Midler, der er nødvendige til Fortsættelse af Fabrikkens Drift.

Til Likividationsudvalg er valgt Overretssagfører, Direktør P. M. Nielsen, Rønne, Overretssagførerne Svenning Larsen, Overretssagfører Bang Eblestrup og Fabrikant H. C. Kristensen, København

Efterretningen om Vanskelighederne for A/S Bornholms Cementfabrik kommer ikke overraskende. Dette Foretagende har, som meddelt heri Bladet, været ramt af forskellige Uheld, hvoraf det sidste - Ovnfundamentets Sammenbrud - vel var det største og har bidraget til foreløbig helt at standse Aktieselskabets Virksomhed.

Hovedaarsagen til, at Virksomheden, tiltrods for at man til at begynde med havde rigelige Pengemidler, ikke har kunnet komme rigtig i Gang, maa imidlertid søges i den uheldige for ikke at sige uduelige Maade Anlæget af Fabrikken blev ledet paa. Aktieselskabet havde antaget en svensk Ingeniør Hultgren til at bygge Fabriken, men det har vist sig at være en Opgave, som Hr. Hultgren slet ikke har været voksen. Tilmed synes det, som han har disponeret med en saa utrolig Letsindighed, at Aktieselskabets Bestyrelse vistnok har Ret i, at hans Optræden overfor dem har været ganske uforsvarlig.

Imidlertid er Hr. Hultgren nu draget bort fra Bornholm, hvor de Dage han glimrede snart var talte, og tilbage staar A/S Bornholms Cementfabrik med et Fabriksanlæg, som desværre paa flere Maader viser sig ikke at svare til de store Bekostninger, det har krævet, og som altsaa i Øjeblikket er kørt helt fast.

Vi har i Anledning af Katastrofen søgt Fabrikens Direktør, Hr. Bjarke Kristensen, og udbedt os nogle Oplysninger om Fabrikens Forhold. Direktør Kristensen fortæller:

Bornholms Cementfabrik skulde allerede have været i Gang i Maj 1920. Men der gik som bekendt længe over den Tid, for vi kunde fyre op. Det viste sig straks, at Anlæget ikke var tilstrækkelig omhyggeligt opført. Der var ikke sparet noget Sted. Vi havde første Klasses Maskiner, men de var ikke rigtig opstillede, og vi maatte foretage en Mængde Ændringer og Anskaffelser, der ikke var forudsete. Som "Bornholms Avis" har meddelt, har vi haft forskellige Uheld, bl. a. gik der Ild i Ovnhuset, Cementmassen brændte sig fast i Ovnen osv. Men alt dette kom vi dog over. Vi tilkaldte som speciel sagkyndig Assistance en Ingeniør fra Budapest og mente endelig for et Par Maaneder siden at kunne begynde Virksomheden for Alvor.

Vi kørte da ogsaa uden væsentlige Uheld en 14 Dages Tid, og jeg maa sige, at det viste sig, at Fabriken kunde fremstille et særdeles fint Produkt. Tiltrods for, at alt dog endnu var ret uprøvet, var Fabrikatet upaaklageligt, og jeg haabede paa. at nu var vi snart over Børnesygdommene.

Men saa ramlede det hele sammen den 6. Marts.

Fundamentet til Ovnen var ikke bygget stærkt nok, det gav efter, hele Maskineriet gik i Staa, og vi staar nu overfor en Reparation og Ombygning, der vil koste 150-200,000 Kroner.

Saa mange Penge kunde Aktieselskabet imidlertid ikke rejse paa det nuværende Tidspunktet, og man har derfor besluttet at lade Selskabet troede i Likvidation.

Jeg beklager naturligvis i høj Grad, at dette er bleven Resultatet. Der er af Aktionærerne bragt store Ofre for at faa dette Industriforetagende i Gang. Der er foruden Aktiekapitalen - ½ Million Kr. - anvendt betydelige Beløb for at faa Fabrikken bragt i ydedygtig Stand, men tilsidst har man altsaa maattet give op.

Der er efter min Mening ingen Tvivl om, at det kan blive et rentabelt Foretagende at udnytte den bornholmske Cementsten. Ingen andre Steder har man Raamaterialet saa bekvemt for Haanden, og den Proces, det skal gennemgaa, er ikke saa kostbar som ved Fremstilling af Portland Cement. Jeg haaber derfor endnu paa, at Aktieselskabet kan blive rekonstrueret, og Fabriken kan komme i Gang. Men nu ligger Sagen altsaa foreløbig i Likvidationsudvalgets Hænder.

---

Saavidt Direktør Bjarke Kristensen. Ogsaa andre end Cementfabrikens Aktionærer vil imidlertid beklage Standsningen. For det første naturligvis de Kreditorer, der muligvis kommer til at lide Tab ved Likvidationen. Men desuden havde mon jo fra flere Sider regnet med, at nu skulde den bornholmske Cement for Alvor føres ud paa Verdensmarkedet. Nu skulde der blive Arbejde til de mange Hænder baade paa Fabriken ude i Aaker, ved Kørsel og Afskibning o.s.v., og saa gaar det hele i Staa, ligesom det er begyndt.

Det er overordentlig beklageligt for alle Parter, og vi vil dog haabe, at det ikke gaar som med Fosforitbruddet, at man straks realiserer Stumperne til Spotpris.

Hvor store Muligheder, der er for at skabe et lønnende Foretagende af Bornholms Cementfabrik, tør vi naturligvis ikke dømme om. Men det vilde dog være Synd, om alle de Forarbejder, der nu er gjort, skulde være spildte.

Det er ganske vist ikke første Gang, at en bornholmsk Cementfabrik standser. Men vi har dog Indtryk af, at man ikke før har været saa nær ved en rationel Udnyttelse af de bornholmske Cementsten, og det maa derfor efter vor Mening beklages, hvis Likvidationen fører til Fabrikens fuldstændige Nedlæggelse.

(Bornholms Avis og Amtstidende 7. april 1921).

Fabrikken kom aldrig i gang igen og blev nedrevet 1941. Bruddet ved Skelbro er fredet og er en geologisk attraktion. Der ligger stadig løse kalkstensstykker, som skulle have været brændt i cementfabrikken. Heller ikke cementmøllen Phønix ved Rønne overlevede. Kun rester af bunden af møllen samt enkelte bygninger er tilbage.

Bornholmsk Industriliv i Fyrrerne. (Efterskrift til Politivennen)

Da Hans Christian Ørsted udtalte sig om den bornholmske Cement.

I Aaret 1741 blev der af Kong Frederik den 3. udstedt et kongeligt Privilegium til den i Bornholms Historie kendt, Major v. Anker A. Schor til Stenkulsbrydning, men heri var ogsaa indbefattet et Cementværks-AnIæg. Han drev Cementværket i nogle Aar, men maatte omsider ophøre dermed af Mangel paa Støtte udefra, selv havde han ikke Midler til at føre det hele igennem. For at kunne drive Værket mere rationelt, søgte han den kgl Kasse om et Forskud af 8000 Rdl. imod at levere Cement til Staten for 3 Rdl. Tønden, men han fik allernaadigst Afslag - man trængte ikke tiI Cement. 1747 gentog han sin Ansøgning, og i denne forklarer han, at Købmand Andreas Bjørn har afsat ca. 100 Tdr. paa smaa Maskiner forfærdiget Cement, men han fik paany Afslag; "til HS Majestæts Tjeneste behøvedes ingen Cement", hed det, og dermed var der sat Punktum for den v. Schorske Fabriks korte Saga; og siden blev dette Produkt næppe ænset, før en norsk Videnskabsmand Andreas Hofgaaard i 1778 paa egen Bekostning foretog en Rejse til Bornholm for at undersøge Cementstenen. Beretning herom findes trykt i Tidskriftet "Minerva" 1793, ligesom dette Emne senere uddybes af en af Prof Manthey i "Skandinavisk Museum" optaget Beretning.

H. C. Ørsted, den store Forsker. hvis Navn er kendt over hele Verden og om hvem der just i den sidste Tid i Anledning af 100 Aars Dagen for hans epokegørende Opfindelse holdtes Mindefester over det ganske Land, besøgte Bornholm i 1818 og 1819. Ørsted skriver, at ved behørigt Hensyn til forskellige nærmere angivne Forholdsregler vilde man kunne gøre

Bornholms Cement til en Handelsvare,

"der kunde erhverve den almindelige Tillid. - Men" - tilføjes der "Limensgade Kalksten kan endnu betragtes fra flere Sider, der hidtil kun er bleven meget lidt paaagtet. Denne Kalksten kan meget vel benyttes som Fugningsmateriel. Her om vidner et Par af Landets Kirker, Aakirke og Østerlars Kirke, der begge er opførte af dette Bygningsmaterial med Indblanding af andre Stenarter".

"Llmensgade Kalksten" - hedder det endvidere - lader sig ret vel polere, hvormed vi have gjort Prøver. Man kan derfor bruge den til Bordplader, Trapper t Pragt, bygninger. Baser, Gravminder vsv., hvortil den blaa Farve ikke vil gøre den uskikket".

Det fremhæves særlig i Beretningen, at Allunskiferen i Limensgade maatte kunne blive et Produkt af megen Vigtighed, og Beretningen slutter med en af Forf. fremsat Formodning om, at "et Allunværk og et dermed sammenhængende Kalkstensbrud let vilde kunne bringes i Stand paa Bornholm"

Udførsel af Raamaterialet.

Der skulde imidlertid gaa adskillige Aar, før Tanken blev ført ud i Livet og de forberedende Skridt gjort til Anlæg af en Cementfabrik paa Bornholm. Man Indskrænkede sig til at udføre det Raamateriale, der egnede sig til Forædling udenfor Øen; der udførtes aarlig en Mængde Cemensten, særlig til Wismar, Mechlenburg og Pommern. En Kubikfavn Cementsten betaltes ved Udskibningen fra Bornholm med højst 19 Rd. Endelig i 1840 møder en polyteknisk Kandidat Arkitekt Hammer, i "Bornholms Avis" med en udførlig Beskrivelse og en ret omfattende Plan til Dannelsen af "en Aktieforening til at benytte nogle i Limensgade og Omegn forekommende Mineralier". I Planen lægges der særlig Vægt paa Forædlingen af den bornholmste Allunskifer ved Anlæg af et Allunværk i Forbindelse med en Cementfabrik

For yderligere at fremhæve Brugbarheden af Limensgadens Cementsten, henviser Arkitekten til den flensborgske Cement, hvilken tildels er fabrikeret af de samme Lag, som findes paa Limensgade. Og, tilføjer Hr. Hammer, der kan desuden hentes Bevis fra Ruinerne af Hammershus Slot, Gamleborg o. fl. Steder, "i hvilke Cementen er saa fast. at man lettere kan sondre Stenen end Cementen, der sammenføjer den".

----

I Slutningen af den udførlige Beskrivelse findes et kalkulatorisk Overslag, hvis hele optimistiske Tendens vidner om, at Vedkommende har været i god Tro, da han skrev, at

»Disse Mineraliers Fremdragen og Benyttelse paa rette Maade kunde blive en Kilde til Velstand for Bornholm og for det øvrige Danmark."

Det mente ogsaa Direktionen for "den merkantile Industriforening" i København, der nøje havde undersøgt Hr. Hammers Plan og foretaget de indledende Skridt til Dannelsen af et Aktieselskab, efter at Forholdene paa Aastedet først grundig var undersøgt af en af Foreningwn nedsat Kommission. Aktieselskabet blev dannet og kom til at bestaa af Aktionærer dels i København og dels paa Bornholm; ved Starten var der tegnet 232 Aktier i København og 130 paa Bornholm. Den første Generalforsamling blev afholdt paa Rønne Raadhus den 7de August 1840. De københavnske Aktionærer repræsenteredes ved overauditør Holm, Grosserer Sommer og Reservechirurg Krieger, og den lokale Bestyrelse undertegnede sig som Hammer, Grønbech, N. Michelsen og M. Koefoed med Konsul Johnsen i Rønne som Kasserer. Endelig den 21de September s. A var man kommen saa vidt med Forberedelserne, at der paa Hullegaard i Aaker Sogn kunde afholdes Licitation over Opførelsen af 3 Bygninger paa Limensgade, nemlig et Kogehus, en Stald- og Værkstedsbygning og et beboelseshus.

Konflikt mellem Københavnerne og Bornholmerne.

Forholdet imellem Bestyrelsen i København og Repræsentanterne paa Bornhom syntes imidlertid ikke have været videre venligt. De bornholmske Aktionærer kommer snart i Konflikt med den administrerende Direktør, den tidligere omtalte Arkitekt Hammer, der holdes et Utal af Generalforsamlinger baade i København og herovre, hvilket med Datidens kummerlige Kommunikationmidler var alt andet end behagelige. Sagen optog Sindene saa stærkt, at "Bornholms Avis" paa hin Tid, tiltrods for sit diminutive Format, til tider var ganske optaget af Indlæg om Cementfabrikken. De sjællandske Repræsentanter beskyldte Bornholmerne for at have overskredet den dem ifølge Statutterne tilkommende Myndighed; man kom som sagt i Konflikt med den administrerende Direktør, der blev suspenderet fra sin Stilling, og hele Sagen var tilsidst bleven indviklet i et Væv, hvis Traade næppe var til at udrede. Der var endogsaa saa stærkt et Røre om Sagen, at der maatte en hel Piece til, for at Folk kunde naa til Bunds i Selskabets Historie. Allerede saa tidlig som i 1842 begynder man at tale om 

Selskabets Opløsning.

Men i 1843 sluttes der dog kontrakt med en ny Bestyrer Hr. Wodschou, og Arbejdet sættes i Drift med en ret betydelig Arbejdsstyrke.

Endelig i 1847 syntes man at være kørt ganske fast. Cementfabrikken søges bortforpagtet til en solid Liebhaver. Da der ingen saadan melder sig, bliver Selskabet kort efter opløst ved en GeneralforsamIing paa Hullegaard, hvor der valgtes en Realisationskomite til at realisere alle Selskabets Ejendele, og hermed var alle skønne Drømme forbi og "Cementfabrikken i Limensgade" en saga blott.

- -

Efter snart 80 Aars Forløb begynder nu et nyt og forhaabentlig stort og rigt Afsnit i den bornholmske Cementfabrikations Historie. Under en ny Tids forbedrede Arbejdsvilkaar og Arbejdsmidler, gaar Selskabet ind til et Arbejde, hvor der bliver store og omfattende Opgaver at løse, men hvor der sikkert heller ikke vil blive forsømt noget for at vise, at der var Sandhed i de Ord, som i længst forsvunden Tid blev udtalt af Landets mest fremragende Videnskabsmænd: "at den bornholmske Cement kunde blive en betydelig Ting i en god Husholders Værge."

Fr. S.

(Bornholms Avis og Amtstidende 2. oktober 1920)

Bornholmsk Cementindustri. August 1920. (7). (Efterskrift til Politivennen).

Cementfabriken i Aaker er snart færdig til at sættes i Gang. Den er beliggende Syd for Duegaardene l Aaker, lige Nord for søndre Landevej.

Den Cement, der skal tilvirkes her, er den saakaldte Roman-Cement. Ved Brænding af lerholdige Kalksten fremstilles to Slags Cement: den meget anvendte Portland-Cement og Roman-Cementen, der hidtil ikke er meget anvendt her i Landet, men desmere i Udlandet.

Forskellen i Fabrikationsmaaden for disse to Cementarter bestaar bl. a. deri, at Roman-Cementen brændes ved en lavere Temperatur, end Portlandcementen. De væsentlige Bestanddele i begge Slags Cement er Kalk og Ler, som efter Brændingen males fint og blandes omhyggeligt. Fabriken i Aaker, der opføres under Ledelsen af den svenske Ingeniør Hultgren, synes at være et snildt Anlæg, hvori det meste Arbejde foregaar ved Maskinkraft.

Materialet, hvoraf Cementen skal tilvirkes, er den saakaldte Cementsten, som findes paa Duegaardens og Soldatergaards Grund samt i i Limensgaard og flere Steder omkring i Lag paa indtil 14 Fods Mægtighed.

Geologisk tilhører Cementstenen den siluriske Formation og kaldes efter de i Stenen hyppigt forekommende Dyreforsteninger, Ortoceratitex (paa Dansk: Rethorn), Ortoceratitkalk. Ved Brænding giver denne Kalksten, der indeholder 10 - 15 pCt. Ler og er blaalig graa af Farve, hydraulisk Kalk.

I ældre Tid er Stenen anvendt umiddelbart som Bygningssten. Den findes anvendt i Portmurene paa Gamleborg i Almindingen, paa Hammershus og især ved Opførelsen af gamle bornholmske Landsbykirker, hvor Stenen navnlig er anvendt til Dør- og Vinduesindfatninger. Der skal i hin gamle Tid have været 7 forskellige Kalkstensbrud i Gang ved Limensgaard og deromkring Muligvis har man den Gang ogsaa brændt Kalk til Mørtel af denne Kalksten.

Navnens Limensgade og Limensgaard hentyder til denne Kalksten, idet det gamle danske Ord for Kalksten var Limsten.

I nyere Tid er der gjort et Par Forsøg paa at iværksætte en bornholmsk Cementindustri, men uden videre Held. I Rønne byggedes Fabriken "Phønix", og i Pedersker tilvirkedes for 40-50 Aar siden den saakaldte Billegrav-Cement, der eksporteredes over Neje. Men begge Virksomheder døde hen, rimeligvis fordi man ikke rigtig forstod Fabrikationsmaaden. Det har nemlig saa tidt været Bornholmernes Svaghed, at de har arbejdet uden tilstrækkelig teknisk Uddannelse og Indsigt. Derfor og maaske ogsaa paa Grund at manglende Foretagsomhed har ikke Øens Befolkning selv, men Folk andet Steds fra hævet de Rigdomme, der gemmes i vor Jord. Saaledes gik det med Kaolinen ved Rønne, og saaledes vil det ogsaa gaa med Cementen i Aaker.

Et vigtigt Spørgsmaal ved Tilvirkningen og Udførselen af tunge Varer, som Cement, Ler, Sten og deslige, er Transporten. For Cemenfabriken i Aaker frembyder der sig tre Udveje: Transport ad Landevejen til Rønne (ca. 14 km.), Skinnevej til en Station paa Sydbanen eller Udskibning ved Risegaard, hvor der er et primitivt Ladested. Skønt dette Sted kun ligger ca. 1 km fra Fabriken, synes det dog at være opgivet Transporten ad Landevejen med Lastbil har allerede vist fine Ulæmper. Hidtil er kun transporteret Byggematerialer og Kul til Fabriken, men denne Transport her allerede taget haardt paa den letbyggede Landevej. Skal den fortsættes, og endda i meget større Stil, maa Vejen ombygges og gøres stærkere, f. Eks. ved at brolægges. Men derved opstaar det vanskelige Spørgsmaal: Skal Bekostningen ved denne Ombygning lægges paa Amtskommunen eller paa Fabriken? Amtskommunen, som ikke kan vente at faa nogen Indtægt af Cemenstilvirkningen - navnlig ikke, fordi Cementstenslejerne er privat Ejendom - trykker sig naturligvis ved en saa overordentlig Udgift. Og Fabriken? Ja, den vil helst have en Skinnevej op til Sydbanen.

Den Fabriken nærmestliggende Station er Ugle-Enge (ca 3 km i lige Linie). Til Aakirkeby St. er der ca. 5 km. til Lobbæk ca. 4½, og til Nylars ca. 5½ km. Spørgsmaalet om Anlæg af en saadan Skinnevej og om Stedet for dens Tilslutning til Sydbanen rører imidlertid ved saa mangeartede Interesser, at vi ikke paa nærværende Tidspunkt skal komme nærmere ind paa det. Men Spørgsmaalet om en Transportvej fra Fabriken til et Udskibningssted vil - hvis Fabriken kommer til at gaa efter den stort anlagte Plan - snart kræve sin løsning.

K. A. P.

(Bornholms Social-Demokrat 9. august 1920.)

Cementfabrikken i Aaker blev ledet af en svenskfødt ingeniør Hultgreen som havde opført lignende fabrikker i Tyskland gennem 17 år. Kørslen med cement blev behandlet på et amtrådsmåde 13. marts 1920. Bornholms Cementfabrik havde ansøgt om at anlægge et tipvognsspor skrås over Søndre Landevej. Et referat af dette møde findes i Bornholms Tidende, 13. marts 1920. Her blev en grænse på 5000 kg. sat for hvad man ville acceptere på vejen. Cementproduktionens opblomstring på Bornholm skyldtes stigende cementpriser under 1. verdenskrig, og det blev kun en stakket frist på nogle år før det meste lukkede igen. Fabrikken likviderede da også året efter, se senere indslag.

Limensgade Fabriken. October 1847. (6). (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge en Indbydelse i Adresseavisen seer man atter et Selskab gaae sin Undergang imøde, idet Directionen for Fabriken i Limensgade paa Bornholm sammenkalder en Generalforsamling, hvor der skal disenteres om Selskabets Opløsning og dets Ejendommes Realisation. Dette Selskab gav virkelig i Førstningen grundet Haab om en gavnlig Virksomhed, og vi maae beklage, at dette, der maaskee kunde give den indenlandske Industrie et nyt Fremskridt, maa friste saa mange private Actieselskabers Skjæbne, som, fordi de have været bygget paa en usikker Calcule, ikke alene ikke have kunnet svare Renter af den indskudte Capital, men endogsaa paaført deres Actionairer et ikke ubetydeligt Pengetab. Vel skulde man formode, efter de heftige Avisdebatter, der ere blevne førte mellem det ovennævnte Selskabs Medlemmer, at der ved disse var vundet nogle for Selskabet heldige Resultater, men man seer nu, at disse mere have dreiet sig om Medlemmernes særegne Interesser, end Selskabets egentlige Tarv.

Imidlertid ere der dog flere andre Actieselskaber, der, skjøndt solide og byggede

paa en solid Basis, dog kun have fundet liden Sympathi hos det større Publikum, maaskee fordi de ei have lovet Guld og grønne Skove, men som netop heller ei have lovet mere end de kunde holde, og derfor uden Spræl eller Qvalm ikke alene have ydet deres Actionairer et rundeligt Udbytte, men derhos endogsaa, uden Actionairernes Tab, kunnet virke til det almene Bedste. Som et saadant maae vi nævne, Selskabet i Eiendommen Nr. 264 & 265 i store Kongensgade "Løven" kaldet. Dette Selskab har ei alene ydet sine Actionairer lige fra

dets Oprettelse 6 pCt., men disse have endnu den Glæde ved Nydelsen af dette meget anstændige Udbytte at kunne arbejde til et meget væsentligt Gode; thi ikke alene boe Familierne i bemeldte Eiendomme beqvemt og godt for en særdeles moderat Leie, men Actionairerne have alt ved Selskabets første Generalforsamling frivillig givet Afkald paa et større Udbytte end 6 pCt., for at der af Overskuddet aarlig kan udtrækkes en Deel af Actierne, indtil disse alle ere betalte med den indskudte Capital, saa at Ejendommen efter en Tidlang vil blive en Stiftelse, hvorpaa der ei hviler nogen Gjæld og som ifølge Statuterne skal blive en Bolig for Trængende, uden Betaling. Vi kunne ei andet end ønske dette Selskab alt mueligt Held, og glæde os over, at det har en Direction, der arbejder for ikke blot at skaffe Selskabets Medlemmer et sikkert og anseeligt Udbytte af deres Kapitaler, men derhos stræber for skaffe sine trængende Medmennesker, om ikke strax, saa dog ad Aare, et saa stort Gode som fri Bolig. Hvad der vistnok ville være til stor Gavn for Selskabet var, om det blandt sine Actionairer havde et Medlem af Stadens Øvrighed , fordi der maaskee snarere kunne hos Authoriteterne udvirkes nogle Bemyndigelser, hvorved Selskabets Formaal des snarere kunne opnaaes.

N

(Flyveposten 30. oktober 1847.)

Ejendommen 264 & 265 var resultatet af en sammenlægning i 1845 af 264 og 265. I 1859 blev det til Store Kongensgade 100, der i 1971 blev henlagt til Østre Landsret - der består af adresserne 2008 Bredgade 59/Fredericiagade 24-28, Store Kongensgade 100 og 106. Store Kongensgade 100 blev nedrevet og erstattet af andet byggeri i 1970. På KBHbilleder findes et foto af en løve som angiveligt sad på den nu nedrevne bygning.

Den indledende rapport fra Hammer blev udførligt refereret i Fædrelandet 7. juni 1840 og Bornholms Avertissements-Tidende 23. juni 1840.

Januar 1847 døde den svenske formand Jonas Carlsund, og en måned senere fabrikbestyrer Wodschou. En ekstraordinær indkaldt generalforsamling 8. april 1847 resulterede i en komite der konkluderede at selskabet burde opløses. Hvilket blev vedtaget på generalforsamlingen 22. december 1847. Dette sket med store tab. September 1850 solgtes Limensgade med fabriksbygningerne til interessentselskabet i cementfabriken Phønix for 3525 Rbd. 

Af fabrikken minder nu kun nogle tuer og små ujævnheder i ådalen vest for Limensgademøllen om dens eksistens. 

Hammer blev ansat ved det kongelige saltværk ved Oldesloe i Holsten. Senere ansat som bjergkontrollør, avancerede til bjerginspektør ved Segeberg gibsbrud. Denne stilling måtte han fratræde efter krigen 1864. Han fungerede herefter som hospitalsforstander i Randers til sin død 1883. 

Andre forsøgte sig med cement, fx Dampcementfabrikken "Haabet" i Rønne, ejet af J. F: Holmgreen. Cementfabrikken Godthåb (der 1870 blev solgt for 53 Rdr og inventaret for 10 Rdr!). Fra 1860'erne blev der forsøgt 25-30 cementfabrikker i Danmark, de fleste lå på Bornholm, de fleste eksisterede som det i Limensgade kun nogle ganske få år. 

Den merkantile Industriforening fusionerede kort til efter med Industriforeningen.

I starten af 1870'erne stod E. Frandsen & Meyers i København for cement, men hertil kom så "Hertha" ved Ringsted (den eksploderede i juli 1882) og Rødvig Cementfabrik sidstnævnte hentede ler fra Sverige og kalksten fra Stevns Klint. Fra 1870'erne flyttede cementindustrien til Nordjylland hvor der findes kridt og ler i meget store mængder ved Mariager Fjord og Limfjorden. Fjordene udgjorde desuden gode transportveje. Siden 1986 har Aalborg Portland været Danmarks eneste cementproducent.

I forbindelse med prisstigninger på cement under 1. verdenskrig var der en kortvarig opblussen af forsøg på udvinding på Bornholm, se senere indslag.

Fabrikerne paa Limensgade. Marts 1846. (5). (Efterskrift til Politivennen)

De Efterretninger vi have modtaget fra Bornholm, Danmarks eneste Fabrikland, lyde nu meget gunstige; Bornholmerne selv synes at nære godt Haab, i Henseende til Fabrikerne paa Llmenegade. Vi sige, Fabrikerne; thi der er nu virkeligen 2de forskjellige Fabriker, som begge maae antages i god Gang. Den først projecterede Allunfabrik, der nu har et ikke ubetydeligt Qvantum Allun, erkjendt god Handelsvare, afsendt til Salg, foruden det, som haves i Behold paa Fabriken, og som dagligen forøges ved en stadig Drift; og dernæst et Slags Cementværk, der leverer et saa betydeligt Product, at den rene Indtægt deraf mod Allunet er omtrent som 12 mod 3, og som har en rivende Afsætning, efterat dets Godhed er blevet bekjendt. Begge forenede ved Siden af hinanden og drevne med samme Bestyrelses-Bekostning, er det som i Særdeleshed gjør Limensgade saa lovende, og det saa meget mere, som Allunskifer og Cementsteen saaledes ere leirede paa denne til Fabrikanlæg saa fortrinlige, af 25 Tdr. Land geom. Maal bestaaende Plads, at Cementstenen maa tages afveien for at komme til Allunskiferne; ved at benytte den til et Værk for sig selv sparer man altsaa Omkostningerne ved dens Bortryddelse.

For at kunne gjøre sig en Forestilling om, med hvilken ringe Bekostning Cementen frembringes, og til hvilken Ubetydelighed den kan haves tilvirket paa Fabriken, ville vi blot anføre, at Hoved- Ingredientsen til denne Cement ikke, som man skulde mene, er Cementsteen, men Allunskifer; disse brændes, males, sigtes og blandes med ligesaa meget ulæsket Kalk; men denne fortrinligt bindende Kalk erholdes blot ved at sammenkaste lagviis Cementsteen og Alluuskifer, der af Naturen ere samlede paa Stedet; hvorpaa Allunskiferne antændes og Alt uden videre, under aaben Himmel, brændes til Kalk. 1 Tde. af denne Kalk og 1 Tde. malede Allunskifer, blandede med hinanden, udgjør 3 Tdr., saaledes udvider Massen sig. Derpaa tilsættes lige saa meget sand; og saaledes har man da, efter de for tiden, paa Fabriken stedfindende Priser, til 2 Mk. 8 Sk pr. Tde et Materiale, der meget ligner det, hvormed flere Kirker paa Bornholm, og det gamle Hammerhuus's Slot ere opførte; og som er saa bindende, at flere Steen-Arter lettere sprænges, end hiin Masse, naar den er blevet fuldkommen tør, lader sig løsrive fra Stenen.

Ligesom der flere Steder i Sverrig skal være paabegyndt at opføre grundmurede Bygninger af lignende Materialer, saaledes agter man og paa Bornholm at benytte Anførte til Mures Opførelse uden Bindingsværk, aldeles som af Muursteen, og som til ½ Alens Tykkelse vil kunne haves for circa 1/4 Deel af hvad Muurstenen alene koster, uden at regne Kalk og Gruus til samme. Arbeidet fremmes mellem perpendientaire Bræder, som forhøies eftersom Muren voxer, og kan for det meste udføres af Fruentimmer og Børn.

Under saadanne Omstændigheder er det derfor intet Under, at de bornholmske Actionairer nylig paa en Forsamling i Rønne skulle eenstemmigen have protesteret mod Optagelsen af flere Actionairer, men derimod have andraget paa, endog til forhøiede Renter om det behøvedes, at optage et Laan til at dække den Gjæld af 8000 Rbd. som Værket i dets Begyndelse ved unyttige Foretagender blev belemret med. Forresten er Tabet af den store Masse Allunskifer, som i sin Tid blev saaledes brændt, at den ikke kan bruges til Fabriken, og senere tildeels er bleven anvendt til Veienes Grundforbedring, ikke, som Allunflifer betragtet, af nogen Vigtighed, da Brudet er uudtømmeligt. 

Hvad der forresten endydermere begunstiger Fabrikernes Drift paa Limensgade, er den Omstændighed, at skjøndt dette Plateau ligger høit, saa findes der dog i passende Afstand en betydelig Dam, Hvis Vandbeholdning til enhver Aarstid er istand til at forsyne de nedenunder paa Skraaningen liggende Ludkasser og Bygninger med det til Fabricationen nødvendige Vand. Kort: Naturens Herre har paa Limensgade gjort Alt for at frembringe fortrinlige Værker. Der har kun manglet kyndige Hænder til at udføre, hvad Stedet saa lovende indbyder til. Men disse synes senere at være fundne, og derfor frembyder Limensgade en riig Udsigt for Fremtiden, endog bebyrdet med hine 8000 Rbd. Gjæld, hvoraf den aldeles intet Gavn har havt.

Det er ikke usandsynligt at Actionairerne ville foreslaae nok en Cement-Mølle, der, med nødvendigt Tilbehør, kan haves for mellem 2 og 3 tusinde Daler; nu da man, ved den første Mølles Opførelse, har samlet Erfaringer, som til en efterfølgende kunne benyttes; saasom hvad Steen-Arter, der bedst lade sig bruge til Liggere etc. En saadan Mølle vilde betydeligen forøge Netto-Indtægten, da Bestyrelses-Omkostningerne bleve de samme.

Vi høre at Hr. Carlsund, der med mange Aars Praxis forener god, theoretiske Kundskaber, skal have tilbudt at ville forpagte Limensgade, mod en aarlig Levering af Fabrikata til 3,000 Rb. Værdi, saaledes som Værkernes Status er for Tiden; og naar Actionairerne vilde lade opføre nok en Mølle, da at svare en aarlig Afgift af samme, i Lighed med hvad han svarede af den nu havende Mølle, og som, med et rundt Tal, overeensstemmende med hvad ovenfor er anført om Cement-Møllens overveiende Provenue, maa kunne ansættes til 2000 Rbd. om Aaret, endog esterat Renterne af den Sum, som Møllens Opførelse androg, ere blevne fraregnede.

Ved et lidet Tilskud af 6 a 7 Rbd. pr. Actie, eller med et Laan af 2 a 3 Tusinde Rbd., vilde Actionairerne altsaa, efter Hr. Carlsunds Tilbud, kunne have, som aarlig Dividend af begge Værkerne paa Limensgade cirea 5000 Rbd.. som fordeelte paa 376 Actiehavere, det nuværende virkelige Antal, vilde andrage noget Mere end 13 Rbd. i aarligt Udbytte af hver Actie paa 50 Rbd. eller 26 Rbd. af hvert 100 Rbd. Denne Avance formindskes dog noget derved, at Actionairerne til Datum aldeles ingen Rente have erholdt af deres indskudte Capitaler. Hver Actie vil saaledes nu komme dem paa circa 62 Rbd., eller 1/5 Deel mere end det oprindelige Beløb. Den virkelige Fordeel blev saaledes ikkun 21 pCt.

De bornholmske Actionairer have imidlertid ikke villet gaae ind paa Hr. Carlsunds Tilbud.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 10. marts 1846, 2. udgave.)

Limensgade Actieselskab. Februar-Juni 1843. (4), (Efterskrift til Politivennen)

Limensqade. Skjøndt Limensgade-Actieselskabet i den senere Tid ikke er blevet meget omtalt, da Folk naturligviis ved den uheldige Stjerne, der hvilede over det, vare blevne kjede af denne Sag, have Naboerne omkring Limensgade dog nu og da røbet særdeles Interesse for i at faae Oplysning om der virkelig skulde være noget i, at Herr polyt. Cand. Hammer atter skulde blive Bestyrer, en Formening, de vel selv ansaae for utænkelig, men som de dog frygtede for skulde blive stadfæstet, fordi de ansaae det at være forbundet med næsten uovervindelige Vanskeligheder at faae Herr Hammer til at renoncere paa Limensgaden og Privilegiet uden Opoffrelser, der oversteg Selskabets Kræfter.

I Anledning heraf er det, vi give os den Ære at meddele de bornholmske Actionairer og Enhver, der føler Interesse for dette Anlæg og for vor Ø, at Fabriken kommer igang, at Herr Hammer ingen Hindringer lægger iveien for Tilskjødningen af Limensgade og Privilegiers Overdragelse og at der, ifølge en os ihændekommet Attest fra Domaine-Expeditionscontoiret, er til Rentekammeret indkommet en Ansøgning om, at bemeldte Limensgade maatte overdrages til Selskabet.

Forinden højeste Resolution er indløben, denne Gjenstand betræffende, kan Intet foretages; men længe vil der ikke vare efter dens Modtagelse, al vi høre glædeligt Nyt om dette Fabrikanlægs Fremme under en, saa haabe vi, langt mere simplificeret og oeconomisk Bestyrelse, og Limensgadens Naboer kunne da vente at faae lidt Glæde for de mange Ubehageligheder, den foregaaende Tid maatte have foranlediget.

(Bornholms Kongelig privilegeret Avertissements-Tidende 21. februar 1843)

- Mandagen den 19de Juni om Eftermiddagen Kl. 3 have flere Actionairer i Limensgade Actieselskabet besluttet at samles i et privat Møde paa Limensgaden for at tale med Hr. Carlsund og af ham lade sig underrette om hele det detaillerede og motiverede Forslag til Fabrikens vordende Drift,, hvilket af Hr. Carlsund er oversendt Bestyrelsen. Denne Sammenkomst er nu saa meget mere nødvendig, som de bornholmske Actionairer ere aldeles uvidende om Alt og som de faa høiligen føle sig straffede i deres billige Forventning om, at Generalforsamlingen 24de Juni holdtes paa Limensgade. Ville de lade deres Actier repræsentere i Kjøbenhavn eller ikke? Er det ikke nødvendigt i Selskabets sande Interesse? Skal Bestyrelsen være i Kjøbenhavn? Er det under alle Omstændigheder ikke nødvendigt, at Hr. Carlsund reiste over og ved sin personlige Nærværelse løste og afgjorde mange vigtige Spørgsmaal, hvorom der ellers kan blive skrevet i det Uendelige?

(Bornholms Kongelig privilegeret Avertissements-Tidende 16. juni 1843)

Limensgade Actieselskab. Den 24de Juni 1643 afholdtes Generalforsamling i Actieselskabet til Benyttelse af Limensgadens og Omegnens Mineralier, hvorved 106 Actier, som eiedes paa Bornholm, og 140, som eiedes udenfor Bornholm, repræsenteredes.

Af Bestyrelsen, der paa Generalforsamlingen den 27de October 1842 var valgt for med uindskrænket Myndighed at ordne alle Selskabets "Anliggender, meddeeltes Actionairerne; at der var draget Omsorg for, at den contante Beholdning af Selskabets Capital forrentedes med 4 pCt.; at der var erhvervet en kongelig Resolution af 20de Marts for at det til Cand. Hammer udstedte Skjøde paa Limensgaden maa forblive i Kraft, naar det godtgjøres, at Fabriken er sat i behørig Drift forinden 1ste Januar 1845, samt at Candidat Hammer med denne Betingelse maa overdrage Ejendommen til Selskabet, hvilket var skeet ved Skjøde dateret Oldeslohe den 10de Juni 1843; at paa en indgaaet Ansøgning om Eneretsprivilegium i 5 Aar regnet fra 1ste Januar 1843 endnu ikke var faldet nogen Resolution; at der i April Maaned var afsluttet Contract med Hr. F. C. Wodichow som Fabrikbestyrer, samt med Hr. I. F. Carlsund fra Sverrig om at angive Planen til Fadrikanlægget, og at assistere ved samme samt ved Alunsfabrikationen m. m. i de første 2 Aar; at Arbeidet siden Slutningen af Mai Maaned efter en af Bestyrelsen sanktioneret Plan tildeels med 8 ved Alunsfabrikationen tilvante svenske Arbeidere, der tillige ere Haandværkere, er i fuld Gang; samt at Selskabets Midler i Forening med de resterende Actieindskud efter det forfattede Overslag maatte ansees tilstrækkelige for at realisere Planen.

Forsamlingen vedtog derefter eenstemmigt efter Bestyrelsens Indstilling: at Overbestyrelsen af Selskabets Anliggender paa ny overdrages trende Actionairer med samme Myndighed som hidindtil; at deres Functionstid skal være omtrent 1 Aar; at den senest i Begyndelsen af August Maaned 1844 skal sammenkalde en Generalforsamling, paa hvilken bliver at fremlægge Beretning om Selskabets Virksomhed, Afgjørelse af Sagerne med Cand. Hammer og Kjøbmand Balle og Extract af Regnskabet til ultimo Juni 1844 samt Statuter - at den bemyndiges til at indkalde de resterende 2de Actieindskud a 10 Rbd. pr. Actie hver Gang, samt at udstede Aktiebrevene ; og endelig berettiges til at beregne sig en passende Godtgjørelse for sit Arbeide, dog med et billigt Hensyn til Selskabets pecuniaire Kræfter.

Efterat disse Bestemmelser vare tagne gik Forsamlingen over til Valg af Bestyrelsen, og gjenvalgtes Grosserer Georg Pedersen og Capitain A. Stæger, hver med 107 Stemmer, og Fabriker E. R. Grove med 101 Stemmer.

Uagtet Generalforsamlingen havde antaget, at Producenten af en Generalfuldmagt fra Actionairerne paa Bornholm ikke var berettiget til at udstede Fuldmagt til 5 andre Mødende, hver med 15 Stemmer, bleve dog disses Stemmesedler særskilt modtagne, og befandtes samtlige Stemmer at være givne den gjenvalgte Bestyrelse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 26. juni 1843).

Det lykkedes for den nye bestyrelse at få forlænget fristen for fabrikkens igangsættelse til 1. januar 1845. Hammers forsøg på at bevare eneretten på fabrikationen mislykkedes, og 27. august 1844 blev det givet til aktieselskabet, på betingelse af at driften var sat i gang inden udgangen af 1844. 

Bestyrelsen valgte nu kontoristen Fritz Christian Wodschou som fabrikmester. 

Limensgadeværket stod færdigt i sommeren 1844, med forventet start omkring Sankt Hans. Men en større produktion og afsætning kom aldrig i gang. På generalforsamlingen juni 1845 blev konstateret alvorlige økonomiske vanskeligheder. 

Limensgade Fabrik. Juni 1842. (3). (Efterskrift til Politivennen)

Limensgade-Selskabet.

Den 4de og 7de dennes afholdtes heri Staden en saakaldet Generalforsamling i Limensgade Selskabet ifølge derom forudgaaer Bekjendtgjørelse. Samtidig med den paa førstnævnte Dag indrykkede Bekjendtgjørelse læste man i Adresse-Avisen en Protest fra flere af de bornholmske Actionairer imod hiin Generalforsamlings Gyldighed til at tage nogen for Selskabet i Almindelighed indgribende Beslutning, idet de formene, at dets Generalforsamlinger ifølge Statuterne kun kan afholdes paa Bornholm. Det var naturligt, at en saadan Protest maatte føre Forsamlingens Opmærksomhed hen paa Spørgsmaalet om dens Gyldighed som Generalforsamling, og ihvorvel Pluraliteten udtalte sig herfor, saa skulle vi dog tillade os at yttre en modsat Mening.

Det er de for Selskabet for Tiden gjeldende Statuter, der hovedsageligen bør lægges til Grund for Spørgsmaalels Afgjørelse, og naar man af disse har villet udlede Forsamlingens Gyldighed, da kan saadant kun hidrøre fra en urigtig Fortolkning. - Det hedder nemlig i $ 12:

"Hvert Aar, den 24de Juni, holdes paa Bornholm, paa Fabriken eller i Nærheden af denne, en Generalforsamling af Actionairerne. Overordenlige Generalforsamlinger kunne sammenkaldes af den administrerende Directeur: enten efter egen Bestemmelse, eller efter Forlangende af Repræsentanterne, eller af saamange Actionairer, som repræsentere 60 Actier".

Hvad der herved er overladt Directeuren "efter egen Bestemmelse", er kun at afgjøre naar der ere saadanne Omstændigheder tilstede, at han finder det formodent at sammenkalde en Generalforsamling, men denne Bemyndigelse slutter sig saaledes til ens første Passus, ifølge hvilken Generalforsamlingen skal afholdes paa Bornholm, at den ikke med Gyldighed kan udøves udenfor den i første Passus anviste Grændse. Det er i Strid med alle Fortolkningsregler at ville sønderlemme §en saaledes, at dens forskjellige Passus skulde kunne anvendes hver for sig, uden at tage Hensyn til dens Forbindelse, og uden dette ville man aldrig komme til det Resultat, at der i den "Directeuren givne Bemyndigelse ogsaa skulde være nedlagt Valget af der Sled, hvor Forsamlingen skal afholdes. Bemeldte § stiller kun til hans Raadighed "efter egen Bestemmelse" at "sammenkalde" en Generalforsamling, men ingenlunde noget Valg af Stedet, der alene kan blive det §en umiddelbar forud og ubetinget anviser. Sammenholde vi hermed Statuternes § 17, hvorefter Selskabets Directeur, Repræsentanter og dets Protocol forudsættes ar være tilstede paa Generalforsamlingen, da kan det neppe fornufrigviis antages, at man ved Statuternes Affattelse har havt for Øie, at Generalforsamlinger kunne afholdes udenfor Bornholm, da Directeurens og Repræsentanternes Reise samt Protocollens Overførelse fra Bornholm til Kjøbenhavn eller er andet Sted er en Fremgangsmaade, der vilde medføre alt for megen Uleilighed til, at den ikke nærmere skulde være bleven omtalt hvis den var forudsat som mulig, og at der ved de forestrevne Regler for Generalforsamlingen tillige er tænkt paa de overordenlige Generalforsamlinger, viser tydelig § 19, hvor der tales om Generalforsamlingerne. Det er ogsaa imod Sagens Natur, at en saa udstrakt Bemyndigelse, som man har villet søge i Statuterne, skulde ved disses Antagelse være given Directeuren, da Selskabet derved vilde have betaget sig Magten til at modsætte sig ethvertsomhelst Foretagende af ham i denne Retning, hvorved de største Ulemper for Actionairerne kunne blive tænkelige i det Øieblik, man ikke kunde søge Garantien herimod i Directeurens Personlighed. Forsaavidt man har villet bygge Generalforsamlingens Gyldighed paa den Billighedsgrund, at Pluraliteten af Actionairerne er hjemmehørende herpaa Stedet, da behøver det formeentlig kun at bemærkes, at dette er en aldeles tilfældig Omstændighed, som ikke kan forandre Loven. Var det indtruffet, ar Størstedelen af Actierne vare gaaede f. Ex. til Wandsbeck, monne da de herværende Actionairer vilde synes godt om, ar der paa hiint fjerne Sted holdtes Generalforsamling og foreskreves os Love; og i samme Stilling maae vi retfærdigviis betragte Bornholmerne til os.

Alt hvad her er sagt med Hensyn til Stedet for Generalforsamlingens Afholdelse, maa ogsaa gjelde i de Tilfælde, hvor den sammenkaldes "efter Forlangende af Repræsentantskabet, eller af saamange Actionairer, som repræsentere 60 Actier".

Naar vi nu see, at Forsamlingen fra dette Standpunkt constituerer sig som gyldig Generalforsamling og saaledes søger at tiltage sig den høieste Magt i Selskabet for at kunne modarbeide Minoriteten, der vil forsvare sig i sine Rettigheder, da er der vist Føie til at spørge, hvorfra den har hentet sin Ret til dette Skridt? I Loven ligger den ikke, og ei heller vil den kunne være opstaaet af Hensyn til Selskabets Tarv; thi hvorledes skulde dette kunne fremmes, hvorledes skulde der kunne virkes til et fælles Øiemed af 2de Partier, der ved slige Foretagender endnu mere fjernes fra hinanden, saalænge det opstaaede Stridsspørgsmaal ikke er mindelig bilagt eller afgjort ved et Retsdekret. Gaaer den hele Attraa kun ud paa at vinde en Sejr, da kan det vel være temmelig ligegyldigt, at Forsamlingen har erklæret sig for gyldig, thi er den efter Staturerne ugyldig, saa vil dens egen Erklæring i saa Henseende ikke føre den synderligt videre; men det er ikke ligemeget om Forsamlingen ved nu at tage Beslutninger, som den sidenefter maatte blive kjendt uberettiget til, fører Selskabet sin Undergang nærmere imøde. Befandt den sig i sin lovlige Ret, da vilde den ikke behøve at udkjøbe de bornholmske Actionairer for at betage dem deres Indflydelse i Selskabet, men den kunde ligefrem foreskrive nye Love, som Minoriteten maatte underkaste sig. Den har vel ogsaa begyndt at foreskrive dem, men hvorvidt de ville blive respecterede paa vedkommende Steder, det vil Tiden vise. Som hertil henhørende maa navnlig bemærkes den ved den sidste Dags Forhandlinger tagne Bestutning, hvorved det blev overladt til Comiteen, der er nedsat til at forfatte et nyt Lovudkast, at decidere Udbetalingen af Selskabets Kasse. Skjøndt denne Bemyndigelse kun er given Comiteen med megen Indskrænkning, saa synes det tog at være en ganske egen Sag, at skride til Udbetaling netop i det Øieblik, da Selskabet trues med Opløsning og Tilintetgørelse, et Onde, hvorfra det først og fremmest burde befries, for der foretages noget i dets administrative Anliggender. Og hvortil fører iøvrigt denne Beslutning; thi Selskabets Kasserer vil vistnok, og det med Rette, vide at afholde sig fra at udbetale efter et Decret, som er givet af en Forsamling, der svæver i uvished om hvad den er.

Det er overhovedet et stort Spørgsmaal, om der netop er saa ensidigt, som man har troet, at kunne handle i Selskabet uden Indflydelse af de bornholmske Actionairer, thi flere Skridt af dem bære umiskjendeligt Vidnesbyrd om Takt for deres Handlemaade. At Selskabet befinder sig i en sørgelig Tilstand vilde det vistnok være ubilligt alene at tilregne dem. Er endog det ulykkelige Schisma, som nu i alt for lang Tid har tæret paa Selskabets Kræfter, fremkommet for en Deel ved de bornholmske Actionairer eller Repræsentanter, saa er del dog paa ingen Maade afgjort, at dets Kilde bør siges hos dem, men det er kun tydeligere fremtraadt derved, at uforudsete Begivenheder have foranlediget de Foranstaltninger, Repræsentantskabet har seet sig opfordret til at iværksætte. Dog noget kunde der maaskee bebreides Repræsentantskabet med Hensyn til den Hammerske Suspension; hvorvidt den har været beføiet eller ikke, skulde vi ikke indlade os paa at bedømme, da vi dertil mangle tilstrækkelig Kundskab til SeIskabets historiske Gang; men der er afgjort, at det under slige Omstændigheder kun geraader til Ulykke at blive staaende ved noget Halvt, og Suspensionen burde derfor have været forfulgt paa den i § 31 bestemte Maade, hvilket, saavidt vi have kunnet erfare, ikke skal være skeet. Var det blevet iagttaget vilde Directeuren forlangsiden enten have tiltraadt sin Virksomhed, hvorved Fabriken i det mindste indtil videre var bleven holdt i Gang, eller ogsaa var han bleven betagen sin Function i det Hele, hvorved mange af de Conflicter, som nu stedfinder, ufeilbarlig havde været bortfjernede. Vi sige ikke dette for at forekaste Directeuren nogen Bebrejdelse, men fordi vi troe, at det Misforhold, der plager Selskabet, ikke bør søges umiddelbar imellem de københavnske og bornholmske Actionairer som stridende Partier, men meget mere i Forholdet imellem Repræsentantskabet og Directeuren. Det er derfor heller ikke utænkeligt, at den tabte Enighed iblandt de kjøbenhavnske og bornholmske Actionairer lod sig tilbagevinde, naar de første Skridt til en Tilnærmelse bleve gjorte, og fremdeles vil kunne bestaae under en velordnet Bestyrelse, i hvilken Henseende vi troe at burde henvise til den, der blev vedtagen paa den sidste Dags Forhandlinger; thi at Bornholmerne ikke ville lade sig aftvinge en Ret, de troe sig i Besiddelse af, berettiger os ikke til ar antage, at de kun af Lyst til Strid, ville opofre baade deres egen og de øvrige Actionairers Interesse i Selskabet. Kun en saadan Enighed vil føre Selskabet tilbage til et nyt Liv, der under en velorganiseret Bestyrelse ufeilbarlig vil bevare en fælles Stræben til et gavnligt Formaal, og vi ville ønske, at den maatte fremtræde paa den nu forestaaende Generalforsamling paa Bornholm; der er Forsamlingen paa sin rette Plads; der er dens Autoritet uomtvistet; der kan den discutere og afstemme det nu forventede Lovudkast ; ja, der vil det maaskee vise sig, at der endnu er "Enighed i det Væsenlige"

(Kjøbenhavnsposten den 4. juni 1842.)

I Kiøbenhavnsposken Numer for i Løverdags findes under Mærket en Artikel angaaende Limensgade Actieselstabet, i hvilken med megen juridisk Styrke er forsvaret den Mening om Generalforsamlingers Afholdelse, som jeg for længere Tid siden i "Fædrelandet" har udtalt, og  som har fremkaldt de bornholmske Actionairers Protest. Naar jeg her atter fremkommer med et lille Indlæg i Limensgade Sagen, saa er det ikke for yderligere at argumentere for dette Punkt, hvis Rigtighed jeg finder saa vel begrundet, at det ei trænger til videre Forsvar; men kun for at meddele Dhrr. Actionairer her i Byen en Oplysning om et andet Punkt, hvori den ærede Hr. * synes rigtig underrettet, og hvorom jeg desuden har erfaret ved Samtale med Flere, at der iblandt Actionairerne hersker en temmelig almindelig Vildfarelse, da det, enten forsætlig eller tilfældigvis, er forblevet uberørt paa alle de Forsamlinger, der ere blevne holdte siden Undersøgelfes-Comiteens Indstilling forelagdes Selskabet, og naar jeg fremsætter disse Oplysninger offenlig, saa er det dels fordi Sagen nu engang er appelleret til Publicum, dels og fornemmeligen fordi jeg, som ikke længer Actionair, ei har Adgang til Forsamlingerne.

Hr. * beklager nemlig, at de bornholmske Repræsentanter ei ifølge Statuternes § 31 have forfulgt den Directeuren dicterede Suspension, ved at sammenkalde en Generalforsamling til Spørgsmaalets Afgjørelse. Men dette have netop Repræsentanterne gjort, idet de indvarslede behørigen en Forsamling til den 10de August f. A. At Spørgsmaalet imidlertid ikke blev afgjort, var saaledes ikke Repræsentanternes Skyld, men Actionairernes, der ei mødte i tilstrækkelig Mængde, især var det de kjøbenhavnske Actionairers Skyld, der saa godt som aldeles ei mødte eller lode møde, uagtet de vidste, at Forsamlingen ved deres Udeblivelse maatte blive uafgjørende, da der paa Bornholm ikke i Alt findes 200 Actier. Nu kunde der 3 Uger efter atter være afholdt en Samling, der uden Hensyn til Antallet af Stemmegivende kunde have afgjort Sagen; men dette forhindredres ogsaa af de kjøbenhavnske Actionaircr, ved at de tilskreve Repræsentanterne en Anmærkning om at fratræde Repræsentationen, hvilken dog maaske ei var tagen til Følge, dersom det ikke paa samme Tid var blevet bekjendt paa Bornholm, at der vilde komme fra Kjøbenhavn en Comitee for at undersøge Directeurens Forhold. Den afgjørende Forsamling blev saaledes udsat, indtil Comiteens Indstilling kunde forelægges denne, hvorfor Bornholmerne, til Beqvemmelighed for Kjøbenhavnerne indvilgede i, at Forsamlingen kunde afholdes i to Dele, først i Kjøbenhavn og dernæst i Rønne. Bornholmerne viste altsaa heri en roesværdig Eftergivenhed og Imødekommen af de kjøbenhavnskeAetionairers Ønske, men hvad gjorde disse? Istedetfor at benytte denne gode Udsigt til at opnaae en Afgjørelse, fik et vist Partis ret udvirket, at man paa den indkaldte Forsamling ei afstemte over den egenlige Gjenstand for samme, men derimod gav sig til at debattere nye Statuter, der paastodes at være rigtigere og maatte forudgaae Spørgsmaalet om Directeurens Afsked. Da det nye Statutudkast imidlertid var af den Natur, at Bornholmerne ei kunde antage det, hvilket iøvrigt var let at forudse, saa blev Sagen stedse mere og mere trukket i Langdrag og indviklet. Man vil af denne korte, paa Sagens Acter byggede, Fremstilling see, at Bornholmerne ei have nogen anden Skyld i at Sagen endnu ei er afgjort, end den, at de have givet for meget efter for de kjøbenhavnske Actionairers Forlangende, i Tillid til at disse vilde handle fornuftigt og mere i Selskabets, end i Directeurens Interesse, og denne Høflighed fra deres Side er det sandelig i høieste Grad ubilligt , at nogen Kjøbenhavner vil lægge dem til Last. Jeg kan heller ikke antage at Hr. * vilde have gjort dette, dersom ikke Sagens sande Sammenhæng havde været skjult for ham.

G. Schram.

(Fædrelandet den 8. juni 1842.)

Limensgade Actie-Selskab. Juni-august 1841. (2). (Efterskrift til Politivennen)

Allerede før det første bestyrelsesmøde havde direktør Hammer gjort sig upopulær ved at lyse markfred og sætte hegn. Og på det første bestyrelsesmøde 7. september 1840 opstod der konflikter mellem direktør Hammer og repræsentanterne der ikke ønskede at rage uklare med naboerne. Uenigheder var der også om byggeriet: Hammer gik med til at der blev bygget i sandsten og ikke mursten. Men ingen meldte sig da det blev udbudt i licitation. Senere meldte imidlertid bestyrelsens suppleant, købmand Balle sig som bygmester for kogehytte og materialbygning inden udløbet af maj 1841.

14. december 1840 til marts 1841 var Hammer i København. Imellemtiden undskyldte købmand Balle sig med at det dårlige vejr havde betydet at han ikke kunne komme i gang med bygningsarbejdet. Hammer lod opføre et hus til sig selv, og overskred budgettet på 500 Rbd. 

23. april 1841 døde den ene af repræsentanterne, og kævlerierne i bestyrelsen fortsatte, og kulminerede i maj 1841 hvor købmand Balle standsede byggeriet, angiveligt fordi Hammer havde bortvist hans arbejdere. Gensidige beskyldninger mellem Hammer og Balle førte til at arbejdet helt ophørte. 

Se også Politivennen nr. 1329, 19. juni 1841. Side 393-394: Noget om Limensgadens Fabrikanlæg. 

Den "Frisindede" og "Dagen" have for nylig opfordret de herværende Deeltagere i Actieforeningen til Benyttelsen af Limensgadens Mineralier paa Bornholm til i talrig Mængde at indfinde sig personlig eller ved sagkyndige, upartiske Befuldmægtigede paa den til 24. førstkommende berammede ordinaire Generalforsamling, som afholdes paa Fabriksteder. Vi kunne ikke undlade, ogsaa for vor Deel at gjøre samme Opfordring og paa det Indstændigste og Kraftigste at lægge Vedkommende dens Efterkommelse paa Hjertet. Sagen forholder sig nemlig saaledes: Der er opstaaet Splid mellem Inspecteuren over Fabrikanlæggene, polytechnisk Candidat Hammer, og den Mand, der ved Licitation har paataget sig vedkommende Bygningers Opførelse, Snedkermester Balle i Aakirkeby. Striden kan fra Hr. Hammers Side natiirligviis ikke have nogen anden Grund end den varmeste Interesse for Fabrikens Tarv. Var det nu end saa, at Hr. Hammer er i sin Nidkjærhed virkelig har overilet sig, da skulde man synes , at - om man end ikke af denne Grund kunde frikjende ham for al Forseelse - saa maatte dog fra een Side hans rene Interesse for Fabrikens Vel, hans indsigtsfulde Dygtighed, hans utrættelige Iver, fra en anden Side hans Ungdom, hans Rastløshed og hang Ubekjendtskab med den særegne Maade, hvorpå« bornholmske Arbejdere skulle rages, i høi Grad tale til hans Faveur og til hans Undskyldning; i det mindste havde man Grund til al vente, at netop de, der ere mest inddragne i Fabrikens Interesse, tillige maatte være mest beredvillige til at holde ham endeel tilgode, at tilgive, og fornemmelig gjøre sig al Umage for at bilægge en saa forstyrrende og ubehagelig Strid, hvis dens Udbrud ikke kunde forebygges. Men Hr. Hammer har kun lidet Medhold hos de bornholmske Actionairer, og det turde saaledes være muligt, at den nu forestaaende Generalforsamling kunde tage saadanne Beslutninger, som vilde være skadelige ikke blot for Hr. Hammer, men ogsaa - vi troe, i Særdeleshed - for de begyndte Fabrikanlæg , og som maaskee vilde salte begge, uforskyldt, ud af Virksomhed i længere, ikke beregnelig Tid. Hr. Hammer har paa Bornholm ssliangdcn og Skinnet imod sig; hvad han gjør Udsættelse ved, erklære Bornholmerne at være "godt", ''forsvarligt" og ''fortrinligt". Men man maa betænke, at Haandværksfagene paa Bornholm naturligviis ikke kunne staae paa det Trin, hvortil de have havet sig her, og at det saaledes altid maa vare vanskeligt, om ikke umuligt, selv for de dygtigste bornholmske Arbejdere at tilfredsstille en indsigtsfuld Theoretiker og practisk K/ender herovre fra, ligesom det endog ikke er usandsynligt, at mangt et Arbejde i disse Fag, som paa Bornholm enstemmig vilde vinde Prisen, vilde her blive ligesaa enstemmig casseret. Vi troe derfor ikke at kunne gjøre bedre, end at raade Dhrr. Actionairer udenfor Bornholm til helst med egne -Aine ar forvisse sig om Sagens sande Tilstand, og da i Fabrikens, og følgelig i deres egen, Interesse ac give Sagen det Udfald, der maatte vøre ønskeligst. I ethvert Tilfælde holde vi os overbeviste om, at der burde gjores alt for ikke at skifte Inspecteur, hvorved hele det halvfærdige Fabrikanlæg vilde staae Fare for at gaae istaae.

(Frdl.)

Bornholms Kongelig privilegeret Avertissements-Tidende 22. juni 1841.

Fra Hr. polytechnisk Candidat Hammer ere vi blevne anmodede om at optage Nedenstaaende.

Da jeg under mit stadige Ophold her paa Bornholm og som polytechnisk Candidat, har seet mig i Stand til fra Begyndelsen af at følge og selvstændig at bedømme Alt, hvad der er passeret med Hensyn til Fabrikanlægget paa Limensgade, har jeg anseet det for min Pligt imod de fraværende Actionairer, ved nedenstaaende korte Erklæring at bidrage hvad der staaer i min Magt til at oplyse dem om Tingenes sande Tilstand.

Med Hensyn til Directeuren Hr. polytechnist Candidat Hammer, da troer jeg, efter paa det nøiagtigste og gjentagne Gange at have undersøgt Alt paa selve Fabrikstedet , at kunne være af den faste Overbevisning, at alle Hr. Hammers Foranstaltninger i Fabrikanliggender ere anordnede og udførte med særdeles Sagkundskab og efter en med modent Overlæg lagt Plan, samt alle Fabrikken vedkommende Bøger og Papirer ere i en Orden, som Intet lader tilbage at ønske.

Hvad derimod Repræsentanterne for ovennævnte Fabrikanlæg angaaer, da have de, hvad enhver upartisk Sagkyndig saare let vil kunne overbevise sig om, ved flere Lejligheder, og navnlig ved deres for kort Tid siden, under Form af en Rapport til Actionairerne, afgivne Klage

over Directeuren, lagt en saa total Mangel paa Sagkundskab for Dagen, at man virkelig maa forbavses over, at ellers fornuftige Mænd i den Grad have kunnet prostituere sig. Fremdeles har Repræsentanternes Formand, Pastor Grønbech til Ny Lars og Vestermarie, paa begge de Generalforsamlinger, som hidindtil ere afholdte her paa Bornholm, ikke alene viist en total Mangel paa Tact, men endogsaa, og det især paa den sidst afholdte Generalforsamling, i sit Forhold imod Directeuren tilladt sig en Fremfærd, som mildest kan charakteriseres som i høieste Grad upassende. Naar jeg hertil endnu føier, at jeg, efter den personlige Kjendskab jeg har til Hr. Directeur Hammer, har al mulig Grund til at antage, at hans Referat af Repræsentanternes, og fornemmelig Pastor Grønbechs Forhold under Bestyrelsesmøderne, i ingen Henseende er overdrevet, saa troer jeg med den fuldkomneste Beføielse at kunne gjentage min nylig i Bornholms Avis fremførte Paastand: "at Repræsentanterne ere aldeles uduelige og uskikkede til at udføre det dem anbetroede Hverv, saa snart de gaar udenfor det egenlige Regnskabsvæsen", og det endda med den Tilføielse, at det hele Anlæg efter min Formening uundgaaelig maa gaae til Grunde, saafremt de nuværende Repræsentanter ei snarest muligt afgaae, og der ved en Forandring af Statuterne drages Omsorg for, at Repræsentanternes Myndighed for Fremtiden bliver saa nøie bestemt, at dens Misbrug ei oftere skal sætte det hele Anlægs Existens paa Spil.

Rønne den 30te Juni 1841.

Biering,

polytechnisk Candidat og Adjunct.

Afskrift af Forhandlings - protocollen ved Generalforsamlingerne i Limensgade Actie-Selskabet.

Den 24de Juni, paa den sammenkaldte Generalforsamling blev fremlagt og oplæst en Protest dat. 15de Juni d. A, fra 10 Actionairer, hvorefter Forslag om mindelig Afgjørelse af den i bemeldte Protest bemærkede Differentse blev forsøgt, men kunde ikke opnaaes; hvorefter Repræsentanterne troede sig beføiede til at lade Følgende indskrive i Protocollen:

Da Repræsentanternes udtrykkeligen forlangte Tillæg til den af Directeuren udkastede Indbydelse til Generalforsamlingen i Dag, angaaende Undersøgelse af Adskilligt vedkommende Anordningen og Bestyrelsen paa Limensgade, Indkjøb, Regnskabsførsel m. m., hvorefter formentes, at Spørgsmaal af største Vigtighed maatte komme til Afstemning, ikke er blevet statutmæssigen indrykket i de dertil bestemte Blade, hvorefter Vedkommende kunde været satte i Stand til at tage de fornødne Forholdsregler, medens man i "Dagen" og "Fædrelandet" har søgt at virke paa de fraværendeActionairer, hvilket tildeels endog synes at fremgaae af de her i Dag fremlagte Fuldmagter; troe vi herved, i Overensstemmelse med en Deel Actionairers Skrivelse til Bestyrelsen af 15de Juni d. A. , at burde erklære den saaledes fremkaldte Generalforsamling til i Dag for ugyldig, og at paastaae en anden under lovlige Former sammenkaldt.

Denne bestemmes saaledes til den.d. 28de Juli d. A., paa hvilken Dag Repræsentanterne, paa Grund af Directeurens mange formentlige Misgreb: hans Forsømmelser, forkerte og statutstridige Handlinger, hvorved han formenes at forøde Selskabets Midler, uden at det skjønnes, at det under hans Bestyrelse nogensinde vil naae sit foresatte Maal, agte at andrage paa hans Entledigelse, med Forpligtelse til at erstatte Selskabet den Skade , som han saaledes formenes at have tilføiet samme; derefter at revidere og nøiere bestemme Statuterne, udvælge en ny Bestyrer, helst en praktisk dannet Mand fra en bestaaende Fabrik m. m., som i selve Statuterne antydes. Repræsentanterne forbeholde sig dog den Ret, inden den saaledes bestemte Generalforsamling, at suspendere Directeuren ad interim, hvis de skulde eragte et saadant Skridt nødvendigt. -

Det paalægges Hr. Hammer at drage Omsorg for, at denne Bekjendtgjørelse, ubeskaaren, med første herfra Landet afgaaende Paquet, kan blive afsendt til Kjøbenhavn, og der snarest muligt indrykket i de dertil betegnede Blade.

Directeuren Hr. Hammer bemærkede, og bad indført, at den ommeldte Protest var fremkaldt derved, at Repræsentanterne først nogle Dage efter den af ham angivne yderste Tid, tilsendte ham hans Indbydelse, med de af Repræsentanterne ønskede Tillæg. Imidlertid havde han maattet afsende den af ham konciperede Indbydelse, for at ikke Generalforsamlingen skulde blive ugyldig. Den i Følge Repræsentanternes Skrivelse forandrede Indbydelse blev dernæst afsendt med den første Leilighed til Berlings Avis og Adresseavisen, med Anmodning at sætte den forandrede Indbydelse i Stedet for den tidligere indsendte.

Hvortil Repræsentanterne bemærkede, at Skrivelsen til dem fra Hr. Hammer, angaaende hvad de vilde have tilføiet Indbydelsen, var dateret 20de Mai 1841, hvilken Dag var Christi Himmelfartsdag, og altsaa en Dag paa hvilken jeg, Grønbech, hele Dagen var beskæftiget med nødvendige Embeds-Forretninger, som Præst til to Menigheder.

Hr. Hammer havde derfor kun bestemt os i Virkeligheden 1½ Dag, nemlig Fredagen og den halve Løverdag til at expedere denne Sag, hvorom vi nødvendigen maatte sammentræde og være enige, skjønt boende omtrent 1 Miil fra hinanden, og havende mangfoldige andre nødvendige Forretninger at varetage. Den korte Frist, Hr. Hammer behagede at tilstaae os, synes saa meget mindre billig, som han længe i Forveien var bekjendt med saadan Indbydelses Nødvendighed.

Dertil bemærkede Directeuren, at i Følge Statuternes § 18 maatte man afvente skriftlige Propositioner indtil 6 Uger for Forsamlingsdagen; og da han havde Grund til at antage, at ikke Alle vare aldeles bekjendte med Statuterne ansaas han det rigtigst at vente endnu nogle Dage over den fastsatte Tid, da Generalforsamlingen blot behøver at indvarsles 3 Uger før forssamlingsdagen.

Directeuren protesterede endvidere mod Repræsentanternes Kompetence til at erklære nærværende Generalforsamling ugyldig, deels paa Grund af at der i Virkeligheden kun vare 2 Repræsentanter, hvoraf den Ene paa nærværende Generalforsamling skal afgaae, da hans Functionstid er udløben, og deels fordi Repræsentanterne derved vilde komme til at udstrække deres Functionstid længere end den i Statuterne fastsatte. Den af Hr. Pastor Grønbech og Capitain Koefoed efter Capitain Michelsens Død valgte Repræsentant blev først i dette Øieblik forestillet Directeuren som saadan (Repræsentant). I Følge Statuterne skal han afgaae paa denne Generalforsamling.

Desuden forlangte Directeuren Bevis for Repræsentanternes Beskyldninger i den af dem foran nedskrevne Indbydelse til Generalforsamlingen d. 28de Juli d. A.

Med Henhold til det af Repræsentanterne forhen Anførte underskrive Repræsentanterne:

Grønbech. Koefoed. Koefoed.

--------------------------------------

Hammer. Biering. Hasselriis.

Afskriftens Rigtighed bevidner

Grønbech,

Sognepræst.

Med Hensyn til den ærede Directeurs Bekjendtgjorelse af 25 Mai d. A. angaaende en Generalforsamling i Limensgadens Actieselskab den 24de Juni, tillade undertegnede Actionairer sig at bemærke, at, i Henhold til Statuternes 19 vil ingen Beslutning kunne tages over noget Punct, hvis Afstemningsgjenstand ei er bekjendtgjort i Aviserne 3 Uger for Forsamlingen, saa at kun de i Annoncen angivne Valg ville kunne foregaae den 24de dennes, hvorimod de øvrige Gjenstande, som ei ere bestemt fremsatte, maatte blive at afgjøre paa en dertil særskilt indvarslet Forsamling. Hvis, som vi haabe, Repræsentantskabet vil være istand til i Mindelighed at afgjøre de med Directeuren Cand. Hammer opstaaede Differencer, bliver naturligvis en ny Generalforsamling overflødig.

Kjobenhavn den 15de Juni 1841.

A. Stæger. J. C. Knudsen. P. Seidelin pr Grove, A. E. Meinert.

P. C. Marcher, J. H. Sonne. J. E. Spannjer. S. Hansen.

A. Wessely. J. Grønbech. Krieger. J. P. Holm.

Til

Directeuren og Repræsentantskabet for Fabrikanlæget paa Limensgade.

------------------------------------

Efterat Repræsentanterne den 24de Juni havde anvendt 2 a 3 Timer for at protocolere, hvilke Actionairer der vare mødte eller repræsenterede , og i den Anledning havde bemægtiget sig alle de fremlagte Fuldmagter, forelæste Repræsentanterne foranførte af 12 Actionairer i Kjøbenhavn undertegnede Protest. Det anmeldte Forsøg til en mindelig Afgjørelse af Differencen mellem Repræsentanterne og Undertegnede, foretoges dernæst offenlig af Repræsentanterne paa følgende Maade: Repræsentantskabets Formand, Pastor Grønbech, henvendte sig til Undertegnede omtrent med følgende Ord: "Repræsentanterne mene, at Directeuren har gjort sig skyldig i mange Misgreb, Forsømmelser, forkerte og statutstridige Handlinger, forødt Selskabets Midler, uden at det skjønnes , at det under hans Bestyrelse vil nogensinde naae sit foresatte Maal. Indvilliger De i det, Hr. Directeur?" - Undertegnede svarede: "Nei! jeg maa bede Dhrr. Repræsentanter at bevise disse deres Paastande." - Grønbech: "Saa De vil ikke gaae ind paa hvad vi sagde?" - Svar: "Nei! jeg maatte først udbede mig Bevis." - Grønbech (idet han henvendte sig til de forsamlede Actionairer): "Altsaa seer Forsamlingen selv, at ingen mindelig Afgjørelse kan finde sted, da Hr. Hammer ikke vil. Uden at tale videre, dicterede Pastor Grønbech til Protocollen foranstaaende Erklæring: at Generalforsamlingen var ugyldig, og den anden Repræsentant, Capitain Koefoed, indførte samme Erklæring.

De ovenanførte Ord ere gjengivne saavidt muligt nøiagtigen, efterat have confereret med andre Tilstedeværende.

Foreløbigen har jeg tilladt mig at meddele Dhrr. Actionairer i Kjøbenhavn Foranstaaende, og giver jeg mig den Frihed, endvidere at indbyde Dhrr. til et Møde Onsdagen den 7de Juli Kl. 6 Aften i Stadt Lauenborg, store Strandstræde Nr. 78, for at kunne forelægge Dhrr. Documenterne i Sagen, og for at finde Leilighed til at gjøre Dhrr. tydeligt, hvormeget en Sag, der omfatter hele Aktieselskabets Virksomhed, for Øieblikket trænger til Dhrr. Actionairers fulde Opmærksomhed. Tegningerne til de omventilerede Bygninger og Kort over Limensgade ville tillige blive fremlagte.

Kjøbenhavn den 4de Juli 1841.

P. N. Hammer, administr. Directeur for Limensgadens Aktieselskab.

(Fædrelandet, 5. juli 1841).

- Det har tidligere været omtalt, at Repræsentanterne for Limensgade-Actieselskabet havde fundet sig foranlediget til at suspendere den administrerende Directeur, samt at derefter Repræsentanterne selv paa en vis Maade vare blevne suspenderede af de kjøbenhavnske Actionairer. Ligeledes vil det af de offenlige Blade være bekjendt, at Dhrr. Repræsentanter havde, paa egen Haand og aldeles statutstridigt, sammenkaldt en Generalforsamling til 10de August d. A. Vi ville nedenfor meddele, hvad der senere, denne Sag vedkommende, er kommet til vor Kundskab. Da Repræsentanterne, sandsynligvis efterat de havde erfaret Indholdet af den af de kjøbenhavnske Actionairer til dem senere udfærdigede Skrivelse, havde suspenderet Hr. Hammer, drog denne Omsorg for, at Fabrikanlægget herved i ingen Henseende kom til at lide, idet han af sin egen private Formue tilvejebragte de til Fabrikens Drift nødvendige Pengemidler. Ligeledes erklærede han i Bornholms Avis den af Repræsentanterne sammenkaldte Generalforsamling for ugyldig, samt annoncerede, at en anden Generalforsamling paa statutmæssig Maade skulde blive sammenkaldt, saasnart de i denne Anledning nødvendige Forberedelser vare trufne; men, da der i Kjøbenhavn var nedsat en Comitee til at revidere Statuterne, antog Hr. Hammer det for rigtigst at vente indtil denne havde tilendebragt sine Arbeider, for at Forandringerne i Statuterne kunde blive en Gjenstand for denne Generalforsamlings Forhandlinger. Imidlertid indløb ingen Efterretninger desangaaende fra Kjøbenhavn inden 10de August , og da Repræsentanterne i en Bekjendtgjørelse i Bornholms Avis af 6te August havde erklæret, at den af dem tidligere sammenkaldte Generalforsamling blev afholdt, samlede en stor Deel bornholmske Actionairer sig den 10de Aug. paa en i Nærheden af Limensgaden beliggende Gaard. Ogsaa en Deel kjøbenhavnske Actionairer havde oversendt Fuldmagter, deels til Hammer selv og deels til dennes Sagfører Procurator Marckmann, saa at i det Hele omtrent 150 Actier vare repræsenterede. Den administrerende Directeur fremkom strax med Indsigelse imod Generalforsamlingens Gyldighed, paa Grund af den i flere Henseende statutstridige Maade, hvorpaa den var sammenkaldt *), og da denne Indsigelse ingen Virkning havde, fandt han det rigtigst at deltage i Forhandlingerne, fordi han ansaae det for bedre, saa vidt muligt at forebygge, at skadelige Beslutninger toges, end senere at maatte fremkalde Stridigheder for at faae saadanne Beslutninger annullerede. Dernæst oplæste man paa Hr. Hammers Anmodning den tidligere her i Bladet omtalte Skrivelse fra en Deel kjøbenhavnske Actionairer. Om denne blev det bemærket, at man deri Intet fandt, hvoraf man kunde slutte, at de undertegnede Actionairer saa meget misbilligede de bornholmske Repræsentanters Handlemaade. Da ogsaa de kjøbenhavnske Actionairer bekjendte Klager fra Repræsentanterne over den administrerende Directeur bleve derefter gjennemgaaede, og Repræsentanterne beklagede, at Forsamlingen ei var fuldtallig nok til at afsætte Directeuren, hvilket dog vistnok vanskelig vilde være fleet, da neppe det statutmæssige Antal af Stemmer vilde kunne bringes til at stemme mod Directeuren. Angaaende Udsættelserne i Directeurens indtil 31teMarts aflagte Regnskab erklærede denne, at han skulde give de fornødne Oplysninger paa en statutmæssig sammenkaldt Generalforsamling. Spørgsmaalet angaaende Byggecontracten med Kjøbmand Balle kom ogsaa under Forhandling, og skjønt man ei erholdt noget Resultat, syntes dog den almindelige Mening at være den, at Balle ei havde nogen gyldig Grund til at negte Opfyldelsen af den engang indgaaede Contract. Endelig opkastede man ogsaa det Spørgsmaal, om man nu burde forandre den af Hr. Hammer til Fabrikbygningens Opførelse lagte Plan, ved hvilken Leilighed man tillige yttrede Tvivl om, at Prof. Hetsch og Capitain og Muurmester Schaper, fra hvilke Mænd, Hammer havde erhvervet Attester angaaende Hensigtsmæssigheden og Soliditeten af den foreslaaede Bygningsmaade, ogsaa virkelig forstode at bedømme det, hvorom de havde afgivet Attest. Ved Directeurens Bestræbelser blev imidlertid ikke heller dette Spørgsmaal sat under Afstemning **). Da Capitain og Tøimester Koefoed erklærede, at han ei vilde vedblive at fungere som Repræsentant, valgte man to nye Repræsentanter, nemlig Kammerraad Jespersen til Kanike-Gaarden og Consul Hansen i Svanike, og dernæst til Suppleanter Capitain Predbjørn i Rønne og Lieutenant Dam paa Brogaard. Da endelig Pastor Grønbeck erklærede ogsaa at ville fratræde, vilde altsaa Kammerraad Jespersen, Consul Hansen og Capitain Predbjorn være de Mænd, som vare Actieselskabets Repræsentanter, hvis Forsamlingen havde havt Gyldighed som Generalforsamling. Efter saaledes kortelig at have refereret Ovenstaaende, troe vi at have end yderligere Anledning til at gjentage vor tidligere Opfordring til de kjøbenhavnske Actionairer, at virke Alt hvad der staaer i deres Magt for at bringe Orden i Actieselskabets forvirrede Anliggender. Den eneste Maade, hvorpaa dette kan skee, er ved i et saa stort Antal som muligt at være tilstede paa en Generalforsamling, som afholdes paa selve Fabrikstedet; herved vilde nemlig deels Aktionærerne selv kunne overbevise sig om Hensigtsmæssigheden af de alt udførte Arbeider, om saadant ellers er fornødent, og deels vilde de herved kraftigst virke paa de bornholmske Actionærer; thi Pluraliteten af disse sidste ere aabenbart ikkun derfor stemte imod Directeuren, fordi de, som der ogsaa meget naivt blev bemærket af en Actionair paa en Forsamling af Actionairer i Rønne, nære en ubetinget Tiltro til de forhenværende Repræsentanter, og naar de først ved endnu vægtigere Autoriteter blive overbeviste om, at Repræsentanterne havde Uret, tvivler man ingenlunde paa, at Stemningen paa Bornholm imod Directeuren aldeles vil forandre sig. Vel er det sandt , at den ubetydelige Sum, som hver enkelt Actionair har staaende i dette Anlæg, ei kan være nogen Spore for ham til personlig at reise til Bornholm for denne Sags Skyld; men det maa betænkes, at det hele Anlæg ikkun er at betragte som en Begyndelse til andre og storre Foretagender af en lignende Natur, hvortil Lokaliteterne paa Bornholm saa rigelig tilbyder Leilighed og hvoraf Actionairerne i Limensgade-Fabriken ifølge Statuterne ere nærmest berettigede til at høste Fordelen; det maa betænkes, at, dersom dette Anlæg standser, der neppe i de første 50 Aar vil kunne blive Tale om Fabrikanlæg paa Bornholm, og Enhver, som føler nogen Interesse for den indenlandske Industries Fremme, maa vistnok ansee det for sin Pligt, at bidrage hvad der staaer i hans Magt til, at de mange herlige Naturprodukter, som Bornholm eier, ei endnu i en Række af Aar skulle henligge saa godt som aldeles ubenyttede. 

---

Til ovenstaaende Beretning , som vi, med Undtagelse af Noterne, have taget af "Dagen" , ere vi blevne anmodede af Hr. Hammer at tilføie Følgende:

"Dersom Dhrr. Actionairer maatte ved det fra forskjellige Sider Fremstillede have erholdt et tydeligt Begreb om de nu fratraadte Repræsentanters og deres endnu virksomme Parties Færd; dersom det blandt Andet maatte være Dhrr. tydeligt, at de afgaaede Repræsentanter have foraarsaget, at Aktieselskabet allerede er sat et heelt Aar tilbage i sin Virksomhed, og at det derved og ved deres øvrige Færd er foraarsaget et uerstatteligt Tab; dersom Dhrr. hermed vilde sammenholde de historiske Kjendsgjerninger om de utallige Hindringer, som ere lagte i Vejen for tidligere begyndt industriel Virksomhed, og for næsten ethvert nyt og nyttigt Foretagende paa Bornholm; at netop de Foretagender paa Bornholm ere qvalte i Fødselen (eller dog kun have vedligeholdt et vegeterende Liv), hvor der hos den Dirigerende ikke var nedlagt fuldkommen Myndighed, eller hvor det ledende Princip ikke var en Enhed, - saa tør jeg vistnok haabe, at Dhrr. billige, at jeg gjentager hvad jeg tidligere har sat som nødvendig Betingelse for, at Aktieselskabets Tarv kan fremmes som den bor, nemlig: at jeg i Repræsentanterne for Fremtiden tør ubetinget vente at finde en virksom og fuldkommen indsigtsfuld Støtte for Aktieselskaber, og Humanitet (Takt og Delikatesse) i Forholder til mig; eller ogsaa: at Grændserne for Repræsentanternes Myndighed blive muligst skarpt bestemte saaledes, at Aktieselskabet ikke lider ved deres Mangel paa Indsigt og god villie, og at min virksomhed ikke lammes ved at jeg unødigen fortrædiges.

Ligesom jeg nærer den Overbevisning, at Anlægget af Alunværket allerede i dette Efteraar vilde været tilendebragt, og at Forsendelsen af flere Partier Alun i næste Foraar kunde begyndt , dersom ingen Hindringer var lagt i Veien, saaledes maa jeg paa den anden Side, med det Kjendskab jeg har til Bornholm, ansee det umuligt for Nogen, at anlægge og drive med Fordeel en ordenlig Fabrik der paa Øen, naar ikke et af de ovennævnte Alternativer opfyldes. Jeg behøver neppe at bemærke, at endskjønt der vel neppe kunde træffes et heldigere Valg paa Repræsentanter paa Bornholm, end det foreløbige den 10de August, saa maa aldeles afsees fra de foreløbigen valgte Herrers Personlighed, da Intet borger for, at Repræsentantskabet ikke inden kort Tid kommer til at bestaae af ganske Andre ***), og da kan Aktieselskabets Existents atter være paa Spil.

P. J. Hammer

*) Hr. Hammer erindrede, at de Herrer M. Koefoed og H. M. Koefoed, eller i det mindste den sidstnævnte, var i Følge Statuternes § 20 forpligtet til, paa Generalforsamlingen den 24de Juni

sidstleden at afgaae fra Repræsentantskabet; men at de da fungerende Repræsentanter derimod erklærede Generalforsamlingen ugyldig, uden at stille dette Spørgsmaal til Afstemning af den temmelig talrige Forsamling; uagtet de i den Opposition, deres Erklæring mødte, havde den stærkeste Opfordring dertil, og uagtet det netop var dem paalagt ved den Bestyrelsen fra 12 Actionairer i Kjøbenhavn tilstillede Protest, at foranstalte Valgene paa bemeldte 24de Juni, hvortil de end yderligere opfordredes i selve Generalforsamlingen. Ligesom en egenmægtig, statutstridig Handling aldrig kan blive statutmæssig, saaledes maatte han ogsaa formene, at Aktieselskabet siden den 24de Juni d. A. ikke har havt noget Repræsentantskab (som skal bestaae af 3 Medlemmer), at de tre Herrer følgeligen ikke havde nogen Berettigelse til at suspendere ham den 11te Juli, og derfor, i Følge Staluternes § 12, vare uberettigede til paa egen Haand at sammenkalde nogen Generalforsamling; hvilken desuden bør afholdes paa en Tid, da Pluraliteten af Actionairerne kunne give Møde. Da der blev indvendt, at flere Actionairer i Kjøbenhavn maatte ansee Forsamlingen gyldig som Generalforsamling, idet de havde indsendt Fuldmagter, troede han at have, i det mindste for en Deel af disse Herrers Vedkommende, Grund til at erklære, at Fuldmagterne vare indsendte for derved om mulig at forhindre nogen skadelig Beslutning af Forsamlingen, fordi det var bedre at forebygge Skade end senere at fordre Erstatning for samme, samt at Fuldmagterne kun burde anvendes til et foreløbigt Valg af Repræsentanter og Suppleanter, der vilde blive at sanctionere af Generalforsamlingen, som senere sammenkaldes. Nogle vilde sætte Spørgsmaalet om Forsamlingens Gyldighed under Afstemning; men hertil bemærkede Hr. Hammer, at en gyldig Forsamling vel kan ved Stemmeflerhed vedtage at opløfe sig, uden at foretage Noget, men at en i Virkeligheden ugyldig Forsamling ikke kan erklære sig gyldig.

**) Ligeledes blev ogsaa forhindret Afstemningen om det dernæst flere Gange fremsatte Forslag , at nedsætte en Comitee for at underhandle med Kjøbmand Balle, paa hvilke Betingelser han nu vilde opfylde Contracren.

***) Konsul Hansen vilde f. Ex. kun modtage Valget, dersom Kammerraad Jespersen, som ei var tilstede, vilde modtage det; Lieutenant Dam til Brogaard, der strax vilde frasige sig Valget, lod sig kun bevæge til at staa indtil videre som Suppleant

(Fædrelandet nr. 611, 17. august 1841).

 

- I det i Fredags i Stadt Lauenburg afholdte Møde af Actionairerne i Limensgade Aktieselskab, fremstillede Kjøbmand Balle af Aakirkeby de Grunde, ifølge hvilke han paastod den med ham af Directeuren paa Aktieselskabets Vegne indgaaede Byggecontraet misligholdt fra Actieselskabets Side, og paastod en yderligere en Godtgjørelse af Actieselskabet.

Skjønt ingen Afstemning fandt Sted, bleve disse Grunde, hvis vi ikke feile, ansete utilstrækkelige, og det maa vel antages, at dersom nogen af de tilstedeværende Actionairer ikke forud vidste, at Balle havde Uret, de da netop i Mødet bleve overtydede derom, og at det maa tilkomme Kjøbmand Balle eller hans Kautionister at give Erstatning for det Tab, han har foraarsaget Actieselskabet. Forsamlingen var enig om, at det standsede Byggearbejde maatte snarest muligt atter paabegyndes, helst ved en anden end Kjøbmand Balle; men for at Actieselskabet kunde foretage Nogetsomhelst, maatte besvares det Spørgsmaal: om Directeuren er suspenderer eller ikke? Flere af de Tilstedeværende vare af den Formening, at Repræsentantskabet ikke har været fuldtalligt siden den 24de Juni d. A, da det ikke, tvertimod Bydende af Statuternes § 20, kan erklære sig permanent, og at Suspensionen, som er dateret 11te Juli, altsaa formaliter er ugyldig. *) Diskussionerne, angaaende dette Punct ophørte imidlertid, da det blev yttret, at de afgaaede Repræsentanter ved ikke at bringe Suspensionen for en Generalforsamling (cfr. Statuterne § 16) maatte antages at have factisk hævet Suspensionen. Hr. Hammer maatte altsaa kunne sammenkalde en Generalforsamling, til hvilken det første Spørgsmaal maatte blive: om de tilstedeværende Actionairer ansaae den gyldig. Da det imidlertid er usandsynligt, at mange Actionairer fra Kjøbenhavn kunne møde paa en Generalforsamling paa Bornholm, og da det er af yderste Vigtighed, at Actieselskabets Affairer hurtigst muligt blive ordnede saaledes, at fremtidigen ingen Standsninger i dets Virksomhed let kunne opstaae, androg Hr. Hammer paa Nedsættelse af en Comitee, som snarligst skulde reise til Bornholm, for at undersøge, om der fandtes reelle Grunde for at suspendere ham, og som skulde undersøge alle Klager imod ham, og Differentserne med de afgaaede Repræsentanter. Herved mente man at naae den dobbelte Fordeel: deels at Comiteen i et til den Hensigt indbudet Møde af Actionairerne paa Bornholm, ved at fremkalde Discussion om hvert eller de vigtigste Differentspuncter, kunde virke betydeligt paa Stemningen mod Actieselskabet og Directeuren paa Bornholm; og dernæst, at Generalforsamlingen, som efter Hr. Hammers Formening maatte holdes i Kjøbenhavn, kunde ved Comiteens Forslag sættes i Stand til at tage saadanne Bestemmelser, at en Mængde Hindringer for Actieselskabets Virksomhed for Fremtiden kunne undgaaes. Saaledes vilde alle Actieselskabets Anliggender: Forandring af Statuterne, Valg osv., kunne foretages paa en eneste Generalforsamling, (der, om fornødent gjordes, kunde continuere flere Dage); hvilket maatte ansees ønskeligt, ogsaa med Hensyn til Actionairernes Beqvemmelighed, da de ofte gjentagne Møder, hvori intet Afgjørende kan foretages, maae svække Interessen for Actieselskabet. Med Hensyn til dette Andragende ansaaes det vanskeligt, men ikke umuligt, at finde 3 Herrer, som dertil kunde committeres, og som vilde overtage et saadant Hverv mod Godtgjørelse af Omkostningerne; paa Grund af den Nytte, denne Comitee kunde stifte, vedtog de Tilstedeværende at samles atter førstkommende Tirsdag for at foretage Valg. Alle indrømmede, at det vilde vare gavnligst for Actieselskabet, at den forestaaende Generalforsamling holdtes i Kjøbenhavn; da kun meget faa eller ingen Actionairer vilde paatage sig at reise til Bornholm i saadan Anledning, og da een eller kun faa Mand vanskelig ville kunne overbevise alle derværende Actionairer om Hensigtsmæssigheden af de foreslagne Forandringer i Statuterne osv.; saa at man kun ved en Række Generalforsamlinger paa Bornholm omsider kunde bringe det for Aktieselskabet ønskeligste Resultat frem. Derimod vare Meningerne delte, om man ifølge Statuterne er berettiget til at holde den forestaaende extraordinaire Generalforsamling i Kjøbenhavn. Men om det end kunde formenes at ligge i Statuternes Aand, at Generalforsamlingen bør holdes paa det Sted, hvor Bestyrelsen og navnlig Repræsentanterne kunne komme tilstede, saa kan saadant ikke komme i Betragtning nu, da ingen Bestyrelse findes, da Directeuren er her, eller vil komme her tilstede ved Generalforsamlingen, og da den Comitee, som reiser til Bornholm, vil give de Oplysninger, som ellers Repræsentanterne kunde give, hvis saadanne fandtes. I Henhold til Ovenstaaende besluttede endeel Tilstedeværende at anmode Directeuren om at sammenkalde Generalforsamlingen i Kjøbenhavn, idet de formeente, at naar denne Anmodning skete fra Eierne af 60 Actier, maatte den ifølge Statuternes § 12 tages til Følge. Nogle foreløbige Discussioner om, hvorledes Statuterne for Aktieselskabet hensigtsmæssigst burde forandres, førte ikke til noget Resultat; vi hidsætte kun nogle herhen hørende Yttringer, som naaede vort Øre. Saaledes indrømmedes af Nogle, at det vilde være umuligt, ved nok saa mange tilføiede Forklaringer at forebygge Conflicter, og sikkre Aktieselskabet en uforstyrret Fremgang under den nærværende Organisation. Der henvistes til Exempler fra Aktieselskaber i Udlandet , som ere gaaede til Grunde formedelst den idelige Control over Control, der foraarsagede en kostbar, indviklet og langsom Administration; det indrømmedes, at det maatte altid være rettest at skjenke Dirigenten for et Aktieselskab direkte en ligesaa stor Tillid, som man virkelig indirekte har til ham, saa at Repræsentanterne i Virkeligheden kun blive Revisorer; det indrammedes af Flere, at saadant maatte i nærværende Tilfælde ansees som det eneste Rigtige; dog tvivlede Nogle om Muligheden af at sætte saadant igjennem paa en Generalsorsamling. Ifølge det Forestaaende vil imorgen (Tirsdag) Aften (Kl. 6 i Stadt Lauenburg) blive at vælge en Comitee til at reise til Bornholm; at vælge et Medlem af Comiteen til Forandring i Statuterne, i Stedet for Fabrikeur Grove, som er reist bort i Embedsforretninger, at afgjøre om der findes overvejende Stemmer for at Generalforsamlingen bør holdes her, og om muligt at satte Directeuren i Stand til at erholde de til Arbejdets Fortsættelse fornødne Pengemidler, forsaavidt han ikke længere maatte forskudsvis kunne udrede disse af sin private Kasse.

*) See Noten i "Fædrelandet" nr. 611, pag. 4903.

Fædrelandet nr. 617, 23. august 1841.