Limensgade-Selskabet.
Den 4de og 7de dennes afholdtes heri Staden en saakaldet Generalforsamling i Limensgade Selskabet ifølge derom forudgaaer Bekjendtgjørelse. Samtidig med den paa førstnævnte Dag indrykkede Bekjendtgjørelse læste man i Adresse-Avisen en Protest fra flere af de bornholmske Actionairer imod hiin Generalforsamlings Gyldighed til at tage nogen for Selskabet i Almindelighed indgribende Beslutning, idet de formene, at dets Generalforsamlinger ifølge Statuterne kun kan afholdes paa Bornholm. Det var naturligt, at en saadan Protest maatte føre Forsamlingens Opmærksomhed hen paa Spørgsmaalet om dens Gyldighed som Generalforsamling, og ihvorvel Pluraliteten udtalte sig herfor, saa skulle vi dog tillade os at yttre en modsat Mening.
Det er de for Selskabet for Tiden gjeldende Statuter, der hovedsageligen bør lægges til Grund for Spørgsmaalels Afgjørelse, og naar man af disse har villet udlede Forsamlingens Gyldighed, da kan saadant kun hidrøre fra en urigtig Fortolkning. - Det hedder nemlig i $ 12:
"Hvert Aar, den 24de Juni, holdes paa Bornholm, paa Fabriken eller i Nærheden af denne, en Generalforsamling af Actionairerne. Overordenlige Generalforsamlinger kunne sammenkaldes af den administrerende Directeur: enten efter egen Bestemmelse, eller efter Forlangende af Repræsentanterne, eller af saamange Actionairer, som repræsentere 60 Actier".
Hvad der herved er overladt Directeuren "efter egen Bestemmelse", er kun at afgjøre naar der ere saadanne Omstændigheder tilstede, at han finder det formodent at sammenkalde en Generalforsamling, men denne Bemyndigelse slutter sig saaledes til ens første Passus, ifølge hvilken Generalforsamlingen skal afholdes paa Bornholm, at den ikke med Gyldighed kan udøves udenfor den i første Passus anviste Grændse. Det er i Strid med alle Fortolkningsregler at ville sønderlemme §en saaledes, at dens forskjellige Passus skulde kunne anvendes hver for sig, uden at tage Hensyn til dens Forbindelse, og uden dette ville man aldrig komme til det Resultat, at der i den "Directeuren givne Bemyndigelse ogsaa skulde være nedlagt Valget af der Sled, hvor Forsamlingen skal afholdes. Bemeldte § stiller kun til hans Raadighed "efter egen Bestemmelse" at "sammenkalde" en Generalforsamling, men ingenlunde noget Valg af Stedet, der alene kan blive det §en umiddelbar forud og ubetinget anviser. Sammenholde vi hermed Statuternes § 17, hvorefter Selskabets Directeur, Repræsentanter og dets Protocol forudsættes ar være tilstede paa Generalforsamlingen, da kan det neppe fornufrigviis antages, at man ved Statuternes Affattelse har havt for Øie, at Generalforsamlinger kunne afholdes udenfor Bornholm, da Directeurens og Repræsentanternes Reise samt Protocollens Overførelse fra Bornholm til Kjøbenhavn eller er andet Sted er en Fremgangsmaade, der vilde medføre alt for megen Uleilighed til, at den ikke nærmere skulde være bleven omtalt hvis den var forudsat som mulig, og at der ved de forestrevne Regler for Generalforsamlingen tillige er tænkt paa de overordenlige Generalforsamlinger, viser tydelig § 19, hvor der tales om Generalforsamlingerne. Det er ogsaa imod Sagens Natur, at en saa udstrakt Bemyndigelse, som man har villet søge i Statuterne, skulde ved disses Antagelse være given Directeuren, da Selskabet derved vilde have betaget sig Magten til at modsætte sig ethvertsomhelst Foretagende af ham i denne Retning, hvorved de største Ulemper for Actionairerne kunne blive tænkelige i det Øieblik, man ikke kunde søge Garantien herimod i Directeurens Personlighed. Forsaavidt man har villet bygge Generalforsamlingens Gyldighed paa den Billighedsgrund, at Pluraliteten af Actionairerne er hjemmehørende herpaa Stedet, da behøver det formeentlig kun at bemærkes, at dette er en aldeles tilfældig Omstændighed, som ikke kan forandre Loven. Var det indtruffet, ar Størstedelen af Actierne vare gaaede f. Ex. til Wandsbeck, monne da de herværende Actionairer vilde synes godt om, ar der paa hiint fjerne Sted holdtes Generalforsamling og foreskreves os Love; og i samme Stilling maae vi retfærdigviis betragte Bornholmerne til os.
Alt hvad her er sagt med Hensyn til Stedet for Generalforsamlingens Afholdelse, maa ogsaa gjelde i de Tilfælde, hvor den sammenkaldes "efter Forlangende af Repræsentantskabet, eller af saamange Actionairer, som repræsentere 60 Actier".
Naar vi nu see, at Forsamlingen fra dette Standpunkt constituerer sig som gyldig Generalforsamling og saaledes søger at tiltage sig den høieste Magt i Selskabet for at kunne modarbeide Minoriteten, der vil forsvare sig i sine Rettigheder, da er der vist Føie til at spørge, hvorfra den har hentet sin Ret til dette Skridt? I Loven ligger den ikke, og ei heller vil den kunne være opstaaet af Hensyn til Selskabets Tarv; thi hvorledes skulde dette kunne fremmes, hvorledes skulde der kunne virkes til et fælles Øiemed af 2de Partier, der ved slige Foretagender endnu mere fjernes fra hinanden, saalænge det opstaaede Stridsspørgsmaal ikke er mindelig bilagt eller afgjort ved et Retsdekret. Gaaer den hele Attraa kun ud paa at vinde en Sejr, da kan det vel være temmelig ligegyldigt, at Forsamlingen har erklæret sig for gyldig, thi er den efter Staturerne ugyldig, saa vil dens egen Erklæring i saa Henseende ikke føre den synderligt videre; men det er ikke ligemeget om Forsamlingen ved nu at tage Beslutninger, som den sidenefter maatte blive kjendt uberettiget til, fører Selskabet sin Undergang nærmere imøde. Befandt den sig i sin lovlige Ret, da vilde den ikke behøve at udkjøbe de bornholmske Actionairer for at betage dem deres Indflydelse i Selskabet, men den kunde ligefrem foreskrive nye Love, som Minoriteten maatte underkaste sig. Den har vel ogsaa begyndt at foreskrive dem, men hvorvidt de ville blive respecterede paa vedkommende Steder, det vil Tiden vise. Som hertil henhørende maa navnlig bemærkes den ved den sidste Dags Forhandlinger tagne Bestutning, hvorved det blev overladt til Comiteen, der er nedsat til at forfatte et nyt Lovudkast, at decidere Udbetalingen af Selskabets Kasse. Skjøndt denne Bemyndigelse kun er given Comiteen med megen Indskrænkning, saa synes det tog at være en ganske egen Sag, at skride til Udbetaling netop i det Øieblik, da Selskabet trues med Opløsning og Tilintetgørelse, et Onde, hvorfra det først og fremmest burde befries, for der foretages noget i dets administrative Anliggender. Og hvortil fører iøvrigt denne Beslutning; thi Selskabets Kasserer vil vistnok, og det med Rette, vide at afholde sig fra at udbetale efter et Decret, som er givet af en Forsamling, der svæver i uvished om hvad den er.
Det er overhovedet et stort Spørgsmaal, om der netop er saa ensidigt, som man har troet, at kunne handle i Selskabet uden Indflydelse af de bornholmske Actionairer, thi flere Skridt af dem bære umiskjendeligt Vidnesbyrd om Takt for deres Handlemaade. At Selskabet befinder sig i en sørgelig Tilstand vilde det vistnok være ubilligt alene at tilregne dem. Er endog det ulykkelige Schisma, som nu i alt for lang Tid har tæret paa Selskabets Kræfter, fremkommet for en Deel ved de bornholmske Actionairer eller Repræsentanter, saa er del dog paa ingen Maade afgjort, at dets Kilde bør siges hos dem, men det er kun tydeligere fremtraadt derved, at uforudsete Begivenheder have foranlediget de Foranstaltninger, Repræsentantskabet har seet sig opfordret til at iværksætte. Dog noget kunde der maaskee bebreides Repræsentantskabet med Hensyn til den Hammerske Suspension; hvorvidt den har været beføiet eller ikke, skulde vi ikke indlade os paa at bedømme, da vi dertil mangle tilstrækkelig Kundskab til SeIskabets historiske Gang; men der er afgjort, at det under slige Omstændigheder kun geraader til Ulykke at blive staaende ved noget Halvt, og Suspensionen burde derfor have været forfulgt paa den i § 31 bestemte Maade, hvilket, saavidt vi have kunnet erfare, ikke skal være skeet. Var det blevet iagttaget vilde Directeuren forlangsiden enten have tiltraadt sin Virksomhed, hvorved Fabriken i det mindste indtil videre var bleven holdt i Gang, eller ogsaa var han bleven betagen sin Function i det Hele, hvorved mange af de Conflicter, som nu stedfinder, ufeilbarlig havde været bortfjernede. Vi sige ikke dette for at forekaste Directeuren nogen Bebrejdelse, men fordi vi troe, at det Misforhold, der plager Selskabet, ikke bør søges umiddelbar imellem de københavnske og bornholmske Actionairer som stridende Partier, men meget mere i Forholdet imellem Repræsentantskabet og Directeuren. Det er derfor heller ikke utænkeligt, at den tabte Enighed iblandt de kjøbenhavnske og bornholmske Actionairer lod sig tilbagevinde, naar de første Skridt til en Tilnærmelse bleve gjorte, og fremdeles vil kunne bestaae under en velordnet Bestyrelse, i hvilken Henseende vi troe at burde henvise til den, der blev vedtagen paa den sidste Dags Forhandlinger; thi at Bornholmerne ikke ville lade sig aftvinge en Ret, de troe sig i Besiddelse af, berettiger os ikke til ar antage, at de kun af Lyst til Strid, ville opofre baade deres egen og de øvrige Actionairers Interesse i Selskabet. Kun en saadan Enighed vil føre Selskabet tilbage til et nyt Liv, der under en velorganiseret Bestyrelse ufeilbarlig vil bevare en fælles Stræben til et gavnligt Formaal, og vi ville ønske, at den maatte fremtræde paa den nu forestaaende Generalforsamling paa Bornholm; der er Forsamlingen paa sin rette Plads; der er dens Autoritet uomtvistet; der kan den discutere og afstemme det nu forventede Lovudkast ; ja, der vil det maaskee vise sig, at der endnu er "Enighed i det Væsenlige"
(Kjøbenhavnsposten den 4. juni 1842.)
I Kiøbenhavnsposken Numer for i Løverdags findes under Mærket en Artikel angaaende Limensgade Actieselstabet, i hvilken med megen juridisk Styrke er forsvaret den Mening om Generalforsamlingers Afholdelse, som jeg for længere Tid siden i "Fædrelandet" har udtalt, og som har fremkaldt de bornholmske Actionairers Protest. Naar jeg her atter fremkommer med et lille Indlæg i Limensgade Sagen, saa er det ikke for yderligere at argumentere for dette Punkt, hvis Rigtighed jeg finder saa vel begrundet, at det ei trænger til videre Forsvar; men kun for at meddele Dhrr. Actionairer her i Byen en Oplysning om et andet Punkt, hvori den ærede Hr. * synes rigtig underrettet, og hvorom jeg desuden har erfaret ved Samtale med Flere, at der iblandt Actionairerne hersker en temmelig almindelig Vildfarelse, da det, enten forsætlig eller tilfældigvis, er forblevet uberørt paa alle de Forsamlinger, der ere blevne holdte siden Undersøgelfes-Comiteens Indstilling forelagdes Selskabet, og naar jeg fremsætter disse Oplysninger offenlig, saa er det dels fordi Sagen nu engang er appelleret til Publicum, dels og fornemmeligen fordi jeg, som ikke længer Actionair, ei har Adgang til Forsamlingerne.
Hr. * beklager nemlig, at de bornholmske Repræsentanter ei ifølge Statuternes § 31 have forfulgt den Directeuren dicterede Suspension, ved at sammenkalde en Generalforsamling til Spørgsmaalets Afgjørelse. Men dette have netop Repræsentanterne gjort, idet de indvarslede behørigen en Forsamling til den 10de August f. A. At Spørgsmaalet imidlertid ikke blev afgjort, var saaledes ikke Repræsentanternes Skyld, men Actionairernes, der ei mødte i tilstrækkelig Mængde, især var det de kjøbenhavnske Actionairers Skyld, der saa godt som aldeles ei mødte eller lode møde, uagtet de vidste, at Forsamlingen ved deres Udeblivelse maatte blive uafgjørende, da der paa Bornholm ikke i Alt findes 200 Actier. Nu kunde der 3 Uger efter atter være afholdt en Samling, der uden Hensyn til Antallet af Stemmegivende kunde have afgjort Sagen; men dette forhindredres ogsaa af de kjøbenhavnske Actionaircr, ved at de tilskreve Repræsentanterne en Anmærkning om at fratræde Repræsentationen, hvilken dog maaske ei var tagen til Følge, dersom det ikke paa samme Tid var blevet bekjendt paa Bornholm, at der vilde komme fra Kjøbenhavn en Comitee for at undersøge Directeurens Forhold. Den afgjørende Forsamling blev saaledes udsat, indtil Comiteens Indstilling kunde forelægges denne, hvorfor Bornholmerne, til Beqvemmelighed for Kjøbenhavnerne indvilgede i, at Forsamlingen kunde afholdes i to Dele, først i Kjøbenhavn og dernæst i Rønne. Bornholmerne viste altsaa heri en roesværdig Eftergivenhed og Imødekommen af de kjøbenhavnskeAetionairers Ønske, men hvad gjorde disse? Istedetfor at benytte denne gode Udsigt til at opnaae en Afgjørelse, fik et vist Partis ret udvirket, at man paa den indkaldte Forsamling ei afstemte over den egenlige Gjenstand for samme, men derimod gav sig til at debattere nye Statuter, der paastodes at være rigtigere og maatte forudgaae Spørgsmaalet om Directeurens Afsked. Da det nye Statutudkast imidlertid var af den Natur, at Bornholmerne ei kunde antage det, hvilket iøvrigt var let at forudse, saa blev Sagen stedse mere og mere trukket i Langdrag og indviklet. Man vil af denne korte, paa Sagens Acter byggede, Fremstilling see, at Bornholmerne ei have nogen anden Skyld i at Sagen endnu ei er afgjort, end den, at de have givet for meget efter for de kjøbenhavnske Actionairers Forlangende, i Tillid til at disse vilde handle fornuftigt og mere i Selskabets, end i Directeurens Interesse, og denne Høflighed fra deres Side er det sandelig i høieste Grad ubilligt , at nogen Kjøbenhavner vil lægge dem til Last. Jeg kan heller ikke antage at Hr. * vilde have gjort dette, dersom ikke Sagens sande Sammenhæng havde været skjult for ham.
G. Schram.
(Fædrelandet den 8. juni 1842.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar