Slagtermester Kjærulff. (Efterskrift til Politivennen)

Slagtermester O. Kjærulff arresteret

Foreligger der omfattende Bedragerier ved Statsleverancer?

For nogen Tid siden omtalte vi, hvorledes en Lærling og en Slagtersvend hos en Mester i Frederiksborggade var bleven anholdt, sigtet for Bedragerier. Han havde solgt af Forretningens Beholdninger til egen Fordel.

Sagen har i Lørdags taget en uventet og meget opsigtvækkende Vending. Svenden har sigtet sin Mester, Slagter O. Kjærulff, Frederiksborggade 22, for i de sidste Aar systematisk at have bedraget ved en Række større Leverancer, han har haft til Staten.

Slagtermester Kjærulf blev kaldt op i Retten, hvor Sigtetsen blev foreholdt ham. Han nægtede til at begynde med paa det mest energiske, men da han ikke kunde gøre Rede for forskellige Regnskabsspørgsmaal, blev han tilbageholdt. En hurtig Revision af hans Regnskab viste nemlig, at der var udgaaet for væsentlig større Beløb 1ste Klasses Kød end der var indgaaet i Forretningen. Da Svendens Sigtelse gik ud paa, at Kjærulf havde solgt 2den Klasses - sortstemplet - Kød som 1ste Klasses, var dette jo et alvorligt Indicium.

I Søndagens Løb søgte Retspersonalet yderligere Oplysninger og indvandt paa denne Maade et saa fyldigt Materiale, at Assessor Simonsen efter et kort Forhør over den Anholdte i Formiddags afsagde Arrestdekret over ham.

Der foreligger endnu ikke nogen formel Tilstaaelse fra Kjærulff. Men efter alt at dømme har han i en hel Række Tilfælde systematisk bortskaaret de sorte Stempler fra Kødet, og paa denne Maade har han uden at blive opdaget formaaet at iblande ringere Varer i det første Klasses Kød, han solgte.

Sigtelsen lyder paa, at han ved denne forbryderiske Fremgangsmaade har skaffet sig en ulovlig Fortjeneste paa ikke mindre end ca. 20,000 Kr. Men selv om dette Beløb bliver væsentlig reduceret, er Forholdet alvorligt nok. Det er jo selve Besvigelsernes uhyggelige og samfundsfarlige Art og ikke Udstrækningen, der gør Sagen saa opsigtvækkende.

Kødforgiftningerne paa Rigshospitalet

Selv om Kjærulff ikke selv har skabt sin Forretning - han har overtaget den etter sin Fader, har han dog i væsentlig Grad oparbejdet den.

Foruden Hovedforretningen i Frederiksborggade har han et Udsalg i Jægersborg Allé og et ret stort Eksportslagteri, der ligger paa Roskilde Landevej.

Med megen Dygtighed har han forstaaet at skaffe sig forskellige større Leverancer, bl. a. til Staten. I Perioder har han saaledes haft Leverancen til Rigshospitalet og til Gardehusar-Regimentet, ligesom han har været Leverandør til "Forbrugsforeningen for Embeds- og Bestillingsmænd."

Som Offentligheden vil erindre, fandt der ifjor et Par alvorlige Tilfælde af Kødforgiftning Sted paa Rigshospitalet. Den Tanke opstaar meget let, at disse Forgiftninger er opstaaede i leveret ringere Kød. Naturligvis har Retten ogsaa dette Spørgsmaal til Undersøgelse. Foreløbig hævder Arrestanten, at han ikke har leveret 2den Klasses Kød til Hospitalet.

Assessor Simonsen fortsætter i Eftermiddag med Forhørene. Sagen, der i høj Grad er egnet til at vække Eftertanke, vil forhaabentlig snart blive fuldt opklaret. I Fagkredse har Kjærulffs Arrestation vakt megen Røre.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. januar 1915, 2. udgave)

Tegning af Kjærulff fra Nordjyllands Social-Demokrat 11. januar 1917.

Slagtermester O. Kjærulff arresteret.

Stempelsvig ved Kødleverancer til Rigshospitalet og Militæretaten.

Sortstemplet Kød i Stedet for blaastemplet.

Forklaringen paa Masseforgiftningerne paa Rigshospitalet?

Han meldte sine Folk, og disse angav bagefter ham.

For ganske faa Dage siden bragte "Aftenbladet", som vore Læsere vil huske, Meddelelse om en Hække omfattende Tyverier hos det kendte Slagterfirma Kjærulff i Frederiksborggade Nr. 22.

En Lærling, Aage Johansen, blev grebet paa fersk Gerning af en Mester, denne overgav ham straks til Politiet, der anholdt ham og sendte ham videre til Kriminalretten, hvor han straks i det førte Forhør fortalte, at han kun havde været en underordnet Arbejder i Tyverierne, og at det var selve Forretningens Mestersvend, Hans Jacobsen, der var Sjælen i Tyverierne, og som havde lært Drengen at stjæle.

Mestervenden blev øjeblikkelig afhentet af to Opdagere og taget med til Domhuset, netop som han stod og ekspederede i Butikken. Efter et kort Forhør i tredie Kriminalkammer, hvortil Sagen var henvist, afsagde Assessor Simonsen ogsaa Arrestdekret over ham, og Retten lavede sig til gennem et større Undersøgelsearbejde at faa konstateret, hvor langt tilbage i Tiden Tyverierne strakte sig, og hvilken Værdi i Penge disse løb op til.

Inden man ret havde faaet begyndt paa disse Undersøgelse, fik Assessoren imidlertid en Overraskelse, han aabenbart næppe havde været forberedt paa

Den arresterede Svend angiver sin Mester.

Efter at det næste Forhør var sluttet i Lørdags, anmodede Svenden om en Samtale med Assessoren, inden han skulde føres over i Arresten igen.

Han fik denne Samtale, - der naturligvis dog stadig havde Forhørs Karakter - og han betroede da Assessoren, at hans Mester gennem lange Tider havde gjort sig skyldig i Bedrageri og Besvigelser ved de Leverancer, han havde haft til forskellige offentlige Institutioner.

Efter at Svendens Forklaring var uddybet i Enkeltheder og ført til Protokols, gav Dommeren Ordre til at anholde Slagtermesteren. Og i Dag til Morgen er han blevet afhentet i sit Hjem og indsat i Arresten paa Nytorv.

Bedrageriernes Form.

Osvald Richard Kjærulff eller "Unge Kjærulff", som han altid kaldtes paa Kvægtorvet efter at han for 7-8 Aar siden overtog den gamle Forretning i Frederiksborggade efter sin Fader, der i Forvejen er prøvet saa haardt gennem Sygdom og anden Modgang, er kun 35 Aar gammel.

Tiltrods for sit lidet slagtermæssige Ydre, sin elegante og næsten lapsede Optræden har Unge Kjærulff altid været anset for en meget dygtig Fagmand. Han har foruden Butikken i Frederiksborggade et Udsalg ude i Jægersborg Alle og har endvidere et betydeligt Eksportslagteri ude paa Roskilde Landevej.

Men han har altsaa været for dygtig - for smart. Han har ikke kunnet nøjes med de Indtægter, den jævne, hæderlige Forretning gav ham. Og han har da Vovet sig ud paa de Afveje, der nu har ført ham i Rettens Hænder

En frygtelig Anklage.

Det Kjærulff sigtes for, og som han altsaa i hvert Fald foreløbig ikke har kunnet fri sig for, er dette, at han ved Leverancerne bl. a. til Rigshospitalet - hvor han var Leverandør indtil sidste Efteraar og til forskjellige militære Institutioner, saaledes Gardehusarregimentet samt til "Brugsforeninger for Embeds og Bestillingsmænd" har stukket store Mængder af anden Klasses, sortstemplet Kød ind imellem første Klasses blaastemplet Kød, idet han har bortskaaret alle de sorte Stempelmærker!

Inden Assessor Simonsen lod Kjærulff anholde, har han afhørt forskellige af de Svende der tidligere har haft Ansættelse i Forretningen i Frederiksborggade. Overfor en Del af disse har Kjærulff ganske vist kunnet hævde, at de var bortjaget af deres Pladser hos ham paa Grund af Tyveri, og at deres Vidnesbyrd imod ham saaledes var lige saa lidet værd som den nu arresterede Svends. Men samtlige Vidnesforklaringer er gaaet ham imod. Og i Formiddag har Dommeren trods hans Benægtelse afsagt Arrestdekret over ham.

Bærer Kjærulff Skylden for Masseforgiftningerne paa Rigshospitalet?

I de første Dage, tør det vel antages, vil Rettens Undersøgeler samle sig om at faa konstateret det, der for den store Offentliglied vil være det central i hele den opsigtvækkende Affære:

Har det sortstemplede Kød, som Kjærulff har leveret til Rigshospitalet, været saa fordærvet eller sygt, at det har været Aarsagen til de Masseforgiftninger, der i Fjor og i Forfjor fandt Sted mellem baade Patienter og Sygeplejersker ude paa Rigshospitalet?

Undersøgelsen heraf vil næppe være saa særlig vanskelig, idet Hospitalets Bøger Uge for Uge maa udvise Størrelsen af den modtagne Leverance, og Kjærulffs Bøger jo samtidig maa vise hans tilsvarende Indkøb af blaat- og sortstemplet Kød.

Konstateres der blot en Sandsynlighed for, at den arresterede Slagtermester her kan have nogen Skyld, vil han have forskertset den sidste Smule Medfølelse, selv hans nærmeste og bedste Venner mulig kunde nære for ham, samtidig med, at Offentligheden med Undren og Forbavselse vil se Afsløringen af den Kontrol, Myndighederne paa Staten store nye Hospital har vist ved Modtagelsen og Tilberedningen af de Fødevarer, der skulde serveres for Hospitalets Syge og deres Plejersker.

Forhørene ved tredje Kriminalkammer vil i de kommende Dage blive fulgt med den største Spænding. 

(Aftenbladet (København) 18. januar 1915.)

Forgiftningerne paa Rigshspitalet,

Skyldes de Bedragerier ved Kjødleverancen?

"Social-Demokraten" advarer forgæves Hospitalsdirektøren.

En omfattende Skandale.

I Gaar er den kendte Slagtermester O. Kiærulff, der har Forretning i Frederiksborggade 22, bleven arresteret, sigtet for bedrageri ved Leverancen af Kød til Hospitalerne og militære Institutioner.

Slagtermester Kiærulff, der har en meget stor Forretning, skal have sendt Hospitalerne 2. Klasses Kød som 1. Klasses efter at have fjærnet det sorte StempeL

Kiærulff anmeldes af sit Personale.

Kiærulffs Arrestation har fundet Sted efter Angivelse af Mestersvenden og Lærlingen i hans Forretning. For et Par Dage siden anmeldte Kiærulff til Politiet, at de to igennem længere Tid havde bestjaalet ham for store beløb, op imod et Par Tusind Kroner.

Mestersvenden og Lærlingen arresteredes, og det viste sig rigtigt nok med Tyverierne. Men da de havde lettet deres egen Samvittighed, meddelte de Assessor Simonsen ved 3. Kriminalkammer, hvor de sad arresteret, at deres Principal i sin Tid, da han havde Leverancen til Hospitalerne og flere militære Etablissementer, havde bedraget disse ved at levere dem Sortstemplet Kød som 1. Klasses efter at have skaaret Stemplet væk.

Slagtermester Kiærulff, der hidtil havde mødt i Retten som Anklager, maatte nu selv møde som Sigtet. Og Sagen tog straks en for ham meget ugunstig Vending.

Mistanken bekræftes.

Ikke alene bekræftedes Sigtelsen ved Vidnesbyrd fra anden Side, men det viste sig ved Gennemgang af Kiærulffs bøger, at han havde solgt meget betydeligere Kvanta 1. Klasses Kød, end der var indgaaet i hans Forretning. Kjærulf nægtede stadig, men da Assessoren i Gaar var kommen i besiddelse af et meget vægtigt Materiale, afsagde han Arrestdekret over Kiærullf og lod straks denne føre over i Arresten.

Forgiftningerne paa Rigshospitalet.

Kiærulffs Arrestation er meget sensationel i Forbindelse med den Omstændighed, at han var Leverandør til Rigshospitalet netop paa det Tidspunkt, da de i sin Tid meget omtalte Forgiftninger paa Rigshospitalet fandt Stod.

Det var, som man maaske erindrer, "Social-Demokraten", der bragte denne Aflære frem. Vi oplyste, at der var forefaldet meget alvorlige Tilfælde af Forgiftning paa flere Afdelinger paa Rigshospitalet efter Nydelsen af Kalvefrikasé. En af Patienterne var endog saa stærkt angrebet, at han flk et alvorligt Tilbagefald og flere Dage svævede imellem Liv og Død.

Da vi bragte Sagen frem, omgaves den fra Hospitalets Side med megen Hemmelighedsfuldhed. Hospitalsdirektør Seidelin mente ikke, at der var Grund til Ængstelse. Den Slags Forgiftninger var noget uafvendeligt - noget, der passerede en Gang imellem paa alle Hospitaler.

Offenlighoden kunde naturligvis ikke slaa sig til Taals med saadanne Udtalelser, og Direktør Seidelin lovede en Undersøgelse. 

"Social-Demokraten" henledte Opmærksomheden paa Slagter Kjærulff.

Nogle Dage efter oplyste vi, at det var Slagter Kiærulff, der havde Leverancen af Kød til Rigshospitalet. Og samtidig meddelte vi, at man fra en vis Side havde ladet os tilflyde den graverende Oplysning, at der leveredes Hospitalet 2. Klasses Kød som blaatstemplet. Vi havde en Samtale med Hr. Kiærulff, der selvfølgelig nægtede alt.

Og Hr. Hospitalsdirektør Seidelin kom Hr. Kjærulff til Hjælp. Overfor "Social-Demokraten"s Oplysninger udtalte Hr. Seidelin til "Nationaltidende":

Vi faar nuturligvis hver Dag frisk Kødforsyning, som specielt undersøges af Kvægtorvets Overdyrlæge, der er vor Tillidsmand. Om Kødets Kvalitet kan der saaledes ikke herske Tvivl.

Desværre for Hr. Seidelin - og ogsaa for de ham undergivne Patienter - viser det sig nu, at Hr. Seidelin var lidt for hurtig i Paadømmelsen af vore Oplysninger.

Den af Hr. Seidelin bebudede Undersøgelse hørte man senere intet mere til.

Samtale med Hospitalsdirektør Seidelin. - Har der været brugt falske Stempler?

Det var os heller ikke muligt under en Samtale, vi i Gaar havde med Hr. Hospitalsdirektør Seidelin, at erfare, hvad der var kommet ud af denne Undersøgelse.

Hospitalsdirektøren erklærede, at han slet ikke kunde tænke sig, at der var foretaget bedragerier med Kødet til Rigshospitalet.

"Hvorledes skulde det være gaaet til", siger Hr. Seidelin. "Kødet stemples to Gange. Første Gang af Overdyrlæge Rasmussen og derpaa atter specielt for Rigshospitalet -

"Af hvem?"

"Ja - ogsaa af Hr. Rasmussen. Men man maa dog gaa ud fra, at der derved er skabt al den Sikkerhed, man kan forlange for, at Kødet, vi faar, er absolut 1. Klasses. Hvis vi ikke kan stole paa det, naar der foreligger en saadan Dobbeltstempling, saa holder jo alting op. Man maa dog kunne stole paa de Mænd, der har denne Kontrol under sig. Men hvis der er foretaget bedragerier, saa kan det kun være sket ved - ikke alene at det sorte Stempel er skaaret væk, men der maa ogsaa ligefrem være blevet brugt falske første Klasses Stempler.

Vi faar nu se, hvad Undersøgelsen bringer frem. Foreløbig kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig nærmere om Sagen, da jeg jo intet kender til den - - .

"Men blev der i sin Tid foretaget Undersøgelser paa Grundlag af vore Meddelelser, specielt om Slagtermester Kjærulff?"

"Nej - det blev der ikke. Vi forhørte hos Køkkenpersonalet, om det Kød, man der modtog, havde 1. Klasses Stempel - og andet syntes jeg ikke, at vi havde at gøre - ".

Man er sikkert ikke tilbøjelig nu til at give Hospitalsdirektøren Ret i, at der ikke kunde foretages andet. Der var al mulig Grund til at foretage nærmere Undersøgelse af Slagtermester Kjærulffs Leverancer - og naar man har undladt det, forekommer det os, at Hospitalsdirektøren har paataget sig et meget stor Ansvar.

Ganske vist toges Leverancen nogen Tid efter fra Hr. KjæruIff, men efter Hospitalsdirektørens eget Udsagn var det af Grunde, der slet ikke vedrører Forgiftningerne.

Man maa med Interesse afvente, hvad der yderligere kommer frem i denne betydningsfulde Sag.

M-f.

Løslades Kiærulff? 

Fremdragelsen af Slagtermester Kiærulffs bedragerier vakte en saadan Opmærksomhed, at der i Løbet af Eftermiddagen i Gaar samlede sig en Del Mennesker udenfor Forretningen i Frederiksborggade. Det kom endogsaa til Optøjer, og Politiet maatte skride ind og lukke Forretningen.

Efter hvad vi erfarer, er der til Assessor Simonsen sket Henvendelse om at faa Slagtermesteren løsladt mod Kavtion, og det skal ikke være udelukket, at en saadan Løsladelse vi finde Sted efter Forhøret i Dag.

(Social-Demokraten 19. januar 1915.)

Kødskandalen. Den største skandale indenfor vort sundhedsvæsen igennem mange år.

Forgiftningstilfældene på Rigshospitalet skal undersøges meget nøje

Folk stimlede i Aftes sammen udenfor Kjærulffs Forretning i Frederiksborggade og indtog en truende Holdning. Personalet i Forretningen maatte tilsidst slukke og lukke, og Politivagt blev tilkaldt.

Afsløringen af de uhyggelige Kødbedragerier, som den 35. aarige Slagtermester Osvald Kjærulff, Frederiksborggade 22, har gjort sig skyldig i, vakte selvfølgelig den allerstørste Opsigt hele Byen over, ikke mindst fordi det netop skulde være ham, der havde gjort sig skyldig i noget saa gement.

Kjærulff eller "Lille Osvald" , som han jo kaldtes blandt Kolleger, var en af de mest kendte blandt Laugets yngste Mestre.

Han var tillige anset som en meget dygtig Forretningsmand, rask i Vendingen og altid paa Færde, hvor der var noget at tjene. En lystig Svend var han tillige, saa der var altid Liv og glade Dage, hvor "Lille Osvald" sad bænket.

For en 5-7 Aar siden overtog han Slagterforretningen i Frederiksborggade 22 efter sin Fader, som havde drevet den igennem mange Aar.

Da Sønnen kom til Styret, var der meget trange Kaar i Forretningen; siden da har han faaet den oparbejdet, saa den nu anses for at være en af yens bedste Slagterbutikker.

Ja, "Lille Osvald" satte ikke alene Fart i den gamle Forretning, han udvidede endog, stiftede Filialen i Jægersborg Allé og startede Eksport-Konservesfabrik, der fik Lokaler i Valby Svineslagteri, som han lejede, da det selv indstillede Bedriften.

Samtidig med dette betalte han endog en ret betydelig Gæld, der hvilede paa Forretningen, da han overtog den.

Overbetjent Schwenger ved 3. Kriminalkammer, der behandler Kødskandalen.

Som man heraf vil se, var den unge Kjærulff en dygtig Mand i sit Fag, og Grunden til hans Bedragerier er altsaa ikke at søge i Næringssorg eller Forretningstilbagegang; men ene og alene i en noget forvidt dreven Smartness som gør Affæren endnu mere graverende og uhyggelig. 

Affæren vækker den største Opsigt indenfor Sundhedspolitiet.

Det er ret ufatteligt, at Kjærulff troede, hans Falsknerier kunde spænde af, uden at blive opdagede en skønne Dag.

Man forstaar ikke rigtig, at en Mand, der har saa uhyggelige Ting paa sin Samvittighed, kan være saa naiv at anmelde to Mennesker for Tyveri, naar han var klar over, at de vidste Besked med hans Bedragerier. Han maatte jo nemlig vide, at det var ensbetydende med, at han selv kom i Fedtefadet.

Inden for vort Sundhedspoliti vakte Sagen straks den allerstørste Opsigt.

Det var allerede i Torsdags Kjærulff maatte give Møde i 3. Kammer hos Assessor Simonsen, og aldrig saa snart havde Assessoren fattet Mistanke, før Sundhedspolitiet fik Affæren overdraget til Undersøgelse.

- Det er den største Kødskandale, vi har haft gennem mange AarI sagde en Politimand til os, da vi forleden talte med ham om Affæren. - Og den Maade, hvorpaa Falsknerierne skal være lavede, gør det saa vanskeligt at komme til Bunds i det hele, sluttede Politimanden, der tilligemed sine Kolleger har arbejdet uafbrudt med Undersøgelserne siden i Torsdags.

Naar Politiet anser denne Kødskandale for saa slem, saa er det selvfølgelig ikke mindst, fordi Bedragerierne er udført mod en Institution som Rigshospitalet, hvortil Kjærulff jo havde Leveret Kød indtil i Efteraaret, da Slagtermester Arildsen, St. Kongensgade, fik den ved Licitationen.

Direktør Seidelin, Rigshospitalet.

Ved Siden af Sundhedspolitiets Undersøgelser, vil der finde en meget stor Vidneafhøring Sted af de Mennesker, som har været i Berøring med Kjærulff og hans Forretning, medens Bedragerierne har fundet Sted, og efter hvad vi fra sikker Kilde har erfaret, venter man endnu et Par Anholdelser i Affæren.

De skimlede Svinekroppe i Slagterkælderen.

Det ligger nu ca. 1½ Maaned tilbage i Tiden.

Da kom der en Aften en Slagteriarbejder op til os paa "Folkets Avis"s Redaktion. Han ville gerne fremsætte en Klage i Bladet, sagde han, over Slagtermester Kjærulff og om det Svineri, der fandt Sted ude i hans Lager i Valby.

Denne Mand havde været ansat en kortere Tid som Arbejder hos Kjærulff ved den Eksportfabrik, som han, da Krigen udbrød, havde indrettet i Valby Svineslagteri.

Imidlertid var han bleven afskediget, og nu vilde Manden altsaa hævne sig, og saa fortalte han, at Kjærulff havde liggende ca. 200 Svinekroppe derude i Slagteriets Kælder, og ikke en af disse var tjenlig til Menneskeføde.

De lugtede som Pesten, og flere Steder var Kroppene bedækket med Skimmel, saa man kunde kaste op, blot ved Synet af dem.

Kjærulff havde forsøgt at skille sig af med dem herhjemme; men det var selvfølgelig umuligt, og da en Agent for et tysk Flæskefirma havde set paa dem, betakkede ogsaa han sig.

Det turde han dog ikke byde sit Firma, og Kjærulff "brændte" da inde med hele Partiet, saafrernt det da ikke er bleven brugt til Pølsefabrikation, hvad Manden ikke kunde sige, da han blev afskediget forinden.

Foruden dette gav han os flere andre Beskrivelser af Forholdene derude, og de var sandelig ikke appetitlige.

Filialen i Charlottenlund.

Slagtermester Kjærulff ejer den store Ejendom "Jægersborghus", Jægersborg Allé 25 i Charlottenlund, hvor han har boet i mange Aar indtil for nogen Tid siden. Her har han endnu et Kødudsalg, der bestyres af Slagtersvend Petersen; men tiltrods for Mesterens Anholdelse er Forretningen stadig aaben, lige som Ordrup Politi endnu i Gaar ingen Underretning havde faaet af dets Kolleger i Kobenhavn eller af Kriminalretten; og man solgte lystigt, væk af det tilsyneladende lækre Kød.

- Denne Forretning er noget helt for sig selv, sagde dens Bestyrer i Gaar til os. Ganske vist bærer den Husets Ejers Navn, og den er ogsaa i økonomisk afhængig af Hr. Kjærulff ; men Kødet er godt

- Ja - men faar De da ikke noget Kød fra Hr. Kjærulff? 

- Joh - men det har altid været godt vort Kød - altid.

Samtale med Rigshospitalets Direktør Hr. Seidelin.

Foruden til Rigshospitalet havde Kjærulff ogsaa i de sidste Par Aar Leverancen til forskellige andre Statsinstitutioner, og Priserne paa Kødet var her den samme overalt, fastsat paa de forskellige Licitationer.

At nu Rigshospitalet i den Tid, Kjærulff har leveret det Kød, har haft et Par uhyggelige Forgiftningstilfælde, gør selvfølgelig, som tidligere omtalt, Affæren endnu mere uhyggelig.

Hvor Gang har Hospitalet iværksat en Undersøgelse; men det lykkedes aldrig at komme til Bunds i Begivenhederne, som saa eflerhnanden døde bort; ingen anede jo, at Hospitalet havde em samvittighedsløs Leverandør, der gav dem andre og daarligere Varer, end han maatte.

Hvor megen eller hvor lidt Skyld, der kan paalægges Kjærulff, vil nu ved en ny og grundig Undersøgelse sikkert komme for Dagens Lys.

Vi havde i Gaar en Samtale med Direktør Seidelin fra Rigshospitalet, og denne udtalte da følgende:

- Paa Forhaand maa jeg lige Dem, at jeg først i Dag gennem "Folkets Avis" er bleven bekendt med Affæren. De Forgiftningstilfælde, vi har haft, vil selvfølgelig nu blive meget grundigt undersøgte; men da vi her skal afhøre en 20-30 Vidner, kan det godt trække i Langdrag

Den Tanke har aldrig kunnet falde mig ind, at Slagtermester Kjærulff vilde indlade sig paa den Slags Ting. Han gjorde et udmærket Indtryk, og vi havde Tillid til ham, hvad jeg finder er en Nødvendighed i saadanne Forretningsforbindelser.

Han fik Leverancen paa den aarlige Licitation, og da det er faste Priser, han skal levere Kødet til, kan der altsa ikke være Tale om Bedrageri her paa dette Omrnade.

At han, saa har været saa samvittighedsløs at ville "tage" paa Varernes Kvalitet, ja det synes jeg er mere end forkasteligt.

Der findes ingen særlig Kontrol ved Afleveringen af Kødet.

Alt Kød, fortsætter Direktør Seidelin, som Hospitalet har Brug for, stemples ekstra af Overdyrlæge Rasmussen paa Kvægtorvet, og han afgør ogsaa, hvilket Kød der egner sig for os.

- Findes der ellers nogen særlig Kontrol ved Modtagelsen af Kødet herude paa Hospitalet? spørger vi.

- Nej, svarer Direktøren, det gør der i Grunden ikke. Det er Køkkenpersonalet, som tager imod Varerne, og udover det har vi ingen Kontrol!

- Mener Direktøren da, det kunde tænkes, at Køkkenpersonalet kunde tage fejl af Stemplerne eller muligvis slet ikke lægge Mærke til dem?

- Tja, - det ved jeg saamænd ikke; men det kunde vel nok tænkes, sluttede Hr. Seidelin, der nu i dem kommende Tid vil faa travlt med Undersøgelserne.

Hans Udtalelser synes imidlertid at være noget foruroligende; thi i Følge dem er der jo i Virkeligheden ingen som helst Kontrol ved Hospitalet, naar Kødet afleveres.

Vejen staar fuldstændig aaben for enhver Svindel, og det viser sig da ogsaa nu, at Vejen er bleven rigelig benyttet, trods Køkkenpersonalets Kontrol, der nærmest falder ind under det komiske.

Man maa efter dette kunne forlange af Hospitalet, at der indføres en effektiv Kontrol; thi Publikum kan ellers ike føle sig trygge over for Institutionen.

Slagterlaugets Oldermand, Slagtermester og Hotelejer Anders Jensen.

Naar Hospitalskedet udsøges paa Kvægtorvet.

Vi har endvidere haft en Samtale med Overdyrlæge Rasmussen, som har med Kødkontrollen at gøre paa selve Kvægtorvet.

Bedragerierne med Kodstemplerne maa være udførte efter, at Kroppene har forladt os, siger Hr. Rasmussen; thi herude er al Snyderi i saa Henseende udelukket.

Udtagelsen af Hospitalskødet finder Sted for at sikre de syge Mennesker det bedste af det bedste, paa dette Omraade ligger vor Bestilling, og her kan ingen Slagter løbe om Hjørner med os.

De Kroppe, vi udtager er selvfølgelig alle stemplede med 1. Klasses Stempel; men da det jo ikke er alt 1. Klasses Kød, som egner sig til syge Mennesker, saa udtager vi det, vi finder passende.

Kødkontrollens Stempel er jo nemlig kun et Sundhedsstempel; men det ekstra Stempel - i dette Tilfælde Rigshospitalets R. H. - som derefter bliver paastemplet Kødet, det er en Garanti for, at Kødet har den Alder og Størrelse som Hospitalet skal bruge.

Dette er i korte Træk den daglige Kontrol her paa Torvet og jeg kan i et og alt garantere for, at her har Kjærulff ingen Fiduser kunnet lave.

En Publikums-Demonstration i Frederiksborggade i Aftes.

Da Afsløringen af Falsknerierne naaede ud omkring i Byen, voksede der en Harme, der er let forstaaelig.

Intet er jo nemlig saa gement som at snyde paa Levnedsmidlernes Kvalitet, især hvor det gælder Mad til syge Mennesker.

Ved 5-Tiden havde der samlet sig flere Hundrede Mennesker udenfor Kjærulffs Forretning i Frederiksborggode, og de indtog efterhaanden en saa truende Holdning, at Politiet bød Forretningspersonalet lukke Forretningen.

Hvad Kjærulffs Koleger mener om Sagen

Kjærulff var som nævnt en af de yngre Slagtermestre, og det har derfor ikke vakt mindst Opsigt mellem hans Kollegers Kreds, at han nu er falden paa den Slags Ting.

Straks, da Affæren dukkede op, blev der da ogsaa fra flere Sider gjort alt for at dysse Sagen ned; men det siger sig selv, at et saadant Arbejde var haabløst.

Katastrofen var inde, og den kunde ikke forhindres.

Direktør Anders Jensen, som jo er Slagterlaugets Oldermand, udtaler sig om Affæren saaledes:

- Er denne Sag ikke pustet for stærkt op? Jeg tror det, og min Tro bestyrkes, naar jeg tænker paa, hvem der er Anmelder.

At Kjærulff var nødt til at levere daarligere Kød til Rigshospitalet for at faa Regnskabet til at balancere, tror jeg ikke: thi det er jo Mestrene selv, som bestemmer Priserne.

løvrigt tror jeg ogsaa, at Publikum nogen Grad overvurderer Forskellen mellem blaat og sort Stempel. Den er nu slet ikke saa stor; thi ofte kan man være uheldig med et godt Kreatur, saa det faar sort Stempel, hvorimod et virkeligt 2. Klasses Dyr udmærket godt kan faa blaat Stempel. Dette er noget, som enhver Slagter kan konstatere Rigtigheden af, og det synes jeg har sin Betydning for at skønne rigtigt i en Sag som denne.

Bliver Kjærulff løsladt i Dag mod Kavtion?

I Gaar var der intet Forhør i Sagen, udover at Rigshospitalets Økonom, Frk. Westergaard, var til Afhøring. Og hun udtalte da, at Kjærulff netop havde haft Kødleverancen paa det Tidspunkt, da Forgiftningstilfældes indtraf. Frk. Westergaard hævdede endvidere, at der altid havde været 2 Stempler paa det Kød, Hospitalet havde modtaget.

Havde Kjærulff nu leveret 2 Klasses Kød, maatte Stemplerne altsaa være falske.

I Dag vil der blive afholdt stort Forhør i Sagen, og Assessor Simonsen haaber da at naa til Bunds i den uappetitlige Affære.

Samtidigt vil det blive afgjort om Kjærulff kan blive løsladt mod en større Kavtion (10,000 Kr.), indtil der falder Dom; men der kan endnu ikke siges noget om Udsigterne her for.

Det er en Række kendte Slagtermestre, som har stillet Kavtionen.

Kjærulff selv tager sig Begivenheden meget nær. Han er dybt nedbøjet og sønderknust.

Black.

(Folkets Avis - København) 19. januar 1915

Kød-Skandalen.

Kjærulff blev ikke løsladt i Gaar, men Løsladelsen ventes igen i Dag.

Man havde som nævnt ventet, at Asscsaor Simonsen havde løsladt Slagtermester Kjærulff i Gaar Eftermiddag, naar Dagens Forhør var til Ende.

Det skete ikkel

Og - før en Gang i Eftermiddag vil Sagen næppe sære saa vidt fremskreden, at Assessoren vil kunne ophæve Arrestdekretet over ham.

Til Gengæld vil Løsladelsen saa foregaa uden Kaution, idet Retten ræsonnerer som saa, at det i og for sig er ganske latterligt at fordre Kaution af en Mand som Slagtermester Kjærulff. Han løber sikkert ingen Steder, dertil har han for meget om Ørerne.

Forhøret i Gaar trak meget længe ud, og først ved 6-Tiden var man færdig.

Der blev afhørt en Bunke Vidner, ligesom nogle af Kjærulffs Familie havde givet Møde for at udvirke hans Frigivelse.

Til Slut var den arresterede Mestersvend og Lærlingen Aage i Forhør, hvor de blev stillet overfor Slagtermesterens Forklaring.

(Folkets Avis - København 21. januar 1915.)

Frederik Riise: Frederiksborggade. Linnésgade gør ind til højre cirka midt i fotoet. Det var på dette hjørne Kjærulffs slagterforretning lå, indtil i hvert fald 1944. Så ældre mennesker kan muligvis huske forretningen. Kbhbilleder. Public Domain.

Kjærulff blev ganske rigtigt løsladt dagen efter. Mellem den 5. februar 1915 og 15 februar 1915 bragte Social-Demokraten næsten daglig reportager og interviews om sagen. Den 27. marts var der edsaflæggelse i retten efter at alle vidner var blevet afhørt, endda op til flere gange. Vidneudsagnene var ret graverende, men hverken Rigshospitalet eller Gardehusarkasernen foretog anmeldelse for bedrageri, hvorfor han ikke kunne blive dømt for sine mulige bedragerier af dårligt kød. 

I begyndelsen af maj 1915 gik sagen til politidirektøren. Han satte Kjærulff under tiltale for overtrædelse af straffelovens paragraffer om falsk og bedrageri. Ved landsretten blev han i november 1915 idømt 80 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Dommen gik videre til Højesteret og blev afgjort i starten af 1917. Her blev straffen skærpet fra 80 dages fængsel til 4 måneders fængsel (i Vestre Fængsel), og i modsætning til landsretten blev han dømt for samtlige forhold.

Faderen H. O. Kjærulff havde startet slagterforretningen i 1872 i Korsgade. Den var blevet overtaget af Osvald Kjærulff i 1908. Han overlod den i 1944 til sin søn, Arne Kjærulff (Danmarks ældste forretninger, 1950). Slagtermester Osvald Kjærulff boede privat Skovvang nr. 5, Ordrup. Den 29. juli 1922 kørte han på motorcykel i stærk fart ind i et tospændigt køretøj fra mejeriet "Enigheden". Han blev kørt på Rigshospitalet og blev rask efter et længere sygeleje.

Forretningen lå på hjørnet af Frederiksborggade og Linnesgade. 

Ærbødig Bøn til General-Postdirektionen.

Den ærede generalpostdirektions udmærkede virksomhed og sjældne takt for at imødekomme publikums ønsker lader indsenderen håbe at disse linjer ikke vil blive upåagtede.

Støj på gaden er vel et uundgåeligt onde for beboere af en hovedpassage i en stor stad. Ikke desto mindre ønsker sikkert mange af dem at befris fra unyttig eller overflødig støj, især når denne finder sted om natten.

Uden tvivl går det Kultorvets og Frederiksborggades beboere således med hensyn til den helsingoranske brevpostrytters øreskærende hornmusik både aften og især morgen på den tid da man endnu har adskilligt at sove. De som endelig vil vækkes tidligt, har desuden til sådant den bedste anledning i vægternes højst utidige banken på døre og vinduessprodser. Indsenderen ved vel ikke hvortil denne blæsen tjener, men tror den overflødig for en post som denne der hele året igennem må kunne gå og komme på minutten. Sker det for at avertere vagten, kan sådant jo ske i nærheden af porten ved et kort signal som skik er i andre kristne lande. Eller blæser han efter befaling udenfor nogen mands hus, kan det ske på samme måde, og i hvert tilfælde med halv tone som i nattens stilhed vil være stærk nok. Frygtende allerede at have været for vidtløftig, slutter indsenderen sin ærbødige p. m. og lever med flere i håbet om snart at befris fra denne øreskærende tuden!

(Politivennen nr. 1153, Løverdagen, den 3die Februar 1838. Side 73-74)

Til Vandvæsenet, Politiet og Brændeviinsbrænderen paa Hjørnet af Frederiksborggade og Kultorvet.

"Jeg kom da tids nok til at bo på Kultorvet"

Således sagde en god ven på hvis pande fortrædelighed og ærgrelse stod tydeligt malet ved min indtrædelse forleden hos ham.

Da jeg kendte ham og vidste at han var af et sangvinsk-kolerisk temperament, tog jeg roligt sæde i sofaen, stoppede en pibe og bad ham fortælle alle sine lidelser idet jeg håbede at de under fortællingen skulle opløse sig i intet.

Hans tale faldt da omtrent således: 

"Du ved at et glas frisk koldt vand er blevet en nødvendighed for mig, og at dette må være det første jeg regulerer min mave med om morgenen. Tænk dig da hvorledes jeg blev til mode da min karl den første morgen her på stedet bragte en tom karaffel og forkyndte mig at der ingen vandpost fandtes i gården og at der intet vand var i den offentlige post på torvet. Min vært sagde siden til mig at denne post er til stor ulempe for beboerne af de mange vandløse steder der på torvet meget ofte manglede vand, hvilket har sin grund dels i den mængde vand torvebøndernes heste kræver, dels i pumpens dårlige forfatning. Han tilføjede at han vel i de 9 år han havde boet på stedet havde haft lejlighed til at iagttage at pumperedskabet nu og da blev optaget og efterset, men at det kun varede meget kort før der atter var vandmangel. Samt at man af en hovedreparation foretaget for omtrent 5 år siden ikke havde sporet mere nytte. Manden havde ydermere den tro at det var rimeligt at en af torvets 2 brandpumper blev givet til assistance da man betalte en høj vandskat osv.osv. Men der står endnu de to fæle lange vandmænd med tilstoppede munde og giver os ikke en dråbe om vi så forsmægter af tørst. Hu, det er jo barbarisk!" 

"Siden åbnede jeg et vindue for at få noget frisk luft. Som du ved er min anden aldeles uundværlige fornødenhed.Men det varede ikke længe før stuen var opfyldt med en aldeles forpestet luft. Da jeg skulle undersøge årsagen til det, så jeg en vogn læsset med gødning holde neden for vinduet som jeg da straks måtte lukke og beholde lukke i flere timer. For så længe fandt køresvenden behag i at holde på dette sted. Hvor dette smukke læs kom fra, ved jeg ikke. Men stanken gav nok så meget til kende at indholdet var af den blanding som sædvanligvis udføres fra de steder her i byen hvor der holdes køer eller heste. Er det ikke skammeligt? Du kan tro jeg ønskede ret for et øjeblik at have været iklædt den velbekendte grønkravede røde kjole eller den blå med stjerne. Jeg skulle have vist den karl vintervejen. For det kan dog umuligt være tilladt således at forgifte luften der her i nabolaget ikke til nogen tid er af den bedste bonitet."

"Jo vist er det skammeligt," svarede jeg. "Men det er dog kun forbigående ubehageligheder, og du bor jo i øvrigt meget godt."

"Nå! Kan du kalde det en god bopæl hvor man midt i en hovedstad lider mangel på en drik vand, hvor man nødes til at indånde en forpestet luft og hvor den forbandede loftshejseapparater der ovre hos brændevinsmanden på hjørnet hvert øjeblik giver sig til at pibe og skrige så jammerligt og øreskærende at man umuligt kan holde tanker samlet ved sit arbejde, men må frygte for at ørehinden sprænges? Nys måtte jeg gå fra pulten. Nej, det er et afskyeligt sted! Og her skal jeg bo i det mindste ½ år. Det holder jeg aldrig ud!"

"Leve offentligheden, " svarede jeg da jeg mærkede at hidsigheden tiltog i stedet for at kølnes. "Alle disse ubehageligheder som du her beklager dig over, er jo af den beskaffenhed at de i sandhed ville blive afhjulpet når vedkommende gøres opmærksomme derpå. Såvel stadens vandvæsen som politiet har altid åbent øre for begrundede besværelser, og brændevinsbrænderen der ovre skal være en brav mand der vist vil give sin vinde den fornødne smørelse og ellers lade den efterse i sømmene, så meget mere som efterladenhed heri vil blive til hans egen skade ved forøget slid og måske afstedkomme sådanne ulykkelige tilfælde som hos hans kollega i Hellig Gertruds Stræde."

"Ja, du har min tro ret," udbrød den plagede og bad mig besørge det fornødne."Jeg ville virkelig befinde mig ret vel her når jeg kun kunne få vand og frisk luft, og så den fatale larm af det hejseapparat måtte ophøre," sagde han idet ansigtet kendeligt opklaredes. "Jeg ville endog da ikke bryde mig om min smukke svigerindes og mine niecers spot når de siger at jeg bor på Skidentorvet."

Som følge af ovenstående giver indsenderen sig ærbødigst den frihed at anholde om at den omtalte vandmangel på Kultorvet der er til megen ulempe for mange familier, måtte blive fjernet. Og at det må forbydes vogne læsset med gødning - alias blandingsgods - at "bæte" *) i flere timer på stadens gader eller torve. Også håber han at brændevinsbrænderen på hjørnet af Frederiksborggade og Kultorvet vil lade det omtalte loftshejseapparat efterse.

*) Jf Haandbog i Modersmaalet af J. C. Lange, København 1832.

(Politivennen nr. 1081, Løverdagen, den 17de September 1836. Side 601-606) 

Kultorvet i dag er radikalt anderledes end på Politivennens tid. Frederiksborggade rammer torvet fra venstre kant.

Redacteurens Anmærkning

"velbekendte grønkravede røde kjole eller den blå med stjerne" var hhv politiets og vægternes uniform og kendetegn.

En bekendtgørelse i Politivennen nr. 1084, 8. oktober 1836. side 657-658 oplyste at efter anken "har man ikke været generet af de møgvogne som før hyppigt tog stade der undertiden i flere timer ad gangen. Den slemme skærende lyd fra brændevinsbrænderens loftshejseapparat høres heller ikke mere. At brandpumper der er på torvet ikke er blevet åbnet for de mange vandmanglende beboere der omkring, har måske sin grund i at de yder brøndvand. Men kunne det ikke være ret brugeligt til de mange hestes vanding og til stænkning i Nørreports ravelin om sommeren? Selv til forskelligt brug i husholdningen er det jo anvendeligt." 

Uskik paa Kultorvet, i Frederiksborg- og Rosenborggaden.

Det er en slem uskik at bøndervognene på hele Kultorvet, Frederiksborg-, Rosenborggaden og på flere steder køres således sammen på torvedagene at man ofte må gå en lang omvej for at komme ind i et hus og at løse heste bindes ved korte og døre så at end ikke fortovet er frit. Det ville derfor vist være godt om en torvevægter fra den tid bønderne begynder at komme til torvs, var flittigt til stede allevegne og anviste ved hvert andet eller tredje hus så megen plads at et menneske i det mindste kan komme derigennem ind på fortovet.

(Politivennen nr. 1000, Løverdagen den 28de Februar 1835, s. 135-136)

Maler C. K.: Frederiksborggade og Kultorvet set gennem Nørreport. 1837. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Utilbørlig Gade-Spærring.

I de Kultorvet tilstødende gader især Frederiksborggade, finder en slem uorden sted ved at 2 til 3 rækker bøndervogne holder på begge sider af gaden, hvorved denne spærres for vogne som skal ud eller ind af Nørreport, ligesom også adgangen til husene derved gøres vanskelig. Når ligvogne med følge skal passere Frederiksborggade og ikke er ledsagede af politibetjente, ser man tit at de må holde indtil der er gjort plads for at de kan komme forbi. At bonden ikke bør tvinges til at tage ind i en gæstgivergård mens han forretter sine byærinder, synes udenfor al tvivl, men at lade hestene forspændte for vognen fædres af foderkisten, eller spændte fra vognen tage deres forder af denne eller en deri hensat balje, er vist en uorden. Sådanne vogne synes bekvemmest at kunne hnevises til Skidentorvet og Hauser Plads hvor de ikke var nogen i vejen.

(Politivennen nr. 857, Løverdagen den 2den juni 1832, s. 374-375).

Heinrich Gustav Ferdinand Holm (1803-1861): Kultorvet og Nørreport 1856. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Anmodning til Bestyrerne ved Ladegaards-Fabriken.

Direktionen for ovennævnte stiftelse vil gøre sig hovedstadens indbyggere meget forbundet ved at nægte tilladelse til de mandlige og kvindelige personer der arbejder der, til at gå ud af hospitalet på egen hånd. Man kan uden for Nørreport og i visse af stadens gader ikke være sikker på at blive overvældet med de groveste skældsord af disse personer, når disse intet får ud af et tryglende overhæng.

Frederiksborggades og Kultorvets beboere plages især af disse væsner. De hjemsøger enhver butik, trygler og overøser enhver der ikke føjer deres ønsker, med de skammeligste skældsord. Og det ikke alene inden i selve butikken, de forsætter endog deres velsignelses- eller rettere forbandelsesønsker efter at de er kommet ud på gaden, hvilket ikke sjældent afstedkommer opløb og andre fæle optrin. 

Således var der søndag den 2. juli et slemt slagsmål i Frederiksborggade mellem 4 af disse skabninger der havde anvendt deres om dagen sammentiggede skillinger til at skaffe sig en reglementeret rus. Og lignende scener foregår næsten hver helligdags eftermiddag, mens man tillige har det ubehagelig syn at se en del af deres medstuderende ligge på fortovene for at sove den ud, og det meget ofte i højst uanstændige stillinger.

Anmelderen nærer det håb at et muligt antaget medlidenhedsprincip ikke vil lægge hindringer i vejen for at standse sådanne uordener. For som bekendt tåler denne menneskeklasse kun lidt frihed.

(Politivennen nr. 551. Løverdagen den 22de Juli 1826, s. 476-477)

Ladegårdslemmer på Åboulevarden med koste på vej til byen for at feje gader. Tegning af P. Klæstrup, 1880. Københavns Museum.

Uorden i Frederiksborggade.

Kan det være rigtigt at Frederiksborggade næsten er spærret med bøndervogne for det meste hver formiddag når soldaterne eller rekrutterne kommer ind fra deres øvelser, således at disse, nemlig soldaterne, med megen besvær næppe kan komme igennem gaden. Havde dette været tilfældet før i tiden, ville de kommanderende officerer vist selv have fået vognene skaffet af vejen på en eller anden måde. Men da det nu synes som at de militæres beskedenhed går for vidt, efter hvad anmelderen har været øjenvidne til, troede man at politiet som vist ikke kan være uvidende om fornævnte Frederiksborggades spærring, især mandag og torsdag ville have henvendt deres opmærksomhed på det og sørget for fri passage gennem nævnte gade, såvel for de militære som for andre der skal passere samme. 

I andet fald som vel ikke er så aldeles rigtigt, måtte den kommanderende officer selv skaffe gadens midte fri for vogne således at den kommando der hører under ham, kan passere uhindret igennem. Dog var det måske mere rigtigt at sådant blev anmeldt af officeren til stadens højeste respektive kommandant for gennem politiet at se denne vist ikke ubetydelige uorden forebygget. Og man må forundre sig over at sådant ikke allerede for længst er sket. Havde anmelderen af dette været officer, ville han vist ikke have tiet så længe.

(Politivennen nr. 454. Løverdagen den 11te September 1824, s. 9137-9139)

Forslag til at forhindre visse Gaders Spærring af Bøndervogne.

Er det ikke aldeles urigtigt og utilladeligt at bønderne med deres vogne holder på torvedagene helt gennem Frederiksberggade og Vestergade, samt Frederiksborggade ved Nørreport, og derved ikke alene hindrer, men endog til sine tider aldeles stopper passagen for rejsende og andre som har færdsel gennem disse gader, ja endog ofte står hestene som fraspændes vognene, ind på fortovet så at samme ikke uden fare kan passeres, hvilket er meget ubehageligt, allerhelst når betragtes at en sådan holden af fraspændte vogne alene sigter til fortjeneste for kældermændene og deres karle, da enhver bonde for en sådan holden, må betale karlen nogle skillinger der dog ikke er mindre end 4 skilling, og som altså udgør en betydelig løn for en karl når man endog kun regner 24 skilling pr ugen der, dog nok er det allerringeste.

En sådan holden ved kælderen giver bonden stor lejlighed til at suppe og drikke i kælderen, ja ofte mere end han kan tåle, og således har kældermanden dobbelt fortjeneste, nemlig stærkere afhændelse af hans varer og karlen for at lunte.

Indsenderen heraf som flere gange til vogns har haft vanskelighed ved at køre igennem førnævnte gader, især på torvedagene, har endog med egne øjne set bønder komme så beskænkede op fra kælderen at de ikke selv har kunnet stige på vognen. I den anledning forslås herved om ikke det såkaldte hestetorv ved Vesterport siden hestehandelen nu er flyttet uden for porten, og Skidentorvet ved Nørreport, samt Hauser Plads nu kunne bestemmes til en holdeplads for de bøndervogne som ikke kan rummes enten i gæstgivergården eller hos de handlende, og at det ganske og aldeles måtte forbydes kældermændene især i førnævnte gader, at lade holde fraspændte vogne på gaden uden for deres bopæl. Men at samme straks kørte bort og hen på ovennævnte steder når de har aftorvet. På før omtalte holdepladser kunne af politiet ansættes en eller flere opsynsmænd der kunne være bønderne behjælpelige til at spænde fra og for, og være ansvarlige til hvad der var på vognene, imod at denne betjent fik det samme af bonden som kældermandens karle, imod at de skaffede hestene vand og foder etc., da det må formodes at en sådan betaling ville blive en passende belønning for en simpel karl eller betjent, helst på torvedagene. Det følger af sig selv at en sådan opsigtskarl måtte være forsynet med skilt eller uniform så at bønderne kunne kende og vide at henvende sig til den rette, ligesom han ofså måske kunne forsynes med blotte numre som kunne afgives til bonden når han til ham afleverede sine heste og vogne til opsigt.

(Politivennen nr. 413. Løverdagen den 29de November 1823, s. 6683-6686)

Et par Ord om nogle paa Fortougene udgaaende Plankeværker.

Til uordener kan vel med rimelighed henregnes de plankeværker som nu i adskillige år har spærret passagen på fortovene uden for nogle ubebyggede pladser. Således ser man et plankeværk på Skidentorvet mellem Fiolstræde og volden, ligeledes et i Frederiksborggade ved Nørreport som begge har stået i adskillige år uden at man kan spore nogen begyndelse til bygning. Byggepladsen nr. 230 på Nørregade har ligeledes for et år eller længere siden fået en sådan indhegning uden at nogen bygning er begyndt. I Skidenstræde er 2 pladser på samme måde indplanket og har således stået i en del år. Det ene udmærker sig i særdeleshed da det ikke alene indtager fortovet, men endog et stykke af gaden.

Da nu sådanne udstående plankeværker ikke alene tvinger fodgængerne til at gå i skarnet på gaden, men endog tilføjer naboerne stor skade i deres lovlige ernæring, især dem som har åbne butikker da man ikke uden med største møje kan opdage om nogen handlende bor i krogen ved et så langt udstående plankeværk, var det at ønske at ejerne af disse pladser blev pålagt at indflytte deres plankeværker i lige linje med husene, indtil de engang vil bygge forhusbygning.

(Politivennen nr. 36, Løverdagen den 7. september 1816, s. 551-553)

Uorden paa Kultorvet og deromkring.

Det sker meget ofte at kulsviervognene om onsdagene og lørdagene så aldeles spærrer Kultorvet og Frederiksborggade at man ikke uden med stor vanskelighed og mange omstændigheder kan få en vogn trængt ind gennem disse forskansninger. Der er vel ingen dag at der jo køres 3 til 4 lig, ofte endog flere, ud af Nørreport. Desuden er som hver mand ved passagen meget stærk derigennem om sommeren da den fører til landets yndigste egne. Skulle det da ikke kunne lade sig gøre at sætte noget stærkere opsyn på de dage til at have øje med at vejen aldrig blev spærret, men at i det mindste altid så meget rum blev tilbage at en vogn uhindret kunne passere? Jeg er overbevist om at det blot behøves at gøre opmærksom på det for at få denne uorden hævet.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 161, 16 Maj 1801, s. 2569)

Varsko i Frederiksborggade.

Langs ud over fortovet for nr. 93 ligger et farligt højt rendetræ som enhver må tage sig i agt for. Det er så meget mere at ønske at husejeren ville hjælpe herpå, da gaden gemenlig er spærret så at folk nødes op på fortovet. NB Hvad er årsagen til at Frederiksborggades usle fortov ikke gøres bredere, ikke får fortovssten, da afsidesliggende gader på Christianshavn og selv vejene uden for byen får dem?

(Politivennen 1798, Hæfte 2, Nr. 15, s. 234. [Estimeret dato: 3. august 1798])