11 september 2014

Uorden paa Kultorvet og deromkring.

Det sker meget ofte at kulsviervognene om onsdagene og lørdagene så aldeles spærrer Kultorvet og Frederiksborggade at man ikke uden med stor vanskelighed og mange omstændigheder kan få en vogn trængt ind gennem disse forskansninger. Der er vel ingen dag at der jo køres 3 til 4 lig, ofte endog flere, ud af Nørreport. Desuden er som hver mand ved passagen meget stærk derigennem om sommeren da den fører til landets yndigste egne. Skulle det da ikke kunne lade sig gøre at sætte noget stærkere opsyn på de dage til at have øje med at vejen aldrig blev spærret, men at i det mindste altid så meget rum blev tilbage at en vogn uhindret kunne passere? Jeg er overbevist om at det blot behøves at gøre opmærksom på det for at få denne uorden hævet.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 161, 16 Maj 1801, s. 2569)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar