Syerskernes Levevilkaar. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Syerskernes Levevilkaar.

Det er en af alle anerkendt sætning, at et Menneske, der kan og vil arbejde ogsaa bør kunne leve af sit Arbejdes Udbytte. Selv de mest forstokkede Højreblade erkender i al Fald paa Papiret, at det er usunde Forhold, naar Arbejdet ikke kan give dets Udøver det nødvendige til at opholde Livet. Det er naturligvis Uenigheden om, hvor meget der hører til det nødvendige, der vil aind tvistes om, hvad der skal forstaas ved at leve. Kapitalisten med de 5000 Kr i aarlig Indtægt vil daarlig indrømme, at Arbejderen ikke kan leve af lige saa mange Hundreder, men derimod vil han altid vande paa, at selv den ubetydeligste Nedgang i hans Indtægter vil for ham betyde den rene Nødstilstand.

En Mand i en af vore smaa Provinsbyer erklærede saaledes paa et Møde, at hans Indtægter umulig kunde forslaa til Middagsmad hver Dag, skønt Gud og hver Mand vidste bestemt, at Mandens Embede var lønnet med 5500 Kr. aarlig. For at Læserne dog ikke skal tro, at han var helt gal, skynder vi os at tilføje, at Manden var Præst, og disse kære Medborgere har jo almindeligvis ikke stor Forstand paa denne Verdens Goder.

Men nok herom. I al Almindelighed erkender enhver, at en Arbejder er sin Løn værd, og at denne Løn ogsaa maa være saa stor, at han kan spise sig mæt.

Men vi har her i Byen en ikke saa ganske lille Klasse, endda oven i Købet faglærte Arbejdere, paa hvem denne almindelig anerkendte Regel ikke passer, og for hvem der indtil den aller sidste Tid slet ikke har var været gjort en Smule for at faa den til at passe.

Denne Klasse er Syerskerne.

Den herværende "Syerskernes Fagforening" har meget fornyligt begyndt sin Virksomhed med at indsamle og skematisk bearbejde alle de Oplysninger, der angaar Arbejdernes Virksomhed paa Systuerne her i Byen, og de Resultater, som man ad denne aldeles paalidelige Vej har opnaaet, er saa mørke for Fagets Udøvere, at det vilde være Galmandsværk at begynde at skrive om dct. hvis man ikke kunde vedlægge det skrevne med de statistiske Tal. Der er simpelthen ingen, der vilde tro det skrevne.

Der er her i Horsens, saa vidt det har kunnet oplyses, 52 Systuer, hvor der benyttes Lønarbejdere som Medhjælp i et Antal fra 1 til 12 paa hvert Sted. Ialt er der 193 lønnede Syersker beskæftiget paa Systuerne og i dermed beslægtede Brancher, f. Eks. Trikotagesyning. Den ugentlige Løn for disse har i de sidste 4 Uger bevæget sig mellem 3 og K Kr. i Gennemsnit, naturligvis paa egen Kost og Logi Det viser sig endvidere, at de største Forretninger er de daarligste Arbejdsgivere, og at det fineste Arbejde, det, hvorved der særlig skal anvendes Paapasselighed, og til hvis Udførelse der hører mest Øvelse, er det, hvorved der tjenes den mindste Løn.

I Sandhed hyggelige Forhold. En Pige, der for at undgaa det kvindelige Tyendes retløse Stilling, og for at uddanne sig til en Gang i Tiden at kunne tjene et lille Bidrag til sit vordende Hjems Fornødenheder, lærer at sy, og naar hun saa er udlært, kan hun ikke paa langt nær tjene til den bare Føde; om Klæder kan der slet ikke være tale. Hun opdager snart, at hun er endnu strammere bundet af Sult, end hun hidtil har været af Tyendeloven. Arbejdstiden er i de fleste Forretninger 10 Timer, og allerede dette er en altfor urimelig lang Tiv for en ung Pige at sidde i en sundhedsfarlig bøjet Stilling over en Symaskine.

Men Syersken slipper ikke dermed. Paa de travle Tider vanker der Overarbejde - vel at mærke naar man undtager et Par Forretninger - men Overarbejdspenge, [½ linje ulæselig] mange Eksempler paa at [1/3 linje ulæselig] arbejde har været trukket ud imod Kl. 1 a 2. 

Man tænke sig et voksent menneske efter udstaaet Læretid arbejde 60 Timer ugentlig, med Udsigt til aldeles ubegrændset og ubetalt Overarbejdstid, for en Ugeløn af 3-6 Kr. eller med andre Ord fra 5 til 10 Øre i Timen.

Fakta er, at ingen Syerske i Horsens - naar undtages Førstesyerskerne og Direktricerne i de store Forretninger, kan fode og klæde sig selv med sine Hænders Gærning.

(Fredericia Social-Demokrat 19. juni 1899)

Ny Synagoge i Horsens. (Efterskrift til Politivennen)

Den nye Synagoge i Horsens. Da den jødiske Menighed i Horsens hidtil kun havde havt leiede og mindre bekvemme Localer til Bedehuus, fik den, hedder det i "Horsens Avis". i Aaret 1865 efter given Anledning fra Uhrmager M. J. Levys Side af den der i Byen fødte, men senere til Kjøbenhavn overflyttede Grosserer Zander J. Levy Tilsagn om tusinde Rd. som Bidrag til Opførelsen af et Bedehuus. Da Sidstnævnte imidlertid kort efter afgik ved Døden, og der intet Skriftligt forefandtes desangaaende, vare samtlige Arvinger desuagtet strax beredvillige til at efterkomme den Afdødes dem ikke ubekendte mundtlige Tilsagn, og den lovede Capital blev derpaa indbetalt til Samfundets Kasse. Da denne Kapital imidlertid var utilstrækkelig til Opførelsen af et Bedehuus, besluttede den afdødes i Horsens boende 4 Sødskende, Kjøbmand Z. J. Levy, Hr. M. J. Levy samt Frøkenerne Frederikke og Goldeline Levy, at overtage Opførelsen af Samme, til Minde om deres heri Byen afgangene Forældre, hvilken smukke Beslutning de strax satte i Værk. I Farvergaden kjøbtes en Grund, og efter Civilingenieur J. Clausens Tegning en Plan opførtes i Sommerens Løb en smuk Bygning i ovenomtalte Øiemed. Bygningen, der bestaaer af 2 Etager med et fremspringende Parti, i hvilket Indgangen til bedesalen findes, er opført i en særdeles smuk orientalsk Stiil. Hele øverste Etage er indrettet til Bedesal, medens nederste Etage er bestemt til Fribolig for Menighedens Kirkebetjent. Udvendig over Indgangen har Menigheden ladet indsætte en sort Marmortavle der bærer følgende Inscription: "Til Guds Ære og hans Navns Forherligelse, til Minde om dens hedengangne Forældre Isaac og Jeannette Levy, opførte i Aaret 1867 de fem Sødskende Zacharias, Moses, Zander, Frederikke og Goldeline Levy dette Bedehuus, som de ved Gavebrev af 1ste November 1867 skjænkede det mosaiske Troessamfund i Horsens Kjøbstad, der i taknemmelig Paaskjønnelse heraf opsatte denne Tavle". Indvendig over Indgangsdøren til Bedesalen læses: "Opført i Aaret 1867 i Kong Christian den Niendes fjerde Regjeringsaar". Bedesalens indvendige Udstyrelse og Forskjønnelse er luxurieus og særdeles smagfuld, saa at det Hele gjør Bygmesteren megen Ære. Til Udstyrelsen, der tildeels er bestridt ved frivillige Bidrag af Menighedens Medlemmer, have Z. J. Levy og Brødrene M. J. Levy end yderligere bidraget ikke saa Lidet. Nogle udenfor Menigheden Staaende, af hvilke imidlertid de Fleste ere udgaaede fra den, have skjænket tildeels kostbare Gjenstande. Bekostningen ved selve Bygningens Opførelse udgjør omtrent 8000 Rd., hvori ogsaa er indbefattet den indkjøbte Grund. Det under lste Novbr. f. A udstedte Gavebrev til Menigheden indeholder den Bestemmelse, at Bygningen, i Tilfælde af, at den mosaiske Menighed enten skulde opløses, eller man ikke vilde benytte Bygningen efter dens Bestemmelse skal overgaae til at være en Stiftelse for værdige Trængende af Horsens under Communalbestyrelsens Bestyrelse Den høitidelige Indvielse, der skulde være foretagen af Overrabbineren, Dr. Wolff, blev forhindret paa Grund af Vinteren, men paa den til Indvielsen bestemte Dags Aften (den 21de Decbr.) blev Bedesalen imidlertid tagen i Brug med en høitidelig Gudtjeneste, til hvilken hele Menighedens saavel ældre som yngre Medlemmer havde indfundet sig. Om Aftenen blev der, som en smuk Slutsteen paa Høitideligheden, ved tvende Medlemmer overrakt de ovennævnte fire Sødskende en Taksigelsesadresse fra Menigheden.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. januar 1868)

Synagogen i Farvergade 6 blev indviet d. 27. december 1867. På artiklens udgivelsestidspunkt levede 41 procent af alle landets jøder i provinsen. De knap 1600 daværende danske jøder bragte bl. a. den seneste mode til købstæderne og den nyeste teknologi til et landbrug i hastig udvikling. Fredericia, Randers og Aalborg havde større jødiske befolkningsgrupper med egne synagoger. Der var jødiske slagtere, bagere, møbel- og spritfabrikanter, men typisk arbejdede danske jøder inden for handel, hvor de benyttede sig af deres internationale forretningsforbindelser. De adskilte sig mest gennem fremmedklingende efternavne, deres religiøse handlinger, deres gang i synagogerne, og ved at de blev begravet på jødiske begravelsespladser. Mod slutningen af 1800-tallet trak mange ligesom andre til København. I dag er der bevaret synagoger uden for København i Faaborg og Horsens. Synagogen  blev brugt indtil 1897 og overgik derefter til "De fem Søskende Levys Stiftelse" (der var kun fire, samt den dengang afdøde brør Zander Levy).

Civilingeniøren Jens Christian Clausen (1835-1886) var uddannet i Nordtyskland, og havde boet siden 1859 i Horsens. Udover hans historicistiske synagoge stod han bag adskillige andre bygninger i Horsens, bl. a. Arbejdernes Byggeforenings 5 bygninger (1876). Han var medstifter af Arbejderforeningen, Arbejdernes Byggeforening samt Håndværkerbanken i 1871

Tobaksavl i Danmark. (Efterskrift til Politivennen)

 Aalborg, den 1ste September

- - -

- Man har tidligere her ved Byen gjort Forsøg med Tobaksavl, men dengang kun i det Mindre og af en Enkelt. Iaar derimod have begge de herværende Tobaksfabricanter formaaet flere Avlsbrugere til at lægge sig efter Dyrkningen af Tobak, og uagtet den mindre heldige Sommer synes denne dog at være lykket ret godt. Som Exempel herpaa kan anføres, at der for nogle Dage siden, ved den første Høst eller Afknækning af Blade, af en Avlsbruger alene blev leveret imellem 4- og 5000 Pd. i raae Blade. Til disses Veiring eller Tørring er der af Tobaksfabr. Fr. Obel jun. tæt østen for Byen opført en aaben Bygning, hvor Mange finde Beskjæftigelse ved at trække de afplukkede Blade paa Snore, som da ophænges i Bygningen. Det er at haabe, at Dyrkningen af Tobak her ved Byen dennegang vil blive af længere Varighed og naae en større Fuldkommenhed end tidligere, hvilket er saa meget rimeligere, naar man veed, at der for hvert Pund af den indførte Tobak nu betales en Toldafgift af ikke mindre end ca. 7 sk., saa der altsaa finder en ganske anseelig Besparelse Sted ved Anvendelsen af den her dyrkede Tobak.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. september 1865).

C. W. Obel havde en tobaksfabrik i Aalborg 1787-1971, Klostertorvet. Desuden fandtes Cohen og Kjær 1825-1885, Bispensgade 2-4. Frederik Christian Obel (1832-1913) var efterkommer til Winther Obel som lagde navn til fabrikken.

Tobaksavl i Danmark. Da Prisen paa Tobakker siden den amerikanske Krig er stegen omtrent til det Dobbelte, og Tolden her for Øieblikket er over det Firedobbelte af den tidligere, maa det vistnok undre Enhver, at vore Landmænd ikke forsøge sig i Tobaksavlen. Taler man til En og Anden derom, faaer man sædvanlig det Svar, at Jordbunden her ikke egner sig dertil; men dette er neppe Tilfældet, thi i Skaane, hvor Jordbunden paa ingen Maade er bedre end her, avles der en betydelig Mængde Tobak og paa de Steder, hvor den passes og pleies med den fornødne Omhu, en meget god Tobak. Ved Fredericia dyrkedes tidligere af den derværende reformeerte Menighed en stor Mængde Tobak, men denne Avling er i de senere Aaringer taget betydelig af. Paa de Marker omkring Byen, hvor man tidligere plantede Tobak, seer man nu Korn, uagtet det er en kjendt Sag, at Tobaksdyrkningen lønner sig udmærket. Rundt om i Holland og i Tydskland dyrkes Tobak med stor Fordeel, ja, der er i Tydskland, især i Pfalz, hele Landstrækninger, hvor Befolkningen ene og alene lever af Tobaksdyrkningen. Ifølge "Aalborg Stiftstidende" have Tobaksfabrikanterne i Aalborg iaar formaaet nogle Landmænd til at lægge sig efter Tobaksdyrkningen, hvilket skal være lykkedes saa godt, at en Enkelt af dem skal have høstet 4-5000 Pd. raae Blade, der nu ville blive lagte til Svedning og Tørring i et af Tobaksfabrikant Obel oprettet Etablissement tæt udenfor Aalborg. For at imidlertid Tobakken skal opnaae saa stor Godhed, som vor Jordbund og Klima tillade, saa den dyrkes med Kjendskab og stor Omhu. Især er det nødvendigt, at den dyrkes i større Partier, at Svedningen foregaaer paa selve Stedet, og at der indrettes de nødvendige Tørrehuse. Grunden til, at den svenske Tobak ikke er saa god, ligger ene og alene deri, at den dyrkes af mindre Ejendomsbesiddere, som bringe den paa Torvet som anden Sæd, og først saa underkastes den af Fabrikanterne den fornødne Behandling. Det glæder os derfor at erfare, at en Mand, der er kyndig i Faget, til Vinter agter at forsøge Dannelsen af et Aktieselskab for Dyrkning af Tobak hertillands.

(Folkets Avis - København 14. september 1865)

Tobaksavl. Fra Horsens skrives den 26de September i Byens Av.: Den høie Told paa Tobak, der nu omtrent er det Fiirdobbelte af den tidligere, har bevirket, at man paa flere Steder, hvor Tobak ikke før er bleven dyrket, nu har lagt sig derefter. Dette har saaledes været Tilfældet i Aalborg, hvorfra det fremhæves i Bladene, at en Enkelt har høstet 4-5000 Pd. raa Tobak. Dette er imidlertid for Intet at regne mod hvad der iaar er avlet her ved Horsens, hvor Tobakken lykkes særdeles godt, og hvor Tobaksavlen har været dreven i umindelige Tider af den herværende bekjendte Tobaksfabrik, der i mange Aar har drevet sine Forretninger under Firma "Bønnelyckes Enkes Tobaksfabrik". Denne har iaar avlet c. 566,666 Pd. raa Tobak eller i tørret Tilstand c. 40,000 Pd., og desuden er der af Andre ligeledes paa Byens Marker avlet et lignende Qvantum. Rigtignok har Tobakken ingensinde været dyrket her ved Byen i et saadant Omfang som iaar, men dog har i adskillige Aar ogsaa Andre, end netop selve Tobaksfabriken, lagt sig derefter, da det lønner sig ganske godt.

(Sjællands-Posten (Ringsted) 28. september 1865).

1869 blev der dyrket tobak ved Middelfart (Vejlby sogn). I 1872 havde toldvæsnet fået øjne for tobaksavlen, og ønskede en produktionsafgift for indenlandsk tobaksavl og roesukkerproduktion, bajersk øl m.m. 

I Horsens var Mads Bønnelycke startet 1793 som tobaksspinder. Efter 1843 hvor Hagemann havde købt fabrikken og kørt den i sænk 1848, blev den overtaget af lokale borgere under navnet M. Bønnelyckes Tobaksfabrik. I 1868 likviderede M. Bønnelyckes Tobaksfabrik der blev overtaget og fortsat af tobaksfabrikant C. Anderskou. under andre navne fortsatte fabrikken til 1894.

Tobaksdyrkningen i Danmark. Ifølge Oplysninger, der ere blevne indhentede af Finantsministeriet, var der i 1860 i Odense, Svendborg, Vejle og Aarhus Amter beplantet med Tobak et Areal af omtrent 261 Tdr. Land, som gav et Udbytte af henimod 400,000 Pd. Heraf falder den langt overvejende Del paa Fredericia og dennes Bymarker, idet der af hele det nævnte Areal kommer ca. 154 Tdr. Land med et Udbytte af ca. 250,000 Pd, paa denne Del af Landet. Derefter fandt den største Dyrkning Sted i Veilby Sogn i Odense Amt (ca. 58 Tdr. Land med et Udbytte af 70,000 Pr.) og paa Horsens Bymark, hvor ca. 90 Tdr. Land vare beplantede med Tobak og gav et Udbytte af ca. 54,000 Pd. Forøvrigt fandt Tobaksavl væsenlig kun Sted forsøgsvis eller til eget Brug paa Smaalodder, nærmest af Husmænd. Den Tobak, der dyrkes i Kjøbenhavn, er næsten udelukkende brasiliansk og brandenborgsk, og Prisen paa den har varieret fra 7 Rd. 48 sk til 10 Rd. pr. 100 Pd. Hvad det kvantitative Udbytte af Tobaksavlen i det nævnte Aar angaaer (i Gjennemsnit 1,520 Pd. pr. Td. Land), svarer det omtrent til Gjennemsnitsudbyttet i Baden og i Egnen omkring Magdeburg, men det maa herved bemærkes, al den hertillands dyrkede Tobak er af en overordenlig simpel Beskaffenhed, der staaer ikke lidt under de paa de nævnte Steder dyrkede Sorter cg langt under de simplere Sorter hollandsk Tobak, hvilket synes at have væsenlig Betydning med Hensyn til Udbyttemængden. Ved Forsøg, der ere blevne anstillede i 9 Aar paa Landbohøjskolen med Dyrkning af finere Tobak, har Udbyttet saaledes ikke været lidt ringere end Gjennemsnitsudbyttet af den simple Tobak paa de øvrige Steder her i Landet (kun ca. 1200 Pd. pr. Td. L.) Hvor ringe Beskaffenheden af den her almindelig dyrkede Tobak maa være, sees bedst, naar man sammenligner Prisen paa den 7 Rd 48 sk pr. 100 Pd.) med Tolden paa fremmed Tobak, som udgjør 7 Rd. 28 Sk. pr. 100 Pd., og den anvendes derfor ogsaa kun til de simpleste Sorter Røgtobak og Cigarer. Af det Anførte vil det fremgaa, at Tobaksdyrkningen ikke kan siges at have nogen stor Betydning hertillands for Øjeblikket - hele det i 1809 avlede Kvantum Tobak udgjorde kun ca. 7 pCt. af den i dette Aar her i Landet brugte Tobak - , og om den overhovedet nogensinde vil faa del, er vistnok meget tvivlsomt, da de finere og kostbarere Tobakssorter neppe ville kunne trives i vort Klima, men paa den anden Side kan det ikke nægtes, at denne Anvendelse af Jorden, der selv under de nuværende Forhold giver et ingenlunde daarligt Udbytte (Bruttoindtægten pr. Td. Land udgjorde saaledes i 1869 ca. 150 Rd.). egner sig særdeles godt for Smaalodder, der kunne underkastes en meget omhyggelig Behandling, og det vilde derfor næppe være rigtigt at forbyde Tobaksavl her i Landet og samtidig forhøje Tobakstolden, som man har gjort i England, hvorimod det selvfølgelig vilde være rigtigere at beskatte denne Produktion, paa hvilken der ellers vilde blive sat en altfor stor Præmie.

(Thisted Amtsavis 4. juni 1872).

Kvistkammertyven Tofte (8): Domfældelse og Henrettelse. 1865. (Efterskrift til Politivennen)

De øvrige afsnit i denne serie kan findes med søgningen Kvistkammertyven.

"Qvistkammertyven", Peter Ludvig Thorvald Tofte, der ved Kriminal- og Politiretten, den 17de Februar for attenteret Mord er dømt til at have sit Liv forbrudt, er født paa den kongl. Fødselsstiftelse den 18de Marts 1839, uden at hans Forældre ere angivne. Fra sin spæde Alder var han, der ikke har kjendt disse, i Pleie hos en Skomager her i Staden og kom efter sin Konfirmation i Blikkenslagerlære og senere hos en Jernstøber i 1 Aar til Dec. 1857. For at have stjaalet forskjellige til c 17 Rd. vurderede Gjenstande, blev han den 7de Febr. 1857 dømt efter Frdn. af 11te April 1840 § 29 til at straffes med 25 Rottingslag. Den 29de Mai 1858 anholdtes han paa Klampenborg, hvor han var antagen som Opvarter, og blev under den derefter indledede Undersøgelse overbeviist at have giort sig skyldig i en betydelig Mængde for Størstedelen fuldbragte Tyverier, der paa nogle faa nær havde været forbundne med Indbrud om Dagen, og hvorved blev bortstjaalet Gjenstande til en Værdi af henimod 700 Rd. Ved Dom af 4de Januar 1859 blev han anseet efter samme Forordnings § 13 og 14, kfr § 12, 1ste Led, og af § 80 med Tugthuusarbeide i8Aar. I Slutningen af 1859 vedgik Fangen, at han, førend sidstnævnte Dom overgik ham, havde endvidere gjort sig skyldig i en Mængde, i Regelen med Indbrud om Dagen forbundne Tyverier, hvoraf nogle dog kun vare attenterede, samt foretaget 6 forskjellige Brandstiftelser her i Staden, alle i det Øiemed, at han under den i Anledning af Branden opstaaede Forvirring kunde faae Leilighed til at stjæle. Han blev den 21de Juli 1860 nu dømt efter Forordningen af 26de Marts 1841 § 8, kfr 4, § 13, samt i Medfør af Forordningen af 11te April 1840 § 19, efter § 13 og § 14, kfr. § 12, 1ste Led, og § 80, til Tugthuusarbeide for Livstid. Under Opholdet i Straffeanstalten er han mundtlig irettesat i Oktober f. A . men forøvrigt har der Intet været at udsætte paa hans Forhold.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. marts 1863)

Qvistkammertyven Tofte, som i Løverdags, under Bevogtning af nogle af Politiets Betjente, blev transporteret til Horsens, tog i Fredags Afsked med sine Plejeforældre og yttrede Lyst til at blive photographeret i stort Format, for at hans Slægtninge og en Ven af ham, hvem han i Tugthuset havde sluttet sig inderlig til, kunde erholde dette Minde om ham. Hans Ønske blev naturligviis opfyldt, ligesom man overhovedet i Fængslet har søgt at forskaffe ham saamange Beqvemmeligheder som muligt i den sidste Tid. Tofte, der tidligere ønskede Døden, og som, da Høiesteretsdommens Udfald var bleven ham meddeelt, yttrede: "Gud være lovet!", skal nu begynde at vise stor Uro og Frygt for Døden, som han dog endnu ikke bestemt veed venter ham, da nemlig den kongelige Resolution , hvorved Dødsdommen stadfæstes, hvis den er afgiven, endnu ikke er meddeelt Nogen, og i alt Fald først vil blive Tofte forkyndt i Horsens. (S. Bl.)

- Den saakaldte Qvistkammertyv Tofte, der, som meldt, af alle Instantser er dømt fra Livet, ankom i Løverdags Aftes til Aarhuus med Postdampskibet fra Korsør. Han blev strax efter Ankomsten sat paa en ved Landingsbroen til Arrestantens Modtagelse holdende Vogn, og, belagt med Jern samt ledsaget af to kjøbenhavnske Politibetjente, transporteret videre til Horsens, hvor han skal lide sin Straf. (S. Bl.)

(Sydfyenske Tidende 25. januar 1865).

En grafik af Tofte. Måske ud fra fotoet taget få dage før hans henrettelse? Peter Ludvig Thorvald Tofte (18.3.1839-20.2.1865). Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Nogle dage før henrettelsen, sendte Tofte ifølge Flyveposten et brev til en af fangevogterne:

Qvistkammertyven Tofte gik som tidligere omtalt Døden imøde med megen Fatning og lagde idethele et angerfuldt Sind for Dagen. Aftenen før Henrettelsen skrev han flere Breve til sine Slægtninge og Bekjendte, deriblandt følgende til den Overbetjent af Kjøbenhavns Politi, der havde ført ham fra Kjøbenhavn til Horsens:

"Ved disse faa Linier er det min Hensigt at indfrie det Løfte, som jeg gav Dem, da vi skiltes ad sidst. De er vel ikke ubekjendt med det Udfald, min Sag har faaet, idet Hs. Majestæt har underskrevet min Dødsdom, som jeg ogsaa med et roligt Sind og et gudhengivent Hjerte modtog Efterretning om, - og hvad er det vel Andel end et Liv fuldt af Elendighed, jeg her forlader, for at ombytte det med et meget bedre Hjem hos Gud, hvor der ikke er Synd og Sorg mere, og hvor jeg, saasandt min Anger er dyb og oprigtig, skal skue min Frelser Ansigt til Ansigt. Ja, Hr., med ydmyg Anger seer jeg tilbage paa mit hele brødefulde Liv, men i Haab om Guds naadige Tilgivelse for min Frelsers dyrebare Lidelse og Døds Skyld er det, jeg faaer Kraft til at gaae den sidste tunge Gang gjennem Livet.

Ja. naar De, Hr., modtager og læse disse Linier, da er mit Liv afsluttet for denne Verden, og Gud være lovet, at jeg er saa vel beredt, ellers vilde denne Gang blive mig endnu tungere, med Haabet om Guds naadige Tilgivelse for Jesu Skyld vandrer jeg den frimodig og tryg, holdende mig til Guds dyrebare Forjættelser, at han vil ingen Synders Død, men at han skal omvende sig og leve, ja leve et evigt Liv hos Gud i Himlens Rige.

Med dette glade Haab og om det trøsterige Ord om mine Synders naadige Forladelse r Gud Faders, Gud Søns og Gud den hellige Aands Navn byder jeg Dem hermed mit sidste Farvel, haabende, at De ogsaa engang ved Guds Naade maa samles hos Frelseren i Lysets Rige, hvor der ingen Adskillelse er mere, men idel Glæde.

Jeg takker Dem nu hjertelig for Deres Godhed mod mig i den Tid, vi have kjendt hverandre, og Tak for Deres udviste Godhed mod mig paa Overrejsen hertil, det mindes jeg med Glæde.

Nu Guds Fred og Lykke vatre med Dem og Deres Kjære i Jesu Navn.

Med Agtelse osv.

Jeg har idag havt en Samtale med Bertelsen *)! den var alvorlig og dog mild! Pastor Boesen overværede den, vi skiltes forsonede ad. Jeg har ogsaa faaet Løfte om at blive begravet paa den indviede Kirkegaard, som er mig en Trøst.

*) Den Opsigtsbetjent i Horsens Tugthuus, hvem Tofte gjorde Forsøg paa at dræbe.

(Flyveposten (København) 28. februar 1865)

Qvistkammertyven Tofte. I Horsens Avis skrives: Man har oplyst os om, at det ikke forholder sig rigtigt, naar det ved de her i Avisen aftrykte Breve fra "Qvistkammertyven" Tofte har været bemærket, at de vare skrevne Aftenen eller Natten før han led sin Straf; men at derimod disse Breve saavelsom de fleste andre Breve, han før sin Død skrev i den herværende Politiarrest, laae færdige flere Dage forud. Det maa saaledes bemærkes, at han havde den omtalte Samtale med Opsynsbetjent Bertelsen Torsdagen den 16de Febr., og at han derefter samme Dag gjorde en Tilføining derom i sit da allerede afsluttede Brev til den kiøbenhavnske Overpolitibetjent, altsaa 4 Dage før hans Henrettelse. Iøvrigt har han ganske rigtigt skrevet endeel Breve, medens han sad i Arresten herstrds. Han anvendte nemlig i de sidste 14 Dage af sin Levetid nogle Timer daglig til at bringe dem sin Tak og meddele dem sin aandelige Tilstand, som havde viist ham Godhed og Deeltagelse. Det sidste Brev, han skrev, var, saavidt bekjendt, til Pastor Boesen ved Straffeanstalten, og det var sluttet Søndag Eftermiddag, ligesom ogsaa de andre Breve dengang laae færdige til Afsendelse. Før Pastor Boesen forlod ham seent paa Aftenen om Søndagen, bad han denne modtage en skriftlig Henvendelse, der ikke blot vidner om den Hengivenhed, hvormed han navnlig i sine sidste Levedage havde knyttet sig til sin Sjælesørger, og om en hjertelig Paaskiønnelse af dennes Omsorg for ham, men ogsaa fornemmelig har bidraget til at styrke denne i den trøstelige Forvisning, at dette saa tidligt forvildede og dybt faldne Menneske i sit Livs ellevte Time med angerfuldt Hjerte vendte om til sin Gud.

(Flyveposten (København) 7. marts 1865).

Peter Ludvig Thorvald Tofte blev henrettet om morgenen kl. 8 den 20. februar 1865. Han førtes under streng bevogtning af dragoner i en lukket vogn til retterstedet, bakken overfor Karoline-Amalielund. Omkring skafottet dannede dragonerne en kordon. Aviserne fortalte at henrettelsen foregik med stor orden og ro og at over tusind mennesker overværede den. Tofte sad i Straffeanstalten, men blev i selve Horsens by, den 20. februar 1865, med over 1000 tilskuere.

Se også indslagene fra Folkets Avis andetsteds på denne blog

Om retterstedet skrev Sjællands-Posten (Ringsted) mange år senere:

---

Gennem Horsens Gader, de fleste brede og regelmæssige, gaar vi til Udstillingspladsen, der ligger paa en høj Bakke med glimrende Udsigt over Fjord. Skove og Marker. Almindelig kaldes den Blæsbjerg, og ligger lige over for det kommunale Lystanlæg Karoline Amalielund. Dette Anlæg vil tillige med et mindre tilstødende, "Folkets Lund", blive indbefattet under Udstillingen, ligesaadan som Tivoli Anno 1888 var det ved den store, nordiske Udstilling i København. Anlæget oplyses ved elektriske Buelamper, som i Aftes for første Gang lod deres hvide Lys skinne over det grønne Løv.

Men til selve Udstillingspladsen, en historisk Grund, paa sin Vis: Her maatte Kvistkammertyven og Morderen Peter Ludvig Tofte en kold Februarmorgen 1865 lægge sit Hoved paa Skarpretterens Blok, medens de "Aarhusdragoner holdt Vagt ved Retterstedet. Men bort fra dette uhyggelige Minde om en graa og trist Vinterdag, ...

(Sjællands-Posten 16. juni 1905)

Som med så mange andre sensationelle begivenheder, blev der udgivet en skillingsvise om Tofte: "Ny Vise om Forbryderen, der skal henrettes i Tugthuset, den saakaldte Qvistkammertyv, Peter Ludvig Thorvald Tofte. Samt fuldstændig Beretning om hans mange Forbrydelser og hans Attentat paa Dr. Mackeprang i Forbedringshuset" (1865). Tegningen har ikke megen lighed med de øvrige to billeder som findes af Tofte, måske bortset fra påklædningen. Bl.a. ser det her ud som om han har skæg.

Mellemslesvig og Jylland 1ste til 3die December 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Mellemslesvig skrives den 20de December til "Faab. Av.": At Næveretten nu sidder til Højbords fremgaaer tydelig nok af en tidligere Meddelelse, men at den snakker Gammensord, mærke vi ikke Noget til; nei den har Andet at tage Vare, Aabenraa er bleven lyksaliggjort med en Bataillon af den herlige preussiske Armee, der bliver indkvarteret aldeles som i Krigstid. Leierne faae Indkvartering - at sige, de danske - ligesaagodt som Eierne og dog er det meget vanskelig at løse den Opgave, hvorledes 340 Mand i en By, hvori der findes 800 Huse kunne indkvarteres saaledes, at enkelte danske Eiere have 2 Officerer og 4 Mand, medens tydske Eiere af lignende Eiendomme kun faae 1 Officeer med Tjener, og danske Leiere en ligesaastor Indkvartering som Sidstnævnte. Klager ere indgivne til Civilkommissairerne. men det nytter vel ikke stort. Dette er altsaa Preussernes Maade at vinde Befolkningen paa. Dog er det Smaating i sammenligning med den Plage, det er at være belemret med en saadan, af Befolkningen ringeagtet Embedsstand, som den Preusserne have skaffet os paa Halsen, - Den der ikke veed, hvorledes han skal tænke sig en "sort Gensdarm" bør tage Hr. Provst Gøttig i Øiesyn, saa vil det nok gaae lettere at forestille sig en saadan. Præsterne i Aabenraa have i de sidste 14 Aar forvænnet Menigheden ved Godgjørenhed og Eftergivenhed i Henseende til Gebyrer, og Ingen skal kunne sige, at der ved disse Repræsentanter for den danske Geistlighed klæbede smudsig Begjærlighed. Den ene af dem blev efterfulgt af Hr. Gøttig, der ved sine germaniske Dyder allerede har naaet en vis Berømthed, og her føies et Par Bidrag til hans berømmelige Historie, En Skræder, som vilde have Bryllup, fik Ordre til at møde med 8 "opferwillige" Vidner i Kirken; Skræderen kunde kun tilvejebringe 6 Mand, der vare villige til at offre paa Hr. Gøttigs Alter, Brudeparret og de 6 møde i Kirken og Orgelet præluderer. Provsten aabner Sakristidøren halvt for at see om de 8 Offervillige vare mødte og savner de 2. Han vinker ad Brudgommen, der paa hans Spørgsmaal, hvor de to Vidner ere, svarer ham, at saadanne offervillige Vidner nu ere vanskelige at skaffe tilveie i disse daarlige Tider. Provsten blev først lang i Ansigtet, men som gammel Slesvigholstener og Praktiker vidste han at hjælpe sig, idet han af særdeles Raade tilbød at forrette Vielsen imod al Skræderen betalte Offeret for de manglende 2 Vidner. Her i Slesvig har Folk en stor Svaghed for Tillægsnavne, ofte er det vanskeligt at kjende den Paagjældende gjennem Tillægsnavnet; men naar her nu tales om en Timands Offerpræst, saa kommer man ikke i Tvivl om hvem der menes, - En af de ivrigste Wühlere før Krigen, Dr. med. Cohn, som ikke er Medlem af Folkekirken, indfandt sig forleden hos den danske Præst, for at bede ham om at optage den Skik ved Eftermiddagsgudstjenesten, som forhen havde hørt til Formiddagstjenesten, der nu besørges udelukkende paa Tydsk af Hr. Gøttig, nemlig ved Tjenestens Slutning at bede for de fraværende Søfarende. Man havde først henvendt sig til Provsten; men denne vilde kun gjøre det, naar man sikkrede ham en passende Betaling derfor, hvilket man ikke kunde. "Bürgerverein" har nu henvendt sig til Reehoff for at blive befriet for denne Provst, som man modtog med saamegen Højtidelighed. For at blive ham kvit skal man have anført for Reehoff, at hans Gridskhed i al for høi Grad stader den slesvigholsteenske Sag. Dersom denne Ansøgning nu ikke hjælper, saa vil man henvende sig til Civilkommissairerne. - I Graasteen har der været storartede Forhører og Undersøgelser, samt nogle Fængslinger i Anledning af, at Bønderkarlene i Felsted den 4de Decbr, tillod sig at holde en "rigtig" Lystighed i Kroen; men en Lystighed kan jo ikke være rigtig uden at den kan opvise blodende eller mindst "blaaøiede" Gensdarmer. - De sidste Søndage har i Aabenraa fundet Slagsmaal Sted paa Dandseboderne mellem Civile og Militaire, 3 Civile ere blevne haardt saarede af Soldaternes Klinger, som ustraffet kunne drages. Forleden Nat var der storartet Værtshuus- og Gadespektakel, som endte sig med at nogle Dansksindede fik deres Ruder slaaede ind Kl. 12-1 om Natten uden nogensomhelst speciel Anledning, Hos praktiserende Læge, Kancelliraad Grauer nøjedes man ikke med at slaae Ruderne ind. Sprosserne bleve overhuggede med Sabler, Det nytter ikke at klage over den herlige preussiske Armees Medlemmer, og Pøbelen, der tager Deel i stige Optøier, hører jo til "Turnerverein", af hvilken Politimesteren er Medlem. (Faab, A ) - I et Brev fra Als hedder det i "Dagbl." For nogle Dage siden ankom hertil den preussisse Regering, som imidlertid blev lagt ud paa Landet af Hensyn til Sundhedstilstanden her i Byen. Ved Troppernes Ankomst hændte der iøvrigt en ret pudsig Scene, En gammel Skipper, "Kieler Olsen" kaldet, som boede paa Nørrebroen, var død og skulde samme Dag begraves. Endeel danske Skibe, som laae her for Modvind, havde lovet at Heise Flag til Ære for den bekjendte gamle Mand, og det gjorde de ogsaa, saa at Preusserne, da de kom til Dybbøl Bakke, saae halvhundrede Dannebrogsflag vaie. De blev ikke lidt forbavsede over dette Syn, og først da de ved en Parlamentair havde forvisset sig om, at de Danske ikke vare komne dem i Forkjøbet, marscherede de ind i Byen. Saalunde fortælles der idetmindste almindelig, - De trefarvede Klude, hvormed der af og til pyntes op, holde de preussiske Officerer slet ikke af; "hvad skulle de i et preussisk Land', spørge de, og de Dansksindede lade Spørgsmaalet gaae videre, ja, der skal endog være indløbet ondskabsfulde Forespørgsler til Raad og Borgermester om, hvad det var for et Flag, som ingen Nation erkjendte.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 2. januar 1865).

Friedrich Gorrisen Gøttig (1813-1904)

Johann Habelmann: Apenrade vom 25. August bis 17. resp. 26 September. [1864]. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Horsens, den 20. Novbr. Kammerherre Jessen, der, som adjungeret den Kongelige Kommissarius for Jylland med Hensyn til Likvidationssagens Ordning, har opholdt sig i Flensborg til Forhandling med Generallieutenant v. Falkenstein og den preussiske Intendantur angaaente de jydske Amters Fortringer fra forrige Vaabenhvile, er atter imorges vendt tilbage hertil. Amternes Fordringer udgjorde til Rest c. 30,000 Rd. , hvoraf Intendanturen kun vilde indromme c. 9000 Rd. at være egnede til Anvisning. Efter hvad vi erfare, lykkedes det imidlertid ved den første Dags Forhandling, under hvilken General Falkenstein med god og kraftig Villie til en endelig Berigtigelse omhuggede flere af Intendanturens Knuder, at se anerkjendt, at alle fra de fjendtlige Kommandanturer eg Militærpersoner udgaaede Rekvisitioner, uden Hensyn til om Rekvirenterne dertil havde Myndighed, skulle betragtes som Bevis og Tilstaaelse for at Rekvisitionerne virkelig vare fyldestgjorte og de rekvirerede Ydelser præsterede og modtagne, ligesom det og endelig erkjendtes, uagtet Intentanturens meget bestemte Modstand, at de fra Magasinerne udleverede Portioner og Rationer, som først forbrugtes den 12te Maj og senere Dage, men allerede vare modtagne af Tropperne den 11te Maj eller tidligere, skulde betales. Derved bortfaldt en meget betydelig Del af Intendanturens Revisionsbemærkninger og der blev efter Forhandlingerne de følgende Tage udbetalt Kammerherre Jessen til Amterne af de ovennævnte Fordringer et Beløb af c. 25,000 Rd. Resten kunde ikke anvises endnu, da de nødvendige Oplysninger om Fordringernes Rigtighed ikke i Øjeblikket kunde tilvejebringes, men den allervæsenligste Del af de endnu tilbagestaaende 5000 Rd. skal ogsaa kunne ventes udbetalt i Forening med Amternes Fordringer fra Udmarchdagene. Foruden de alt tidligere af Gouvernementskassen udbetalte 333,333 1/3 Rd. modtog Kammerherre Jessen endvidere for den Kgl. Kommissarius en yderligere Udbetaling af 13,333 1/4 Rd. med Tilsagn om, at fuldstændig detailleret Indtægts- og Udgiftsregnskab for den jydske Forvaltningskasse skulde blive Kommissarius tilstillet. (B. Av )

(Ribe Stifts-Tidende 3. december 1864).

Jylland. Ærø. 23de til 25de November 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Horsens. Vi have alt tidligere - det var i hine bevægede Martsdage, da de fjendlige Tropper aflagde deres første Besøg her i Byen - udtalt vor Glæde over at blive Graakapperne og Pikkelhuerne kvit, uden at vi imidlertid havde nogen rigtig Tiltro til, at de vilde blive borte i Fremtiden, men dog dengang saa smaat levede i det Haab, at de ikke turde vove sig saa høit op i Jylland. Denne Glæde, hvor berettiget den end var, kom dog meget for tidlig, Ovenpaa hine første 17 Okkupationsdage fulgte mange Gange sytten Dage, og godt var det, at man ikke forud havde nogen Anelse om, at denne haarde og trykkende Tid skulde være saa længe, Østerrigerne rykkede første Gang ind i Byen den 10de Marts, anden Dagen efter Fægtningen ved Veile, og forblev her i 12 Dage, hvorefter de, med en Dags Mellemrum, aflastes af Preusserne, der afmarscherede den 27de Marts, efter 5 Dages Ophold. Fra 27de Marts til 22de April levede vi i en uhyggelig Tilstand, idet vi havde Fjenden i vor umiddelbare Nærhed og jevnligt havde Besøg af ham, ved hvilke Lejligheder der i Byens Udkant forefaldt Smaafægtninger med den Snees Mand danske Soldater, hvormed Byen i Regelen var "besat'. Den 22de April rykkede Preusserne alter ind i Byen, og fra den Tid indtil idag have vi uafbrudt havt fjendlig Besætning her i Byen, Det Tidsrum, i hvilket Horsens har været okkuperet, udgjør altsaa 7 Maaneder og 17 Dage, hvortil endnu kommer de 25 urolige Dage, hvori vi snart saae Fjenden snart Vore her i Byen. Østerrigerne have ligget her i 7 Uger. Preusserne i Resten af Tiden. Vi have saaledes havt god Anledning til at anstille Sammenligninger, og vi troe da, at man er kommen til det Resultat, at Preusserne, saavel Officerer som Menige, staae betydeligt over Østerrigerne i Humanitet og Dannelse, medens paa den anden Side, vel som en Følge af dette høiere Dannelsestrin, de preussiske Menige stille større Fordringer end de østerrigske, som det desaarsag har været betydelig lettere at have i Indkvartering, skjøndt Kvarteerværterne dog generedes endeel ved deres medfødte Lyst til Rapserier. Den sidste halve Deel af Okkupationstiden, den siden Vaabenstilstanden af 1ste August, har været den besværligste Tid for os, idet Tropperne efter den Tid have været mere koncentrerede i Byerne, og endnu besværligere blev det fra den Tid, da Tropperne skulde lægges i Vinterkvarter og vore Huse omdannes til Kaserner. Man fik da ret Lejlighed til at plage Kvarteerværterne og Kommunen med store Fordringer, men det skal siges, at det ikke var saa meget fra de Meniges Side, som fra høiere Haand, at disse Plagerier udgik. Omsider ere vi nu da slupne ud af denne lange piinlige Tilstand. Imorges har den sidste Marschkolonne, bestaaende af 50de Regiment, forladt os. Forinden den sidste Bataillon Kl. 9 afmarscherede, saaes overalt fra Husene Dannebroge vaie som Tegn paa den Glæde. Indvaanerne føle ved nn at være blevne befriede for de ubudne Gjæster. Der er her i Byen efterladt nogle faa Syge under en preussisk Læges Pleie, En Overlæge, der indtil videre agter ar tage Ophold her i Byen, skal føre Overopsynet med de i de forskjellige jydske Byer efterladte preussiske syge Soldater, Forinden vi tage Afsked med denne vor Okkupationstid kunne vi ikke undlade - og vi troe, at vi i dette Tilfælde tale i alle Indvaaneres Navn - , at sige de Mænd Tak. som gjennem denne lange Tid, med Opoffrelse af Tid og Kræfter, have arbeidet for og varetaget Kommunens Tarv, og hvem det, ved Siden af Indvaanernes besindige Optræden, skyldes, at Alt er gaaet af med Ro og Orden, uden at Byen har været udsat for større Ulemper end de, der altid ere uundgaaelige under enhver fjendtlig Okkupation.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 23. november 1864).

Toldforholdene paa Ærø. Deet Rigsraadets Folkething i Fredags af Finantsministerens forelagte Lovudkast om denne Gjenstand gaaer ud paa at udvide de for Kongeriget gjældende Toldlove til Øen Ærø, idet de for denne Øe hidtil gjældende Toldanordninger samtidigg ophæves. 

Ligeledes skulle de i Kongeriget for Tiden gjældende Lovbestemmelser om Brændeviinsbrænderibeskatningen fremtidig anvendes paa Ærø og i de inkorporerede Dele af Slesvig, samtidig med at de tidligere Lovbestemmelser om denne Gjenstand sættes ud af Kraft.

(Ærø Avis. Kongelig privilegeret Adresse-, politisk og Avertissements-Tidende 23. november 1864).

Efter troppernes afmarch offentliggjordes denne evaluering af deres opførsel i Aarhus:

Preussernes Opførsel. Fra Aarhuus, hvor man bedst har havt Leilighed til at gjøre sig bekjendt med vor Plageaand General Falkenstein og hans Regimente, skrives i en Artikel i Byens Av.: Spørge vi, hvilken Dom vi maa udtale, fra et saavidt muligt uhildet Standpunkt, over vore Fjenders Opførsel imod os, da maae vi adskille to Sider: den fra overordnet Side viste Optræden og de enkelte Officerers og Meniges Opførsel. Hvad den første angaaer, da maa man holde fast, at efterat Tydskland havde lidt saameget under den napoleonske Krigsperiode, have tydske Filosofer og tydske Krigstheoretikere i hele delte Aarhundrede prædiket den Humanitetens og Civilisationens Grundsætning, at i alle tilkommende Krige skulde Kampene kun føres imellem Armeerne, og ikke med fredelige Borgere og disses Gods paa de Steder, hvor til en given Tid en fjendlig Armee kom til at okkupere Modstanderens Territorium; og i Virkeligheden synes disse Grundsætninger at være blevne i alt Væsenligt fulgte: Krimkrigen og i den italienske Krig. Men den første Gang Tydskerne selv fik Lejligheden til at vise deres Tro i deres Gjerning, hvad saa? Ja vi troe, det maa sandes, at efter vort Lands fattige Lejlighed førte de den gamle Napoleons Princip, at lade Armeen leve paa det okkuperede Lands Bekostning, med al Grundighed igjennem, og de udtalte det aabent, baade i Feltmarschal Wrangels "Erlässe" og i General Falkensteins "Bekanntmachungen", at de vilde leve paa Landets Bekostning og øve Tryk ved en haard Fremgangsmaade mod Borgerne, for at fremtvinge Freden paa den Maade. Ikke alene gjorde de Udskrivninger og foretage Heste- og andre Røverier, som tidligere omtalt, men de plyndrede Banker, Sparekasser etc, søgte at ødelægge Borgernes Velstand og Erhverv ved Beslaglæggelser, Udførselsforbud o. desl., kort sagt: førte netop Krigen over paa Private. De, som have hørt og læst om General Falkensteins Fremgangsmaade og Optræden, saae let det Begreb om hans Person, som ellers forbindes med en streng og haard Militair: at han er en raa, grov Bramarbas, en Slags Diderik v. Menschenskræk, der, bevæbnet fra Top til Taa, gik omkring, ledsaget af nogle lige saa fyrgterlige Drabanter. Men dette er et aldeles fejlagtigt Billede. General Vogel v. Falkenstein er en temmelig høi, men tynd Mand, med et magert Ansigt. Han er meget styg; den nederste Halvdeel af Ansigtet er overgroet med et stærkt graasprængt, kort afklippet Skjæg (men altsaa uden at nogen imponerende vældig Knebelsbart giver det sædvanlige militairiske Præg), en bred Mund med smalle læber, indenfor hvilke nogle spidse, men angrebne Tænder, en altfor ubetydelig Næse og meget smaae, graae, plirende, rødkantede Øine, en temmelig bred Pande, ligesom Ansigtet i det Hele, skjøndt magert, er temmelig bredt; - dette er paa det Nærmeste Beskrivelsen af hans Ydre. Han er, saavidt vi kunde skjønne, koparret, og naar dertil kommer, at han - efter Sigende paa Grund af, at han lider af Ansigtssmerter - stadig gjør smaae Vrængninger med Munden, saa vil man let skjønne, at han ikke kan gjøre noget behageligt Indtryk paa Den, som staaer ligeoverfor ham. Han holder sig noget bøiet; men forresten er hans Gang let og hurtig af en gammel Mand. Med Undtagelse af de Tilfælde, da han. navnlig ligeoverfor Embedsmænd, vilde imponere ved Heftighed, og hvor han, efter Sigende, knude være yderst brutal, var han mod Den, der høflig henvendte sig til ham, høfligt fornem, men saaledes, at hans Tale bar Præget af den dannede, intelligente Mand, og ikke af den raa Kriger. Han gik Spadseretoure uden Ledsagelse og endog uden Sabel, og som Modsætning til, at man i  Kjøbenhavn aldrig seer den kommanderende General paa det af Krigen uberørte Sjælland ride ud, uden med to Ordonnantser i fuld Oppakning efter sig, var det meget sædvanligt at see General Falkenstein med sin Søn, ja ganske alene, ride omkring i Skovene og paa Veiene milevidt fra Hovedkvarteret. Efter hans egne Officerers Vidnesbyrd har han et ubøieligt, strængt Sind, der kan gribe til hvilkesomhelst Midler for at sætte sin Villie igjennem; .hvad han vilde, det vilde han, selv om Kongen af Preussen vilde det anderledes. Han syntes derfor ingenlunde at være afholdt af sine Officerer; men han blev ubetinget adlydt Den ham tilforordnede Civil-Gouverneur, Prindsen af Hohenlohe, fik han et Differencespørgsmaal med, og Hs. Durchlauchtighed erholdt, efter Sigende, Tilhold om inden 2 Timer at være ude af Aarhuus, - blev i al Fald uden videre sat fra Bestillingen og maatte strax reise hjem. General Falkensteins Regimente var fuldkommen vilkaarligt, ikke begrændset af nogensomhelst Regel, Lov eller Løfte. Uagtet Vaabenstilstandskonventionen af 9de Mai bestemte, at der under dens Varighed fluide ydes Betaling, saa nægtede han, da Krigen brød ud igjen, dog at erlægge det ved Vaabenhvilens Udløb henstaaende Tilgodehavende. Medens saaledes "Gouvernementets" Fremgangsmaade i alle Dele gjorde os bekjendt med et ægte tydsk Despoties og Militairherredømmes Hensynsløshed og Vilkaarlighed, maae man, Sandheden tro, indrømme at de enkelte Officerers og Mandskabets Opførsel i det Hele taget var baade human og saaledes som man kunde være berettiget til at vente, for Officerernes Vedkommende af dannede Mennesker, og for de Meniges af en i Gjennemsnit godmodig - noget vigtig og stortalende - Race Ganske vist forekom der ikke aldeles sjeldent Træk af lidet elskværdig Beskaffenhed; men dette hørte dog til Undtagelserne.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 25. november 1864).

Illustration fra det humoristiske ugemagasin Kladderadatsch 27. november 1864: "Vermischte Anzeige. Am 30. October wurde ich, in Folge der plötzlichen Friedensschlusses, leider zu früh von gesunden Zwillingen entbunden. - Dies alle Freunden, Feinden und Angestammten zur Nachricht. Kopenhagen. Christiane Danebrog." (Blandet annonce. Den 30. oktober, som følge af den pludselige fredsaftale, blev jeg desværre forløst for tidligt fra raske tvillinger. - Dette alle venner, fjender og forfædre til efterretning. København. Christiane Danebrog). Fingeret annonce fra Christiane Danebrog (Christian 9.) som fra sin barselsseng afkræftet må se Bismarck og Østrig holde de nyfødte tvillinger Slesvig og Holsten. I døren kigger Friedrich VIII? misundeligt til.

Jylland. Haderslev. 5te til 10de October 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk notits:

Flensborg, 3. okt. Norddeutsche Zeitung beretter, at der i Gråsten var 70 stemmer for alternering i tysk og dansk som kirkesprog og til tysk skolesprog, 50 stemmer for kun dansk kirke- og skolesprog.

Flensburg, 3. Okt. Die Norddeutsche Zeitung meldet, dass sich in Gravenstein 70 Stimmen für Alternirung im Deutschen un Dänischen als Kirchensprache und für deutsche Schulsprache, 50 Stimmen für bloss dänische Kirchen- und Schulsprache ergeben haben.

(Bamberger Zeitung 5. oktober 1864)

"Kdln. Ztg." af 3die ds. udtaler sig om Forholdene i Nordslesvig paa følgende Maade: "Det er ikke længer muligt at nære nogen Tvivl om Nordslesvigernes Stemning. De tydske Agitatorers og Folketaleres Forsikkringer om, at hele Slesvig indtil Kongeaaen længes efter tydsk Herredømme, have viist sig at være en samvittighedsløs Løgn. "Jeg veed, at Nordslesvig er dansk!" Med disse Ord skal, efter hvad "Allg. Ztg." beretter, den preussiske Civilkommissair, Frih v. Zedlitz, have frabedt sig flere Adresser fra Nordslesvig som overflødige. Vi vide ikke, om han har brugt disse Ord, men angaaende selve Sagen kan der ikke være mindste Tvivl tilstede. Den sidste Tvivl maatte forsvinde, da det tydske Parti, som tidligere saa ofte og saa bittert har beklaget sig over Indskrænkninger i sin Ret til fri Meningsyttring, ikke har kunnet svare anderledes paa de danske Adresser fra Nordslesvig end med lidenskabelige Raab efter Hjælp og stadige Opfordringer til større Energi, hvorvel Adressens Undertegner allerede skareviis bleve kastede i Fængsel og forfulgte paa enhver Maade. Som Grund, hvorfor man i Nordslesvig ikke prøvede paa at faae en Modadresse igang, angav et slesvig-holsteensk Blad (hvis vi ikke feile "Flensb. Nordd. Z."), at det tydske Parti var altfor "adspredt". Rem acu tetigisti! Der gives et tydsk Parti i Nordslesvig, men det danner selv i Kjøbstæderne en Minoritet, og paa Landet er det aldeles forsvindende. Adskillige Tydske have været ærlige nok til at indrømme, at Nordslesvig var overveiende dansksindet, men de paastode tillige, at den slesvigske Partikularisme og Provincialfølelse var saa stærk hos Befolkningen, at den vilde foretrække at blive sammen med Sydslesvig og komme ind under tydsk Herredømme fremfor at deles og fraskilles; ogsaa denne Paastand har viist sig som en Skuffelse. Alle Adresser udtale sig i modsat Retning, og alle upartiske Efterretninger stadfæste denne Stemning." Bladet slutter med at fremhæve, at en varig Fred i det nordlige Europa ikke kan opretholdes uden ved Anerkjendelse af Nationalitetsprincipet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5.oktober 1864).

Rem acu tetigisti kan oversættes som: Ramte sømmet på hovedet.

Aabenraa, den 28de September. Vor By er, siden Hovedkvarteret har forladt samme, bleven meget stille, skjønt der endnu opholder sig her et anseligt Antal Officerer, Læger og Forpleiningsofficialer, saa staaer dette dog ingenlunde i Forhold til et Hovedkvarters i Sandhed brogede Liv. Den nu indtraadte roligere Tid henleder Beboernes Opmærksomhed atter paa egne eller Byens Anliggender, navnlig paa Skolevæsenet. Der er i denne Henseende endnu ikke gjort det Allermindste her. Alt i flere Maaneder have mange Børn slet ikke frekventeret nogen Skole. De hidtilværende Lærere ville ikke indlade sig paa nogen tydsk Undervisning, hvilket Ingen kan fortænke dem i. Men denne Tilstand kan ikke vedblive, der maa ske en Forandring i Tingene, hvis ikke den opvoxende Ungdom stal overgives til fuldstændig Lediggang.

(Ribe Stifts-Tidende 6. oktober 1864)

Skive. Den hidtil her i Byen liggende Bataillon af 118de preussiske regiment er idag afmarscheret til Holstebro. Uagtet den hidtilværende Indqvarteringsbyrde af en Bataillon har været særdeles trykkende for Indvaanerne, hedder det dog, at denne skal forøges til 2 Batailloner. Reqvisitionscommissionen har desaarsag yderligere maattet reqvirere Sengeklæder fra landet, da Beboerne ikke see sig istand til at fyldestgjøre de store Fordringer, som nu stilles.

(Skive Avis 8. oktober 1864).

I Colding vil foruden den Styrke, som allerede ligger der og hvis Størrelse Byens Av. ikke har faaet opgivet, endv. i disse Dage blive indqvarteret 77 Officerer, 2429 Mand og 649 Heste.

Varde vil, efter Byens Av., blive belagt med Regimentet Grossherzog v. Hessen "am Rhein'', der tidligere har ligget i Ringkjøbing, hvor der er anmeldt to Escadere Lichtensteinske Husarer Nr. 9.

Den i Horsens sidst anmeldte østerrigske Bataillon vil, efter Byens Av., nu blive indqvarteret i Landsbyerne syd for Byen. Foruden den tidligere anmeldte Styrke vil der endnu ankomme der til Egnen to Escadr. Cavallerie, som skal indqvarteres i Landsbyerne nord for Byen. En Stab skal ligge paa Steensballegaard. Fra Magazinet i Horsens vil der blive at forpleje mellem 5 og 6000 Mand. De preussiske Gardehusarer, der rykkede bort derfra i Løverdags, skulle ligge i Odder og Egnen deromkring. Endeel af Infanteriet gaaer til Grenaa og Ebeltoft. I Løverdags afmarscherede fra Aarhuus imod Nord (til Randers?) 3 Batailloner af 3die Garderegiment og igaar skulde afgaae 1 Bataillon af 4de Gardereg. samt 2det og 3die ridende Batteri. Derimod ventedes, efter Byens Av., igaar 3 Batailloner af Elisabethgarden, 2 Bat. af Augustagarden og 2 Gardebatterier. Som Følge af denne Forøgelse i den derværende Styrke har det viist sig nødvendigt at indrette til Indqvartering den nye Friskole, 1ste Etage i Latinskolen, Byens 2 Kaserner, "Sommerlyst" og flere andre Bygninger. Fra Viborg afgik i Løverdags en Bataillon til Holstebro, og igaar ventedes to Batailloner og et Batteri fra Randers og Silkeborg. Styrken i Viborg bliver saaledes 3 Batailloner Infanterie, 2 Escadroner Cavallerie og et Batteri.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 10. oktober 1864).

Sundhedstilstanden paa Morsø, saavel paa Landet som i Nykjøbing, har i den senere Tid viist sig betænkelig. Foruden den meget ondartede Halssyge, som Øen næsten hele Aaret har været befængt med og som angriber baade Børn og Voxne, ofte med et dødeligt Udfald, grasserer Typhus og andre Febertilfælde, ligesom og enkelte Koppetilfælde skal have viist sig. Ligeledes have flere i denne Tid været angrebne af Cholerine. Bliver det et koldt og fugtigt Efteraar, er det at befrygte, at Sygdommen ynderligere vil udvide sig. (Morsø Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 10 oktober 1864).

"Berl. Tid. s" franske Revue for 5te yttrer sig ogsaa om det nyeste saa haarde Tryk paa Jylland. Den klager over, at de Allierede tvertimod Vaabenstilstandens § 3 holde der "en større Styrke, end den af reent militaire Hensyn nødvendige", og tvertimod samme § endog have besat Byer, som den 2den Aug. ikke vare befatte (Frederikshavn og Hjørring, hvoraf ren sidste dog, ifølge "Aalb. Stftst.", synes atter at være forladt, at Boerne ere blevne saa overfyldte med Indqvartering, at Rationerne ere forøgede, at Udførsel af de vigtigste Artikler er forbudt, at alle Øernes Blade paa 3 nær ikke maae komme til Jylland. Revnen tilføier: "Vi troe at vide, at vor Regjering er bleven levende bevæget ved disse Forholdsregler og har gjort Forestillinger derimod i Wien og Berlin. Disse yderlige Haardheder ere saa meget mere uforklarlige, som Jyllands Beboere aldrig have givet Militair-Autoriteterne nogen Grund til Klage eller Uro, og som det efter de uhyre Ofre. Fredspræliminairerne paalægge os, kunde synes, at vi havde Ret til at vente nogen Ædelmodighed fra de Allieredes Side, Skulde man troe et ministerielt preussisk Blad, ville de Allierede saaledes trykke os til at antage deres finantsielle Fordringer. Men vi bevare endnu en altfor god Mening om vore Modstanderes Billigheds- og Retfærdigheds - Følelser til at vi skulde antage dem istand til at tye til saadanne Midler, tilmed da vi ærligt have fundet os i alle de Betingelser, vi ere gaaede ind paa, og da vi kun modstaae Fordringer, som ere fremmede for Præliminairerne og for os vilde have de meest ødelæggende Følger" (om Statsactivernes Deling).

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 10. oktober 1864)

Flere tyske aviser berettede at stemningen i Holsten generelt var imod at blive annekteret af Preussen. Man ville i stedet hellere være selvstændige. Muligheder som "Triasgedanke" kom på banen, altså den ide blandt de tyske mellemstore stater at danne "et tredje Tyskland" mellem de to stormagter Østrig og Preussen. En holdning som fandt svigtende tilslutning i det øvrige tyske forbund hvor man mere og mere bøjede sig for Bismarck.

G. Christensen: Udsigt fra Kongebroskoven over Snoghøj til Fredericia. Illustreret Tidende, 238, 17. april 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Fra Slesvig. "Nordslesv. Ttd." bringer fra Haderslev følgende characteristiske Hjertesuk: Med Indretningen af vore Skoler har det desværre kun en daarlig Fremgang. Vl sigte hermed ikke til den latinske Skole, thi dens nye Underviisningsplan er jo allerede tidligere fastsat, og den smukke nye Bygning, en af de saa gode Ting, vi have at takke Kjøbenhavnerne for, der hidtil har været afbenyttet til Lasareth for de preussiske Tropper, er nu bleven rømmet og vil endnu i indeværende Maaned blive taget i Brug som Gymnasium. Del, vi sigte til, er Borger- og Landsbyskolerne, hvor til Dato endnu for Ungdommen farlige og ligefrem mod Landet fjendtligsindede danske Skolelærere uforstyrrede fortsætte deres Daniseringsværk, Personer, der endogsaa udstrække deres Renitent til deres nærmeste gejstlige Foresatte, saaledes at de, hvad tidligere stedse har været Tilfældet, nu ikke længere besøge Gudstjenesten for ikke at komme i mindste Berøring med vore nye slesvigske Præster.

(Skive Avis 10. oktober 1864)

Jylland. Aabenraa. 1ste til 4de Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Horsens. Vort Efteraars-Krammarked var igaar besøgt af en meget stor Mængde Landboere, vel omtrent lige saa stor som under sædvanlige Forhold; idag sees derimod meget faa Folk her i Byen. Af Markedstelte findes næppe mere end Halvparten af dem, der sædvanligviis pleie at være opstillede paa dette vort største Marked; de fremmede Handlende, hvoraf der ikke findes mange, bestaae paa faa Undtagelser nær af haderslevske og christiansfeldske Kukkenbagere Det Markedsgjøgl, som ellers pleier at være tilstede i rigelig Mængde, har man denne Gang saa godt som slet ikke seet Noget til. - Paa Hestemarkedet fandtes mange Heste, meest dog 2 og 3 aars Plage. Ingen udenlandske Hestehandlere havde indfundet sig, og kun en enkelt Nordslesviger. Handelen var flau og Omsætningen, der udelukkende gik mellem Mand og Mand, i det Hele kun ringe. Prisen for 2- og 3-aars Heste var fra 120 til 180 Rd. og for ældre gode Heste fra 220 til 270 Rd.; gamle Arbejdsheste kostede 50 til 80 Rd. Kreaturmarkedet var velforsynet. Stude, hvoraf der solgtes endeel - - -

- Efterat den for Byen bestemte Infanteristyrke, Augustagardens tre Batailloner og en Bataillon af Elisabethgarden, alt for flere Dage siden er ankommen hertil, rykkede idag ved Middagstid Gardehusar-Regimentet ind i Byen, for ligeledes at ligge i Kvarteer her. Det for Byen bestemte Artilleri er, saavidt vi vide, ogsaa ankommet.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1.oktober 1864).

Aarhuus, den 1ste October.

- Hs. Excell. Generallieutn v. Falkenstein ankom igaar Eftermiddag tilbage hertil fra sin Reise til Berlin.

- Major Kauffmann er idag afrejst med Postdampskibet tilbage til Kjøbenhavn. Gjenstanden for haus Forhandlinger med Generall. v. Falkenstein er forbleven fuldkommen ubekjendt.

- Vor By har nu modtaget den hele store Indqvartering, som efter den seneste Dislocation er paalagt den, og denne er, navnlig hvad Heste angaaer, endnu større end først beregnet, nemlig istedetfor 900 vistnok ikke under 15-1600. Mandskabsstyrken anslaae vi til omtrent 5000 Mand.

- Centralkomiteen har idag, efter Samraad med Amtsraadet, maattet beslutte sig til at lade opføre en Bygning til Staldrum og Opholdssted for endeel af Vognparken. Bygningen skal være til 80 Heste, og det overdroges Branddirect. Esmann og Veiinspect. Müller, efter en skriftlig Licitation med kort Frist, at tilveiebringe en saadan Bygning, paa Betingelse at Entrepreneuren overtager Bygningen efter Afbenyttelsen, saaledes at der kun gives en Godtgjørelse for Arbeidsløn og Materialets Værdiforringelse.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 1. oktober 1864).

Oversættelse af tysk notits:

Flensborg, 27. september. Opløsningen af ​​den lokale danske kirke og afskedigelsen af ​​de to prædikanter har forårsaget en del ondt blod blandt det lokale danske parti. Vi kan ikke bedømme, i hvilket omfang deres klager er berettigede. Det danske fællesskab som sådan har kun eksisteret i de senere år.

Flensburg, 27. Sept. Die Auflösung der hiesigen dänischen Gemeinde und die Entlassung der beiden Prediger hat unter der hiesigen dänischen Partei viel böses Blut gesetzt. In wie weit ihre Klagen begründet sind, können wir nicht beurtheilen. Die dänische Gemeinde als solche existirt erst seit den letzten Jahren.

(Bamberger Zeitung 3. oktober 1864)

Kladderadatsch' kommentar til sir John Russels rolle i fredsforhandlingerne: "So lasst ihm doch das kindliche Vergnügen. Damit endlich das ewige Depechen-Geschreibe aufhört, sollte man doch Sir John Russell die Erlaubniss geben, persönlich im nördlichen Schleswig die Abstimmung verzunehmen." (Så lad ham dog få den barnlige fornøjelse. For at de endeløse depeche-skriverier endelig må stoppe, bør Sir John Russell have tilladelse til personligt at afholde afstemningen i det nordlige Slesvig.). På stemmetrillebøren er kæmpesækken for sympati for England. En mindre sæk for Danmark og en ganske lille for Tyskland. På hundens halsbånd står: Advarsel, bider ikke. Kladderadatsch 2. oktober 1864.

Tilstanden i Nørrejylland. Fredericia, den 30te September. (Byens Av.) Byens militaire Besætning, der nylig er bleven forøget med 3-400 Mand, vil om nogle faa Dage blive yderligere forøget, idet efter Forlydende 600 Mand skulle forlægges hertil fra Kongsted. Indqvarteringsbyrden, der lange har været trykkende nok, vil saaledes blive endnu mere trykkende. De Fordringer, der stilles til Qvarteerværterne, ere for vor Byes Vedkommende saameget vanskeligere at opfylde, som Størstedelen af Indvaanerne ved Bortflytningen i Anledning af Beleiringen har mistet eller faaet ødelagt Meubler, Sengetøi osv. Kommunen har faaet Befaling til inden 1ste Oktober at anskaffe 400 Straasække, 800 Lagen og 400 uldne Tepper til dermed at forsyne de med Indqvartering belagte offentlige Bygninger eller private Huse, hvis Beboere ere fraværende. - I Horsens er der, som det sees af en Bekjendtgjørelse i Byens Avis, draget Omsorg for, at Dyner og Lagen kunne erholdes fra Landdistrikiet og udlaanes de Ovarteerværter, som behøve Hjælp. Vi anbefale denne Foranstaltning til Efterligning; hvis det skulde bekræfte sig, at Lauddistriklerue ogsaa her paa Egnen skulle fritages for Indqvartering, turde man vel nok kunne gjøre Regning paa Imødekommenhed fra Landbeboernes Side.

- - -

- Ifølge et Privatbrev fra Horsens til "B. T." er den fjendtlige Indqvartering der i Byen nu saa stor, at der endog i enkelte Gaarde er indqvarteret, foruden flere Officerer, 50 Mand og 30 Heste. Den største Vanskelighed for Øieblikket bestaar i at skaffe Sengklæder til alle de Indqvarterede samt tilstrækkeligt Staldrum til Hestene. - Forpagter Koch paa Østerhaab ved Horsens, der under en Strid med sin Indqvartering for nogle Dage siden blev farlig saaret af et Sabelhug i Hovedet, er ifølge det samme Brev nu afgaaet ved Døden som Følge af sit Saar.

(Sjællands-Posten (Ringsted) 3. oktober 1864).

Høsten. Kolding, den 29de Septbr. Angaaende Udfaldet af Høsten her paa Egnen have vi modtaget følgende velvillige Meddelelse: Det er under vanskelige Forhold, at Landmanden her paa Egnen iaar begyndte sin Foraarsgjerning. Ved de mange Kjørsler var hans Arbejdskraft saa betydelig formindsket, at Foraarssædens Nedlægning maatte ske under en mindre grundig Bearbejdelse, end sædvanlig, og tillige med mange Afbrydelser. Vedvarende Kulde tilbageholdt derefter længe Sædens Udvikling, men senere indtraf frugtbarere Vejr, og Sædens Udseende forbedredes saa betydeligt, at Udsigterne ret for Høsten for alle Sædearters Vedkommende næsten overalt var særdeles lovende. Det ustadige Vejr under samme har imidlertid forringet Kornets Kvalitet noget, uden at Regnen dog har gjort saamegen Skade, som det kunde formodes, da den kolde Luft har hindret Sæden i at spire, og den Regnen gjerne ledsagende stærke Blæst snart borttørrede Fugtigheden. Derimod har Regnen gjort Høsten meget besværlig og langvarig, og endnu i disse Dage sees endel Korn ude, der dog, hvis det nu indtraadte gode Vejr vil vedvare noget, snart vil være i Hus. Af Vintersæden er Rugen der dyrkes mest her paa Egnen, vel ikke saa fyldig, som ifjor, men giver meget af Traven; de faa Stykker Hvede, her findes, have i Almindelighed været gode, og den seer ud til at ville give godt i Skjeppen; Rapsen, der ogsaa kun dyrkes lidet heromkring, har givet en Middelhøst. Dog er det navnlig Foraarskornet, der er lykkedes saa særdeles godt; Bygget baade fylder godt og den rige Top lover gode Fold; Havren hvoraf endel er tærsket, giver meget og vægtigt Korn; Ærterne, som her paa Egnen mest kun dyrkes til Husbehov, vare særdeles rigt besatte med sunde Bælge, men det ustadige Vejr har ikke lidet forringet dem i flere Henseender; Boghveden er lykkedes godt. Kartoflerne ere skjønt deres Top bærer Spor af ren almindelige Sygdom, baade sunde og tilstede i rigelig Mængde. Hø Udbyttet har derimod iaar været ringe i Mængde paa Grund af den langvarige Kulde i Foraaret, der hemmete saavel Kløverens som Enggræssets Udvikling, men det, der er avlet, er kommet godt i Hus. Ligeledes have Græsmarkerne i Almindelighed kun afgiver tarvelig Føde for Kreaturerne, hvorfor ogsaa Udbyttet af Mejerierne er mindre end sædvanlig, hvad tog de høje Priser paa disses Produkter atter bøde paa. (Kold. Av.)

(Ribe Stifts-Tidende 3. oktober 1864).

Oversættelse fra tyske artikler. Se originaler nedenfor:

I Aabenraa var den 21 d. alle skolelærere, med undtagelse af en, hvis gode sindelag var kendt i forvejen, stævnet for kirkens visitatorium (foged Jürgensen og provst Göttig) for at erklære, om de stadig mente sig bundet af den til kong Christian aflagte ed. Da de svarede ja hertil, ønskede de visiterende, som havde magten dertil ikke at blive løst fra eden, også spurgt, om de ville være indstillet på de nye slesvig-holstenske lærebøger, der skulle introduceres i stand til at undervise, svarede nej, de fik at vide, at de måtte forvente deres farvel. Det er alle fødte slesvigere, der har haft embedet i en årrække.

Blandt de tidligere nævnte ønsker om mere undervisning i tysk kom fra forskellige områder af den vestlige del af Haderslev-distriktet, der var rent dansk, men var mindst udviklet i national-dansk forstand, og fra Törninglen, der  i kirkelig henseende hørte til Jylland (bispestolen) af Ribe blev kirkegæster sendt en del andre er for nylig kommet fra samme del af Slesvig. Til behov for samkvem med syden synes de tre timer, som efter Loven af ​​1842 gives af skolelærerne til dem, der tilmeldes og betale en særlig afgift for dem, ikke at være tilstrækkelige.

I Kolding blev de embedsmænd, der var udnævnt der, grev Tramp, fogeden i Ringkøbing og amtsforvalter Ring i Viborg, for nylig fængslet i tre dage, fordi de trods forbud havde indsendt deres indberetninger på dansk. En skorstensfejermester i Århus der af en soldat falsk (?) blev anklaget for at have skældt ud på preusserne, blev en nat holdt fange ved rådhusvagten; en fabrikant der blev arresteret i tre dage med vand og brød, fordi han var hos general v. Falckenstein klagede over forkert betalt told, og da han groft affejede ham, bankede han i bordet. Så vidt forholdene i Jylland, der netop var blevet ret venlige, nu bliver mere og mere forbitrede.

"Hamb. Nachr." skriver fra Slesvig den 28. sept.: I sidste uge var flere af de tidligere danske embedsmænd kommet hertil for at pakke deres sidste ting og få orden på sagerne. Blandt dem var den tidligere branddirektør Matthiesen, en personlighed der var meget upopulær på det tidspunkt. I betragtning af den selvtilfredshed som han for nylig har beskæftiget sig med her, gør det et desto værre indtryk at de kontanter han efterlod, slet ikke stemte overens med hans bøger. Hans efterfølger, branddirektør Schultz, havde derfor måttet konfiskere hans ting og nægtede at udlevere dem, indtil sagen var afgjort.

In Apenrade waren am 21 d. die sämmtlichen Schullehrer mit Ausnahme eines, dessen gute Gesinnung voraus bekannt war, vor das Kirchenvisitatorium (den Amtmann Jürgensen und den Probst Göttig) gerufen um zu erklären ob sie sich durch den dem König Christian geleisteten Eid noch gebunden glaubten. Da sie hierauf mit Ja antworteten, von den Visitatoren, die dazu Vollmacht hatten, sich von den Eid nicht lösen lassen wollten, auch die Frage, ob sie mit Luft und Liebe nach den neuen schleswig-holsteinischen Lehrbüchern, welche eingeführt werden sollen die Jygend würden unterrichten können, mit Nein beantworteten, so liess man sie wissen dass sie ihre Verabschiedung zu gewärtigen hätten. Es sind diess alle geborne Schleswiger, die in einer Reihe von Jahren ihrem Amt vorgestanden haben. 

Zu den früher erwähnten Gesuchen um Vermehrung des Unterrichts im Deutschen, die aus verschiedenen Gegenden des rein dänischen, aber im national-dänischen Sinn am wenigsten bearbeiteten westlichen Theils des Amtes Hadersleben, aus dem in kirchlicher Beziehung zu Jütland (dem Bisthum Ripen) gehörenden Törninglehen an die Kirchenvisitatoren geschickt worden sind, ist neuerlich aus demselben Theil Schleswigs noch eine Reihe anderer gekommen. Für das Bedürfniss des Verkehrs mit dem Süden erscheinen vielen die drei Stunden welche dem Gesetzt von 1842 gemäss ausser der Schulzeit solchen die sich dazu melden, und eine besondere Vergütung dafür zahlen, wöchentlich von den Schullehrern ertheilt werden, nicht genügend.

In Kolding erhielten neulich die dahin beorderten Beamten Graf Tramp, Amtmann in Ringkjöbing und Amtsverwalter Ring in Wiborg drei Tage haft, weil sie gegen Verbot ihre Berichte in dänischer Sprache eingeschickt hatten. Ein Schornsteinfegermeister in Aarhuus, der von einem Soldat fälschlich (?) angeklagt war auf die Preussen geschimpft zu haben, ward eine Nacht auf der Rathhauswache gefangen gehalten; ein Fabricant daselbst erhielt drei Tage Arrest bei Wasser und Brod, weil er bei dem General v. Falckenstein über unrichtig bezahlten Zoll klagte, und, als dieser ihn gröblich abfertigte, auf den Tisch schlug. So verbittern sich die eben in Jütland ganz freundlich gewordenden Zustände wieder mehr und mehr.

Den "Ham. Nachr." schreibt man aus Schleswig vom 28 Sept.: In der vorigen Woche hatten sich mehrere der frühreren dänischen Beamten hier eingestellt um ihre letzten Sachen zu packen und ihre Angelegenheiten zu ordnen. Unter ihnen befand sich aich der frühere Branddirector Matthiesen, eine seiner Zeit sehr unbeliebte Persönlichkeit. Bei der Suffisance mit der er auch jüngst sich hier gerirte, macht es einem um so schlechteren Eindruck dass die von ihm zurückgelassene Casse durchaus nicht mit seinen Büchern stimmte. Sein Nachfolger, der Branddirector Schultz, hatte desshalb auf seine Sachen Beschlag legen müssen und verweigerte die Heruasgabe bevor diese Angelegenheit nicht in Ordnung sey.

(Allgemeine Zeitung 4. oktober 1864)

Vaabenhvilen. Fredericia. Hobro 16de til 18de Maj 1864. (Efterskrift til Politivennen)

- For de preussiske Troppers Forplejning under Vaabenhvilen var igaar først bestemt et Reglement, der vilde have været meget bebyrdende for Værterne. Da det maaske er blevet Flere bekjendt, bemærke vi derfor, at det ikke kommer til at giælde, og at iaftes nærmere Forhandling, efter et fra den commanderende General indløbet Brev, har fundet Sted. Ifølge vor Regjerings Convention for Troppernes Forplejning under Vaabenhvilen skulle disse nemlig bespises af Ovarteerværterne imod en Godtgjørelse, som i sin Tid vil blive bestemt af vor Regjering. Soldaten kan fordre, at Forplejningen ydes ham af Værten efter sædvanlig Brug i tilstrækkeligt Maal og godt tilberedt. Som Norm gjælder Portions-Bestemmelsen i Magazinforpleiningen, nemlig dagligt:

1) ½ Pd. fersk eller saltet Kjød eller 1/3 Pd. røget Oxe- eller Lammekjed, eller 1/4 Pd. røget Flæsk.

2) 6 Lod Riis eller 8 Lod Byggryn, eller 16 Lod Ærter eller 3 Pd. Kartofler.

3) 1½  Lod Salt.

4) 1 Lod brændt Caffe.

5) 1 Pd. 26 Lod Rugbrød.

Efter Forlydende vil der, hvis det skulde vise sig nødvendigt, med det Første blive andraget paa, at Naturalforpleining fra Magazin atter indføres, saa at Værterne kun have at yde de Indqvarterede Leilighed til at koge deres Mad og det fornødne Brændsel dertil.

- - -

I Randers var der, efter Brev derfra, i Torsdags Efterm. Opløb, idet man modsatte sig, at den preussiske Feldtpost befordredes med reqvirerede Ægtheste, samt at de paalæssede, fra Manufacturboutikker bortførte Varer, til Beløb af 12,000 Rd., kjørtes videre med Ægtvogne sydpaa. Vognene maatte derpaa ogsaa aflæsse Varerne, som atter bragtes ind i Raadstuemagazinet, og Vognene bragtes atter tilbage til Vognparken.

- - -

Fra Aarhuus have vi over Fyen modtaget en Telegraphmeddelelse, ifølge hvilken der endnu i Fredags blev røvet Heste og Køer, ligesom der inden samme Dags Aften var forlangt en Contribution af Staden af 200,000 Thaler samt 400 uldne Tæpper, og i Vægringstilfælde er der truet med at Kjøbmandslagrene vilde blive tømte. Hin Fremgangsmaade er dog et saa stærkt Stykke og et saadant Brud paa Tro og Love, at vi foreløbigt ville hengive os til den Forventning, al de paagjældende preussiske Befalingsmænd ubetinget ville blive desavouerede af deres Regjering, og at denne uopholdeligt vil forge for at raade Bod paa det Skeete. (Berl. Tid.)

I Horsens ere, efter Byens Av., de for Nægtelsen af den Byen paalagte Penge-Contribution beslaglagte Manufacturlagere naturligviis atter frigivne. Beslaglæggelsen var først skeet Torsdag Middag, altsaa efter Vaabenhvilens Indtræden, og som Følge deraf havde Borgemesteren nedlagt Protest imod dens Lovlighed. De i en halv snees Manufacturboutikker beslaglagte Varer vare anslaaede til en Værdi af over 210,000 Rd.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16.maj 1864).

O. Fikentscher: Gade i Fredericia. Efter originaltegning. Über Land und Meer. Nr. 38, juni 1864.

Oversættelse af tysk artikel:

Flensborg, 13. maj. Den pro-danske del af befolkningens uforskammethed bliver stadig tydeligere. I morges for eksempel brugte et lokalt fartøj våbenhvilen til at forlade havnen og havde den frækhed til at hejse Dannebrog. Danskerne der er stærkest repræsenteret på kajen, var glade for det længe savnede syn. Men det varede ikke længe ​​før en patrulje sendt af bykommandanten kom og affyrede en salve over fartøjet, hvorfra et skud ramte Dannebrog og kastede det ind i fartøjet, tvang det til at gå i land, arresterede styrmanden, og da han appellerede til sin kaptajns ordre, fangede han ham selv. Sidstnævnte blev arresteret i tre dage.

Flensburg, 13. Mai. Die Frechheit der dänisch gesinnten Bestandtheile der Bevölkerung tritt immer aufs Neue zu Tage. Heute früh benützte z. B. ein hiesiges Fahrzeug die eigetretene Waffenruhe, um aus dem Hafen auszulaufen, und hatte dabei die Unverschämtheit, den Danebrog aufzuziehen. Die Dänen, welche am Kai am stärksten vertreten sind, freuten sich des lang entbehrten Anblicks. Aber nicht lang, da kam eine patrouille, die vom Stadtkommandanten geschickte war, gab eine Salve über das Fahrzeug weg, von der ein Schuss den Danebrog traf und in das Fahrzeug herab warf, zwang dasselbe, ans Ufer zu gehen, nahm den Steuermann im Haft, und als dieser sich auf den Befehl seines Kapitäns berief, diesen selbst gefangen. Letzterer hat drei Tage Arresst erhalten.

(Bamberger Zeitung 17. maj 1864)

Ribe, den 17. Maj.

Et Regiment fjendtlige Soldater, som i Søndags Formiddags marscherede fra Kolding til Varde, gjorde Holdt ved Veirup i Gjørding Sogn; en Afdeling kom til at staa paa Landevejen tæt ved Kroen og nogle Gaarde; øjeblikkelig væltede de Menige sig ind i Gaardene og borttog alt Spiseligt tilligemed hvad de forefandt af Linned. Da de skulde bortmarschere, kom en Menig og en Oppasser ind til Gaardmand Otto Pedersen og forlangte Øl. Da denne ikke hurtig nok efterkom Ordren, skjød man ham gjennem Hovedet. En nabo gjorde Anmeldelse til Officererne og den Skyldige blev fundne, man hentede Herredsfogden i Holsted og et Forhør afholdtes, medens tillige en Mængde bleve arresterede for Tyverierne. Igaar blev Morderen skudt paa Gjerningsstedet og Tyvene afstraffede.

(Ribe Stifts-Tidende 17. maj 1864).

- Om Occupationen af Hobro indeholder Byens Av. en Beretning, hvorefter vi meddele:

Da der ved Indrykningen den 29de April var anmeldt, at der i Byen vilde blive at indqvartere ca. 1500 Mand (Infanterie, Cavallerie og Artillerie, 11 Kanoner), tilligemed en stor Stab, rykkede den anmeldte Styrke med klingende Spil "frisch, frei und fröhlich" ind i Byen', og Tropperne bleve strax derpaa indqvarterede. Samme Dags Aften fremkom Intendanturraad Igel (et ret betegnende Navn under disse Forhold) for Kommunalbestyrelsen med Reqvisition om Levering Dagen efter af Følgende: 5000 Pd. Brød, 200 Tdr. Havre, 300 Pd. brændt Caffe, 3500 Pd. Flæsk, 400 Flasker Viin, 1200 Potter Brændeviin, 1700 Pd. Riis. 350 Pd. Salt, 15,040 Pd. Hø, 15,000 Pd. Halm. 700 Pd. Røgtobak, og 3000 Stkr. Cigarer, hvilken Reqvisition man efter nogen Forhandling indgik paa at effectuere, idet man haabede derved at forebygge anden Ulempe. Heri havde man imidlertid fejlet; thi næste Dags Formiddag (Løverdag) foretog Fjenden en fuldstændig Razzia paa egen Haand uden noget forudgaaet Varsel i de nord for Byen liggende Landsogne, hvor han borttog en heel Masse Levnedsmidler og ca. en halv Snees levende Kreaturer (fra en fattig Mand, der pløiede med 2 Stude, borttog han den ene). Alt dette uagtet, maatte Communalbestyrelsen om Aftenen paany samles med Igel, og det gjaldt dennegang om at paahøre en Begjæring om til den følgende Dag (1ste Mai) at præstere følgende "Ubetydeligheder": 4000 Pd. Flæsk, 24 Stkr. levende Kreaturer, 700 Flasker Viin, 550 Pd. Caffe, 1200 Potter Brændeviin, 560 Pd. Salt, 42,000 Pd. Brød, 543 Pd Riis, ca. 5000 Pd. Gryn, 218 Tdr. Havre, 1200 Pd. Tobak og 3500 Cigarer. Da Byen imidlertid allerede den 30te April var blottet for flere af de Artikler, der forlangtes, nødtes man til at gribe til den Udvej, at søge det Manglende tilveiebragt i de tilgrændsende Landsogne, saa meget mere som den preussiske Igel afgav den bestemte Forsikkring, at Reqvisitionerne dermed skulde have Ende. I nævnte Øiemeed udsendtes Natten til den 1ste Mai 10 a 12 Vogne i forskjellige Retninger, hver ledsaget af en af Byens Borgere, der var forsynet med Fuldmagt til igjennem vedk. Sognefogder, saavidt muligt, at begjære det Fornødne afgivet godvilligt. Næste Dags Form. vendte disse Vogne tilbage, ledsagede af flere fra Landet, belæssede med de begjærte Fødemidler. Men Dagen efter gjorde Igel Fordring paa Oprettelsen af et Magazin, hvori der, trods hans ovenomtalte Forsikkring, stedse skulde forefindes det Nødvendige til Forpleining i 7 Dage af 6 Batailloner Infanterie, 2 Regimenter Cavallerie og 2 Batterier, og dette Nødvendige skulde "kun" bestaae af Følgende: 29,000 Pd. Oxekjød, 10,900 Pd. Flæsk, 5450 Pd. Riis, 9700 Pd. Gryn, 1760 Pd. Caffe, 95,000 Pd. Brød, 2550 Pd. Salt, 5090 Potter Brændeviin, 2000 Flasker Viin, 6360 Pd. Tobak, 16,600 Stkr. Cigarer og 196,000 Pd. Havre; - der fordredes desuden, at der i Magazinet skulde være til 3 Dages Forbrug 25,000 Pd. Hø og 7500 Pd. Halm. Foruden disse Qvantiteter, som fordredes stedse tilstede i Magazinet fra den 6te at regne, skulde Leveringerne derefter suppleres ved dagligt at tilføre det 1/7 af de anførte Ovantiteter. Da det jo var indlysende, at det henhørte til Umulighederne at Hobro alene kunde overkomme saa betydelige Ydelser, nægtedes det at indgaae herpaa, og Igel afreiste desaarsag til Randers for at forhandle med Amtmanden dersteds denne Sag betræffende. Under Igels Fraværelse indfandt sig i Hobro, efter Amtmandens Foranstaltning, Herredsfoged Justitsr. Kampmann fra Randers, tog uden nogen Fuldmagt til at afslutte Overeenskomst om Leverancerne. Hvad Hensigten med denne Sendelse egentlig skulde være, lykkedes det ikke Justitsr. K. at gjøre klart for Nogen, "lige saa lidet som man i Hobro kunde spore nogen heldig Indvirkning paa Forholdene af hans Nærværelse; dersom Justitsr. K 's derfor, som man har læst i et Blad, var afsendt hertil for at bringe Orden i Forvirringen, bør vi fremhæve, at ligesom al Grund til at sende Nogen hertil fra Randers i saadan Hensigt manglede, saaledes svarede JustitSr. K.'S Virksomhed her i saa Fald paa ingen Maade til Hensigten. Efter at der igjennem de senere Forhandlinger med Amtmanden i Randers var truffen Overeenskomst om Fordelingen af Udredelsen af det Forlangte mellem Landjurisdictionerne i Randers Amt og Hobro Kjøbstad, oprettedes det omhandlede "Magazin som strax toges i Brug."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 18. maj 1864).

Carl Henrik Bøgh (1827-1893): Korsør-Dampskibets Ankomst til Aarhuus under Vaabenhvilen. 1865. Illustreret Tidende Bind 5, nr. 245. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.