Af en artikel i Fædrelandet 19. september 1849 fremgår at en fabriksarbejder på Ladegården (August Hansen Michelsen) havde stukket Ludvig Peter Kjøge med en kniv i underlivet. Lægen skønnede ikke at det var "meget farligt". Ludvig fortalte senere at han havde talt med en nyligt ankommet til Ladegården (Frederik Julius Jørgensen) og denne havde leet af noget. Dette "noget" troede August var rettet mod ham og gav sig i klammeri. Det lykkedes Ludvig og nogle tilkommende at få standset volden. Men et par timer senere mødtes de igen, hvorefter August stak ham.
Fædrelandet kunne i 1850 give yderligere oplysninger om Ludvig:
Paakjendte Sager i Criminal- og Politiretten:
Efter at Ludvig Peter Kjøge i Aaret 1836, da 13 Aar gammel, var bleven straffet med Ris for Betleri og i 1837 anseet med samme Straf, for ved en af Stadens Porte at have foranlediget Uorden, samt indladt sig i Contestationer med en Skildvagt, blev han ved Politiets Foranstaltning sat i Pleie hos en Gaardmand i Jylland, hos hvem han var til sin Confirmation, da han atter tog hertil Staden, hvor han senere har ernæret sig ved tilfældigt Arbeide. Ved Høiesterets Dom af 31te Juli 1843 straffedes han med 8 Maaneders Arbeide i Kjøbenhavns Forbedringshus for, blandt Andet, i Forening med en mistænkelig Person at have hos flere Handlende begaaet tyverier, hvorved allahaande Skabe, som de Bestjaalne havde havt hængende udenfor deres Udsalgssteder, bleve opbrudte og deraf var udtaget en Del, til en Værdi af e. 15 Rbd. ansatte, Gjenstande. Under en den 10de Februar 1845 ligeledes af Høiesteret paakjendt Justitssag blev han, som overbevist om i Kjøbenhavns Amts nordre Birk at have forøvet 6 Tyverier, hvoraf 3 Indbrudstyverier - hvilke sidste alene gav ham et Udbytte til Værdi af c. 17 Rbd.- anseet efter Forordningen 11te April 1846 § 12, 1ste Membr. og § 14 cfr. 13 med 4 Aars Arbeide i bemeldte Straffeanstalt. For Tyveri, Løsgængeri og Fornærmelser mod Politiet blev han ved Kriminal- og Politirettens Dom af 1ste December f. A. idømt 6 Aars Rasphusarbeide etter den nævnte Forordnings § 12, 1ste Membr., cfr. § 15, Forordningen 21de Aug. 1829 § 2 og Forordn. 4de Octbr. 1833 § 16. Denne Dom appelleredes, ifølge Kjøges Begjæring, til Høiesteret. Den 11te December lod Arrestanten melde, at han vilde afgive Tilstaaelse betrædende et af ham hidtil benegtet Tyveri, og forklarede han i den Anledning Følgende: Søndagen den 16de August f. A. undveg han om Aftenen fra Ladegaarden, hvor han havde Indeholdelse, ved at springe ud af et Vindue i 2den Etage. Han drak derefter i et Værtshus paa Nørrebro endel Brændevin, og lagde sig saa til at sove paa Giacierne. Den næste Dag drev han ud ad Strandvejen til, og Natten tilbragte han i Dyrehaven. Tidlig næste Morgen, medens en Person, med hvem han var i Følge, laa i nogen Afstand skjult bag en Busk for at holde Vagt, samt meddele Underretning om, hvis Nogen skulde komme, aabnede Kjøge med en medhavende falsk Nøgle den aflaasede Dør til Kiøkkenet i et af nu afdøde Fabrikarbeider Selbach beboet Hus ved Raadvad, og efterat have begivet sig ind i et Værelse, i hvilket han saae en Mandsperson ligge og sove i en der slaaende Seng, udtog han af en Dragkiste, hvis Skuffer vare noget udtrukne, et Par Benklæder, en Klædes Trøie, en islandsk Nattrøie, 4 Nøgler Uldgarn og noget brunt Sukker, samt et Par under Dragkisten hensatte Sko, hvorpaa han lod Døren staae aaben efter sig og, uden at lægge Mærke til, hvor hans Ledsager var bleven af, begav han sig ad en Skovsti til Strandvejen. Ved Bellevue antraf han sin Kammerat, men denne fik ikke Kosterne at see og gjorde ei heller Fordring paa at tage Del i dem. De forlode hinanden i Nærheden af Slukefter, hvorefter Kjøge begav sig over en Tværvej til Lyngbyveien, hvor han med Undtagelse af Skoene, som han havde tabt, og Sukkeret, som han havde fortæret, solgte Kosterne til Bønderfolk, han antraf paa Veien. Aarsagen, hvorfor han ikke tidligere havde vedgaaet delte Tyveri, angav han at være, at han ikke kunde huske det; at Grunden dertil var en ganske anden, vil det Følgende vise. Den 29de December lod Kjøge melde, at han havde endnu flere Tyverier at tilstaae. I Forening med den mistænkelige, nu 28aarige Andreas Peter Engermann, imod hvem Undersøgelser have været indledede, men som vedholdende har neglet Delagtighed i Tyveriet, havde han nemlig den 23de Febr. f. A. om Aftenen Klokken mellem 7 og 8, fra et udenfor Konstdreier J. A. Jørgensens Boutik paa Hjørnet af Vimmelskaftet og Badstuestrædet ophængt Skab med forskjelligt Dreierarbeide, bortstjaalet et til en Værdi af 1 Rhd. ansat Merskumspibehoved. hvilket efter Kjøges Forklaring blev udført paa den Maade, at han trykkede Ruden ind, hvorpaa Engermann at Skabet udtog Pibehovedet, hvorom han til Kjøge havde yttret, at det var nok værdi at have, og derefter leverede det til denne, og stod Kjøge netop i Begreb med at sælge Pibehovedet i en Værtshuskjælder, da han, der paastaaer, at Engermann har angivet ham, blev sammesteds anholdt af Politiet. Kjøge tilstod fremdeles, at han i forening med den mistænkelige 24aarige Julius Nicolai Liefring, mod hvem Bevis imidlertid ikke er kommet tilstede, har Løverdagen den 21de Juli f. A. om Aftenen Klokken mellem 16 og 11 i Cigarfabrikør P. Lorchs aabenstaaende Boutik i Stedet Nr. 6 i Gothersgaden bortstjaalet en sammesteds paa Disken staaende ) Kasse Cigarer, med hvilke, der udgjorde et Antal af c. 126 Stykker, Kjøge den næste Dag gik ud ad Dyrehaven til for at falbyde dem sammesteds, men da det blev Regnvejr, opgav han Speculationen og solgte Cigarerne, der havde en Værdi af 2 Rbd. 48 Sk., til en Værtshusholder paa Tilbagevejen for 56 Sk. Kjøge tilstod endvidere, at han i Følge med Liefring og en 3die Person, der senere har hængt sig, en Formiddag i Juli Maaned f. A. havde i en ved Strandveien beliggende Have, i hvilken han korn ind ved at stige over et Stakit, tilvendt sig noget paa Snore hængende Tøj, bestaaende at 3 a 4 Par Sokker, nogle Underbenklæder, Tørklæder m. m., som han havde rakt over til Liefring, der stod paa Veien, men da en Kone, som havde bemærket dem, gav sig til at skrige, kastede Liefring Tøiet Ira sig , hvorpaa de alle 3 havde givet sig til at løbe. Endelig vedgik Kjøge, at han den 26de August f. A., Dagen etter at han var undvegen fra Ladegaarden, har i Forening med Liefring begaaet Tyveri i en, Gaardmand Jens Petersen tilhørende , mellem Stedet "Tretiasker" og Lundehuset beliggende Gaard, ved hvilket blandt Andet borttoges nogle Klædningsstykker, der vare ophængte i en Lade, til hvilken Kjøge. der vidste, at Folkene vare i Marken, havde skaffet sig Adgang gjennem den uallaasede Dør.
- Den 31te Januar d. A. stadfæstede Høiesteret Criminalrettens Dom af 1ste December, og blev Kjøge derefter afført til Straffestedet. Valget af Rasphusarbeide var mod Domfældtes Beregning. Følgen af hans mange Tilstaaelser, hvortil han uden Tvivl kunde have føiet langt flere, stod ham klart for Øie, og forlangte han i den Anledning en Conference med sin Defensor, forinden denne indlod Sagen. Da Sagføreren skulde erfare, hvad fangen vilde, gik dennes Begjæring ud paa at blive stillet før et nyt forhør, hvorunder det var hans Agt at gjøre sine afgivne Bekjendelser betingede af, at han maatte blive hendømt til Arbeide i Fæstningen, i Stedet for i Rasphuset. Det hjalp ikke, at Defensor forestillede ham det Unyttige i at stille saadanne Betingelser eller at ville kalde sine een Gang afgivne og ved Sagens Omstændigheder bestyrkede Bekjendelser tilbage; thi det var desuagtet hans Mening, efter Omstændighederne at tilbagekalde disse som urigtige, hvis han ikke maatte komme i Slaveriet, og han gjorde Sagføreren, som hans Defensor, det til Pligt at gjøre Criminalretten bekjendt med hans Begjæring. Den 26de April fremstilledes Rasphusfangen L. P. Kjøge for Retten, der var sat i Straffeanstalten. Som man havde ventet, fragik han de ovennævnte Tyverier, og angav han Aarsagen til, at han selv havde anmeldt sig som skyldig i dem, at han havde været af den Formening, at han, ved at forøge sin Strafskyld, skulde kunne bevirket, at han for Tyveriet, hvorfor han sidste Gang var under tiltale, skulde blive idømt Fæstningsarbeide, i Stedet for Rasphusarbeide; men, da han nu havde erfaret det Modsatte, havde han ikke længere nogen Grund til at paalyve sig tyverier, som han aldrig havde forøvet eller været delagtig i. Efter Maaden, hvorpaa Kjøge, til hvis Fragaaelse der ifølge L. 1-15-1 intet Hensyn kunde tages, havde iværksat det hos Selbach forøvede Tyveri, i Henseende til hvilket aldeles nøiagtig Oplysning om Tiden, hvorpaa det er udført, ikke har kunnet tilvejebringes, maatte det henføres under Frdgn. Ilte April 1840 § 12 1ste Membrum, og blev han ved kriminalrettens Dom af 11te Juni, i Medfør af Frdgns. § 19, idømt en Tillægsstraf, som efter Omstændighederne fandtes at kunne fastsættes til 2 Aars Rasphusarbeide. Domfældte har appelleret til Højesteret.
(Fædrelandet 3. juli 1850).
I stambogen for Statsfængslet i Horsens ses Ludvig Peter Kjøge, fange nr. 78 som indsat 6. februar 1850 og løsladelsesdato 6. februar 1858. Bopæl Ladegården i København. Han havde da tidligere været straffet for tyveri med ris, 8 måneder og 4 års forbedringshusarbejde. Denne gang sad han for tyveri, løsgængeri og fornærmelse mod politiet. Tillægsstraf for tyveri.
Hvis datoen 6. februar 1858 kom til at gælde, varede det ikke længe efter løsladelsen før han igen blev pågrebet: Året efter (1859) blev han idømt tugthusarbejde i 10 år:
Anholdelse. En af de Forbrydere, som siden deres Konfirmation have tilbragt hele deres Liv enten i Fængsler eller i Straffeanstalter, er i disse Dage bleven anholdt, nemlig Ludvig Peter Kjøge, som i Aaret 1842 i en Alder af 20 Aar inddømtes i Forbedringhuset for Tyveri, ved sin Løsladelse udlagdes paa Ladegaarden, i 1844 dømtes til 4 Aars Strafarbejde, i 1850 til 8 Aars og i 1859 til 10 Aars Tugthusarbejde. Alt for begaaede Tyverier. Han blev da løsladt i Begyndelsen af denne Maaned og tog da Ophold paa Utterløv Mark. For omtrent 8 Dage siden forlod han sit Logis, begik han atter Tyveri og vil nu utvivlsomt paany blive inddømt til fleraarigt Arbejde i Tugthuset, hvorved Samfundet atter for en Tid bliver sikkret mod ny Ulovligheder fra hans Side. (Dg. Nh.)
(Horsens Folkeblad 30. september 1869).
“Ludvig Peter Kjøge, straffet meget ofte for Tyveri, Fornærmelse mod Politiet; senest med 10 Aars Tugthus; see mist: Prot: B. Pag 491.” [1869]. Genealogisk Forlag.
Efter i 1870 at være dømt to gange til hhv. 5 års tugthusarbejde og strafarbejde i 4 år, blev han efter løsladelselsen atter pågrebet i 1880:
Et Forbryderliv. Ludvig Peter Kjøge, der nu er 58 Aar gl., er bl. a. straffet med følgende Straffe, dels for Ejendomsindgreb, dels for Vold: i 1843 med Forbedringshusarbejde i 8 Maaneder, i 1845 med lignende Strafarbejde i 4 Aar, i 1850 med Rasphusarbejde i 6 Aar og i samme Aar med en Tillægsstraf af 2 Aar, i 1859 med Tugthusarbejde i 10 Aar, i 1870 med Tugthusarbejde i 5 og i 1870 med lige Strafarbejde i 4 Aar; altsaa i et Tidsrum af ca. 37 Aar med i alt 32 Aar og 2 Maaneders Strafarbejde. Han er nu atter idømt Tugthusarbejde, denne Gang i 6 Aar under følgende nærmere Omstændigheder. Han sigtedes under en ved Kriminalretten anlagt Sag for at have den 30te November f. A om Eftermiddagen imellem Kl. 4 og 5 stjaalet en Kaabe, der hang som Skilt paa et Stativ i en Gang indenfor Gadedøren til en Ejendom paa Kjøbmagergade, fra hvilken Gang der er Indgang til en Manufakturhandlers Butik. Han nægtede sig vel skyldig i Tyveriet, men det bevistes, at han havde været i Besiddelse af den omhandlede Kaabe, da han blev standset paa Gaden af to Vidner; fremdeles bevistes Bestjaalnes Ejendomsret til Kaaben, og endelig, at den havde hængt som Skilt i den omtalte Gang. Arrestanten forsøgte at forklare fra Besiddelse af Kaaben derhen, at han af en Kone var bleven anmodet om at bære den, uden at hun dog sagde ham, hvorhen han skulde bringe den. Ligesom denne Forklaring i og for sig var høist usandsynlig, saaledes godtgjordes det ved begge Vidners Udsagn, at den Kane, der foranledigede, at Arrestanten paa Graabrødretorv blev standset, medens han var r Færd med at bortbære Kaaben, netop var det ene Vidne; fremdeles, at han, da han standsedes, bar Kaaben skjult under sit Frakkeskjød, og endelig, at Arrestanten den Gang for begge Vidnerne opgav, at han havde kjøbt Kaaben. Det ene Vidne, nemlig den omtalte Kone, forklarede derhos under Ed, at hun nogle Øjeblikke forinden ommeldte foregik, da hun i Følge med sin den Gang næsten lOaarige Datter passerede forbi Ejendommen paa Kjøbmagergade, saa Arrestanten tage Kaaben ned at Stativet, rulle den sammen, stikke den ind under sit Frakkeskjød og hurtigt fjærne sig med den tværs oner Gaden gjennem Løvstræde til Graabrødretorv, medens hun selv fulgte efter barn ad denne Vej i Haab om at træffe en Mandsperson, til hvem hun kunde melde det soregaaede, og da hun ingen saadan traf, tiltalte Arrestanten paa sidstnævnte Torv, idet hun sigtede ham for at have stjaalet den Kaabe, han bar paa. En hermed overensstemmende Forklaring blev afgivet af hendes omtalte Datter. Arrestanten benægtede vel endvidere, at han paa den omhandlede Tid havde været i den omtalte Ejendom paa Kjøbmagergade, eller endog blot paa den Side af Gaden, hvor de i ligger, men det bevistes ved andre Vidner, at han ganske kort forinden han blev standset paa Graabrødretorv havde opholdt sig i den omtalte Gang. Arrestanten søgte endvidere at komme bort fra Sagen ved i andre Henseender end de, der fremgaa af Ovenanførte, at paastaa, at han ikke mindedes noget ved den omhandlede Lejlighed passeret, hvilken Paastand i høj Grad bar Præget af Mangel paa Oprigtighed, og da Arrestantens foregaaende Vandel vidner stærkt om hans Tilbøjelighed til Tyveri, fandt Retten, at der forelaa et i Medfør af Frdn. 8de Septbr. 1841 fyldestgjørende Indiciebevis for, at han var skyldig i det ham paasigtede Tyveri, og han blev derfor anset efter Straffelovens § 232 for 7de Gang begaaet simpelt Tyveri med den ovenfor anførte Straf af Tugthusarbejde i 6 Aar.
(Morgenbladet (København) 4. marts 1881).
H. Tegner: Hvad er der paafærde? Scene af det kjøbenhavnske Gadeliv. Illustreret Tidende nr. 1119, 6. marts 1881. Scenen må være Købmagergade, og kan være her Ludvig var.
Af Højesteretsdommens præmisser fremgår nogle yderligere detaljer:
Højesteret. Mandagen den 23 Maj.
Arrestanten har nægtet sig skyldig i dette Tyveri; ved hvad han selv har vedgaaet og det iøvrigt Oplyste er det imidlertid bevist, at han den anførte Dag om Eftermiddagen ca. Kl. 5, da han paa sin Vej fra Kjobmagergade gjennem Løvstræde over Graabrødretorv, blev standset paa dette Torv af Skomagermester Petersens Hustru, Frandsine Louise Meyer og Handelsagent Arentz Emil Boss, var i Besiddelse af en Kaabe, og med Hensyn til denne Kaabe er nævnte Firmas Ejendomsret bevist samt have Ferdinand Emil Frantz Christensen, der for Firmaets Ihændehaver, som ikke selv befatter sig med dets Forretning, bestyrer samme, og de ved Forretningen ansatte 2 Personer, Lærling Harald Petersen og Helene Marie Louise Jacobsen, hver for sit Vedkommende bekræftet med Ed, at den er frakommen Forretningen uden deres Vidende og Villie. Lærling Petersen har derhos paa samme Maade bekræftet, at denne Kaabe bemeldte Dag, forinden den bortkom, hang som Skilt paa et Stativ i Gangen udenfor Firmaets Boutik.
Arrestanten har nu vel under Sagen forklaret, at han, da han ved den ommeldte Lejlighed var i Besiddelse af Kaaben, bar den for fornævnte Petersens Hustru, der var Arrestanten ganske ubekjendt, men som — efter hans første Forklaring paa Hjørnet af Kjøbmagergade og Klareboderne, efter hans senere Forklaring paa Hjørnet af - Kjøbmagergade og Løvstræde — havde anmodet ham om at bære den uden at sige ham, hvorhen han skulde bringe den. Ligesom denne Forklaring imidlertid allerede i og for sig er højst usandsynlig, saaledes er det mod Arrestantens Benegtelse tildels i alt Fald af at erindre noget herom, ved de af Petersens Hustru og Handelsagent Boss afgivne Vidneforklaringer godtgjort, at det netop var Petersens Hustru der foranledigede, at Arrestanten standsedes paa Graabrødretorv, medens han var ifa?rd med at bortbære Kaaben, fremdeles at han, da han standsedes, bar Kaaben skjult under sit Frakkeskjod og endelig at han dengang saavel for Petersens Hustru som for Boss opgav, at han havde kjøbt Kaaben. Af Petersens Hustru er derhos under Ed forklaret, at hun nogle Øjeblikke forinden det Ovenmeldte foregik, da hun i Følge med sin dengang næsten 10-aarige Datter passerede forbi Ejendommen Nr. 42 paa Kjøbmagergade, saa Arrestanten tage den oftmeldte Kaabe ned af det Stativ, hvorpaa den hang i Gangen indenfor Ejendommens Gadedør, rulle den sammen, stikke den ind under sit Frakkeskjod og hurtigt fjerne sig med den tversover Gaden gjennem Løvstræde til Graabrødretorv, medens hun selv fulgte efter ham ad denne Vej i Haab om at træffe en Mandsperson, til hvem hun kunde melde det Foregaaede, og da hun ingen Saadan traf, tiltalte Arrestanten paa sidstnævnte Torv, idet hun sigtede ham for at have stjaalet den Kaabe, han bar paa, og en i Et og Alt hermed stemmende Forklaring er afgiven af hendes omtalte Datter Mathea Frederikke Petersen, der navnlig, selv vil have set Arrestanten stjæle Kaaben og skjule den under sit Frakkeskjød, samt bort ham paa Graabrødretorv foregive, at han havde kjøbt den.
Endelig er det, imod Arrestantens Benegtelse af at have den 30 November forrige Aar forinden det Ommeldte passerede, været inde i den omtalte Ejendom eller endog blot været paa den Side af Gaden, hvor den ligger ved de Vidneforklaringer, der ere afgivne, dels af den formeldte Forretningsbestyrer Christensen og den ved samme ansatte Lærling Petersen, dels af Theodor Christian Fischer, der er i Lære hos Boghandler Larsen, til hvis Boutik der er Indgang fra samme Gang, hvorfra der er Indgang til det bestjaalne Firmas Boutik, bevist, at Arrestanten bemeldte Dags Eftermiddag mellem Klokken 4 og 5 indtil ganske kort Tid forinden han blev standset paa Graabrødretorv, har opholdt sig i den omtalte Gang.
Efter hvad der saaledes er oplyst i Sagen, hvortil kommer, at Arrestanten endnu i andre Henseender end de, der fremgaa af Ovenanførte,, har afgivet Forklaringer om ikke at mindes noget ved den omhandlede Lejlighed passeret, hvilke i liøj Grad bære Præget af Mangel paa Oprigtighed, samt at. Arrestantens foregaaende Vandel vidner stærkt om hans Tilbøjelighed til Tyveri, findes der at foreligge et i Medfør af Forordningen 8 September 1841 fyldestgjørende Bevis for, at han er skyldig i det ham paasigtede Tyveri, og han vil derfor være at anse efter Straffelovens § 232 for 7de Gang begaaet simpelt Tyveri, efter Omstændighederne med Tugthusarbejde i 6 Aar.
(Højesteretstidende 1881-1882. Nr. 15, side 225-226)
I stambogen for Statsfængslet i Horsens ses atter Ludvig Peter Kjøge, fange nr. 90, indsat den 2. juni 1881 (formentlig fra Christianshavns Arrest, 6. måneder) med løsladelsesdato 2. juni 1887. Han angives at være arbejdsmand. Tidligere straffe: 1833 - Ris - betleri 1843 - 2/3 års forbedringshus - tyveri 1845 - 4 års forbedringshus - tyveri 1850 - 6 års rasphus - tyveri 1850 - 2 års tillægsstraf - tyveri 1859 - 10 års tugthus - tyveri 1870 - 5 års tugthus - tyveri 1876 - 4 års tugthus - tyveri iflg. Københavns Kriminal- og Politirets dom af 14-10-1876 Horsens, løsladt 19-10-1880.
I Morgenbladet (København) den 1 november 1888 kunne man under "Døde" læse at væver Ludvig Peter Kjøge var død. Hvis det er samme Ludvig Peter Kjøge, kan man antage at efter sin løsladelse i juni 1887 har levet af det væveri som han kan havde lært gennem sit lange ophold på Statsfængslet i Horsens, se indslaget "Tugthus-Konkurrencen" (1881).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar