Efter de almindelige Regler for Vejret og Aarstidernes Skiften tør man vel nu, da vi skrive den 5te Marts, snart kunne imødese bedre Tider, Gjenoplivelse af Forretningerne, som Frosten har baandlagt saa haardt, og dermed Arbejde og Fortjeneste for de Tusinder af Smaakaarsfamilier, der nu tære paa de yderste Nødmidler for at friste Livet. Den sidste Ende af Vinteren er altid den tungeste, og især naar det træffer ind med en saa stræng og haardnakket Kulde, der skærper de nødvendigste Krav til Livets Ophold, samtidig med at Hjælpekilderne ere saa udtørrede som ikke paa nogen anden Aarstid. Februar, ja selv Januar kan være stræng nok for de mange Husholdninger, der regelmæssig ikke naa synderlig videre om Sommeren end til at erstatte den Adgang, som der i den foregaaende Vinter er lidt paa Møbler, Husgeraad, Klæder osv.; men værst bliver det, naar Marts i Stedet for med Foraar og Arbejde kommer med Fortsættelse af Februar Maaneds Kulde og Arbejdsløshed.
Snekjørsel i Vinteren 1880-1881. Illustreret Tidende nr. 1117, 20. februar 1881.
Derfor er der særlig nu en ganske extraordinær Opfordring for Goddædigheden til at øve sin Gjerning, og det hurtig, uden Dags Betænkning. Mange af dem, der ere blandt Giverne, kunne sige, at ogsaa mod dem har denne Vinter været særdeles fordringsfuld, og at det, som de sædvanlig kunne afse til Trængende, forlængst er mere end optaget. Alen netop for denne Betragtning, som uden Tvivl gjælder mange i de store Mellemlag, hvorfra de talrige og stadige Bidrag flyde til den frivillige Fattighjælp, er det om ikke just en Forøgelse af Ideevnen, saa dog en Beroligelse ved de gjentagne Krav, at Solen allerede staar højt paa Himlen, og at det for i Aar er en sidste Appel, der lyder til dem. Man veed, at Understøttelsesforeningens Midler ere udtømte, næsten mere end til Bunden, saa at den har maattet vise Folk af ubetinget værdig Trang til Fattigvæsenet. Siger man, at der altsaa dog er et Fattigvæsen, som hindrer den fattige Befolkning i at naa den yderste Grad af Nød, hvor menneskelige Livsbetingelser i Virkeligheden høre op, da siger man noget, der er uendelig haardt for mange og ensbetydende med de strængeste Savn; thi er der end ikke faa, som tage sig det nogenlunde let at gaa til det offenlige Fattigvæsen, saa er der ikke mindre sikkert et stort Antal, som ikke uden det haardeste Tryk gaa den Vej, og det er næppe faa, som ikke gaa den, hvor stærkt det end kniber. Det er særlig Modstandsevnen hos disse, som bør styrkes paa en Tid som denne; thi det er, ved Siden af Hensynet til den enkeltes Savn og Lidelser, af stor social Interesse, at de, der stride mod at sættes under offenlig Forsørgelse, ikke nødes til at overgive sig til denne. Understøttelsesforeningen har paa dette Punkt en betydelig Opgave, som den ikke bør savne Midler til at løse. Den har i sin Organisation ganske enestaaende Betingelser for at vide, hvor den Trang findes, som kæmper for borgerlig Selvstændighed og kan overvindes ved en hjælpsom Haandsrækning i Tide. Det er en Trang, som lukker sig ude fra at blive set, og tidt er den meget haardere end den, der møder frem paa Gaderne og ved Dørene - Folk, der kjende disse Tilstande, vide, at Tiggeriet mangen Gang, skjønt det optræder saa medynkvækkende, kan give et endogsaa rundeligt Underhold. Undertiden kan man træffe den Bemærkning, at er noget haardt Sind, om det end ikke er humant, dog kan være socialt berettiget, da megen Nød er selvforskyldt og Vinteren ofte er trang, fordi Sommeren har været uforsynlig. Naturligvis forekommer der saadanne Tilfælde, mulig ikke saa ganske faa; men Tiden til at ræsonnere over dem er ikke vel valgt, naar Spisekamret er tomt. Kakkelovnen kold. Klæderne hos Pantelaanerne og Dynerne samme Steds; hvor Tilstanden er en saadan, hjælper man strax, og siden formaner man til bedre Forsynlighed, hvis det har skortet paa den fra forrige Sommer.
Hermed lægge vi et Ord ind for, at Understøttelsesforeningen maa blive hørt uden Ophold.
(Morgenbladet (København) 5. marts 1881).
K. Gamborg: Uddeling af Middagsmad ved Østerbro Bespisningsforening. Illustreret Tidende nr. 1119, 6. marts 1881.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar