Fattiggaarden i Barrit og Vrigsted. (Efterskrift til Politivennen)

- Om Fattiggaarden i Barrit og Vrigsted Sogne ved Horsens, som for et Aarstid siden toges i Brug, hedder det i en Meddelelse i Veile Amts Folkebl., at man nu er veltilfreds med den. Den har Plads til 50 Fattige, men forhaabentlig vil Kommunen aldrig faae saa mange Fattige paa engang. I Førstningen vare de Fattige bange for den, da den Orden og Renlighed, som Bestyrelsen og den dygtige Bestyrer og hans Kone fordrede strengt overholdt, lod til at være de fleste Fattige til Ulejlighed; men efter at de ere blevne vante dertil, befinde de sig naturligvis rigtig godt derved. Imidlertid begynde dog de Lade og Dovne, men Arbeidsføre, at blive kjede af at lade sig tvinge til Ardeide og at foretrække at arbeide frivilligt udenfor Anstalten; men netop derved opnaaes et af Fattiggaardens skjønneste Formaal. De ikke Arbeidsdyghge, Gamle, Svage og Børn, have det selvfølgeligt bedre i Fattiggaarden end i de gamle ofte elendige Rønner af Fattighuse. I Førstningen vare endel af Sognebeboerne bange for, at det vilde blive for dyrt; men nu indrømme de, at selv om det ikke bliver billigere end den tidligere Fattigforsørgelsesmaade, er det dog langt at foretrække; thi før maatte de Fattige egentlig fødes to Gange. De fik nemlig 4 Gange aarligt tildelt, hvad de skulde leve af; men ialmindelighed havde de fleste paa 8 a 14 Dage brugt hvad de skulde leve af i et Fjerdingaar og tiggede saa siden; Beboerne vare nødte til at give dem Almisse. Den omtalte Fattiggaard har et Jordtilliggende af 2 Tdr. Land og drives med Spaden. Dette ansees af Bestyrelsen for at være omtrent den heldigste Størrelse; thi den kan man overkomme at drive og Regnskabet kan oversees. Hvad der bruges af Korn, Mælk og Andet, faaer man ved Licitation hos en eller anden af Beboerne.

(Aarhus Amtstidende 14. august 1871)

Det første sogneråd i sognet fra 1869 opdagede i 1870 at der var hul i det daværende fattighus nord for kirken. Den nyopførte "Forsørgelses- og Arbejdsanstalten i Barrit og Vrigsted Sogne" var et gedigent byggeri: De 30-40 beboede var stuvet sammen med personalet. Fra ca. 1920 husede den også aldersrentenydere og andre pensionærer. Den fungerede til slutningen af 1930-erne, hvor forpagteren købte ejendommen.