Advarsel! (Efterskrift til Politivennen)

Til de danske Maskinarbejdere.

Vi har bragt i Erfaring, at nogle Agenter søger at hverve Maskinarbejdere til engelske Fabriker. For at forebygge at Arbejderne misbruges af samvittighedsløse Kapitalister, skal vi gøre opmærksom paa, at Maskinarbejderne i en stor Del engelske Byer for Øjeblikket har nedlagt Arbejdet, og at de fast stoler paa, at ingen af deres Brødre i andre Lande vil lade sig bruge til at gøre deres Strike virkningsløs og tage dem Brødet af Munden.

Vi advarer derfor enhver mod at indlade sig paa de lokkende Tilbud, navnlig ogsaa fordi vi antager, at Arbejderne i England haandgribcligt vil modsætte sig saadanne Indgreb.

Red.

Ovenstaaende Advarsel vilde vi i Begyndelsen af denne Uge have slaaet op paa de dertil indrettede Tavler. Men der kom en Mand ivejen med en Slæde, og det var - Politiet. Med de fine Næser, der udmærker denne institution, lugtede det formodentlig Oprør, maaske fordi Plakaterne var røde, og da vi henvendte os til dem om den Tilladelse, der i vort frie Land skal til for at slaa en stakkels Bekendtgørelse op, blev denne os nægtet uden at der tilføjedes nogen Grund. En saadan over alle Greenser gaaende Vilkaarlighed kan ikke andet end forbavse os, navnlig da vor Plakat, som det vil ses, ikke indeholdt andet end hvad der stod at læse de samme Dage i "Dagstelegrafen" og "Dagbladet". Er det Meningen hermed al begynde en Krig med os, da optager vi den tilkastede Handske, og vi skal snarest muligt søge gennem vort Blad at klare Politiets som det synes temmelig gammeldags Begreber om dets Myndighed ligeoverfor et frit Folk.

Advarsel. Der er, som man vil se i Spidsen af Bladet, gjort Forsøg paa at faa danske Maskinarbejdere antagne til England, hvor Arbejderne have gjort Strike. Den Mand, der her i Byen har antaget Arbejderne, er Fæstemand Eriksen. Der maa imidlertid være noget i Vejen, ti Fæstemanden har, ifølge en Klage der er tilsendt os fra en Del Maskinarbejdere, Dag for Dag udsat at afslutte Kontrakt med de Arbejdere, der havde meldt sig, og som selvfølgelig for en stor Del have nedlagt deres Arbejde her. Vi maa derfor advare Enhver mod at sætte altfor stor Tillid til saadanne Tilbud, og vi maa især anbefale vore Brødre, Arbejderne, til, naar der bydes dem Arbejde i fremmede Lande, først at skaffe sig Underretning om, hvorvidt et saadant Tilbud ikke skyldes Arbejdsnedlæggelse paa paa gældende Sted. Ti for det Første er det selvfølgelig ikke rigtigt i saadanne Tilfælde at tage Brødet af Munden paa de udenlandske Brødre, og for det Andet ville disse i Reglen, som ovenfor er omtalt, modsætte sig en saadan Indvandring.

(Socialisten 19. august 1871).

Også i Sverige forsøgte man at rekruttere arbejdere: Gøteborgposten advarede svenskerne mod at drage afsted, da det var meget dyrt at leve i England. Man henviste til at skotske arbejdere af samme grund var rejst hjem igen. Der blev ligeledes afholdt møder for norske og belgiske arbejdere som var ankommet, om at de var lokket til England under falske forudsætninger. I slutningen af august var der blodige sammenstød mellem de ledige maskinarbejdere og de tilkaldte arbejdere andetsteds fra. Fabrikkerne forsøgte også at hverve engelske pensionister.

Annonce fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 3. august 1871: "Maskinarbejdere. Flere velanbefalede Maskinarbejdere kunne strax faae godt og tildeels fast Arbejde i en større Fabriksby paa Østkysten af England. Man henvende sig paa Erichsens Engageringscomptoir i lille Kirkestræde 1." I en nyere annonce (samme avis 30. august 1871) udvidedes det til "Kjedelsmede, Machanici, Metaldreiere og Jernstøbere" - og modelsnedkere.

Absolutisme i Danmark.

Da vi for nogen Tid siden i et af vore Blade læste en Beretning om Hr. Politidirektør Crones Afrejse og med Forbavselse saa, at denne Begivenhed var vigtig nok til at ikke, mindre end 8 eller 10 Individer maatte møde som Repræsentanter for Politiets forskellige Afdelinger "for at komplimentere ham", kom vi til at tænke paa, at det Hele smagte stærkt af Tiden før 1848. Og da vi for faa Dage siden ansøgte om Tilladelse til at slaa en Plakat op, men fik et Nej, uden at der var tilføjet nogensombelst Grund, kom vi til det Resultat, at vi ikke endnu kan sige at være befriet fra det saakaldte "Tyranni" eller Voldsherredømme, ti Kendetegnet for dette er netop, at der aldrig gives Grunde, men at Alt gaar efter Beherskerens Luner.

I det Hele taget synes Politiet aldeles at misforstaa sin Opgave. "Naar det f. eks. i Politivedtægten hedder, at Opslag ikke maa finde Sted uden Politiets samtykke, saa er dette ikke det Samme som at det beroer paa Politiets Godtbefindende, om et Opslag kan tillades eller ej. Nej, det vil kun sige, at Politiet skal tillade alle Opslag undtagen dem, der ligefrem strider mod den offenlige Orden eller krænker Grundloven.

Da vi modtog omtalte Nægtelse, henvendte vi os først til Hr. Inspektør Petersen for at faa Oplysninger, men denne erklærede, at han for sit Vedkommende ikke havde noget imod Plakaten og ikke kunde see nogen Grund til at forbyde den, og henviste os slutteligen til den fungerende Politidirektør, Hr, Oldenburg. Hos denne fik vi imidlertid heller ikke megen Trøst; han erklærede nemlig først, at det egentlig var Hr. Clausen, der har Ansvaret, og han var bortreist, men erklærede sig dog tilsidst istand til selv at kunne overtage det. Han fremførte derefter som Grund til Forbudet, at de paa Gaden værende Tavler efter hans Mening kun egnede sig til Opslag angaaende Forestillinger, Forlystelser etc., hvad der af os strax blev imødegaaet med den Bemærkning, at en tysk Hestehandler netop for Tiden har sine Bekendtgørelser opslaaede paa Gadehjørnerne, ligesom der alt tidligere har eksisteret en Gadeavis, der indeholdt lutter Bekendtgørelser. Hertil havde Hr. Oldenburg ikte andet at svare end at slige Sager var underkastet Politiets Skøn. Imidlertid var der forbeholdt os en yderligere Overraskelse, idet Politidirektøren senere har givet Ordre til, at vore andre Plakater, der nu i ca. 3 Uger efter dertil given Tilladelse har været opslaaede paa Gadehjørnerne skulle nedrives af Betjentene. Selvfølgelig er denne Ordre bleven efterkommet; men det er os ubegribeligt, hvorledes en saadan Fremfærd kan bringes i Overensstemmelse med Polilivedtægtens § 60, der lyder saaledes: De lovliggjorte Opslag er det forbudt at afrive, besudle eller paa anden Maade at beskadige eller gøre ulæselige.

Det er naturligvis ikke vor Agt at lade os nøje med den ovenfor nævnte tomme Udflugt eller at finde os i Politimesterens vilkaarlige Nedrivning af vore Plakater, og vi have derfor gjort Skridt til at faa de her omtalte Sager underkastet Domstolenes Afgørelse.

(Socialisten 26. august 1871)

Strejken i New Castle gjalt en 9 timers arbejdsdag (den var på 10 timer for kvinder og børn) med uændret løn. Strejken varede i 5 måneder og over 8.000 deltog i den. International Workingmen's Association havde stort held med at få de af fabrikkerne tilkaldte arbejdere fra udlandet sendt hjem. Det lykkedes arbejderne at gennemføre strejken efter en storstilet støttekampagne som indsamlede et stort beløb til de strejkende.

Strejken endte med at man fik en 54 timers uge (6 dage a 9 timer) mod før 59 timer. Dette blev dog senere ændret til 5 dage a 9½ time og 6½ timers lørdag. 

En almindelig arbejdstid på danske værksteder var 12 timer (7-19) med 2 timers middagshvile og hvil til frokost og mellemmad.