Hovedstaden var igaar Aftes Vidne til nogle tumultariske Optrin, hvis Anledning ligesaavel bør beklages som de Følger, de muligen kunne medføre for flere af Stadens Medborgere. Ved det borgerlige Artilleris Vaabenøvelser paa Amagerfælles igaar eftermiddags og navnlig ved tilbagemarchen til Staden yttrede sig en lydelig Uvillie mod Hr. Major og Garvermester Eberlin, der især efter Marchens Opløsning paa Christianshavn gik over til stærk Hujen og fornærmelige Udraab, hvormed man ledsagede Hr. Eberlin, der, - omringet af Mængden, forhindredes fra at undkomme, uagtet han var til Hest. Det stedse voxende Tog vedblev paa denne Maade gjennem en Deel af Byen, og man skal endog haandgribelig have insulteret Hr. Eberlin, hvem det først paa Kjøbmagergade lykkedes at unddrage sig disse Excesser. Den nærmeste Anledning til den saaledes yttrede Uvillie mod Hr. Eberlin skal være følgende. Hr. Eberlin havde, som constitueret Exerceerinspecteur, bestemt, at af Corpsets nye Medlemmer, der indøvedes iaar, skulde de, der udeblev en Dag, næste Gang indhente det Forsømte i Mellemtiden, medens de andre hvilede eller efter den fastsatte Tid. Da dette vakte Misfornøielse hos de Paagjeldende, idet man hellere ønskede at indhente en ofte uundgaaelig Forsømmelse ved næste Gang at indfinde sig een eller to Timer tidligere, end at blive saameget længere over Tiden, paatog en af Exerceerskolens andre borgerlige Officierer sig ved en paakommende Leilighed at bede Inspecteuren om en Forandring heri. Hr. Eberlins afslaaende Svar gav den Anrdragende Anledning til en uden Tvivl velmeent Yttring, der imidlertid foranledigede, at han, indkaldt for en af Corpsets borgerlige Officierer bestaaende Krigsret, dømtes til 3 Gange 24 Timers Arrest paa Hovedvagten. Den saaledes for sin vistnok humane Hensigt Undgjeldende, der tidligere har modtaget flere Beviser paa almindelig Agtelse af sine Medborgere ved Corpset, steg ved denne Leilighed naturligviis end mere i deres Yndest, hvilket ogsaa ikke alene først gav Anledning til at en talrig Deel af Corpset paa Fælledes igaar Eftermiddags androge for Corpscommandeuren deres Ønske og hans Fritagelse for den gam tilkjendte Arrest, men dernæst vel endog til de omtalte Excesser mod Hr. Eberlin. Hvor beklageligt det end er, at slige Optrin skulle finde Sted blandt bevæbnede Medborgere, og hvor høist dadelværdigt det end er, at Stemningen skal kunne udarte til slige strafværdige excesser, maa man derhos dog tillige beklage, at en medvirkende Aarsag dertil af Mange ansees at være den Tone og Adfærd, der af Enkelte ved slige borgerlige Corpser undertiden gjøres gjeldende, og som altfor meget synes at forglemme, at Forholdet her ikke er det ved Armeen herskende.
(Kjøbenhavnsposten 1. august 1839).
Da borgerlige Artillerie i Onsdags Aftes ( d. 31te Juli) efter endte Excerceer-Øvelser drog ind ad Amagerport, viste en Deel af Medlemmerne paa en høist upassende og raa Maade deres Utilfredshed med Major og Garvermester Eberlin. Denne har nemlig for nogen Tid siden i en Tjenestesag havt et Skiænderie med en Lieutenant Bech ved det borgerlige Artillerie, hvoraf Følgen var, at Beck efter Eberlins Klage blev af en Krigsret dømt til 3 Gange 23 Timers Arrest paa Hovedvagten. Endskiøndt der er almindelig antaget, at Eberlin deels ofte gaaer for vidt i sin Tienesteiver, deels har antaget en Tone mod sine Undergivne i Corpset, der ene minder om Majoren og ganske glemmer Borgeren, saa skal der dog paa len anden Side ikke kunne negtes, at Beck under denne Sag har opført sig altfor respektstridigt. I Tirsdags blev Bech, som er meget yndet i Corpset, arresteret paa Hovedvagten, hvor han skulde hensidde til Fredag Morgen, da Corpset skulde præsenteres for Hs Maj. Kongen. Onsdag Aften forfulgte Borgerne Eberlin hele Byen igjennem med Huien og Piben, og at der til dem sluttede sig en talrig Mængde af den stedse til "Commers" beredte kiøbenhavnske Pøbel, er naturligt. Man paastaaer endogsaa, at det paa store Steder er gaaet til Haandgribeligheder, inden Eberlin slap ind i sin ved Nørreport beliggende Bolig. Derpaa begav Borgerne sig hen til Hovedvagten, hvor der bragtes den arresterede Lieutenant Bech et 3 Gange gientaget Hurra. - Naar vi i vor Artikel have betjent os af Ordet "Borgeren" som om det var disse, der havde foretaget sig Ecesserne, da maae vi tilføie, at det kun var en saare ringe Deel af de Forfølgende, der vare i Uniform, hvorimod den langt større Masse holdt sig borte derfra og neppe billigede, at en Borger blev forfulgt af Gadedrenge. - Naar enkelte kiøbenhavnske Blade ved at referere denne Sag ere gaae til Felts mod den otte upassende Maade, hvorpaa de høiere Borger -Militaire behandle deres Undergivne, da have de vel forsaavidt Ret, som det er denne Behandlingsmaade, der fremkalder stige Optøier, men de burde dog ikke glemme at udtale deres Misbilligelse over en saa Plump og drengeagtig Maade at tage sig selv tilrette paa.
(Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 5. august 1839).
Rekrutterne ved Kjøbenhavns borgl. Artilleri marcherede i Torsdags Middags op og bragte den inspicerende Major for deres Exerceerskole, Garvermester Eberlin, et Hurra, der formodentlig var saameget mere velmeent, som denne Borgerofficeer endnu for et Par Aar siden var Gjenstand for stærke Opinionsyttinger i den modsatte Retning. Denne Meningsmanifestation gik, mærkeligt nok, af uden Mellemkomst af Politistokkene, der ellers i Regelen spille en saa indgribende Rolle ved alle Udbrud af Stemninger. (Kbhp.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. juli 1842).
Københavns Borgervæbning blev oprettet 1573 med en kongelig befaling. Borgerne var værnepligtige, og de skulle kunne mobiliseres til byens forsvar, hvis fjenden kom. Den havde vagttjeneste i byen og fungerede senere også i brandkorpset og ved ceremonier. Alle borgere skulle indskrives i borgervæbningen, medmindre de var syge, svage eller allerede gjorde tjeneste i livgarden eller flåden.
I 1610 fik den vedtægter der bestemte bødestraffe for forskellige forseelser. Borgervæbningens øverstkommanderende hed stadsøverste og stadsoberst indtil 1676 var hvor hed Stadshauptman. Han havde bla. a. ansvar for at borgerne var i god form og havde nok ammunition i hjemmet. Vægterkorpset overtog i 1683 flere af borgervæbningens arbejdsopgaver, først og fremmest vagttjenesten. Borgerne stod nu kun vagt i særlige nødstilfælde og for det meste kun på byens volde.
I 1801 blev landets borgervæbninger indrettet med to afdelinger: 1. afdeling for egentlige borgere og 2. afdeling for unge mænd uden borgerskab. Den nye 2. afdeling skulle stå for deciderede militære udfald, mens 1. afdeling havde samme opgaver som tidligere. Ved en kongelig forordning af 1808 blev en borgerlig indrulleringskommission oprettet, og administrationen af borgervæbningen flyttet dertil. Indrulleringskommissionen bestod af Stadshauptmanden, byens brandmester og en deputeret fra Danske Kancelli.
I 1870 blev Københavns Borgervæbning nedlagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar