Gennem mange årtier kendte hovedstadspressen til anti-tysk propaganda. Hvorvidt denne var udtryk for samme tankegang som i Jylland og hertugdømmerne, kan man diskutere, ligesom hvem der "kom først". Under alle omstændigheder blev det nu skærpet yderligere. Det viser et brev fra en holstener, dateret den 8. juli 1839, citeret fra "Kieler Correspondenz-Blatt" nr. 38, 1839 i (i uddrag):
Hvorledes en Holstener skriver fra Kjøbenhavn.
"Den Kamp, som et dansk Parti under "Dannevirkes" Anførsel paa Literaturens Mark har begyndt imod det tydske Elements foregivne Overvægt i Hertugdømmet Slesvig, maa naturlig ogsaa berøre de heri Kjøbenhavn sig opholdende "Schleswig-Holsteiner" paa mangfoldig, ikke altid meget gemytlig Maade. Vi Tydskere ere noget beqvemme og holder ikke af (??) at omtumle os paa en uhyggelig Dialektiks Tourneerplads, hvor kun tørt Sand suser om Ørerne; kun naar man træder vore helligste Sympathier for nær, naar man vil overtale os til at troe, at der for os kun gives et enesaliggjørende politisk Samfund, med de Danske, da fare vi vel undertiden med et "Donnerwetter" derimellem, medens den forundrede Danus med fornem Mine beklager vor Nationalfølelses plattydske eder. - Forgjæves søger den fredelskende Tydsktalende at indhylle sig i Taushedens Kappe, eller i alt Fald,med det i sin inderste Overbeviisning krænkede Gemyts Ironi, at smile over de hidsige Angreb paa hans udværtes politiske Existents; dog - "So kan er alle Tage her etc." - De Danske i og for sig frembryde mange elskværdige Charakteersider, muntert Lune og holbergs Vittighed, forekommende Høflighed og Artighed imod hverandre og human Adfærd i gjensidige Livsforhold. Men den hos Øboere sædvanlige Eensidighed yttrer sig med Hensyn til Fremmede paa en ofte mærkværdig Maade. Jo mere den fremadskridende Cultur fører det civiliserede Europas store Nationer en gjensidig Anerkjendelse af deres eiendommelige Character imøde, yttrer sig derimod en dansk Propaganda med en blind fanatismes hele Modbydelighed, som ikke tager i Betænkning at tilregne Modstanderne som en Forbrydelse Resultaterne af Forholdenes naturlige Udvikling. Thi forgjæves spørger man, hvilke forskrækkelige Voldsomheder da de Tydsktalende i Hertugdømmet Slesvig have udøvet, for at fortrænge det danske Sprog. Den politiske Friheds Venner kunne kun smertelig beklage, at en saa talentfuld ung Mand, som Cand. Jur. Lehmann, kan istemme den samme Tone og paatrykke denne, om og forblændede, dog høist beklagelsesværdige, lidenskabelige Færd en ædel og retfærdig Sags Stempel! (hør!!). - For den tydsksindede "Scleswig-Holsteiner" kan denne Korstogpræken kun være i høi Grad piinlig, og den forbittrer ham de aandlige Nydelser, som han ellers, ogsaa paa fremmed Grund,stræber at tilegne sig, men som med al deres blændende Glands aldrig og ingensinde kunne opveie Opoffrelsen af hans helligste Følelser"
Der er ikke meget som tyder på tysk infiltration, og artiklen imødegås da også på en nedladende måde. Et af argumenterne er at artiklen forveksler holstensk med tysk, idet artiklen anerkender tyskere arbejdsomhed mm.:
Holstenerne have rigtignok hidindtil i deres af Naturen saa rigt velsignede Afkrog af Tydskland kun taget liden Deel i Germanernes store Aandelige og Statsborgerlige Bedrifter, og deres nøisomme Folkefæller i Høilandet ere ondskabsfulde nok til at paastaae, at det kommer af den megen Smør og Ost, Kjød og Flesk, Grog og punch, som aarligen fortæres i Holsten ... At de danske Slesvigere have skandinaviske Sympathier, er ligesaa naturligt, som at Holstenerne have germanske. .. At der endelig netop i Hovedstaden kjæmpes for Danskheden i Slesvig, er ligesaa naturligt, som at man gaaer til Kilden for at hente Vand. Ingen tydsk Slesviger eller Holstener, der har samme Agtelse for Andres Nationalitet, som han fordrer for sin egen, vil i Hovedstaden af den angivne Aaarsag finde sin Stilling piinlig og føle sig forstyrret i sine Nydelser; det har jeg af Mange hørt stadsfæstet.
Nis Hansen.
I såvel "Fædrelandet" som "Kiøbenhavnsposten" kunne man læse sammenligninger med at det danske militær i årtier havde måttet døje under tysk kommandosprog, og at tyske adelsmænd sad på statens vigtigste poster, med at Holsten efter indlemmelsen i den danske stat i begyndelsen af 1800-tallet nu havde fået et dansk kommandosprog. Sammenligningen må vel set med eftertidens øjne være noget skæv. For grunden til det tyske embedssprog i Danmark kan mere ses som et udtryk for at hoffet foretrak dette, end et forsøg på fra "tysk" (hertugdømmernes) side om at overtage staten. Modsat det kunne indlemmelse af Hertugdømmerne i starten af 1800-tallet med nogen grund anses for "danomani"
Og selv om at de danske aviser anerkendte at tysk kommandosprog var velbegrundet i Holsten, så mente de at dette ikke gjaldt i Slesvig, og så ønsket om tysk kommandosprog i Slesvig for et udtryk for "germanisering". Med nogen ret da "Kieler Correspondenz-Blatt" først et pænt stykke op i 1840erne tilsyneladende blev opmærksom på den dansksprogede, nordlige del af Slesvig. Omvendt afspejler artiklerne i de danske aviser også at den danske, nordlige del af Slesvig blev brugt til at argumentere for at hele Slesvig skulle være dansk. Både de danske og tyske avisers dæmonisering af modparten anviste dels ikke nogen løsning på sprogproblemet, dels blev sprogproblemet netop brugt til en dæmonisering af modparten for hhv danificering og germanisering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar