Arkitekt, tømrermester Andreas Hallander (1753-1828) var møllebygger og tømrer, uddannet på akademiet, bl.a. som elev af C. F. Harsdorff. I 1783 fik han borgerskab som møllebygger og tømrermester. Han tog også en militær karriere inden for det borgerlige artilleri. Hvilket måske gav sig udtryk ved hans reaktion i forbindelse med den historiske strejke blandt tømrersvendene 1794.
Hallander var en driftig byggespekulant. Han købte 1788 den nordlige ende af Amaliegade og opførte hjørneejendommen nr. 49. Hvorefter han fortsatte han sydpå med nr. 47, 45 og 43, indtil 1793.
Andreas Hallander var som tømrermester involveret i "tømrerskruen" 1794 som en af bygherrerne ved Christiansborg. Det var to af hans tyske tømrersvende som Hallander nægtede at lade rejse hjem, og i sin egenskab af stadshauptmand i stedet arresterede. Af politimester Johan Flindt blev de idømt seks dage på vand og brød med pålæg om straks at genoptage arbejdet efter udstået straf. Det fik ca. 400 tømrersvende til at nedlægge arbejdet. Såvel politimesteren som kappelan ved Nikolaj Kirke forsøgte forgæves at tale dem til orden. Politimesteren rekvirerede herefter ca. 200 soldater, ca. halvdelen af tømrersvendene blev arresteret og sat i fængsel i Kastellet og idømt fire måneders tvangsarbejde i jern. Herefter nedlagde ca. 2.000 laugssvende fra alle fag i København arbejdet. Enden blev at 122 blev landsforvist og sendt til Lübeck. Politimester Johan Flindt måtte søge sin afsked.
Efter branden i 1795 satte han direkte og indirekte sit præg på genopbygningen, især i Amaliegade og Kronprinsessegade og få arkitekter og bygmestre har efterladt så mange stadig eksisterende (omend ombyggede) huse i den indre by. Bl. a. ejendommene i Amaliegade, Højbro Plads 19 og 21 (hjørnet af Ved Stranden), Kronprinsessegade 20-24 og Esplanaden 32-34. S.m.
Hallander var skydebroder, major i det borgerlige artilleri, og fra 1808 chef som stadshauptmand med obersts rang. 1806-1807 var han indvalgt i "de 32 mænds forsamling".
Kjøbenhavn, den 18de April.
Afdøde Stadshauptmand Andreas Hallander var født 1755, 19de Marts, paa Vesterbro, hvor hans Fader, som var Møller, da boede. I sit 8de Aar mistede han sin Fader, som efterlod sin Enke med 6 Børn, af hvilke Andreas var den yngste, i temmelig smaa, Kaar. Den ældste Søn paatog sig Møllens Bestyrelse, og ved hans Flid og Stræbsomhed blev Familien saaledes samlet, og underholdt, og Børnene opdragne. I vor sidst afdøde Hallanders 13de Aar ophørte hans Skolegang, og han maatte begynde Arbejde ved Møllen med de Kræfter, hans Alder tillod. Han forblev ved denne Ernæringsvej indtil 1774, men da han fandt Arbejdet saa eensformigt, og havde desuden faaet megen Lyst til Møllebyggeri og anden Bygningskunst, gav han sig i Lære hos en Mølle og Huusbygmester, og blev her Svend. Overbeviist om, at det var nødvendigt at kunne tegne og have nogle matthematisk, Kundskaber, søgte han Kunstacademiets Skoler, og tillige for at befordre sin Fremgang desto hastigere, privat Underviisning; som en Udvej til at bestride Udgifterne antog han en ham tilbuden Conducteurspost ved Brolægningsvæsenet her i Staden, hvorved han fik baade mere Tid, end i hiin Stilling som Svend, og tillige større Fortjeneste. I Aaret 1780 vandt han Kunstacademiets store Sølvmedaille. Nu traadte han tilbage som Mølle- og Huusbygger, uagtet man, højst tilfreds med ham i Brolægningsvæsenets Tjeneste, gjorde ham fordeelagtige og hædrende Tilbud, for at beholde ham. I samme Aar paatog han sig Opførelse af en saakaldet hollandsk Mølle med tilhørende Bygninger for afdøde Kammerherre Lehn i Lolland. I Aarene 1781, 82 og 83 byggede han adskillige Møller, saasom den ved Østerport værende store Mølle med tilhørende Bygninger for Raadmand Waage, samt en Saugmølle for Skibsbygger Eskildsen ved Kildevælde, saa og den ved Amagerport værende hollandske Mølle, for egen Regning, og flere; i dette Tidsrum indtraadte han i Lauget som Tømmer- og Møllebyggemester. Aar 1784 giftede han sig med sin efterladte Enke, en Datter af Skipper Tønnesen, i hvilket Ægteskab de havde 8 Beøn, Hvoraf kun en Sen og en Datter overlevede ham. Fra samme Tid til 1795 opførtt han for egen Regning paa øde Grund i Amaliegaden, paa St. Annæplads, Toldbodvejen, i Bredgaden, i Tvergaden og i Kronprindsensgade i alt 18 Gaarde, foruden at udføre en Mængbe andet Mølle- og Huusbygnings Arbejde.
Nu indtraf den store Ildebrand, hvorved blev Anledning til megen Arbeide, og da hans Bygninger og Indretninger havde almindeligt Bifald, og han ved den anvendte Oeconomie, og det brugte Tilsyn, kunde afhænde dem til billige Priiser, fandt han stedse Kiøbere. Til det meget Arbejde behøvedes betydelige Qvantiteter af Materialer, hvofor han med Hensyn til Vigtigheden af at have Forraader og at have disse fra første Haand til de billigste Priser, erhvervede sig to Tømmerpladser, hvor han tillige opførte en Saugmølle, for ved denne at kunne danne enhver Dimension, uden den megen Hugning, som ellers brugtes. Han afhjalp nu det førhen følte Savn af Forraader af gode tørre Materialier af alle Størrelser, ej blot for sir eget Brug, men og for andre.
Ved Bombardementet 1807 og især ved Tømmerpladsenes Brand havde han overordentlig store Tab, da den største Deel af hans ved Flid erhvervede Formue henstod i det der værende betydelige Oplag af Materialier, samt Møllen, og øvrige Bygninger og Indretninger, og nu endtes hans Virksomhed i dette Fag. Vandt til at giøre øde Grunde indbringende, samt Haab om at tilbagevinde noget af de lidte Tab, købte han sig i Aaret 1810 en Landejendom (Adamshøj ved Ringsted), af et temmeligt stort Areal, 750 Idr. Land, som vel var uopdyrket og næsten ubebygt, men Jorderne af en god Boniter, og omtrent 200 Tdr. Land Skov. Han foretog her Grundforbedringer, lod Ejendommen indhegnes med flere tusinde Favne Steengierder, og Jordvolde, og lod ligesaamange tusinde Favne Grøvter graves til Vandets Afledning; fremdeles lod han omtrent 30 Huuslodder afdeles og bebygges, og Beboere her indsættes, for ved dem at vinde Hænder til Arbejdet paa Ejendommens egen Grund. Jordernes Opførelse, og Ejendommens Forbedring i det Hele medtog betydelige Summer, og lang Tid, og ved Enden af alt dette havde Conjuncturerne forandret sig, og Priserne paa Landejendomme vare sjunkne saa betydeligt, at istedetfor den forventede Fordeel for hans Bestræbelser, fandt han ødelæggende Tab. Imidlertid var en stor Strækning førhen øde Land bleven frugtbringende, og endeel Familier satte i Næringsdrift. - Fra 1776 til 1789 tjente han i Brandcorpset; men i sidstnævnte Aar overtraadte han til det borgerlige Artillerie, og blev Secondlieutenant. Efterhaanden gjorde han Fremskridt, saaledes at han, da Oberst Boye Jonge i Februar 1807 døde, var den ældste Officer i Corpset, og at han under 13de Marts. s. A. blev udnævnt til Chef for samme. Kort efter søgte han, og fik kongelig Tilladelse til, at oprette en Exerceerskole for Corpset. Under 28de Marts 1808 udnævntes han til Stadshauptmand og Chef for det borgerlige Infanterie og Artillerie. Under 28de Januar 1809 blev han Ridder af Dannebrogordenens 4de Klasse, og den 28de October 1817 Dannebrogsmand.
(Dagen 18. april 1828)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar