25 juni 2019

Fransk Spækhøker

Til hvilken Grad en mindre væsentlig Gjenstand blot ved sin Nyhed er istand til at sysselsætte Kjøbenhavnernes Opmærksomhed viser Aabningen af en paa usædvanlig elegant Viis etableret fransk Spekhøkerboutik (Boutique de Charcutier) i Restaurateur Casadabans Gaard paa store Kjøbmagergade. Eieren af denne Boutik, Duclot, er født Franskmand, fra Provence, har, efter sit Privilegium, ikkun Ret til at udsælge Svinekjød, men appreteret paa enhver Maade og i enhver Form, og er saaledes Spekhøker i dette Ords egentlige Bemærkning. Den usædvanlige Reenlighed og Elegants, der udmærker hans Boutik og hans Vare-Artiklers eiendommelige Tillavningsmaade forskaffede ham, uagtet de temmelig høie Priser, strax megen Søgning; ligesom og en for stor Mængde Tilskuere af de lavere Klasser, dagligen have samlet sig ved hans Boutik for udenfra at betragte de i Vinduerne i Festons ophængte Pølser etc. Den Misnøie, eller rettere Nid, som denne Søgning vakte hos Flere, der betragte hans indskrænkede Privilegium som et Skaar i deres Næringsvei, har formodentlig foranlediget nogle begangne Pøbel-Excesser, hvorved Ruder bleve indslagne etc., men disse i enhver Henseende scandaleuse Optøier tør, ved Politiets virksomme Foranstaltning, upaatvivlelig ventes forebyggede for Fremtiden - Duelot, har tilforn været Sproglærer, saavel i Stokholm, som, i et Aarstid, heri Staden.

(Kjøbenhavnsposten, 14. marts 1828, s. 88)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar