Stivelsesfabriken "Christianshvile". (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg i Fabriken "Christians-hvile". Efter vor sidste ulykkelige Krig er vort Fædreland mere end nogensinde tidligere nødsaget til at have sine Tanker henvendt paa Alt, hvad der kan bidrage til Landels Opkomst. Fra mange Sider rører der sig et kraftigere og virksommere Liv i Handelen; ved vore direkte Forbindelser med England drives Forsendelser af Kvæg og Raaprodukter efter en ganske anderledes storartet Maalestok end tidligere, medens vi paa samme Tid fjerne os fra Kræmmerbyen Hamborg, der tidligere trak en enorm Mængde Penge, som vi godt selv kunde have tjent, til sig om Aaret. Men paa samme Tid, som der saaledes er kommet forøget Liv i Handelen, synes Industrien ikke ret at følge med. Som producerende Land er Danmark ene og alene henvist til to Indtægtskilder: Agerbrug og Kvægavl. Og her er det, at der kan og bør ske en Forandring. Samtidig med, at vi til Exempel udføre vort Korn til Nabolandene i raa Tilstand, indføre vi atter sydfra Korn, fra vor Nabo Holsten, i forædlet Skikkelse tilberedt som Stivelse, og uagtet der er gjort mange - saavidt vi vide ikke færre end otte - Forsøg paa at fremhjælpe Fabrikationen af denne Artikel her i Landet, ere vi omtrent endnu lige nær. Hvor unaturligt er det ikke, at Danmark, som af Naturen er henvist til Kornavlens Rigdomskilde, og som burde være istand til at bortsende ikke blot Korn i raa Tilstand, men ogsaa ethvert forædlet Kornprodukt, indfører saadarne Produkter, hvorved vi ovenikjøbet end yderligere gjøre os afhængige af Holsten; en Afhængighed, hvis Unødvendighed er ligesaa stor som dens Utilbørlighed, og hvorom Mangt og Meget er sagt og endnu skal siges, indtil vi lære at frigjøre os. Der kan jo fornuftigvis ikke være Tvivl om, at vi ere i Stand til ikke blot at tilberede den Stivelse, der forbruges der i Landet, men ogsaa at udføre denne Artikel ligesaa rigelig og af ligesaa god Beskaffenhed, som vi nu udføre Korn og Mel.

Annonce for det i artiklen omtalte "Kraftbrød", fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 25. januar 1865. Af andre annoncer fra samme år fremgik at der på Christianshvile fremstilledes endvidere "Glutten Gryn og Hvede-Stivelse"

Vi have i disse Dage havt Lejlighed til at aflægge Besøg paa en Stivelsefabrik i Ryesgade, som under Navnet "Christianshvile" for ikke lange siden er oprettet og for nylig er bleven udvidet af Hr. Chr. Nielsen, hvis Fortjenester i flere industrielle Retninger og navnlig af Møllevæsenets og Bageriets store Opkomst her l Landet vil være Mange bekjendt. Da Hr. Nielsen for længere Tid tilbage begyndte paa Fabrikationen af det saakaldte "Kraftbrød" - om hvis ypperlige nærende Egenskaber vi tidligere have havt Lejlighed til at udtale os - og da Afsætningen af denne Sort Brød tog til i en meget betydelig Grad, blev han nødt til at anlægge og drive en Stivelsefabrik. Kraftbrødets væsentligste Bestanddel er nemlig det saakaldte Gluten eller Plantelim, som uddrages af Hvede, og Fabrikanten var derfor nødsaget tit at anlægge en Fabrik, hvor han kunde tilberede det fra Plantelimen udstille Melstof til Stivelse. Tidligere vare vi udelukkende henviste til at hente Gluten eller Plantelim fra Paris. Der tilberedtes det under Tilsyn af en bekjendt Læge, og intet Gluten maatte forhandles i Frankrige uden efter denne Autoritets Approbation. Følgen heraf blev, at alle de slette Varer af dette Slags benviledes til Udførsel, og Danmark fik da ogsaa sin Del deraf. Da Plantelimen nu imidlertid kom hertil i en altfor slet tilberedt Tilstand, begyndte Hr. Nielsen, som personlig under sit 7aarige Ophold i Paris havde gjort sig bekjendt med Tilberedelsesmaaden, først her i Byen at producere dette Stof af Hvede, men deraf var det da en nødvendig Følge, at han ogsaa samtidig maatte etablere en Stivelsesfabrik; thi Plantelimen er kun en lille Del, omtrent 16 pCt., saavidt vi vide, af Stoffet i et Hvedekorn. I Fabriken "Christianshvile", der beskæftiger en stor Mængde Mennesker, hvoriblandt et ikke ringe Antal unge Piger, tilberedes Hvedestivelsen nu i en saa ypperlig Kvalitet, at de holstenske Fabriker ikke ere istand til at levere et saa rent og snehvidt Produkt som dette, og det har da ogsaa allerede vist sig at være Tilfældet, idet flere Forbrugere ved at kjøbe deres Varer paa Fabriken "Christianshvile" fremfor at indforskrive et daarligere og ikke billigere Fabrikat fra Holsten. Snart ville naturligvis de danske Fabrikata finde Afsætning i den Grad, at nye Stivelsefabriker ville optræde som Konkurrenter til den nu bestaaende, og det vil da her som i flere andre Tilfælde være Hr. Nielsen, der har Æren af at have bragt denne Industrigren i Opsving. Pladsen for saadanne Fabriker er dog ikke rettest i Nærheden af Hovedstaden, men de bør være beliggende i Landets kornrigeste Provindser, thi dels har man Raaproduktet lige ved Haanden, og dels erhverves der ved Stivelsefabrikationen en betydelig Mængde ikke alene Klid men ogsaa Bærme, og dette sidste Stof afgiver et saa fortræffeligt Fodringsmiddel for Kreaturer, at der med stor Lethed og en betydelig pekuniær Indlagt vil kunne haves et storartet Svinehold jevnsides med Stivelsefabriken. Den forøgede Stivelsefabrikation af Hvede afgiver megen Bærme, denne tillader et stort Kreaturhold, hvilket atter giver et forøget Gjødningsstof, som ved at komme Jorden tilgode fremmer Produktionen af Hvede. Saaledes griber den ene Produktion ind i den anden ligesom det ene Hjul i en Maskine ind i det andet, og det gaaer her, som Ordsproget siger: "det kommer igjen, sa'e Bonden, han gav sin So Flæsk". Det Hensigtsmæssige ved, at Industrien saaledes griber ind i vort Lands anden store Indtægtskilde: Kvægavlen, er saa indlysende, at det ikke behøver nærmere at motiveres, og vi kunne da ogsaa i Udlandet - navnlig i Frankrige og Tydskland - finde mange praktiske Exempler paa, at man der har indseet Nytten og Fordelen af en saadan nær Forbindelse.

Møller- og Bagervirksomhederne have i de sidste tredive Aar taget et ganske overordentligt Opsving her i Landet, og det er vort Haab, at Stivelsefabrikationen, der staaer i nær Berøring dermed, ogsaa vil florere i samme Grad vi udføre i Tusindevis Tønder af formalet Sæd, hvorfor skulde vi da ikke ogsaa kunne udføre Kornet i forædlet Skikkelse som Hvedestivelse, især da vi se, at det er muligt at præstere Varer, der i ingensomhelst Henseende - hverken med Hensyn til Godhed eller Prisbillighed - staa tilbage for det, Udlandet præsterer. - Det er jo ganske vist kun en enkelt Retning af vor Industri, vi her have henpeget paa, men denne Gren af Industrien kan blive en væsentlig Indtægtskilde for Landet og forskaffe mange Arbeidskræfter Anvendelse; derfor fortjener den, tro vi, at man henlever Opmærksomheden paa den, da den Sætning aldrig vistnok kan indskærpes, at vi endnu have Meget tilbage at gjøre, inden vor Industri naaer sit rette Standpunkt, og at vi fremfor Alt i enhver mulig Henseende bør søge at løsrive os fra et skadeligt og unødvendigt Afhængighedsforhold til vore sydlige Naboer, thi - som P. A. Heiberg allerede sagde: "Al vor Fortræd er tydsk!" 

(Dags-Telegraphen (København) 19. april 1866)

Det sidste citat er ganske vist citeret af P. A. Heiberg (1758-1841), men han citerer fra Johannes Ewalds (1743-1781) "Harlekin patriot" (1772). Novellen var inspireret af den tyske digter Klopstock for at vække en slumrende nationalbevidsthed. 

Nielsen antog patent på sin stivelsesfabrikation. I 1868 oplyste R. Rasmussen, ejeren af Bredgades Dampvadskeri at han allerede i en halv snes år havde anvendt samme fremgangsmåde uden at kunne få eneret på den. Rasmussen fik lov til at fortsætte med metoden da han kunne bevise sin påstand.

Nutidigt foto af Christianshvile, Sortedam Dossering 55. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ejendommen "Christianshvile" ligger på Sortedam Dossering 55 og er fredet. Villaen på fotoet er fra 1869 fog opført for den i artiklen nævnte fabrikant C. Nielsen efter tegninger af Georg V. Møller. Omkring denne ejerbolig lå stivelsesfabrikken som blev opført 1864 . En stald og vognport i nord og syd fra 1864, samt et pakhus. Fabrikken blev opført på den 11. blegdam, senere nr. 82 b, nu Sortedams Dossering 55 og Ryesgade 48 anlagt af blegemændene siden 1670'erne. Søerne og dosseringerne tilhørte indtil 1856 Vandvæsenet og var afspærret. Søerne lå dengang i landlig idyl. Omkring 1867 blev blegdammene delt af Ryesgade, der anlagdes mellem søbredden og Blegdamsvejen. 1770-1814 lå en sejldugsfabrik, hvorefter der indtil 1862 var blegeri. 

I 1864 købte den forhenværende franskbager Christian Nielsen grunden. Han ville opføre en stivelsesfabrik som skulle fremstille et "særdeles gavnligt, saa at sige aldeles nødvendigt Medicament for Sukkersyge", nemlig "Ingredienser til Glutenbrød". I første omgang indrettede han hovedbygningen indrettet til fabrik med tilhørende stad til 6 heste og et vognskur mod sydvest i 1865 tegnet af arkitekt Thorvald Sørensen (1849-1905), der var bygningsinspektør i Københavns 2. distrikt. Såvel staldbygningen som vognskur er bevaret, og ligger på hver side af grunden bag villaen. Sommeren 1869 blev villaen på fotoet opført efter arkitekt Georg W. Møllers (1840-1897) tegninger. 

Den ene (nordligste) af de to næsten ens bygninger bag villaen som blev brugt som vognskur og staldbygning. Foto Erik Nicolaisen Høy.