Den store Folkeforsamling i Elmshorn har i Søndags proklameret Hertugen af Slesvigholsteen. Efter hamborgske Blade havde der fra alle Dele af Holsten og selv fra Sydslesvig samlet sig en stor Folkemængde, der anslaaes til 20- 30,000 Mennesker. Saavel fra Altona som fra Kiel ankom to Extratog. Kl. 2½ aabnedes Forsamlingen paa Kvægmarkedspladsen, der tilligemed de tilstødende Gader naturligviis var festlig smykket med slesvigholsteenske Faner osv. Et ved Talerstolen placeret Musikkorps spillede Choralen "Nu takker Alle Gud," hvilken Forsamlingen istemte med "blottet Hoved". Advokat Rave fra Itzehoe betraadte Tribunen og hilsede Forsamlingen i Udvalgets Navn. "Enhver maatte - sagde han - i dette høitidelige Øieblik rette det alvorlige Spørgsmaal til sin Samvittighed, om han fremdeles vilde underkaste sig den hidtil bestaaende Voldsregering, eller med Liv og Blod værne om sin retsmæssige Landsherre og de af ham besvorne Landsrettigheder, Han henviste til den fra Fædrene nedarvede Skik, at udraabe dens Fyrste under aaben Himmel, og opfordrede Forsamlingen til ved Haandsoprækning at bekræfte, at den anerkjender og hylder Hertug Frederik VIII som sin retmæssige Landsherre. Alle Hænder fløi i Veiret og under tordnende Raab fra Mængden udraabtes Frederik VIII til Hertug af Slesvigholsteen. Derpaa oplæste Advokat Wiggers, under uendelige Hurraraab, følgende Adresse til den nye Landsherre. "Durchlauchtigste Hertug, naadigste Fyrste og Herre! Af de her forsamlede slesvigholsteenske Statsborgere er Deres Høihed under umaadelig Jubel høitidelig udraabt til vor retsmæssige Landsherre, til Hertug af SIesvigholsteen, Dette er allerede skeet paa mange Steder, og vore Medborgere længere mod Nord ønske længselsfuldt snart at kunne gjøre det samme, Statsgrundloven af 15de Septbr. 1848, som Deres Høihed ved fri Beslutning har gjenoprettet og som vi med glad Tak anerkjende, vil for alle Tider med Endrægtighedens Segl knytte Fyrste og Folk sammen. Med Længsel vente vi, at Deres Høihed selv vil vise sig i vor Midte og modtage vor Hyldest! Vor Ungdom venter utålmodig paa at blive kaldt til Fanerne, for under Deres høihjertede Anførsel at drage ud og befrie de slesvigske Brødre fra det fremmede Herredømmes nedværdigende Aag. Hvilke Offre det end maatte koste, at naae dette ærefulde Maal, saa kan og vil Landet bringe dem. Friheden og den nationale Selvstændighed kan aldrig kjøbes for dyrt. Vor Sag er retfærdig. Fyrstens Ret og Folkets Ret gaae Haand i Haand. Gud give os sin Velsignelse til, at Deres Høihed maa blive Slesvigholsteens Frelser! Gud være med vort dyrebare Fædreland! Elmshorn, den 27de Decbr. 1863." Efterat denne Adresse var bleven billiget af Forsamlingen, meddeelte Wiggers, at den vilde blive overrakt Hertugen af 5 Medlemmer af Udvalget med det Ønske, at han snarest mulig personlig vilde begive sig til sit Land. Efterat en Choral paany var afsungen, betraadte Hr. Metz fra Darmstadt, som speciel Afsending fra de tydske Deputeredes 36te Udvalg Tribunen og blev naturligviis modtagen med uhyre Jubel. Han bragte de "brave Slesvigholstenere Hilsen og Haandslag" fra Millioner af Tydskere og skildrede "begeistret" Tydsklands Sympathi for den slesvigholsteenske Sag Saa sandt som Himlen idag var bleven klar efter Storm og Regn, saa sandt - yttrede han - vil et enigt og efter Frihed stræbende Folk vinde Seir i deres gode Ret. Taleren udtalte Tydsklands Tak for de Offre, Slesvigholstenerne allerede havde bragt, og velsignede Fremtidens Bedrifter; han sluttede med den Forsikkring, at Tydskland vilde staae Hertugdømmerne bi og opfordrede til et Leve for det frie Slesvigholsteen. Efterat Forsamlingen paa Opfordring af Wiggers havde udbragt el Leve for "Et enigt, frit og mægtigt Tydskland" og efterat den slesvigholsteenske Nationalhymne var afsungen, sluttedc Advokat Rave Forsamlingen Kl. 3½ med et Leve for Hertug Frederik VIII.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 29. december 1863).
Elmshorner Volksversammlung fandt sted 27. december 1863 og ca. 20.000 mennesker deltog. Yderligere 4.000 nåede ikke frem. Byen lå bekvemt på jernbanelinjen så folk kunne komme fra mange verdenshjørner. Blandt talerne var advokat Wilhelm Eduard Wiggers og landsretsdommer Christian Rave, Itzehoe. Den danske hær trak sig ud af Holsten den 24. december, og den 25. blev Elmshorn besat af tyske forbundstropper.
Elmshornforsamlingen kan ses som en slags "pagt" mellem en repræsentant for monarkifyrstemagt (Friedrich VIII) og en bevægelse for folkesuverænitet. Mødet fik langt større tilslutning end forventet. Det lykkedes Bismarck at få den preussiske kejser Wilhelm I til at anse mødet for at være revolutionært og demokratisk og dermed skadelig. Han havde endnu ikke taget beslutning om hertugdømmerne, men mødet overbeviste ham om farligheden ved augustenborgeren. Det lykkedes ikke senere denne at frigøre sig fra omdømmet om at han var gerådet i demokratiets lejr.
Heller ikke Østrig bakkede op om Friedrich VIII. På langt sigt var det Bismarcks hensigt at at indlemme hertugdømmerne i Preussen. En plan som der på daværende tidspunkt formentlig var et stort flertal imod i Slesvig-Holsten - man så nødig at danskerne blot blev udskiftet med preusserne.
Oversættelse af tysk artikel. Original, se nedenfor:
Siden underskrivelsen og bekendtgørelsen af den nye grundlov for Danmark-Slesvig har stemningen i Nordslesvig været så anti-dansk, så resolut slesvig-holstensk, at de længes efter øjeblikket lige så meget som vi alle gør, når de "får noget luft" for at tale til fordel for hertug Friedrich. Samme stemning hersker blandt alle de slesvigske tropper, som ikke lægger skjul på deres utilfredshed og deres sande følelser, og som straf beordres på tur af danske officerer i Mören, eller til at udføre skansearbejde på helligdage. Generelt er danskerne selv vores bedste agitatorer. Kravet om levering af heste havde den bedste effekt overalt, både hos dem, der afleverede, og hos dem, der stillede hestene til rådighed eller skulle levere dem, såsom i det slesvigske. Her har vi stadig gaderne fyldt med danske soldater. Det er håbet, at vi vil se tyske tropper på mandag.
Die Stimmung auch im nördlichen Schleswig ist seit der Unterschrift und Bekanntmachung der neuen Verfassung für Danemark-Schleswig so antidänisch, so entschieden schleswigholsteinisch, dass sie ebenso sehnlich wie wir alle den Augenblick herbeiwünschen wo sie "Luft kriegen" um sich für den Herzog Friedrich auszusprechen. Die gleiche Stimmung herrscht unter sämmtlichen schleswigischen Truppen, die ihren Unmuth und ihre wahre Gesinnung nicht verstecken, und dafür zur Strafe von dänischen Officieren in Mören spazieren geführt werden, oder auch an Festtagen Schanzarbeiten machen müssen. Ueberhaupt sind die Dänen selbst unsere besten Agitatoren. Die Ausschreibung der Pferdelieferung hat überall die beste Wirkung hervorgebracht, sowohl bei denen die sich gefügt als bei denen welche de Pferde gestellt haben, oder stellen mussten, wie im Schleswischen. Hier haben wir die Strassen noch immer voll von dänischen Soldaten. Man hofft dass wir am Montag deutsche Truppen sehen werden.
(Allgemeine Zeitung 30. december 1863).
Oversættelse af uddrag af bog om danskernes udtog af Kiel, se original nedenfor:
Dødsstilhed herskede i byen om morgenen den 29. december, eftersom man stadig kunne forvente brutalitet og uforskammethed af danskerne selv i de sidste timer af deres tilstedeværelse; Fra klokken 8 om morgenen stod danskerne ved deres samlingssteder. Klokken 12 kom endelig ordren om at marchere ud, og undertrykkerne trak sig tilbage i tavshed. Knap var alle danskere kommet udenbys, før gaderne, der hidtil var så stille, pludselig klædte sig i festtøj; Alle flokkedes sammen i usædvanlig begejstring, flag, kranse og guirlander prydede hvert hus og Kiel havde ikke set en dag som denne i lang tid. De kære hjemmefarver flagrede fra byens højeste tårne sammen med hele fædrelandets tricolore. 12.30 ankom de føderale kommissærer, respektfuldt mødt af byens myndigheder. Samtidig dukkede 300 mand hannoveranske Cambridge dragoner og saksisk infanteri som entusiastisk blev modtaget som befriere! Kranse og blomster regnede ned over tropperne, som prydede deres hjelme og geværer med dem; Ved markedspladsen holdt advokat Ritzsche den første tale, entusiastisk, kort, kraftfuld; med et tordnende jubel for Tyskland skiltes masserne. I mellemtiden var kommissærerne steget af i rådhuset; v. Könneritz holdt en hjertelig tale til beboerne og takkede dem for den venlige modtagelse, idet han især understregede, at de alle var inspireret af den samme ånd. Om aftenen var Kiel strålende oplyst, og dermed var denne dag, der var så vigtig og uforglemmelig for Kiel, for Holstens indbyggere, forbi.
Todtenstille herrschte am Morgen des 29. Dezembers in der Stadt, da man von der Brutalität und Rohheit der Dänen auch noch in den letzten Stunden ihrer Unwesenheit das Aeußerste erwarten konnte; von Morgens 8 Uhr an standen die Dänen auf ihren Sammelplätzen. Um 12 Uhr endlich kam der Befehl zum Ausmarſch und in lautloser Stille zogen die Unterdrücker ab. Noch waren nicht alle Dänen aus der Stadt, als die bis jetzt so stillen Straßen sich plötzlich festlich kleideten; in ungewöhnlicher Aufregung strömte Alles zusammen, Fahnen, Kränze und Laubgewinde schmückten jedes Haus und einen solchen Tag hatte Kiel schon lange nicht mehr gesehen. Von den höchsten Thürmen der Stadt flatterten die theuren Heimathsfarben vereint mit der Tricolore des Gesammtvaterlandes. Um 12½ Uhr trafen die Bundescommissäre ein, ehrfurchtsvoll begrüßt von den städtiſchen Behörden. Zugleich erschienen 300 Mann hannövr. Cambridge-Dragoner, und sächsische Infanterie, als Befreier mit Begeisterung empfangen! Kränze und Blumen regneten förmlich auf die Truppen, die ihre Helme und Gewehre damit schmückten; auf dem Marktplatz hielt Advokat Ritzsche die erste Rede, begeistert, kurz, kräftig; mit donnerndem Hoch auf Deutschland trennte sich die Volksmasse. Mittlerweile waren die Commissäre im Rathhaus abgestiegen; v. Könneritz hielt eine herzliche Ansprache an die Bewohner und dankte für die freundliche Aufnahme, indem er hauptsächlich betonte, daß ja Alle von demselben Geiste befeelt seien. Abends war Kiel glänzend illüminirt und so war auch dieser Tag, so wichtig und unvergeßlich für Kiel's, für Holſteins Bewohner, vorüber.
Die Proklamirung des Herzogs von Schleswig-Holstein vom Balkon des Bahnhofs in Altona. Nach einer Originalzeicnung von Walter. Über Land und Meer : deutsche illustrierte Zeitung. 11. 1863/64. No. 017, 01.1864. Banegården blev bygget 1844 på Altona-Kiel-banen. I 1898 blev banen flyttet nogle hundrede meter nordligere (Altonaer Hauptbahnhof). Den gamle banegård blev herefter ombygget og udvidet. Siden slutningen af 2. verdenskrig er bygningen blevet brugt som rådhus. Det daværende gamle rådhus fra 1716 blev ødelagt i 1943.
Oversættelse af tysk artikel. Originalen er nedenunder:
Kiel, 26. december Hvis jeg skrev til Dem i går, at vort folks holdning til dansk arrogance fortjener at blive kaldt beundringsværdigt, må jeg bekræfte denne dom endnu mere i dag, hvor deres tålmodighed er blevet sat på en hård prøve. Denne aften, da mørket faldt på, marcherede huse af danske soldater gennem byens hovedgader og begyndte at begå alle mulige udskejelser, smadre store spejlbogstaver i diverse butiksvinduer, fornærme civile, jage dem ind i husene med trukket bajonet osv. Det siges, at danske betjente skal have fremkaldt skandale ved at vise sig i en metalvare-butik, hvor billeder af hertug Friedrich VIII har været til salg i nogle dage og revet dem itu. Da udenforstående, der så dette gennem det store butiksvindue fra gaden, udtrykte deres utilfredshed, gik danske soldater først i gang med at smadre ruder i den butik. At der var hekseri med i spillet, fremgår af, at soldaterne indtil da havde optrådt meget roligt og fredeligt. Da den opståede tumult truede med at blive farlig, samledes en række borgere på én gang og bestræbte sig med held på at sikre roen ved at bede så mange civile som muligt om at forlade gaderne og lukke butikkerne. På politiets anmodning greb militærkommandoen så endelig ind med patruljer og appeller. Det er forståeligt, at vi under sådanne forhold ser frem til ankomsten af de føderale tropper med smertefuld utålmodighed. Først tirsdag den 29. ankom sådanne (hannoveranske dragoner) hertil gennem de føderale kommissærer.
Kiel, 26. Dec. Wenn ich Ihnen gestern schrieb dass die Haltung unserer Bevölkerung der dänischen Anmassung gegenüber eine bewundernswerthe genannt zu werden verdient, so muss ich dieses Urtheil heute noch mehr bestätigen, wo ihre Geduld auf eine schwere Probe gestelt wurde. Min einbrechender Dunkelheit zogen heut Abends Hausen dänischer Soldaten durch die Hauptstrassen der Stadt, und begannen allerlei Excesse zu verüben, die grossen Spiegelschreiben in verschiedenen Schaufestern der Läden einzuwerfen, Civilisten zu insultieren, mit gezogenem Seitengewehre in die Häuser zu verfolgen u. s. w. Man erzählt dass dänische Officiere den Skandal provocirt hätten, indem sie in einem Quincaillerie-Laden, wo seit einigen Tagen Bilder des Herzogs Friedrich VIII zu verkaufen sind, sich solche zeigen liessen und zerrissen. Als dann Aussenstehende, welche dieses durch die grossen Schaufenster von der Strasse aus mit angesehen, darüber ihren Unwillen zu erkennen gegeben, hätten dänischen Soldaten in jenem Laden zuerst Scheiben zertrümmert. Dass Hexerei mit im Spiel gewesen, erhellt aus daraus dass bis dahin die Soldaten sich hier sehr ruhig und friedfertig betrugen. Als der entstandene Tumult gefährlich zu werden drohte, trat sofort eine Anzahl Bürger zusammen, und bemühte sich mit Erfolg die Ruhe dadurch zu sichern, dass sie so viel als möglich alle Civilisten baten die Strassen zu verlassen, sowie die Läden zu schliessen. Auf Acquisition der Polizei schritt dann endlich auch das Militärcommando durch Patrouillen und Appell-Blasen ein. Dass unter solchen Verhältnisse wir mit schmerzlicher Ungeduld dem Einrücken der Bundestruppen entgegensehen, ist begreiflich. Erst auf Dienstag den 29 d. sind solche (hannoverische Dragonen) durch die Bundescommissäre hier angelangt.
(Allgemeine Zeitung 30. december 1863).
De opsætsige holsteenske soldater. Om den igaar omtalte Hjemforlovelse af en Afdeling holsteenske Soldater skrives fra Pløen til "Alt M.": To af Holstenere bestaaende Kompagnier af 14de Regiment (i Ratzeborg), der i de sidste 8 Dage have ligget der i en Styrke af 400 Mand og givet flere Tegn paa Misstemning, erholdt i Søndags Befaling til at afmarschere til Slesvig, efter at stærke danske Afdelinger havde spærret den gamle Kieler Landevei og et andet dansk Korps, der bestod af Infanteri og kavalleri, besat Segeberg Landevei. I det Øieblik, da der kommanderedes "Marsch", svarede hele Mandskabet med et tordnende "Holdt!' Alle Forsøg paa Overtalelser og Trusler vare forgjæves. Soldaterne erklærede, at de ikke vilde tjene mod Tydskland. Den Kommanderende, Oberstlieutenant Hein, lod Soldaterne gaae hjem i deres Kvarterer og beordrede dem til at stille paany Kl. 10. I et derpaa afholdt Krigsraad ansaae man det, trods de danske Soldaters Overmagt, for betænkeligt at anvende Magt. og Kl. 10 kom der Befaling til at permittere Mandskabet, under den Betingelse, at det øieblikkelig afleverede sine Vaaben. Men Soldaterne afslog det, og begyndte at synge "Schleswig-Holsteen", idet de Iadede deres Geværer. Samtidigt rykkede det mod Syd posterede danske Korps ind, og en Katastrofe syntes uundgaaelig. (I en anden Beretning hedder det at "Hanerne knækkede, og der faldt ogsaa nogle Skud"). Imidlertid forhandledes der videre og Soldaterne kapitulerede omsider paa den Maade at hver afleverede sin Armatur mod samtidig at modtage et Permissionspas. Kl. 12 forlode de holsteenske Soldater Pløen; de skulle meest være fra Amterne Trittau og Tremsbuttel. 11 Officerer og nogle lauenborgske Underofficerer gik Nordpaa.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 31. december 1863).
Hertug Friedrich VIII havde i den tyske Forbunddag støtte fra især Bayern, Baden, Sachsen, Württemberg og Hessen-Darmstadt - og generelt alle som gerne så en modvægt mod Østrig og Preussen. De to sidste var for Christian 9., mens Danmarks stemmeret var blevet suspenderet hvad angik Holsten. Af speciel betydning var det at Bismarck ikke ønskede "augustenborgeren". Friedrich kom til Glückstadt den 30. december 1863 og rejste derfra videre til Kiel. Civilkommissærerne blev overrasket over hans tilstedeværelse, men beroligedes ved at Friedrich forsikrede at han respekterede den nyindsatte administration. De gav ham efterfølgende lov til at forblive i Slesvig-Holsten mod at han ikke krævede at blive hertug og at hans regering holdt sig tilbage.
Fra dansk side insisterede man på Novemberforfatningen som skulle træde i kraft 1. januar 1864. Preussen og Østrig anmodede derfor den 28. december Forbundsdagen om at tage Slesvig som pant for at tvinge Danmark til at opgive Novemberforfatningen. Det nægtede Forbundsdagen at gå med til og i stedet gik de to lande enegang - den 21. januar. Mere om dette senere.
P. Blanchard m.fl.: Manifestation en faveur du duc Frédéric d'Augustenbourg à Altona. Demonstration til fordel for hertug Frederik af Augustenborg i Altona. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar