- B. H. melder fra Kiel, at Reventlow-Criminil ikke har medbragt glædelige efterretninger. Han skal have erklæret, aldeles intet at kunne gøre for de slesvigske flygtninge og de omtalte "energiske noter", "hvis de virkelig eksisterer i denne skikkelse", have, som man kunne tænke sig, slet ikke ytret nogen indflydelse på den danske regering. - Voss Zeit. vil vide at en af Forbundsdagens første akter skal være en erklæring imod de danske overgreb i Slesvig og at forbundet i en "Gesammt-Akt" på ny vil hævde hertugdømmernes rettigheder. - "B. H." ledsager imidlertid denne meddelelse med et spørgsmålstegn; Hb. N. mener at en sådan optræden fra forbundets side vist kun vil forblive et "fromt ønske", og Fr. Pr. siger, at "ved ord lade de danske sig nu engang ikke slå af marken; man vil kun gøre sig endnu mere latterlig ved tomme trusler." C. B. fortæller, at nogle af de tyske småregeringer straks ved forbundsdagens åbning vil insistere på den kurhessiske og slesvig-holstenske sags snarlige diskussion; men at Østrig vil erklære sig derimod og ønsker udelukkende spørgsmålet om forbundels konstituering og organisationen af en eksekutivmagt nærmest afgjort, hvorimod de enkelte spørgsmåls diskussion skal overlades til de nye forbundsorganer. "Nordd. Zeitung" melder i samstemning med Voss. Z. som fuldkommen stadfæstet at de to tyske stormagter er i begreb end, "for forbundsdagen at indtræde imod Danmarks anmasselser, og alt "med den største samstemmighed og med decideret hævdelse af hertugdømmernes rettigheder"; og tilføjer til yderligere trøst: at "Rusland aldeles ikke er på Danmarks side, da det kun alt for tydeligt har vist sig, hvilket parti der i København har givet og fremdeles synes at ville give anledning til de nyeste danske overgreb" j og "Hb. N." har "fra velunderrettede kredse" hørt at en russisk note allerede er indløbet til København, hvori "Danmark rådes til eftergivenhed."
Allg. Z. melder fra Altona, at der ingen udsigt er til at de "demokratiske" ministre i Danmark vil fratræde. Samtidig dermed gives en tragikomisk skildring af forholdene i Slesvig, hvoraf imidlertid fremgår så meget at oppositionen søger at vise sin trods på så mange snilde måder. Damerne bærerbånd af en mindre bestemt farve, der dog af danske officerer anses for slesvig-holstenske. Officererne kaster papirskugler på disse damer i teatret o. s. v. Sådant kalder Allg. Z. Hudeleien, men den har desforuden forskellige andre kategorier af "tyranniet"
Alt. M. har en meddelelse fra den slesvig-holstenske kanal, hvori både toldembedsmændene og det danske militær roses meget for deres rolige og besindige optræden. I det hele "går det ret godt med det danske regimente."
Kjøbenhavnsposten, 4. maj 1851
I "Dannevirke" skrives fra Slesvig den 29. maj: Om forholdet mellem borgeren og soldaten her i Slesvig end ikke er fjendtligt, så er det dog langt fra venskabeligt. Soldaten får sit værelse eller kammer anvist, og der kan han opholde sig. I nærmere berøring med familien kommer han ikke. Hvad han nyder i sit kvarter, må han betale, og det undertiden endogså temmelig dyrt. De der ikke kan få kosten i deres kvarterer, besøger spisekvarterer hvoraf der gives mange her i byen. Der klages i almindelighed ikke over kvartererne, og om det også undertiden kommer til mundhuggeri mellem værten og hans indkvartering, til håndgribeligheder kommer det sjældent, for derfor vogter de gode borgere sig nok, de har også alt for megen respekt for byens djærve kommandant, den tapre Helgesen der af indbyggerne frygtes uden dog at hades, og af soldaten agtes og elskes. Hvad der især bidrager til at opretholde ro og orden, er foruden politiet tillige den gode indretning at alle værtshuse og butikker lukkes kl. 9 og enhver skal da være hjemme. Træffes nogen på gaden efter den tid, bliver han arresteret og må betale mulkt, dog med undtagelse af dem der har et kort, hvilket uddeles enten for en enkelt aften eller længere tid til dem der er bekendte som ordentlige og rolige mennesker, hvorimod "Wühlere", drenge og svende ikke nyder denne frihed. Hvorledes stemningen hos mange endnu er, kan ses deraf at da her i søndags blev givet en aftenunderholdning af bens musici og der blandt andre musiknumre også blev udført "den tapre landssoldat", bortfjernede adskillige herrer og damer sig pludseligt, og som det lod til, i temmelig oprørt stemning, hvilket dog hos adskillige af indbyggerne fremkaldte latter.
Ribe Stifts-Tidende, 9. maj 1851.
Elisabeth Jerichau Baumann: Danmark (1851). Billedet afspejler den nationale sejrsstolthed som bredte sig, sammen med forfølgelsen af slesvig-holstenerne. Blikket i Moder Danmarks øjne, sværdet og den knyttede næve om flagstangen kunne antyde det. Det kongelige Bibliotek.
Den danske regering begyndte at føre en hårdhændet fordanskningspolitik: "Upålidelige" embedsmænd blev udrenset i perioden til maj 1851 hvor der blev givet generel amnesti. I slutningen af maj udkom en liste over de personer som ikke var omfattet af amnestien. Udover den augustenborgske hertug Christian August, og broderen, prins Frederik af Nør og familie, omfattede den omkring 30 højtstående embedspersoner indenfor justits, kirke, politi mm. Alle andre ville kunne ansøge om amnesti mod at overgå til at være civile personer, og til at blive retsforfulgt i det omfang de danske myndigheder fandt det nødvendigt. Til dette formål skulle de bruge nedenstående formulering som nok har fået en og anden til at afholde sig fra at ansøge:
De ansøgninger som bliver at indgive af de slesvigere som har forladt deres hjem og ønsker at vende tilbage, skal affattes således: Til Kongen! Undertegnede som under de sidste års uroligheder har forladt sit hjem, længes nu efter at vende tilbage for at leve under Deres Majestæts milde og retfærdige scepter og under min retmæssige af Deres Majestæt indsatte øvrighed. Jeg vover derfor herved allerunderdanigst at ansøge og allernådigste tilladelse til igen at turde tage ophold i hertugdømmet Slesvig under de betingelser som Deres Majestæt allernådigst måtte foreskrive mig. Allerunderdanigst N. N. (B. T.)
Ribe Stifts-Tidende, 19. maj 1851.
Reaktionen kom kort tid efter:
Fra Kiel ytres at man der er blevet ubehageligt berørt af amnestipatentet, og man kalder den befalede form for ansøgninger fra flygtninge om at måtte vende tilbage, krænkende. Man vil ikke begribe at det er retfærdigt og nødvendigt at tilbagevendte oprørere stilles under politiets opsigt og at de kan anklages for begåede politiske forbrydelser hvis de skulle gøre sig skyldige i nyke. Man fortæller at der i Eckerförde er oplæst en bekendtgørelse ifølge hvilken alle civile skal hilse de danske soldater.
Ribe Stifts-Tidende, 20. maj 1851.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar