Ulovlige Vielser. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter Møde den 14de.

- - - -

2) En Skrivelse fra en Anonym, hvem det var en Forargelse, at Pluraliteten af Kjøbenhavns Borgere begyndte deres ægteskabelige Liv med et Bedrageri, gjorde opmærksom paa at Mange for at undgaae at betale en Afgift til Kæmnerkassen, naar de lade sig vie paa Byens Grund, eluderede Loven og besveg Kæmnerkassen ved at erhverve en falsk Erklæring fra en eller anden sædvanlig Værtshuusholder i Frederiksbergby om at Bruden opholdt sig i hans Huus, hvorpaa Præsten viede dem i Frederiksberg Kirke. Indsenderen troede, at Saadant kunde forebygges ved skarpe Politiforanstaltninger, som han omstændelig angav. Formanden tvivlede paa, at disse Tilfælde vare saa mange som foregivet og fandt den foreslaaede Cuur værre end Ondet. Kæmneren troede dog, at der vistnok skete mange Misbrug ved Erhvervelse af saadanne Attester, men saae ikke, at man kunde gjøre noget derimod, da Vedkommende, naar de først vare viede, neppe vilde gaae ind paa at betale uden ved Tvangsmidler, og at saae Pengene paa denne Maade vilde dog ikke være behageligt. Ussing fandt ikke, at der var nogen Anledning for Communalbestyrelsen til at gjøre Noget i denne Sag. Det maatte overlades til Præsterne selv at faae dette ordnet. Iøvrigt var der jo egentligt noget Abnormt i at der saaledes betaltes en Slags Accise af Bruden. Forsamlingen besluttede at tilstille Magistraten Sagen med den Yttring, at den ganske maatte overlade til sammes Bedømmelse, om de deri omhandlede Misbrug virkelig i det angivne Omfang fandt Sted, samt om der fra det Offentliges Side maatte være Anledning til at anvende Midler til sammes Forebyggelse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. april 1851).

I Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. juni 1851, udgave forsøgte en anonym indsender at beregne hvor mange vielser det drejede sig ved at sætte antallet af ægtevielser i forhold til antallet af fødte og døde 10 andre steder. Han fandt derved frem til at Vielserne i Frederiksberg og Hvidovre efter denne beregning årligt burde være 36, men at de var 168. På ti år 360 par, men i realiteten 1680 par. I København havde der været 1 vielse for hver 3 5/16 fødte og 3 3/16 døde, hvilket var lavere end alle andre steder, og hvor den i Frederiksberg og HVidovre lå så lavt som hhv 8/16 og 7/16. Artiklen oplyste endvidere at præsten på Frederiksberg havde måttet lade trykke blanketter hvor folk skulle legitimere at de boede på Frederikberg, men at disse som oftest var attesteret af en værtshusholder på Vesterbro.