I april intensiveredes fordanskning af hertugdømmerne, omend på dette tidspunkt stadig på et lavt niveau. Mange slesvig-holstenere at udvandre for at undgå de forventede danske repressalier og forfølgelser.
I anledning af en i dette blad rettet opfordring til den slesvigske regering om at modsige de tyske blades efterretninger om det danske sprogs indførelse i kirke og skole blandt sådanne menigheder hvor ingen kender dette sprog, har Altonaer Merkur meddelt et cirkulære fra amtmanden og provsten i Flensborg hvori indførelsen af dansk kirkesprog i visse sogne påbydes. Men det spørgsmål hvorpå det just her kommer an, om det danske sprog virkelig er ubekendt på disse steder, er ikke oplyst.
A. M. påstår at nogle vist nok taler det såkaldte anglerdansk, men derfor ikke forstår en dansk prædiken. Man kan ikke nægte muligheden heraf. Man ved hvor vanskeligt fx bonden i visse egne af Jylland forstår det rene dialektfrie danske sprog, uagtet han i det mindste i kirken må høre det. Man kan herfaf vel drage den slutning at en anglerbonde som aldrig har hørt det rene dansk, men derimod kun tysk i kirke og skole, lettere vil kunne forstå dette ved hint.
Forholdet dette sig således, da handler vistnok vedkommende gejstlige eller verdslige autoriteter uforsvarligt, når de efter en antikvarisk-etymologisk undersøgelse af et tvivlsomt bondesprog uden foregående forberedelse erklærer beboerne i stand til at forstå en dansk prædiken. Upåtvivlelig er mange af de personer man har ansat som præster, langt fra det tyske sprog mægtige. De senere år, navnlig siden 1845, har vist ikke været gunstige for studiet af dette sprog, men dette er ingen undskyldning. Man vil fra selve Tyskland kunne få sådanne kandidater man ønsker og så lydige som man vil have dem. En regerings opgave må det altid være at ordne og berolige, ikke at fremkalde forstyrrelse og forvirring. Men i kirke- og skolevæsnet har man hidtil mere arbejdet i denne end i hin retning.
Kjøbenhavnsposten, 6. april 1851.
I Allg. Z. skrives fra Holsten at man oprørt over det skændige danske herredømme organiserer udvandringen i stor målestok. Advokater og andre embedsmænd vil grundlægge, hedder det, et nyt Slesvig-Holsten ved Mississippis bredder. Disse udvandrere er da de eneste som slæber det "engere fædreland" med til Amerika, for kurhessere, bayere og würtembergere ville vist være tilfredse med at gælde der for tyskere derovre.
I Stade harmes man over at så mange slesvig-holstenske soldater og officerer går til Brasilien. Det turde dog være tvivlsomt om der blandt disse findes mange der hører hjemme i hertugdømmerne.
En stor del af de afskedigede slesvig-holstenske officerer agter fra Hamborg at tage til New York og San Francisco.
Kjøbenhavnsposten, 12. april 1851.
A. M. beretter at et forhenværende medlem af Landsforsamlingen, gårdejer Lorenzen fra Kirkerup i Haderslev Amt der personllig anholdt hos Tillisch om at turde komme tilbage, af denne med heftighed blev erklæret for en landsforræder der aldrig ville få tilladelse dertil, og at en indbyger i Slesvig, Bruning, er blevet mulkteret af politiet der for at have huset sine forældre fra Kiel og en tredie kieler der var kommet til Slesvig uden pas, men havde fået opholdskort af kommandanturen i Slesvig.
Kjøbenhavnsposten 30. april 1851.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar