Rensning af Kjøbenhavns Gaarde og Gader. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Borgerrepræsentanters Møde den 19:e Mai.

1 ) Justitsministeren havde udbedt sig Communalbestyrelsen Erklæring over et gjennem Politidirecteiireu samme tilsendt Forslag fra Prof. Hummmel om Rensning af Gader og Rendestene, der var tiltraadt af Sundhedskommissionen i sin Heelhed og som sigtede til at forebygge Udbrebelse af en udbrydende Epidemi. Justitsministeriet havde endvidere henstillet, af Hensyn til Vigtigheden af Sagens hurtige Fremme, om ikke en vis begrændset Sum kunde stilles til Commissionens Disposition. Hummels Forslag gik ud paa, at i Sommermaanederne (Mai-September) alle Gaarde for at forhindre de usunde Uddunstninger, der hidrøre fra alle henliggende urene Gjenstande, en Gang daglig skulde feies og sammes Rendestene gjennemskylles med reent Vand. Da Gadens Rendestene derved vilde opfyldes, vilde det ogsaa være nødvendigt, at disse samtidigt bleve gjennemskyllede, og at Urenlighederne bortførtes. Der maatte derfor antages lønnede Folk hertil, og Udgifterne herred ansloges til c. 43 Rbd. daglig. Men dette hele Forslag forudsatte, at den sædvanlige Feining og Rensning fremdeles vedblev at finde Sted. Endelig giordes Forslag med Hensyn til saadanne Steder i Byen, hvor hverken Feining eller Udskyldning kunde foretages, f. Ex. Kanalen i Rosenberg Have. Jordstykket bag Frelsers Kirke paa Christianshavn, Grøften i Esplanaden ved Gardehusarkasernen, ligesom der ogsaa maatte bestemmes, at ingen Latrinindretninger maatte haves ud til Kanalerne. Formanden fandt mange Vanskeligheder ved dette Professor Hummels Forslag, navnlig med Hensyn til den praktiske Udførlighed. Det Spørgsmaal, hvoraf den hele Udførelse afhang, var om Byen under de nuværende Indretninger var i Besiddelse af en saaadan Vandmasse, at det store Quantum af Vand, som Forslagets Udførelse krævede, uden Skade for Byers ovrige Vandforsyning kunde undværes. Dette var af saa stor Vigtighed at vide, at der upaatvivlelig først maatte have været en udtrykkelig Erklæring i denne Henseende fra den Bestyrelse, hvorunder denne Gjenstand henhørte, men et saadant Document manglede. Hvad den første Deel af Forslaget angik, at det ved en Anordning skulde paabydes Indvaanerne daglig at feie deres Gaarde og ved Udpompning udskylle Rendestenene, som førte Ureenligheden fra Gaarden ud i de offentlige Rendestene, da vidste han ikke hvorledes en saadan skulde kunde afgives, uden at der føiedes Straffebestemnielser dertil; og det vilde vistnok være uden Resultat, naar ikke en nøiagtig Control fandt Sted. Der gaves allerede nu en uendelig Mængde Politibestemmelser i Placater og Lovgivning, men som man aldrig saae udførte. En saadan Control vilde saaledes meget vanskeliggjøre Sagen. Dernæst vilde Forslaget give Anledning til mange huuslige Forviklinger, saasom med Hensyn til Forholdet mellem Eier og Leier, og andre Ulemper. Hvad den anden Deel af Forslaget angik, at Udskyldningen af de offentlige Rendestene og Feiningen af Gaderne daglig skulde skee for offentlig Regning, da troede han først, at det vilde give Anledning til en Deel Collision, naar fremmede Arbeidere stulde være berettigede til at trænge ind i Gaardene tidlig om Morgenen, om Efteraaret endogsaa paa en Tid, da det endnu var mørkt (Kl. 5), samt der i længere Tid afbenytte Pomperne. Den der havde Magten under disse Collisioner, vilde være den der fik Ret. Dernæst var det ogsaa en meget betydelig Udgift, der fordredes nemlig 14000 Rbd. for de 5 Sommermaaneder. Man maatte have en Garanti for, at denne Sum var tilstrækkelig, det vilde derfor være godt at vide, om Vandcommissionen vilde overtage Udskylningen for denne Betaling. Han maatte overlade til Forsamlingen at afgjøre, om man uden videre Garanti skulde anvende saa stor en Sum dertil. Hvad de øvrige Forslag angik, kunde der ikke være nogen Anledning til at yttre sig derimod. Forsaavidt der var gjort opmærksom paa Nødvendigheden af et Forbud mod Latrinhuse ud til Canalerne, da viste det sig netop her, hvis der virkelig vare saadanne, hvor lidet nyttigt det var at have Bestemmelser paa Papiret. Der var nemlig allerede Forbud mod saadanne. Holmblad oplyste, at Vandinspecteuren ved en Erklæring, afgivet paa andet Sted havde udtalt, at han ansaae det for temmelig umuligt for ham eller Vandcommissionen at udføre dette Forslag, uden at han dog havde yttret noget Bestemt om, at Vandmassen var utilstrækkelig. Taleren gjorde opmærksom paa, at man i Aar hidtil havde havt tilstrækkeligt Vand, saa at man endnu ikke havde taget noget af Leersøen. Det vil forøvrigt være aldeles umuligt at sige, om man vilde have tilstrækkeligt Vand, men der var dog al Sandsynlighed derfor, i hvilken Henseende han bemærkede, at alle de Forbedringer, der vare foretagne ved Damhuessøen, giorde at Vandmassen der var langt større end hidtil. Ussing deelte i allerhøieste Maade de udtalte Betænkeligheder. Det vilde slet ikke kunne gaae uden stærke Straffebestemmelser, der vilde gribe fortrædigende ind i de Huuslige Affairer. Der vilde reise sig en Mængde af Politisager i den Anledning. Forøvrigt antog Taleren, at noget Saadant ikke kunde vedtages af Communalbestyrelsen, men krævede en provisorisk Lov. Naar første Deel af Forstaget ikke lod sig realisere, faldt anden Deel bort af sig selv. Der maatte sluttes ny Accord om Gaderensningen, thi hvorledes skulde man skjelne mellem det nye Snavs og det gamle Snavs; den hele Feining i Gaardene vilde falde trykkende paa en Mængde mindre Eiendomsbesiddere: Spekhøkere og Andre, foruden mange andre Ulemper ved Sagen. Han maatte derfor fraraade Forslaget, fordi Ulemperne syntes at opveie Fordelene derved og fordi det var saa indgribende i mange private Forhold. Efterat Formanden endnu havde udtalt, at han altid havde holdt paa det engelske Ordsprog: Ens Huus er Ens Borg, og at han meget frygtede for, at Forflaget kunde give Anledning til, at man ogsaa trængte ind i Værelserne og Sengene, og Ussing hertil havde bemærket, at han, om han end ikke troede det vilde komme dertil, dog nok kunde tænke sig at man meget snart vilde see ind til Trappegange, Vaske og Qvistværelser og at man derfor i Tide maatte være opmærksom paa Grændserne for en saadan Commissions Virksomhed, besluttede Forsamlingen et udsætte de videre Forhandlinger om dette vigtige og i mange Forhold indgribende Forslag, ved hvilket der var yttret ikke saa Betænkeligheder, indtil den havde faaet Vandcommissionens Erklæring meddeelt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. maj 1851, 2. udgave. Uddrag).

På borgerrepræsentanternes møde den 6. juni 1851 anbefalede komiteen der blev nedsat for at drøfte professor Hummels forslag, at politidirektøren opfordrede folk til at understøtte det offentliges bestræbelser for en god sundhedstilstand i byen.