En afskyelig Hule under Huset nr. 202 i Diderik-Badskjærs-Gang.

"Held Den, som sove kan i Ro og Mag"

Ja dobbelt held hver som rolig og uforstyrret kan nedlægge sit legeme som er træt af dagens byrder, og overgive sig til søvnens vederkvægelse. Men ve den som hver nat må se sin hvile og søvn forstyrret af tumultarisk optrin og morderiske scener i det hus han bor i.

Dette være sagt i anledning af de optrin som næsten udelukkende hver aften og nat finder sted i kælderen under huset nr. 202 i Didrik-Badskjærs-gang næsten uafbrudt fra kl. 10 til henimod 2 til 3 om morgenen. I denne afskummets og nedrighedens knejpe, denne dyds morderhule, finder flere offentlige skøger deres tilflugt. Der udøver de deres nedrige håndtering og som følge deraf foregår der i samme de mest rasende optrin med skælden og smælden, banden og slagsmål, hvin og skrig, og ofte høres om natten sande mordskrig opstiger derfra, som genlyder over hele nabolaget og opfylder enhver sovende eller vågende med skræk og angst. Disse scener foregår snart mellem afskummet selv, snart mellem deres der nedtrukne rov, og bliver således en sand plage ikke alene for de oppe i huset boende, men endog for naboer og genboer. Ja selv for de nærmeste beboere i Regnegade. Endog forbigående ved enden af gaden trækkes hen til disse scener da lyden af disse morderiske toner som stiger op fra denne hule, må lede folk til tanken om at al mulig vold og mord foregår derinde.

Natten mellem den 6. og 7. i denne måned var der især et græsseligt spektakel i denne kælder. Forfatteren heraf kom netop forbi kl. halv to og blev da tillige med flere andre tilhører til en sådan natlig scene. Og aldrig har han hørt sådan afskyelig tumult i hovedstaden på en sådan tid af natten. Flere gange åbnedes kælderdøren og mennesker nede i hulen råbte om vægterens og menneskers hjælp. Men vægteren kom ikke og var da heller ikke at finde. Og ingen af de omstående ville eller turde vove sig derned. Folk fra nabogaderne ilede vel dertil, men da de så at det var i denne kælder, gik de deres vej igen og sagde til de omstående: "Det var den sædvanlige natte-serenade, de nu fik".

Skønt værten ikke bor i huset så skulle man ikke tro at han er uvidende om sådant, ligesom man også har grund til at formode at han vil søge at betrygge sine øvrige fredelige beboere i huset deres nattero. Ved eller kender han ikke midlerne dertil, så ved dog vist stadens årvågne og driftige politi midlerne til at hæmme sådanne optøjer forårsaget af de nedrige mennesker som opholder sig i kælderen og som ikke tillader husets beboere og naboerne at nyde deres nattero.

(Politivennen nr. 499. Løverdagen den 23de Juli 1825, s. 9877-9880)

"Næsten udelukkende hver aften og nat finder optrin sted i kælderen under huset nr. 202 i Diderik-Badskjærs-gang næsten uafbrudt fra kl. 10 til henimod 2 til 3 om morgenen." (I Ny Østergade 15 ligger denne bygning som formentlig lå tæt på de to omtalte matrikelnumre i Didrik Badskjærs Gang. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Ønskerne var forgæves, se Politivennen 511 og artiklen "Bøn fra Didrikbadskjærsgang", Politivennen nr. 780, lørdag den 11. december 1830, s. 806-808 gentages klagen med flere eksempler.

Didrik Badskjærs Gang blev som andre skumle adresser som Peder Madsens Gang og Lille- og Store Brøndstræde nedrevet i 1800-tallet. Det var en sydlig parallelgade til Gammelmønt som forbandt Regnegade og Grønnegade. Gaden findes ikke i dag, Den er bebygget. Men ovenstående foto er et hus som så vidt jeg kan regne ud har ligget i Didrik Badskjærs Gang bag ved de omtalte matrikelnumre 202 og 205. Det er fra 1742.

Geddes kort fra 1700-tallet som viser placeringen af Didrik Badskjærs Gang og matrikelnumrene som blev brugt på Politivennens tid. Huset på fotoet ovenfor ligger så vidt jeg kan skønne omkring matrikelnummer 228. I dag gennembryder Ny Østergade området parallelt med daværende Didrik Badskjærs Gang i nederste højre hjørne hvor der er aftegnet nogle haver.