Amagersynd i Gothersgade.

To gange egentlig ser man en amagerbonde gøre holdt udenfor porten af gården nr. 349 i Gothersgade. Blandt de varer han medbringer til handel hører også halm hvoraf han har en ikke ubetydelig leverance. For denne vares indførelse i staden finder anmelderen at folk i nabolaget bør være ham tak skyldig, da man for nogle få skillinger kan få det nødvendige sengehalm. Hvad man derimod ikke takker ham for er hans ligegyldighed med at lade hvad der ved aflæsningen spildes bliver liggende på gaden uden at sammenfeje dette affald der såvel uden for det oven nævnte som de tilstødende steder afgiver et mindre smukt syn. Især er det slemt at se gaden således tilsølet straks efter at den er fejet, noget der såre rimeligt kan betage enhver lysten til dette for øvrigt meget nyttige arbejde. Man håber derfor at nævnte amagerbonde bliver tilholdt at feje for sin egen dør.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9840)

Redacteurens Anmærkning.

Gothersgade 349 blev til nr. 9 og senere henlagt til Gothersgade 9-11, Bygnignen er fra 1916. Det var her Wilhelm Hansen havde sin nu lukkede musikforretning.

Forslag til en Klemme på de Bønder som sælger Hø og Halm.

Ofte har anmelderen heraf grundet på og tænkt over hvorfor der ikke ved lov er den sjællandske bonde forbudt at begå så grove og uforskammede bedragerier med de såkaldte torvelæs af hø og halm som de bringer til torvs her, og som dog er en uundværlig nødvendighed for en ikke ringe del af byens indbyggere. Bonden sælger i almindelighed sine varer i læssevis uden vægt. Prøver man at forlange af ham at købe efter vægt, så får man som oftest dette svar: Jeg sælger mit læs således som det er og vil ikke veje. Køber man nu et sådant læs foder af bonden (især de tæt på såsom fra Hvidovre, Brønshøj, Herlev, Buddinge eller Gladsaxe), så finder man sig aller oftest så skuffet, at man må betale et lpd halm med 24 () og derover. Bonden må vel le en ud oven i købet.

Da regeringen og vedkommende øvrighed har fundet fornøden at sørge for, at alle andre varer artikler i kongens riger skal sælges efter justeret mål og vægt, så køberen kan være tryg for bedrageri af den slags, var det så ikke muligt, at der også engang blev sørget for, at bonden fik en regel for hvorledes hans læs af hø og halm skulle være, før han fik tilladelse at indfinde sig på offentligt torv, for ikke på så lumsk en måde at bedrage sine københavnske medborgere med falsk læs. For købte man da dyrt, så var man dog ikke bedraget på en så fornærmende måde. Anmelderen heraf tror at det ikke ville være meget vanskeligt at fastsætte en takst for bonden, hvor meget det mindste læs af hø og halm som bringes til torvet måtte veje. Hvis det var derunder, blev det konfiskeret til fattigvæsnet. Læssede bonden derimod sværere læs, så måtte det være ham forbudt at tage betaling for det ekstra, som han kunne være enig om med køberen. Lumsk bedrageri ville på den måde være hævet.

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 216, 12. juni 1802, s. 3442-3444)

Uorden på Halmtorvet

(Efter indsendt)

På det såkaldte Halm- eller Hestetorv ved Vestervold, som holdes 2 gange om ugen, begås adskillige uordener. For en del drenge og uvedkommende forsamler sig der, for at frarøve bønderne hø og halm med mere. Man håber altså at denne uorden også bliver hæmmet. Den ville næppe ske, hvis der - ligesom det altid er tilfældet på Gammeltorv - holdes opsigt enten af vægterne eller politiet så længe torvet varer ved.

***

Det her påankede er fuldkommen sandt. Drengenes ubændighed går så vidt at ingen tør tale dem til rette. Desuden har denne uorden fundet sted på dette torv i så lang tid, at bønderne enten for gode ord eller betaling tillod drenge og løsgængere at gøre små spadsereridt på deres heste, som ved så uvante og ufornuftige ryttere er farligt nok for dem selv og for de gående.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 198, 6. februar 1802, s. 3159-3160)