Et Kæmpearbejde i Sydhavnen.
Hvor B & W's nye store Støberi skal ligge.
Ude ved Sydhavnen, hvor Udvidelsesmulighederne er ubegrænsede. rejser sig den ene store Fabriksbygning ved Siden af den anden, og med denne Havn og dens Arealer tumler Industriherrerne, naar de planlægger Udvidelser og nye Bedrifter.
Det er da ogsaa hertil, Burmeister Main vil flytte sit store Støberi, der i mange Aar har haft til Huse paa Kristianshavn, men som nu er blevet for lille.
Ude paa Teglholmen opføres den vældige Støberibygning - selvfølgelig af Jernbeton, Den vil krones af en mægtig Kuppel, hvis Top vil naa op i næsten Rundetaarns Højde.
Endnu ser man ikke meget til dette Støberi, der bliver cirkelrundt med en Diameter af 85 M. Det eneste, der kendetegner den vordende store Virksomheds vældige Rambukke er i Gang med den nødvendige Pilotering.
Fart er der over Arbejdet Intet spares for saa hurtigt som muligt at faa de store Damphamre og do. Pressere i Gang ude paa Teglholmen.
(Aftenbladet (København) 28. august 1920)
En ny Cirkus?
Den runde Bygning ved Sydhavnen.
Ved Sydhavnen er der skudt en mægtig stor, cirkelrund Bygning i Vejret Den ligner mest af alt en Kæmpecirkus og hvem der ikke véd, hvad den er hygget til, er most tilbøjelige til at tro, at den er rejst ti! ovennævnte Brug.
Men det er den nu alligevel ikke. Dens Bestemmelse er langt mere nyttig. Det er nemlig Burmeister & Wain, der har bygget den til Støberi.
Om et Par Maaneder er Bygningen færdig, og saa skulde jo gerne Ilden flamme fra Støberiskorstenene og fortælle om, at dan danske Industri ikke mere ligger i Dvale, men at der er frisk Liv og godt Arbejde over hele Linien.
(Folkets Avis - København, 22. oktober 1921).
En Rejse gennem dansk Industris Vidunderland
Burmeister & Wains store Udvidelser og Omlægninger.
Til Tusinder af Københavnere sender Burmeister & Wains Værft og Værksteder Bud, Døgn ind - Døgn ud, ved Hamrenes Banken og Maskinernes Duren. Korte Meddelelser om fuldførte Nybygninger for dansk eller fremmed Regning; ude fra Verden en mere eller mindre tilfældig Beretning om en vunden Sejr, en erobret Fodsbred Land paa Verdensmarkedet er den store Virksomheds sædvanlige Forbindelse med den danske Offentlighed. En Gang om Aaret bryder Aarsberetningen og Glimt fra Generalforsamlingen den Sky, der omhyller B. 4 W. Ellers er Firmaet og dets Virken nærmest som et lukket Land, et ehristianshavnsk Thibet.
Men i disse Dage har A/S. Burmeister & Wain aabnet sine Porte - fra Teglholmen i Syd, over Overgaden, til Refshaleøen i Nord - for den danske Presse. Fra Værkstedernes Gallerier og Hallernes vide Gulvflader har Firmaet peget ud over sine Udvidelser, sine mangeartede Bedrifters Valplads, sine Smelteovnes Kratere og Jernets og Staalets Lava-Strømme derfra. Visselig et vældigt Rige, i mangt og meget et Vidunderland. Lad os gaa paa en hastig Rejse gennem dets Regioner.
Vi er
paa Teglholmen,
en opfyldt Grund i Sydhavnen, der er et Omraade, de fleste af Hovedstadens Beboere kender omtrent lige saa neje som Centralafrika. Hertil flyttede Burmeister & Wain i 1920 - da de mange Bestillinger paa Dieselmotorer gjorde det for trangt i Overgaden - deres Jernstøberi. Det er en cirkelrund Bygning, en Cirkus, 70 Meter i Gennemsnit (Cirkusbygningen i Jernbanegade er 40 Meter), hvis Kuppeltag bæres af en staalstøbt Søjle midt i en Kerne af en 2-Etages Bygning, som rummer Kontorer, Magasiner, Spiserum o. s. v. Omkring Søjlen er anbragt Kraner: Øverst nogle svære 30 Tons, der løber paa en Ringbane langs Rummets Omkreds, under dem, løbende paa en Ringbane paa Kernebygningens Tag, nogle mindre 10 Tons. Indvendig i det vældige Rum løber et Rund-Gallerl, paa hvilket bl. a. findes TilberedelsesanJæg for Støbesand og Chargerrum for Ovnene, hvortil Materialerne bringes ved Hjælp af "Portalkraner", løbende paa Spor udenom Bygningen, med Forbindeise til Kaj.
Støberiet er i sin runde Form et Unicum, sprunget af B. & W.'s Hjerne. Dets Idé er simpelthen Koncentrationen - Forklaringen ligger i selve dette Ord. Hele den tekniske Indretning blev herved saa special, at det blev nødvendigt at konstruere alle Dele op fra Grunden og selv fremstille dem. Men det har vist sig, at Støberiet af denne Form har opfyldt alle de Forventninger, man stillede til det i Retning af Kranernes Bevægelsesfrihed, Overskueligheden og Lettelserne af de store Transporter af Støbesand og andet Materiale. - Under Galleriet formes og støbes alt mellemstort Gods og fremstilles alle Kerner; i det store Midterrum formes alle store Stykker. Her drikker Formene den glødende Strøm af smeltet Jern (1400 Graders Varme); som Stjernekastere flyver Funkerne under Drikkens Udskænkning, men alt foregaar præcist og uden Famlen. Vil man sammenligne Milieuet med et Inferno, bliver det ialtfald en metodisk og disciplineret Undenverden. I et Udsnit af Midterrummet renses det færdige Støbegods, og herindtil fører en Kanal fra Havnen, saa at Støberiets Kraner direkte kan lægge Gods og Affald i Pramme. I Støberiet er ogsaa hydrauliske og Rysteformemaskiner, af hvilke den største kan ryste en Form paa 18 Tons. Hvad der for tog to Mand tre Dage.
Paa Teglholmen findes ogsaa
det nye Staalværk
og Smedien, begge ligeledes Udflyttere fra Overgaden, hvor Arbejdet med B. & W.'s nye dobbeltvirkende Dieselmotor gjorde en sy Montagehal paakrævet. Siden Maj iaar arbejder Smedie og Staalværk her paa Teglholmen ved Siden af Støberiet.
Driften af Smedepresserne og Hamrene sker ved Trykluft fra to elektrisk drevne Kompressorer, som drives ved højspændt Strøm fra Kommunen. Ogsaa dette Anlæg er det første sin Art. Og det gaar udmærket. Smedie og Staalværk omfatter et Kompleks af Bygninger. I en 2-Etages Hal i en af disse er to oliehedede Ovne til Fremstilling af Staairt efter Siemens-Martins Proces; den ene af Ovnene behandler paa een Gang 30 Tons Staal, den anden 15 Tons. Skrap. Raajern, Malm o. s. v. er Bestanddelene. hvoraf fremgaar en Cocktail paa 1600 Graders Varme. Fra Staalovnene løber det smeltede Staal ud i Støbeskeerne, hvorfra det udtømmes gennem Bundventiler. Staalet støbes dels til Facongods, dels i Blokke til Udsmedning under to store hydrauliske Presser med et Maksimaltryk af henholdsvis 1200 og 2000 Tons. Blokkene, der skal udsroedea, opvarmes i 7 oliehedede Smedeovne, hvis Spildevarme bruges til Opvarmning af Luften, der driver Presserne. Efter Udsmednidgen gaar Smedegodset ind i en Glødeovn for at genrtemgaa en Varmebehandling og herfra Ind en tredie Hal, hvor Afskrabningen paa stor Drejebænke, Fræse- og Stikkemaskiner foregaar.
Under Maskinernes diamanthaarde Kæber, der sænker sig i tilsyneladende sindige, men ubønhørlige Bid, ligger de tonstunge, glødende Stykker Smedegods som Sole, der udsender Varme til Omgivelserne. Godset er na gennem denne Skærsild naaet frem til Halvfabrikatets Stadium og læsses af Kranerne ud i Pramme, som fører det til Christianshavn til Færdigbearbejdelse eller til Bane og Damper til Eksport.
Mange andre Lokaliteter end de her beskrevne findes paa Teglholmen, bl. a. det store vigtige Laboratorium, hvor alle Metalier, Legeringer og Olier undersøges mekanisk og mikroskopisk. Fristende kunde det ogsaa være bl. a. at fortælle om de hygiejniske Finesser, saaledes Indblæsning af varm Luft i Arbejdernes Baderum. Men det vil føre for vidt ...
[Artiklen fortsætter herefter til Christianshavn og Refshaleøen.]
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. november 1924)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar