Det er en Række omfattende og meget interessante Arbejder, der af Havnevæsenet for Tiden foretages paa den saakaldte Redmole, der Nord for Frihavnen vil komme til at strække sig et godt Stykke ned ad Badeanstalten "Helgoland" til.
Der hersker herude hver Dag en umaadelig Travlhed, navnlig med Anlægget af Redmolen, der bygges efter en ganske aparte, vistnok ikke før benyttet Metode med Nedsænkning af mægtige Jern betonkasser fyldte med Sand.
Først, støbes "Kassen", der kan være indtil 15 Meter lang, af Jernbeton, hvorpaa den slæbes han til det Sted, hvor den skal anbringes i Rækken. Naar den er bugseret paa Plads, fyldes den Hulrum, der er inddelt i Afdelinger, med Sand, indtil den er saa ballastet, at den synker tilbunds.
Herefter mures disse Kasser til med Mursten, og ovenover disse lægges der store Granitblokke, uaaledes som man kender disse fra enhver Kaj-Kantning.
Dette omfattende Arbejde. der gaar meget hurtigt fra Haanden og er særlig solidt, er taget i Entreprise af det kendte Ingeniørfirma N. C. Monberg, der tillige har arbejdet ved Frederiksholms Havneanlægget.
Men skønt Arbejdet allerede er saa vidt fremskredet, vil der dog gaa endnu lange Tider, før det kan ventes tilendebragt.
(Folkets Avis (København) 1. november 1918).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar